Samy og Andreas, Tinyfarms

Ugens startup: Tinyfarms – Grøn omstilling indtænkt på folkeskoleniveau

DTU-spinout Tinyfarms leverer mini-laboratorier, der træner børn ned til 6. klasse i at tænke i klimaløsninger og animere dem til at tænke naturvidenskab. De håber at være svaret på tidens mange ubesvarede spørgsmål i et EU, hvor politikere råber på klimainnovation, og lægger håbet i hænderne på den nuværende skolegenerations fremtidige forskerhjerner og vordende ingeniører. Vi har talt med Tinyfarms CEO, Samy Tessier og investor Peter Torstensen, Accelerace om skaleringsudsigterne.

Klimaforandringer, plantevækst, økosystemer, grøn omstilling, data- og teknologiforståelse, programmering, kunstig intelligens. En pakkeløsning af fremtidens påtrængende emner, som Tinyfarms’ nu med bærbare specialdesignede plantelaboratorier skal levere samlet og helt ind under neglene på børn i Danmarks og snart hele Europas biologilokaler.

Politikere har i mange år råbt på flere ingeniører og at få lokket flere unge ind på STEM-uddannelser (science, technology, engineering, mathematics). Men ifølge co-founder og AI-ingeniør Samy Tessier vil man først for alvor gribe de elever, det handler om, når de teoretiske problemer introduceres i et fysisk format. Med Tinyfarms skal alle skoler have adgang til en rentabelt mini-lab, de kan opleve effekterne af og aktivt eksperimentere med.

 

Håb fra investorer om nytænkning af undervisning

Det er ikke kun Danmark, der leder efter folk som Samy Tessier til at bidrage med Edtech-svar på de ubesvarede spørgsmål og mobilisere grundskolernes STEM-talentmasse til at løse problemerne, vurderer Accelerace-partner og investor Peter Torstensen, der leder Tinyfarms første investeringsrunde på 3 mio. kr., de netop har gennemført.

Vi tror grundlæggende på, at Tinyfarms kan være en del af løsningen på, hvordan man får rekrutteret til STEM-uddannelser ved at inddrage den eksperimentelle del af læringen og ikke bare den rent teoretiske”, siger Torstensen til Bootstrapping og tilføjer:

Produktet er desuden også rigtig interessant for skoler, fordi de ikke behøver investere i dyr infrastruktur, men kan få det hele i et lille fysisk set-up. Lige nu er det rent køb af hardware, men på sigt skal det være subscription-baseret hardware til opbevaring af al deres data. Derfor ser vi det faktisk som en superintegreret del af al fremtidig naturvidenskabelig undervisning”, uddyber Torstensen.

Tinyfarms’ AI-baserede plantelaboratorier skal lade elever fra foreløbig 6. klasse til 1.g håndtere alt fra, hvordan liv opretholdes, og hvor meget CO2, lys, varme eller vand planter kan udsættes for, og til hvordan man laver udregninger og behandler sit eget datasæt.

Samy Tessier og co-founder Andreas Væring – begge forholdsvis nyudklækkede DTU-dimittender – har sammen med otte andre kolleger i Tinyfarms siden 2022 arbejdet på produktet, de selv ville have givet deres højre arm for at have haft under deres skolegang. De mødte hinanden som studentermedarbejdere på DTU’s Growbots-forskningsprojekt, som de altså med DTU’s hjælp fik mulighed for at køre videre som Tinyfarms.

 

Opgør med de gamle matematikhæfter

Samy Tessier er bare 25 somre, og folkeskoleminderne er derfor endnu tydelige. I hvert fald tætte nok på til, at han stadig føler sig i øjenhøjde med de understimulerede børn i et skolesystem, som dengang såvel som nu savner fantasifulde teknologiske landvindinger.

Danmark er endda et af de fremmeste lande, hvad angår praktisk læring og digitalisering, understreger Samy Tessier, der selv gik på Prins Henriks Skole på Frederiksberg. En meget analog fransk enklave midt i Danmark, der vidner om det store Europas stadig standhaftigt blyant- og papirbaserede regime. For Samy Tessiers vedkommende lod det fremtidens ingeniører zone ud på bagerste række og henviste i stedet til drengeværelset, hvis tilfældet var, at elever som ham ikke kunne lade være med at udfolde fagenes praktiske færdigheder som programmering eller at bygge produkter.

