---

Intet er bedre end at udvikle ideen, mærke den rammer et behov, få opturen sammen. Nedturen er den anden side af mønten, men nedturen vil vi helst bare fortrænge. Men det er nu sådan, at alting går op og ned i asynkrone bølger. Nu melder nedturen sig som en supplerende faktor i vores økosystem. Simple Feast, Tame, Tattoodo for at tage de første store, bliver ikke de sidste, der står i CVR-registret som ”Under rekonstruktion”. Tattoodo har endda investor- og kendisnavne med, som fru og hr. Christensen også kender.

Så rekonstruktion er det nye kodeord. Med supplerende termer som downrunder, insolvens, akkordering, zombi-dvale. Det er jo muligheder, vi næsten havde glemt. Mange founders har aldrig oplevet dem og end ikke drømt, de kunne ende dér. Men jo tidligere, du tør indrømme down trenden og lette foden fra speederen, når du ser muren i horisonten, desto bedre. Den er ikke værd at ramme.

Og alle personer og organisationer, alle skal vi i vores liv mærke nedture og tilbagetog. I denne uge gjaldt det fra USA’s rigeste Elon Musk til Ken Villum i Lunar. Og i går gjaldt det Vækstfonden, hvor store dele af topledelsen tager konsekvensen af, at en flot optur endte i en stillingsmæssig nedtur i den nye superfond. Ud over Rolf Kjærgaards og Mikkel Hesselgreens exits fra superfonden og Simon Kollerups ministertestamente skal vi se på den perlerække af mandemænd, der har gjort sig særlig bemærket i ugen, hvor de mest kendte nok er Peter Warnøe, Lars Tvede, Martin Thorborg og Henrik Dahl.

Alt i alt er der er heldigvis mere godt end skidt, mere optur end nedtur i livet. Så gør som Rolf Kjærgaard – rekonstruer bare dig selv. Og læs med om alt fra startup-valget til spændende mix af venture- og kapitalfondstilgange med business angels. Vi skal langt omkring i dag, for det har virkelig været en vild uge!

 

God karbonade. Start – ikke op – valget

Hvem skal lede landet gennem inflations- og energikrise, sikre velfærd for ældre og syge, herunder også nok arbejdskraft til samme, og fortsætte klimakampen? Det skal Mette Frederiksen, synes hun selvsagt selv. Og det, hun fremlægger som valgets dagsorden, kan vi være sikker på sker efter nøje analyser af (midter)vælgernes dagsorden. Det er derfor, hun både i folketingets åbningstale og ved valgudskrivelsen i ugen talte om prisstigninger og dyre varmeregninger og betoner det alvorlige i kriseudfordringerne, vi skal stå sammen om. ”Vi skruer ned for varmen. Tjekker el-appen og vasker, når strømmen er billigst. Vi sparer, hvor vi kan”. Og den megen omsorg for Arne og andre velfærdspensionister er ud over sikkert velment også vel tilrettelagt: ”Så skal der dæleme være tid til omsorg. Du skal have lov til at spise en god karbonade, der både smager og dufter”. Håber jeg aldrig ender mine dage på et kommunalt plejehjem. Så hellere deponeres i ’småt brændbart’. Karbonade med udkogte kartofler var en væsentlig medvirkende grund til, at jeg tidligt flyttede hjemmefra Mettes fødeby. Skal Mette og vælgerne flest bestemme, handler valgkampen om tryghed for alle, inflation og velfærd i en svær tid. Prøv at tage kontraprøven, og du har nok mere, hvad en startup ville ønske at diskutere: risikovillighed for alle, grøn omstilling og innovation. Vi kan ikke ride stormen af kriserne ved at lege gemmeleg bag læhegn. Vi skal opfinde næste generations vindmøller, solceller og bølgeenergier. Men startup dagsordenen kommer næppe til at fylde mere, end hvad vi selv evner at tale op!

 

Fed fremtid. Start – op – valget!

