Vores liv flytter på nettet. Så hvordan kan børn lære om penge i et pengeløst samfund? Og hvordan kan vi finde den rigtige tøjstørrelse – uden et fysisk prøverum? De spørgsmål kræver en ny type digitaliseringssvar, og dem giver ugens to startups, MyMonii og Easysize – begge med kvindelige founders, på hver deres perspektivrige måde.

De fleste, der læser med her, har prøvet at få en fysisk ti’er i hånden for så at gå ned til slikmutter for at se, hvor meget snolder den rakte til. Med tiden har de fysiske ti’ere imidlertid skiftet form, til fars dankort eller mors MobilePay. Ifølge Finansforbundet har hver tredje dansker helt droppet kontanterne, og selv i aldersgruppen 70-79 var det kun 22 procent af betalingerne i 2019, som var med kontanter.

Ugens først startupcase, MyMonii, startet af Louise Ferslev, har sat sig for at besvare spørgsmålet om, hvordan vi kan lære vores børn om penge i en pengeløs verden.  Udfordringen er, at når de fysiske kontanter, som man er nødt til fysisk at give slip på, i bytte for en vare bliver omformet til et plastikkort eller en app, så bliver de også sværere at forholde sig til. Det siges, at kreditkort og kontaktløs betaling ikke har den samme “pain of payment”, som gjorde, at det betød noget, når man gav afkald på sin ti’er.

Ugens anden startupcase. Easysize, stiftet af Gulnaz Khusainova, giver deres løsning på en anden internetudfordring: Hvordan prøver vi tøj, når vi ikke er i en fysisk butik? De fleste forbrugere vælger da også stadig ofte at købe deres tøj i en fysisk butik. 49 % af danskerne svarer, at de oftere køber deres tøj i fysiske butikker end online, ifølge Dansk Erhverv. Og når man spørger dem hvorfor, svarer 71 %, at de har brug for at prøve tøjet eller skoene, før de køber. Det er et problem for internethandlen, der kæmper med notorisk høje return-rates, ikke mindst fordi det kan være svært at finde den rigtige størrelse. Kernen i Easysize er en AI-algoritme, som udnytter en database på 17 mio. forbrugerprofiler, til at hjælpe onlineshoppere med at finde den rigtige størrelse.

MyMonii og Easysize viser, at der er plads til endnu en digitaliseringsbølge. Og det spændende ved den udvikling er, at hvor tidligere digitaliseringsbølger gjorde de fysiske produkter digitale, gør den nye bølge det digitale mere fysisk. Digitale penge skal også være til at “føle” på, og onlineshoppen skal kunne hjælpe lige så godt som prøverummet med at finde den rigtige størrelse.

 

MyMonii: lommepenge i det pengeløse samfund

Louise Ferslev startede fintech-startuppen MyMonii i 2015. Det er en lommepenge-app og et MyMonii Mastercard, der skal hjælpe børnefamilier med at lære børnene om værdien af penge i et kontantløs samfund. Bootstrapping har tidligere talt med Louise Ferslev, senest da hun i foråret signede med Vækstfonden som den første modtager af fondens nye COVID-19-lån. I dag følger vi op på MyMonii og beder stifteren rette krystalkuglen mod 2021.

Hvorfor er det vigtigt at have en lommepenge-app som MyMonii? 

“Værdien af vores penge er meget sværere at forstå i det kontantløse samfund. Der er mindre pain-of-payment med dankort, MobilePay og kontaktløs betaling end med fysiske kontanter, og mange forældre føler ikke, at de har muligheden for at give børn lommepenge ‘rigtigt’ mere.”

Hvordan kan MyMonii hjælpe børnene med at lære om penge?

“Målet er at hjælpe børnene med at få konkret erfaring med penge, så de får en god start på livet, også når det kommer til det finansielle. Forældrene kan for eksempel oprette faste overførsler af lommepenge – eller binde mindre beløb op på opgaver, som børnene så skal løse for at få lommepengene. Og så får både forældre og børn realtime-notifikationer, når de har købt noget. Det giver forældrene overblikket, og børnene en bedre fornemmelse af, at de faktisk har brugt pengene

Og så er planen at blive ved med at udvikle på appen, så den bliver endnu bedre til at støtte børnene i at blive klogere på penge i et pengeløst samfund. Der er snart opsparingsmål på vej og små quizzer, man kan give barnet, så man kan tjene 5 kroner, for eksempel hvis man reflekterer over de penge, man har brugt.”

Det var tidligere jeres strategi at samarbejde med bankerne om at levere deres lommepenge-apps. Nu går I direkte B2C. Hvorfor skiftet?