Alt i alt et system, hvor skolen hverken ser eller forstår den fremtid, der er gemt i børnene, mener   Tessiers. Hans frustration drev ham til at ville udvikle hardware, der virkelig kunne motivere læring hos 12-årige drenge, som han selv var engang.

”Hvis vi bare rammer de 5%, som virkelig har talent og kan blive klimaforskere eller ingeniører og måske vil huske Tinyfarms som det, der gjorde, at skolen opdagede deres evner og stimulerede dem i stedet, så er undervisningen lykkedes, og vi er lykkedes”, fortæller Tessier, inden han roser det danske system, han mødte fra gymnasiet og frem.

Danmark er, oplever Tessier, kendt for at være, ikke bare langt mere digitaliseret, men også mere åben for at koble undervisning til praktisk læring. Derfor er det perfekt at udvikle AI i Danmark, mener han. Alligevel hungrer også dansk undervisning efter hardware, der kan disrupte nuværende undervisningspraksisser og gøre skolereformer og længere skoledage til mere end politisk spredehagl.

 

Konkurrencen mod Edtech-sværvægtere

Når Tessier spørges til konkurrenter indenfor STEM-orienteret Edtech-innovation i Danmark, er han ikke bange for at veje sin startup op mod den nok største spiller på markedet, nemlig Lego, der med sine undervisningsrobotter er et stykke foran Tinyfarms på innovations- og kapitalniveauet. Til gengæld dækker de ikke på samme måde den grønne omstilling, hævder Tessier. Han peger samtidig på, at Legos robotter ikke besidder den samme simplicitet som Tinyfarms´, der udover at ramme de kommende specialister også skal fremstå intuitive og tilgængelige for alle slags undervisere og en bredere vifte af elever.

Jeg synes, vi har en anden simplicitet, der ikke udelukker nogen og bedre rammer ren biologi. Derudover synes jeg, vi har udviklet en helt ny måde at undervise i praktisering af grøn omstilling med den rette balance mellem hardware, software og læringsoplevelser”, siger Tessier.

 

Uudforskede markeder

Hvad angår udbredelsen, har Tessier – der selv har fransk baggrund – en drøm om, at særligt franske elever vil kunne nyde godt af deres nye hardware. Men der er mange lande, Tinyfarms håber på at kunne sælge til. På det område er optimismen, ikke så overraskende, lige så stor hos investor Peter Torstensen, partner i Accelerace. Han ser, at det nuværende investeringsklima mange steder vil give store muligheder for Tinyfarms.

Som eksempel er Accelerace jo til stede i de baltiske lande, hvor vi ved selvsyn kan konstatere de her bevægelser. Vi kan se, at de investeringer der laves, handler om at få flere til at tage naturvidenskabelige uddannelser”.

Og efterhånden mener Tessier og co., at de har fundet en rigtig god forståelse af, hvad der rykker ved børn herhjemme, hvor de har finpudset de interaktive features efter mange møder med børn og lærere på en håndfuld danske skoler. Det har også ført til flere forskellige hybrid-modeller, der skal kunne imødegå forskellige behov og læringskulturer – behovet for fleksibilitet vil forventeligt stige i takt med udbredelsen, men den del ser Tessier kun frem til, slutter han.

En ting er jo, at de som ingeniører kan få produktet til at virke, men en lige så vigtig del er at skræddersy funktionerne til læringsforløb, der passer eleverne, og hvor de derfor skal lytte til lærere og elever, siger Tessier med et smil.

Det nyder jeg virkelig. At bruge vores teknologi med børnene eleverne og at udvikle og se, hvordan det bliver. Børn og lærere; for mig er det virkelig de bedste mennesker i verden at skulle arbejde med”.

Tinyfarms´ pakke koster 9.999 kr., og har siden lanceringen i september 2023, solgt labs til et tocifret antal skoler.