Jeg har været i Estland en tre gange, og ikke uden grund fremhæves landet af alle som forbillede med det højeste antal unicorns pr. indbygger, e-borgerskab og nok vigtigst: En fælles strategi for Estland som ung startup-nation. Vækstvirksomheder skal gå fra 3 % af BNP til 30 % i 2030. Hvis vi efter et valg på tværs af ansvarspartier, ministerier og interesseorganisationer kunne stå sammen om noget lignende – og samtidig sætte fri og lade være at detailstyre i udførslen, kunne vi komme langt. En sådan vision ville så i hvert fald naturligt kalde på, at vi fælles anstrenger os med tre ting. Nemlig at vi:

1. Plejer og udvikler vores talenter. Vi har masser af talent, men vi ligger helt fladt med hensyn til at skabe nye vækstiværksættere. Det går ikke! Alt skal gøres for at stimulere til glade unge, der kan styrkes og mødes for det, de kan og er bedst til. Vi skal tiltrække andres landes talent og tech arbejdskraft i en ambition om at skabe store globale virksomheder ud af vores række af styrkepositioner – og sikre, at rammebetingelser og regulering er gearet til det.
2. Fra forskning til founder. Få udnyttet vores flotte forskningshøjde på universiteter, så vi ikke bare skal glæde os over ugens Nobelpris i klik-kemi til Morten Meldal, men også – i de tilfælde altså hvor relevant – få kommercialiseret alle kreativt tænkte Lego-klodser. Det gør vi næppe, så længe vi efter Universitetsloven alene præmierer artikelproduktion. Vi har over 10.000 professorer i faste stillinger, men kun én som DTU’s Jes Broeng, der i vores projektmani endda ikke har varig funding til et stjerneeksempel som Open Entrepreneurship. Den slags skal multipliceres.
3. Invester i fremtiden. Vi skal stoppe med at brandbeskatte risikotagning og investering i bæredygtig vækst, herunder straffe medarbejdere, der gerne vil være demokratiske medejere. Ja, vi skal have demokratiseret investering i ventures, så det bliver en folkesport. PAL-beskatning skal ses efter, så vores egne pensionskasser tør løbe risiko. Det gælder især i forhold til accelerationskapital til kernen i den grønne omstilling, der er tung og industriel. Vi har en så tryg økonomisk basis, at vi fælles kan prioritere og præmiere den risikotagning, der er nødvendig for at få næste generation af danske virksomheder med globalt sigte.

Der er allerede masser af mere konkrete forslag i omløb. Kontakt Sine Linderstrøm om DI’s 25 forslag til Flere nye Vækstvirksomheder og Jasmina Pless om Dansk Erhvervs 28 forslag til Verdens bedste iværksætterland. For alle kan vi nu snart begynde at pudse ideer af, herunder fra digitaliseringsudvalg, grønne udvalg, Danske Tech Startup, FBV, Aktive Ejere, IT-branchen, Dansk Iværksætterforening og mange flere. Men langt bedre, end at vi hver især efter valgkampen lægger dem på en ny regerings bord, ville det være at sætte sig om et rundt partnerskabsbord og lave en fælles national strategi!

 

Rekonstruktion som sort realitet. 35 % stigning i konkurser

Det er bestemt ikke det nye sort. Men dog en kendsgerning, vi må se i øjnene. Nemlig at en del virksomheder og nogle startups bremser voldsomt op nu. Skatter og moms forfalder, og COVID-19 lån skal tilbagebetales – og de er med EU-garanti uden nogen henstand. Flere founders oplever, at enden af runway er til at få øje på, for vi har tilpasset og skåret en første gang, men nu kommer næste, og snart er en bridgefinansiering i en downrunde et must. Startups er så fleksible, i al fald de tidlige, at de som regel når at spænde livremmen ind og få finansiering, inden kassen er tom, eller lægge projektet på hylden til bedre tider (det at gå i zombi-dvale).

