Vækstfondens produkter til iværksættere og VC’er endelig klar

Vækstfondens fire nye produkter bliver godt modtaget i økosystemet, som langt hen ad vejen roser fonden og det politiske system for velvilje til at løse økosystemets COVID-19-udfordringer. Men det var en kamp mod uret.

Vækstfonden har netop offentliggjort retningslinjerne for hjælpepakken for 2020 til vækstiværksættere. Hvem kan, og på hvilke vilkår, få del i de 3,4 mia. kr., som regeringen og Folketingets partier tildelte i yderligere kapital til iværksætterne via Vækstfonden?

”Det er et godt signal og et skridt i den rigtige retning. Vi er ikke færdige endnu; det er en lang vej, men jeg synes, at det er et godt tegn”

Vækstfonden lancerer fire nye matchende låntyper til iværksættere og venturevirksomheder. Der er tale om opdaterede produkter, som rækker fra mindste startup til største scaleup: COVID-19 Startlån til de helt nye, COVID-19 Investorlån for startups i akut coronanød, COVID-19 Business Angel Matchinglån, der gearer udvalgte investorers midler, og COVID-19 Syndikeringslån til de vækstvirksomheder, hvis ekspansion er gået i stå.

Venstres erhvervsordfører, Tommy Ahlers, hilser de nye retningslinjer velkommen, og han mener, de vil hjælpe økosystemet:

”Det er et godt signal og et skridt i den rigtige retning. Vi er ikke færdige endnu; det er en lang vej, men jeg synes, at det er et godt tegn.”

Hvor mange kommer ind i varmen?
”For at de nye rammer kan nå ud til så mange som muligt, er der et loft over, hvor store COVID-19-lån vi kan stille til rådighed for den enkelte virksomhed. Samtidig skal vi sikre, at vi forvalter kapitalen godt, og at pengene kommer ud til de rette virksomheder på en kvalificeret måde, og derfor stiller vi også en række dokumentationskrav. Vi arbejder målrettet for at nå så bredt og hurtigt ud som muligt, inden for de rammer vi har,” siger Rolf Kjærgaard, adm. direktør i Vækstfonden.

“Men 32 godkendte business angels forslår ikke særlig meget”

Netop dokumentationskravene gør dog, at for de private enkeltinvestorer (business angels) er der kun på forhånd 32 godkendte (certificeret af Vækstfonden, red.) engle, som på forhånd er kvalificerede til at blive matchet. BA-Matchinglånet er nemlig designet, så det går til gearing af den private investors investeringsvalg; her er det ikke virksomheden, der bedømmes. Men der er over 2.000 business angels i Danmark, herunder 200 i landets største netværk, DanBAN.

DanBANs formand, Jesper Jarlbæk, understreger, at der skal inkluderes flere engle end blot de 32.

”Den nye ordning bygger på den godkendelsesordning af business angels, der blev annonceret for lidt over et år siden, hvor der i dag er 32 godkendte business angels. Ordningen betyder, at de får en endnu større finansieringsadgang fra Vækstfonden, og det er godt. Men 32 godkendte business angels forslår ikke særlig meget.”

Han håber, at der bliver lavet nogle bredere ordninger end blot til certificerede engle.

“Jeg vil også godt rose Vækstfonden for deres vilje til at inddrage dem, det handler om”

”Jeg håber, vi kan få en ordning, der bygger på etablerede netværk: DanBAN, Keystones og BA Syddanmark, der rummer ca. 600-700 engle tilsammen. Så der vil vi forsøge at få lavet nogle intelligente kriterier, hvor Vækstfonden kan godkende dem, så de kan foretage udlån, der er forsvarlige over for skatteyderne. Så vi arbejder hen imod at få større netværk ind i varmen,” siger Jesper Jarlbæk.

Sejr for økosystemet
Eske Gunge, der er CEO og founder i startuppen Actimo, synes, at det på det overordnede plan er et godt og velafbalanceret udspil i forhold til at tilgodese vækstiværksætterne på næsten alle niveauer. Han har selv i de sidste uger været en af hovedkræfterne fra økosystemet, der har forsøgt at påvirke processerne bag udspillet, og han mener, at der er blevet lyttet til økosystemet:

”Jeg synes, at det er sejr for de mange gode kræfter i økosystemet, som har været med til at påvirke processen i den rigtige retning. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi ikke har nogen brancheorganisation til at tale på vores vegne. Derfor har det været en positiv oplevelse at overvære de mange indspark og alt det gode arbejde fra mange gode kræfter fra alle sider. Jeg vil også godt rose Vækstfonden for deres vilje til at inddrage dem, det handler om.”