“Vores oprindelige plan var at sælge ind til nogle få banker og så få det til hurtigt at løbe rundt på den måde. Problemet var bare, at vi kun fik Arbejdernes Landsbank på krogen. Derfor var vi nødt til at tage en strategisk beslutning og sadle helt om. Vi brød derfor med AL og besluttede os for at gå direkte til kunderne.

På det tidspunkt havde vi mere end 150.000 registrerede brugere, og strategien har derfor været at fokusere på at tilbyde en Premium-model, hvor vi udsteder vores egne, fysiske betalingskort, som de unge kan bruge.”

Så nu vælger I at gå i konkurrence med bankerne? Hvordan takler i den trussel?

“Nu kan vi være os selv – så kan vi træffe beslutninger hurtigst muligt og lave den bedste, mest simple og brugervenlige løsning. Hvis man går ind i gamle systemer, så risikerer vi at blive lige så kedelige som dem.

Og børn og unge har altså ikke brug for en bank, der er lige så detaljeret, som deres forældre har. De har brug for en fed app, hvor de kan se, hvor mange penge de har, betale for ting, spare op og lave opgaver for deres forældre.”

I foråret rejste I 2 mio. kroner fra Vækstfonden, og I er netop ved at rejse 5 mio. kroner yderligere. Hvad betyder det for jeres planer for 2021?

“2021 bliver det mest spændende år, vi står overfor. Siden vi valgte at fokusere på B2C, har 2.000 bestilt MyMonii Premium. Vi har altså bevist forretningsmodellen, når der udover vores 230.000 downloads også er en betalingsvillighed. Og det skal vi selvfølgelig have scalet up i Danmark, gerne til 20.000 næste år. Og så skal vi nå at dyppe tæerne i et andet marked, således vi, når vi rejser 10-15 mio. næste år, er klar til at gå ind i et nyt land.”

Tyskland er et af de lande, I kigger på. Det er selvfølgelig et kæmpe marked, men er de ikke for langt bagud med det pengeløse?

“Det pengeløse samfund er helt klart på vej i Tyskland. Men som alle, der har prøvet at være i Tyskland, ved, er de jo stadig et helt andet sted kulturelt, når det kommer til brug af kontanter. Så er spørgsmålet jo: Ville det være for tidligt nu, eller er der nok lavthængende frugter?

Det her fintech er et volume-game, og derfor er der meget mere at vinde på Tyskland eller Polen og Holland, der stadig minder meget om os i kultur i forhold til at give lommepenge, men repræsenterer langt større markeder, end hvis vi nu gik efter Sverige eller Norge.”

 

Easysize: lavere return-rate, og en AI-løsning på “kæresteproblemet”

For knap seks år siden startede Gulnaz Khusainova Easysize, en AI-løsning på onlinetøjbutikkernes notorisk høje return-rates ved at hjælpe onlineshopperen med at finde tøj, der passer og sidder godt. Vi prøver at forstå, hvordan hun løser problemet, og spørger hende, hvordan man pitcher problemet til de, ofte mandlige, investorer, som stadig går i fysiske tøjbutikker og får skræddersyede jakkesæt.

Hvorfor startede du Easysize?

“Jeg har altid været en fan af at købe tøj online, men det har altid været et problem at finde den rigtige størrelse. Og så er det jo en ”hassle” for mig og for firmaet, at jeg skal sende det tilbage. Så jeg spurgte mig selv: Hvorfor er der ikke et simpelt værktøj, der løser det her problem?. Da jeg ikke kunne finde en, valgte jeg at bruge min baggrund i dataanalyse til at løse problemet.”

Og hvordan hjælper Easysize kunderne med at finde den rigtige størrelse online?

“Det særlige ved Easysizes løsning på det her problem er, at vi ikke beder dig om at tage nogle mål eller oplyse din vægt. Og vi beder heller ikke butikkerne om at levere diagrammer til os. I stedet bygger vi AI-algoritmer, som fokuserer på fit; altså, hvor godt tøjet passer. Og fordi vi efterhånden har bygget så stor en database, med 17 mio. profiler af rigtige forbrugere, kan vi meget nemmere og hurtigere end andre alternativer hjælpe kunden med at finde den størrelse som passer dem bedst.”

Hvordan pitcher man Easysize til dem, som stadig går i fysiske butikker?

“Ja, det kan godt være en udfordring. Da jeg begyndte at pitche til investorer, indså jeg, at de havde svært ved at relatere til de problemer, vi løser. De købte jo skræddersyede jakkesæt og har aldrig haft et problem med størrelsen. Og selv da jeg viste dem tallene, havde de svært ved at stole på dem.