Men kører man til udløb og kigger på hinanden og alle muligheder for at betale regninger, så begærer man eller bliver begæret (og det er knap så rart, selv om det ”at blive begæret” lyder godt) ) under rekonstruktion. Det hed tidligere betalingsstandsning, hvor skifteret og kreditorer (for startups ofte bank, Vækstfonden og SKAT) ser på, om der er en fremtid. Det vil med god forhandling være med akkordering, altså nedskrivning af gæld eller måske frasalg af dele. Lykkes det efter et halvt til et helt år ikke, går man konkurs med et bo, som højst advokaten får glæde af. 35 % er antallet af konkurser steget med den sidste måned til det højeste niveau i 10 år! Ifølge Danmark Statistik. Ok små tal, store procenter. Men Sø- og Handelsretten m.fl. har travlt og får endnu mere travlt.

Alt det kan uddybes, men har i høj grad også en mental side. Jeg vil altid huske en dag i 2003, hvor små advokater i mørke habitter kom i Havnegade og opgjorde inventaret hos vore hypede ovenbo, det svenske internetfirma Icon Medialab, mens de mange medarbejdere løb ned at bagtrapperne med deres skærme og diske og hvad man nu gemte ting på dengang. M&A-advokaterne var de gode, der havde hjulpet os, nu kom de onde gribbe, insolvensadvokaterne. Ofte var det de samme personer – bare med dot.com-krisens nye visitkort. Sådanne konkurser har virkelige konsekvenser –hvorfor jeg synes, de fordrer en vis ydmyghed. Et er, at jeg måtte undvære for en halv mio. kr. i depositum og husleje. Værre for Stig Hølledig, nu DanBAN-investor, der havde fået al betaling for sin Corebit startup i aktier i Icon Medialab, der så var nul og en kontorstol værd. Jeg kan stadig i drømme mærke advokaterne på fortrappen, mens medarbejderne løb ned ad bagtrapperne. Pyha. Læren som founder er tidligt at forholde sig nøgternt til sin situation, holde mulig calvinstisk gemme-sig-væk-i-skam og dom fra Gud og hvermand væk. Nu er sådanne historier – mellem alle de gode nyheder – også en virkelighed i økosystemet anno 2022.

 

Vækstfonden exit? Rolf Kjærgaards testamente I

Rolf Kjærgaard sendte en fin besked i går til bekendte om, at han stopper i Vækstfonden. Nu. Den er blevet modtaget med lige dele beklagelse og forståelse af nødvendigheden. Kan Rolf stå distancen som offentlig taler og CEO for Vækstfonden, blev jeg spurgt om, da han blev udnævnt. Det kunne han. Og meget til. Jeg har mindst tre gange de sidste fjorten dage hørt Rolf tale klart og visionært om den samlede nationale vækstiværksætterpolitik, vi savner. Men først og sidst var han den altid vidende, behagelige og stærkt argumenterende frontfigur for en investerings- og låneforretning, der skal tage de yderste risici og anticyklisk gå i markedet. Sammen med første CEO Christian Motzfeldt og senere år med Jacob Hübertz som CFO har Rolf opbygget Vækstfonden til både en evident succes og til en respekt hos efterhånden – stort set – alle. Vi er mange, der har rigtig meget at takke Rolf for, og han går nu med værdighed. Hvis du er i tvivl, så tjek kommentarsporet på hans LinkdIn-profil.

Samtidig er Mikkel Hesselgren, den centrale chef og driver for alle kapitalinvesteringer fra DVK-Dansk Vækstkapital til danske som udenlandske venturefonde og vækstbørser stoppet til fordel for en stilling i 3Shape. Det er for mig logisk. Mikkel har skullet sælge DVK til danske pensionskasser. Det burde være let med en IRR omkring de 20 %. Men det var det ikke; de ku’ selv. Så Mikkel blev i den forstand fravalgt af de pensionskassedirektører, der nu sidder til højbords i den superfond, han måske er den allermest succesfulde del af. Sådan er verdens løn. Og man skal vel ikke stille op til alt.