Han vil nu til at gennemgå detaljerne i Vækstfondens udmøntning. Det står blandt ikke helt klart, hvilke krav der eventuelt stilles i forbindelse med egenkapital for at få Vækstlån.

”Vi vil helt sikkert bruge ordningen i vores fond byFounders og ser den som et vigtigt værktøj til at holde hånden under det vigtige startupmiljø i Danmark”

”Det er ikke nogen overraskelse, at der måske ville være problemer med EU, fordi Vækstfondens høje 3:1-matching af lån af EU bliver defineret som ”statsstøtte”, og det må man ifølge EU ikke give til virksomheder, der har negativ egenkapital, fordi de anses for at være kriseramte,” siger Eske Gunge. ”Men det giver ikke mening med den definition for højvækstvirksomheder, der netop oftest baserer deres vækst på lånefinansiering og dermed kan være sunde trods negativ egenkapital. Men Vækstfonden har givet udtryk for, at de gerne ville være med til at fikse det her i forhold til EU, da de var enige med os i, at definitionen er forkert. Og det er vi glade for.”

Det er det rigtige værktøj
Der lyder også klapsalver fra den nordiske venturefond byFounders, hvor managing partner Tommy Andersen ser pakken som et tiltrængt løft og en intelligent beskyttelse af et udsat økosystem i en svær coronakrisetid:

”Mange startups har af gode grunde hverken overskud og en stærk egenkapital i de tidlige år, men investerer og udvikler for at vokse globalt og for at etablere en stærk position på deres markeder. Det mod skal belønnes og tænkes ind, når man vil hjælpe og støtte i disse tider, og det er tænkt ind her, og det er godt. Det er også sund fornuft, at Vækstfonden på to af produkterne følger og matcher de private investorers penge, fordi de har den nødvendige indsigt i de enkelte startups og dermed, hvem der bør hjælpes nu.”

Han peger på, at matchmodellen sikrer, at pengene bliver brugt på rette sted og tid.

”Vi vil helt sikkert bruge ordningen i vores fond byFounders og ser den som et vigtigt værktøj til at holde hånden under det vigtige startupmiljø i Danmark. Ikke mindst, fordi 2020 bliver et år, hvor der er brug for mod og innovative forretningsideer mere end nogensinde før,” siger Tommy Andersen.

Det tog tre uger
De første hjælpepakker fra marts måned kunne vækstiværksætterne ikke bruge, og artikel på artikel påpegede behovet og kom med en række forslag. Underskud i forhold til sidste år giver ingen mening, og det at sende medarbejdere hjem med kompensation er skidt for at nå milestones. Den 18. april fremlagde regeringen og alle Folketingets partier så en særlig udvidet hjælpeaftale. De mest markante dele af initiativerne har på den korte bane været muligheden for rentefrit momslån og straksaktivering af udviklingsomkostninger (skattekreditten). Herudover blev der uddelt og 350 mio. kr. til Innovationsfonden og altså 3,4 mia. kr. til at understøtte adgangen til vækstkapital via Vækstfonden.  Vel at mærke lånekapital, så i miljøet ses det som ”hjælp til selvhjælp”.

Men det var stadig ikke krystalklart, hverken i aktstykket til Finansudvalget eller i betænkningen fra Folketingets Erhvervsudvalg, hvem der kunne, og på hvilke vilkår, få del i de 3,4 mia. kr., herunder hvem der kunne godkendes som investorer til BA-Matchinglån. Og hvordan ville proceduren blive? Der har altså været stort fokus på Vækstfonden, og hvad Rolf Kjærgaard ville melde ud.

Den endelige udmøntning af, hvordan Vækstfonden skulle effektuere hjælpeaftalen, kom først i går (torsdag d. 7. maj, red.), tre uger efter hjælpepakkens vedtagelse.

Vækstfonden har derfor siden den 18. april arbejdet på højtryk for at klarlægge retningslinjerne for hjælpepakkerne, men kilder i Vækstfonden fortæller til Bootstrapping, at det trak ud, fordi Vækstfonden afventede en endelig godkendelse fra EU af, at Vækstfonden måtte afvige fra kravet til positiv egenkapital, og samtidig skulle Vækstfonden have deres produktudformninger afstemt med embedsmænd og det politiske landskab på Christiansborg.

Som udgangspunkt er der fra EU’s side begrænsninger i muligheden for at kunne yde statsstøtte til virksomheder med negativ egenkapital. Det vil sige, at danske startups med en negativ egenkapital ikke ville kunne få matchfiniansering, som det ellers var tilsigtet i loven, der blev vedtaget den 18. april.