I stedet begyndte jeg at præsentere det som “kæresteproblemet”: Forestil dig, at du vil købe en kjole til din kæreste. Hvis du køber en, der er for stor, vil hun tænke, at du synes, hun er stor. Og hvis du køber en, der er for lille, vil hun tænke: Synes du virkelig, jeg er så lille?. Så griner investorerne selvfølgelig, men bagefter går de hjem og taler med deres kone eller kæreste, som nok skal fortælle dem, at det er et reelt problem.

Så er flere af dem vendt tilbage og har sagt, at de nu godt kan se behovet. Men det er altså et stort problem, hvis investorer misser ud på en lang række startups med kæmpe potentiale, bare fordi de ikke kan relatere til problemer, de ikke selv har mødt. Produkter, der er rettet mod kvinder, er altså ikke nicheprodukter – det er 50 % af markedet!”

Hvad har corona betydet for Easysize?

“Coronapandemien har været en utroligt spændende udfordring for os. E-commerce voksede helt vildt meget, og USA havde ”10-årsvækst” på få måneder. For os, der servicerer det marked, har det været gode tider, og vi har nydt godt af, at vi allerede havde teknologien og den rette viden på plads.

Og så kan jeg forstå, at I er gået over til at arbejde som et virtuelt team. Er det på grund af corona?

“Nej – eller i hvert fald ikke kun. Før pandemien testede vi allerede det at arbejde virtuelt distribueret. Og så ramte corona! Og nu arbejder vi altså virtuelt med et sejt team på tværs af Europa og resten af verden. Da de fleste af vores kunder er uden for Danmark, og investorerne ligeså, giver det god mening, at vores team også er internationalt. Derfor er vi også bare ekstra heldige, at vi fik det testet af, før coronaen ramte.”

Og hvad er jeres håb for 2021?

Hen over sommeren valgte vi at fokusere på SMV’erne, og der har været en vild vækstkurve! Vi måtte skynde os at udbygge teamet. Og det skal vi blive ved med. Og så har det været vigtigt for os gennem coronapandemien at støtte op om andre founders ved at arbejde direkte sammen med dem. Næste års mål er at hjælpe andre så meget, vi overhovedet kan.

Fordi vi arbejder med små og mellemstore brands, har vi ofte mulighed for at arbejde direkte med andre founders. Det er meget værdifuldt at kunne hjælpe andre entreprenører med at vækste deres forretning på en mere bæredygtig og økonomisk fornuftig måde.”

 

Mandlige investorer kan misse potentialet

I takt med, at flere fysiske detailbutikker, tøjbutikker og legetøjsbutikker går online, står udfordringerne, som MyMonii og Easysize skal løse, kun skarpere.

Når mere tøj bliver solgt online, bliver kravene til godt fit formentligt kun større. Easysize skal i fremtiden ikke bare levere godt fit til det dagligdagstøj, der skal sidde godt, men også det nærmest skræddersyede fit, når tøjet skal sidde perfekt.

Og når slikmutter bliver en e-butik eller en abonnementsordning leveret hver fredag, får MyMonii dobbelt op på manglende fysikalitet for børnenes forhold til penge, når de betaler med usynlige penge i en usynlig butik.

Fælles for MyMonii og Easysize er deres fokus på at få det gode fra den fysiske verden ind i det digitale og online. Og jo flere ting der, forstærket af COVID-19, går online, bl.a. store dele af vores arbejdsliv, jo større behov kan der blive for løsninger, som looper fysikken tilbage ind i vores digitale forbrug.

Og endelig præsenterer Gulnaz Khusainova et potentielt kæmpeproblem, som er værd at runde af på: Investorer risikerer at misse et kæmpe markedspotentiale, hvis de fravælger startups, der løser problemer, de ikke selv kan relatere til.

Hvis kvindelige founders eller produkter rettet mod kvinder bliver opfattet som en niche af de ofte mandlige investorer, risikerer de at gå glip af 50 % af markedet. Ønsker man at estimere, hvor stort potentialet er i det underinvesterede marked, så kan man se på tal fra en undersøgelse i Harvard Business Review af kvinders forbrug, som dengang udgjorde et større marked end Kina og Indien tilsammen. Det kan man næppe kalde et “nichemarked”.

Den udfordring runder vi dog af her, men læs med i ugens udklip fra guiden Return on Diversity, hvor vi præsenterer konkrete værktøjer til, hvad man kan gøre som investor for ikke at misse 50 % af markedspotentialet.