Så nu spørger mange i økosystemet hinanden og mig om, hvor en Vækstfonden opslugt af EKF skal og vil gå hen som superfond? Jeg tror først og fremmest, det betyder et enormt kontakt- og kompetencedræn. Rolf og Mikkel har mødtes med og skabt respekt hos gud og hvermand i ind- og udland. Investeringsteamet i egenkapitalsiden vil fortsætte med Erik Balck Sørensen i spidsen og stadig dygtigt forfølge deres investerings- og fondsmål. Den strategiske beslutningskraft sidder nu snart i sidste ende hos et helt nyt formandskab af tre pensionskasseopdragne direktører. Og ingen aner hvad de vil? Mange er selvsagt bange for nedsmeltning, personaleflugt osv. Men mit bud er nu stadig, som jeg skrev i serien Vækstfondens nye kurs, at det mest sandsynligt vil resultere i, at langt det meste bare fortsætter. Kun med endnu større fokus – bl.a. via seneste 6 mia. kr. til accelerationskapital – på den nødvendige grønne omstilling i den store skala. Det er i sig selv fornuftigt, jf. hvad jeg skriver nedenfor om greentech skalering og dødens dal 2.

Men alt er selvsagt åbent, også for strategisk at omlægge den rolle, Vækstfonden har spillet været vigtig hjælpemotor i et stadig ungt startup system, der dog tiltrak 15 mia. kr. i investering sidste år. I al fald er en epoke slut. Nye er kommet til. Formand Torben Möger Pedersen og CEO Peder Lundquist må, kan og vil sætte retningen for den næste fase. Processen omkring superfonden kan vel indgå i lærebøger på CBS – hvor Torben Möger i øvrigt er en god bestyrelsesformand – som en på mangfoldige måder mindre skøn politisk proces. Men når Peder Lundquist har fået alt til at falde til ro, skal det helst ende super. For vi har brug for den fond i økosystemet. Ikke mindst, hvis inflationskrisen bliver en recessionskrise!

 

Erhvervsminister exit. Simon Kollerups testamente II

For en måned siden – da jeg var ret klar på, at Simon Kollerup aldrig ville nå at indfri sit to år gamle løfte om at komme med en iværksætterpolitik – spurgte jeg til hans egen exitplan og skrev, at hans ’testamente’ som snart afgående erhvervsminister for vores del af verden, ville lyde dobbelt. En 1. halvleg som en populær minister med lydhørhed og veltimede corona-indgreb. Men en 2. halvleg, hvor det blev ved organisatoriske armbøjninger, med en dårligt håndteret EKF-Vækstfonden fusion, og (lidt spøjse) regionale fyrtårnsudpegninger i ”hele landet”. Nu har Birgitte Erhardtsen og Vibe Hyltoft, to stærke, erfarne erhvervsjournalister på Berlingske Business, i søndags spurgt en række iagttagere om deres evaluering af Simon. Martin Thorborg skærer det med vanlig bramfrihed ud i pap: ”Jeg må indrømme, at jeg på stående fod ikke kan komme i tanke om én eneste ting, han har gjort for erhvervslivet, andet end at dele coronapenge ud.”

Roserne er i det hele til at overskue, fra andre end Thorborgs svoger, Jesper Buch, der har smag for at spille paddel tennis hver 14. dag med søde Simon. (’Svoger’ med det med forbehold, jeg får kun læst Se&Hør hos frisøren). Og fra Lars Fruergaard, Novo Nordisk, der er sat i spidsen for at gøre Hovedstaden til sundhedsklynge og fået flot support til fabrikkerne i Kalundborg. Så han kan kun være tilfreds. De to skyggeministre i oppositionen, Mona Juul kalder konsekvent Simon Kollerup for ”forbrugerminister”, hvilket ikke er venligt ment ,og Torsten Schack mente i Bootstrapping at ”han har siddet på hænderne i 3 år”. Så den samlede vurdering nærmer sig: Det ku’ bli’ så godt, men nu’ det faktisk skidt.

 

Ny spilleplade. BA’er og VC’er mixes totalt

Vi har fået et langt mere modent marked for ventureinvesteringer. Modenheden viser sig typisk i to forhold. Der er langt mere specialisering i hele værdikæden fra business angels til venture- og kapitalfonde, fx i life science, AI eller klima. Og der udvikles og kommer nye koncepter på markedet.

Stadig er der huller i markedet, hvor der er for lidt specialisering. Partner i Nordic Alpha, Laurits Bach Sørensen illustrerede det tydelig i et markant interview her i ugen ”Når industriel Greentech skal skaleres” I fasen mellem at en greentech/hardtech scaleup har bevist sig, og til den er i spil for store kapitalfonde og industrier, er der endnu kun Laurits Bach Sørensens egen fond! Og han kom med et meget illustrativt eksempel med Wiferion, som Alpha-folkene har rykket fra en mindre startup for trådløs strøm til industriel markedsleder. Jeg har selv før kaldt det Dødens Dal 2 og kvitteret for, at Vækstfonden nu har fået 6 mia. kr. til at hjælpe fonde med at begynde på at fylde det hul. ”Begynde”, for jeg minder om, at bare ét selskab, greentech flagskibet, svenske Northvolt i sommer fik en mellemfinansiering på over 6 mia. kr. Det er svært at se, hvordan vi skal få stærkt innovative grønne industrier uden massiv accelerationskapital. Det er en ret vital opgave, som vi på en eller anden måde skal have fonde, pensionskasser og superfonden til at løfte.

Men det andet aspekt, med nye koncepter, er også super interessant. Nordic Alpha er selv en hybrid af en venture- og en kapitalfond. Deres board tæller bl.a. Linea Søgaard Lidell (MP i EU-parlamentet for Venstre og nu i valgkamp i Østre Storkreds), Christian Clausen, tidligere øverst i hele Nordea, og Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesformand i Siemens og meget andet. Men nu inviterer de 20-40 udvalgte superengle ind. For det arbejde og de metoder, det kræver for at modne en deeptech a la nævnte Wiferion fra første succes til vækstskalering er anderledes og dybere, bl.a. fordi vi snakker om forberede fabriksanlæg, maskiner og hvad dertil hører. Rasmus Lund i Alpha Partners kalder det et ”nesting koncept”, hvor fx tidligere virksomhedsdirektører kan bruge deres erfaring til at modne en scaleup, til den egentlige internationale skalering starter.

Samme idé havde ugens investor Bastian Larsen her, bare på et tidligere pree seed og seed stadie. Hans BlackWood Ventures er også sjov at læse om, fordi de har licens til at operere i hele Europa og vil lave 2-3 investeringer om måneden. De vil ikke bare som alle venturefonde operere med forskellige typer partnerskaber og advisory boards. Nej, i ’de mørke skove’ er der allerede 1000 business angels, der er medlem af deres gratis Investor Club.

Er du investor, kan du altså både i Nordic Alpha Partners og i Blackwood Ventures ikke bare være LP i hele porteføljen i en fond, men investere med i og være aktiv i nogle af de enkelte selskaber. Kan de hybrid-fonde få deres modeller til at rulle, er det ganske perspektivrigt. Og det bliver sværere enkelt at tegne fødekæden som soft money – BA – VC – vækstbørs/kapitalfond. Alle er med i forskellige roller overalt på en mangedimensionel spilleplade.

 

Thomas’ & Laurits’ grønne vækstbørs-håb

Er det kun accelerationskapital, vi mangler til en greentech industriel omstilling? Kan vi få den transformation uden også at have velfungerende vækstbørser til den fase, hvor venturefonde vil synes hockeysticken vil indtræde for sent, og store pensionskasser og kapitalfonde ikke er klar endnu?. Det spørgsmål har jeg ikke tænkt over før. Men Laurits Bach Sørensen rejste også det prekære spørgsmål i ugens interview her. Re-Match, som vi har skrevet en del om, skal fx først lave 3 fabrikker rundt i verden og så 24. Successen ved at gå på Nasdaq First North Premier for at finansiere det har foreløbig nok været til at overskue. Så vækstvirksomheder søger i stedet til børser i Stockholm. Godt for dem, skidt for nationen.

Direktør for Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder, Thomas Black-Petersen har en energi og et engagement, der er omvendt proportionel med 2022-kurserne på Nasdaq og Spotlight. Han skrev i seneste nyhedsbrev, at det er så slemt, ”at af de cirka DKK 181 mia., der blev rejst på børsmarkeder i Norden til i alt 228 børsnoteringer i 2021, så tilfaldt kun 4,9 mia. danske børser. Det er er sølle 2,7%. Sverige stod for 60% af de DKK 182 mia. Det vil sige at Sverige i 2021 har tilført kapital til børsnoteringer som er 1,5x af alt kapital rejst i Danmark, Norge og Finland tilsammen. Det er vanvittige tal og viser hvad et dansk skattesystem har været med til at ødelægge. Det svenske tal for venturekapital for 2021 er i øvrigt også 1,5x af Danmark, Norge og Finland tilsammen.” Den sidste pointe er også væsentlig. Bare så både en ny skatte- og erhvervsminister ved det. Vi er langt bagud af Sverige på alle felter. Det bliver et velstandsproblem. Og et demokratisk problem i forhold til at sprede ejerskab. Men det er også med til at blokere den nye grønne industrielle omstilling, hvor vi ellers ofte blider os ind, vi har en førerposition.

 

Den store tilbagetogs uge. Elon Musk og Lunar-Ken

Der er ikke ét internationalt erhvervsmedie, der ikke har endevendt, at Elon Musk i ugen tweetede, at han alligevel godt vil betale de ca. 330 mia. kr. for Twitter uden retssag. Han har forhandlet hårdt for at få en 30 % rabat på den nu indlysende for høje pris, han bød før sommer. Men Musk har – tilsyneladende – bøjet sig. På Twitter bliver der nok store ændringer og – som hos big tech generelt – nedskæringer.

Der er heller ikke ét nordisk erhvervsmedie, der ikke i ugen har skrevet om, at Lunar med Ken Villum Klausen måtte opgive at få det norske Finanstilsyns accept af at købe norske Instabank for en lille milliard. Og om at den norske bankdirektør Robert Berg nu vil forfølge Lunar med erstatningskrav på forskellen mellem dagens kurs og den budte kurs. Robert er ikke så gode venner med Ken længere, som da Lunar var ”et perfekt match” så “det bliver nok en langvarig og opslidende sag for begge parter, sagde den indestængte nordmand til Børsen. Man aner, at den slags siges for at få fjenden til at indgå kompromis. Nu er sagen jo den, at aftalen var betinget af det norske Finanstilsyns godkendelse – og den har Lunar forsøgt at få efter bedste evne. Desuden er et sådant tab for Instabanks aktionærer en luftig størrelse. Alle fintech aktier er faldet – spørg bare svenske Klarna, som ingen rigtig længere snakker om. Det er selvfølgelig bare min danskervurdering, men den sag vil dø stille ud. Anderledes interessant er så, hvordan Lunar bank vil klare sig i et vendt marked, hvor aktionærernes evner og for de store – her fx Kinnevik, Tencent og Bestsellers Heartland – tålmod med at brænde penge af, er så begrænset som engang fortidens udvalg i Vinmonopolet. Det var ifølge Ken Villum den ”sværeste runde nogensinde,” da Lunar direktionen for 3 uger siden rejste 212 mio. kr. Fintech, der er det største danske startup felt, er i 3. kvartal ifølge Sifted i ugen tilbage på niveauet for 4. kvartal i 2020. 2021 var en outlier. Vi er på et lille tilbagetog, og ikke kun ned ad de norske fjelde.

 

Tips, Tricks & Transaktioner

 

Cecilie Brøkner som Innovationsfondens CEO

Nu har jeg skrevet meget om Vækstfonden. Innovationsfonden er potentielt lige så vigtig, bare tidligere. Den har spillet en stor – og kan spille en kolossal – rolle i at løfte dele af den fine forskning, vi har til kommercialisering. Innovationsfonden var entreprenant, men havde ikke orden i hele penalhuset under første direktør Peter Høngaard. I onsdags, samme dag som vi var mange interessenter til møde i fondens Soundingboard, fik de udnævnt ny direktør. Cecilie Brøkner har ry for at være en dygtig leder og har haft en stejl karriere fra Finansministeriet – herunder været co-founder i en startup – og til nu konstitueret departementschef i undervisningsministeriet. Man skal være kvik i hovedet og stå tidligt op, hvis man har en super bestyrelsesformand som Anders Eldrup over sig. Allerførst skal de eksisterende tildelinger løses hurtigere og smidigere, trods få ressourcer, vil jeg sige. Derefter kan man håbe, hun kan få rum til at udfolde rollen mere offensivt og i større skala. Jeg tror, det kan blive godt for en organisation, der unægtelig også har oplevet sin udflytning og sine bølgedale.

 

Startup moral og din bjergprædiken

Min ægtefælle lytter ikke meget til de Techtopia og Investeringspodcast, vi bringer her, men sammen hører vi så til en veloplagt DR-podcast serie ”Bibelen Leth fortalt” med forfatter, musiker, journalist med meget mere Kristian Leth. Pointen er, hvordan kristen moral præger os alle uagtet vores udbredte fravær af tro. Sidst hørte vi om Jesus’ radikalt og historisk omvæltende tanker i Bjergprædikenen, hvor du skal vende den anden kind til, at din indre intention er vigtigere end ydre rigdom, og det er lettere for fattig end rig at komme i himlen osv. I statsministerens – i øvrigt retorisk stærke – åbningstale til folketinget med hyldest til Bertel Haarder, Marianne Jelved og Henrik postbud fra Vorbasse – var der så et fint eksempel på det, hvor hun siger følgende: ”Jonas Vingegaard gjorde en hel nation stolt, da han vandt Tour de France. Måske endnu mere, da han ventede på sin konkurrent efter et styrt på en af de sidste nedkørsler.” Det er ikke sejren selv, men hensynet til den anden, der sættes højest. Jeg er selv splittet. På den ene side synes jeg, det med Nietzsche i nogle selvfornægtende mindreværdsudgaver kan tangere en ”slavemoral”. Hvorfor skal vi altid være så ydmyge, hvordan kan det skabe fremtiden? På den ene side er det voldsomt sympatisk at elske sin næste som sig selv og sikrer i øvrigt, at det hele hænger sammen, at vi ikke får den klassekrig, USA mere og mere ligner – uagtet al deres hvide såkaldt kristne tale. Vi skal nok rumme begge dele. Vinde som Vingegaard. Og som Vingegaard kunne sætte os i den andens sted og støtte.

 

Peter Warnøe, abortdata og vintage aktier

Ugen kan umuligt summeres ordentlig op uden at nævne, at Tattoodo gik i rekonstruktion efter at have brændt over 100 mio. kr. af. Den er jo en sindbillede på, hvad der nu vælter. Jeg skrev i onsdags om, hvordan jeg havde oplevet Peter Warnøe sælge den case. Og at jeg ikke kunne forstå forretningsmodellen – og at min jyske ydmyghed syntes, der var for mange friske kendisser ombord som investorer fra Stadil til Agger, fra Ingels til Coster-Waldau. I al fald kom jeg ikke med i Warnøe’s Nordic Eye fond 1, der jo ellers er en megasucces med fx Bellabeat som perlen i porteføljen.

Bellabeat fik jeg nævnt, som en af de health trackere, der måske er berørt af, at de vilde abortmodstandere i USA efter højesterets dom nu på deres forskruede måde interesserer sig for menustrationsdata på platforme som Bellabeat. Nu har jeg så tjekket sagen og på Yahoo fundet ud af, at Bellabeat “ was the first pregnancy tracker to roll out a new layer of data security to protect their base of all female end users’ data in the wake of the United States Supreme Court overturning Roe Vs. Wade. The newly implemented Private Key Encryption (AES-256) feature will enable all Bellabeat users to access and decrypt her data using a private key via her Bellabeat smartphone app. Godt så. Privacy er en vigtig sag. Stine Mangor Tornmark illusterede det fint her som founder af ugens startup Openli.

Peter Warnøe var også god for en anden historie i ugen, end Tattoodo. Han samler ifølge Børsen ind til en ny secondaries fond. Det er jo ret oplagt, at nogle skal ud af deres startups, og at disse ’gamle’ positioner kan have værdi som vintage og det ekstra billigt i et i forvejen nedadgående marked. Så secondaries er sagen. Gode N2F Peter Sandberg & Frank Lyhne får konkurrence i Norden. Selv om markedet er mindre end Bellabeats, er det givet rigtig stort. Så velkommen Warnøe. Du kan jo starte med at købe Tattoodo ud af boet. Jeg blev i ugen spurgt ,om jeg ville vurdere det. Det ville jeg ikke, men på afstand har jeg svært ved at forestille mig meget over en tatovering af et uendeligt nul.

 

Fremtidsklar. Tvedes nye bog

Hvor mange bøger har Lars Tvede skrevet? Nok snart tyve. Og nu er ”Fremtidsklar” på gaden. Basalt bygger hans forfatterskab på hans Ph.d. om verdens supertrends og vigtige tanker, som han giver retning og aktualitet. Og de er – uden det selvsagt skal måles op mod ugens nobelprismodtager Annie Erneaux – med garanti godt formidlet og med masser af spændende modeller. Hvordan skal vi læse verdens viden og koncentrere den til handling? Hvordan kan den kreativitet, der hersker i den blå lysende banan fra Norditalien op over Europa, give os de tech løsninger, der skal skabe vores fremtid? Der er ikke grænser for vækst, ifølge Tvede, for innovationen skaber ressourcer. Du kan downloade en læseprøve her.

 

Så bli’r det da til noget. 500 mia. kr. til metaverset

Patrick Theander, The Aventures startede i ugen på Bootstrapping den simple indføring i metaverset som internettets 3. stadie. Bliver det så en gamechanger? Det ved ingen, men det er en kendsgerning, at aldrig er der smidt så mange penge efter en tech-innovation. 500 mia. kr. vil Mark Zuckerberg bruge. Så bliver det nok engang til noget – “at the end of the decade”, som er Zuckerbergs løse mål for, hvornår det kan få impact. Martin Peers, The Information, sammenlignede i mandags med innovative successer som Apples iPhone og Googles android udvikling, der kostede peanuts at udvikle i forhold til metaverset. Kommer investeringen hjem? Det er aldrig givet med innovation, og penge i sig selv gør det ikke. Men dog noget! Og tit er der sideskud, der er vigtige. Som Theander skriver, er basis blockchain. Og at udvikle det kan i sig selv være det hele værd.

 

Min næste iPhone

Apple har ifølge Bloomberg problemer med at sælge sin nye iPhone. Forbrugerne spænder jo livremmen ind overalt. Så er der er andre end mig, der ikke kan se, hvorfor fx min relativt nye iPhone 12 skulle være så forfærdelig dårligere at leve med. Vi er nået til de meget inkrementelle forbedringer. Stadig er indtjeningen bedre end de fleste æbleplantagers. Over 1.000 mia. kr. om året ligger iPhone omsætningen på, uanset at forskellene er lige så svære at få øje på som differencerne mellem de plasticindpakkede efterårsæbler i dit supermarked.

 

Weekend, midten og inflationsvalget

Jeg slutter, som jeg startede, med ugens valgudskrivelse. Vælgerne elsker politikere, der gerne vil samarbejde, hvorfor debatten i første partilederrunde var lidt tandløs, og Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussens budskaber om samling har medvind. Vælgerne ved åbenbart ikke, at der altid er samling, bare ud fra hver sin position, at 95 % af alt afhandles i et afvejet kompromis.

En anden ny bog i ugen knytter an til det. Det er min gamle Advice Analyse kollega og ven Henrik Dahl ”Ved voksenbordet. Om den kvælende midte i dansk politik”. Pointen i titlen skal være, at dansk politik altid-allerede er afgjort ”ved voksenbordet”, der træffer forudsigelige og lidet overraskende beslutninger. Man kan vel modsat Henrik hævde, det er godt, fordi det sikrer konsensus og dermed en vis sammenhængskraft og i al fald fravær af borgerkrig. Men det er også skidt, for det forlænger det eksisterende med brædder, også når det ikke fungerer, og ikke kan tænke det radikalt nye.

Hyg, leg og diskuter nu videre ved børne- som voksenborde i weekenden – tilsat forudsigelige mængder saftevand og rødvin – til vi skal ind i endnu en ny vildt spændende uge i økosystemet.