Coronakrisen ”rejser” flere centrale spørgsmål om bæredygtighed, når vi er på farten: Skal vi holde hånden under en svækket transportsektor og reaktivere rejseaktiviteten eller boykotte flytrafikken, der stadig er en af de største klimabelastninger? Selvom coronakrisen har lært os, at vi ikke altid er afhængige af transport, er de lange rejser et nødvendigt onde for sammenhængskraften i det globale erhvervsliv. Men kan vi aflaste klimaet med CO2-neutrale rejseløsninger, uden vi betaler ekstra?

For mange virksomheder er bæredygtighed blevet et mål i sig selv og ofte en katalysator for vækstrejsen. Vi har senest stillet skarpt på kaffemarkedet, hvor tendensen er, at virksomheders CSR-strategier og indkøbspolitikker mere og mere strømlines efter de 17 verdensmål. Men også hvor der hersker greenwashing, og meget kaldes bæredygtigt, selvom det kun handler om bæredygtighed i sidste led af værdikæden og altså ikke ude hos kaffebønderne.

Hos rejseplatformen Goodwings hænger bæredygtighed og vækst uløseligt sammen, og førstnævnte må siges at være ankeret i startuppens forretningsmodel. Med en løsning, der kombinerer et – på pris og udbud – konkurrencedygtigt produkt med en CO2-neutral løsning, forsøger Goodwings at gøre det svært for kunden at gå til konkurrenter.

Bæredygtighed, der matcher pris og udbud

Vi ser i dag, hvordan virksomheder i stor stil forsøger at tilpasse sig den grønne omstilling. For få år siden så billedet anderledes ud. I hvert fald hvis man spørger Christian Møller-Holst, CEO og founder i Goodwings. I 2015 iagttog han et marked, der var meget lidt indstillet på at betale for, at det bæredygtige aspekt fulgte med, når rejsen skulle bookes. Det var den opdagelse, der blev første spadestik til idéen bag Goodwings:

”Rejsemarkedet talte sit eget tydelige sprog. Det var et klart fåtal, der var villige til at betale ekstra for at fjerne CO2, og når forretningsrejsen skulle bestilles, skete det på Booking.- eller Hotels.com med øje for den billigste rejse.”

Forbrugerundersøgelser og samtaler med folk i spidsen for førende rejseplatforme gjorde det klart, at folk overordnet går efter den lavest mulige pris, når rejsen skal tilrettelægges. Udviklingen af Goodwings’ bæredygtige løsning kunne på den baggrund ikke ske på bekostning af pris og udbud, der har skullet matche konkurrenter.

“Det var et klart fåtal, der var villige til at betale ekstra for at fjerne CO2“

Konceptet, der hedder Net Zero Travel, har kickstartet væksten i Goodwings. Siden januar, hvor man lancerede det, har virksomheden fordoblet sit kundegrundlag. At nå til det punkt har været lettere sagt end gjort og taget 5½ år og kostet 7 mio. dollars. Nøglen skal findes i forretningsmodellen, hvor Goodwings’ prioritering ser noget anderledes ud end andre rejseplatforme:

”Det er vigtigt at huske på, at onlinerejseplatforme reelt ikke er rejseselskaber. Platformene ejer hverken flyselskaber eller hotelkæder og er blot mellemled, der bruger ekstreme summer på marketing med henblik på at parre kunder med virksomheder mod et cut fra virksomhederne. Med andre ord marketingmaskiner, der tilsammen bruger 40 mia. dollars om året på reklamer – altså nogle, der gør meget lidt eller intet for klimaet.

Hos Goodwings går provisionen fra salg af hoteller til at betale for, at beregne og fjerne den CO2, der udledes ifm. med kundens rejse:

“Rejseplatforme er med andre ord marketingmaskiner, der tilsammen bruger 40 mia. dollars om året på reklamer – altså nogle, der gør meget lidt eller intet for klimaet.”

”Kundens ip-adresse og en indtastning af data af alt fra transportmidler til måltider gør, at vi kan udregne, hvor meget CO2 kunden udleder. Du betaler ikke ekstra for rejsen eller hotellet, og resultatet vil være, at du har rejst på den mest klimarigtige måde.”

I stedet betaler man som virksomhedskunde et abonnement til Goodwings, der fjerner CO2-udledningen i kundens eget navn.

Forbrugernes gennemsigtighed

Vi har set tilfælde, hvor bæredygtighed fylder mere i forruden hos virksomheder, end hvad der reelt sker på de indre linjer. Danske virksomheder som Ørsted og Arla har tidligere opkøbt CO2-reduktion i Rusland, som viste sig at være falsk trods godkendelse fra FN’s guidelines og Energistyrelsen. Til spørgsmålet om, hvordan man så kan vide sig sikker på, at den rejse, man bestiller hos Goodwings, rent faktisk er CO2-neutral, svarer Christian Møller-Holst:

”Efter at have undersøgt et væld af måder, man kan fjerne CO2 på – herunder teknologiske løsninger, der fjerner CO2 fra atmosfæren og lagrer det under jordens overflade – er vi endt med en nature-based solution, hvor vi planter træer i Uruguay. Projektet er VCS-certificeret (Verified Carbon Standard, red.), hvilket sikrer, at fjernelsen af CO2 sker med fuld gennemsigtighed og integritet.”

VCS betyder, at projektet løbende verificeres af en uafhængig tredjepart, som med jævne mellemrum kontrollerer projekterne bl.a. med satellitbilleder, droner og målinger på træerne. I Goodwings’ tilfælde måler tredjeparten, hvor meget CO2 træerne har opsuget.

Ifølge Christian Møller-Holst er den jævnlige kontrol et af de vigtigste pejlemærker for gennemsigtigheden ved projekterne:

”Der er enormt mange træplantningsprojekter rundt omkring i verden, som er svært gennemsigtige. Vi ser projekter i markedet uden regulativer, hvor du kan plante et træ for 10 eurocent. Det er meget muligt, at træerne i disse tilfælde kommer i jorden, men lettere usandsynligt, at de står der 5, 10 eller 20 år efter.”

Greenwashing til debat

Projekterne, som Christian Møller-Holst henviser til, vidner om et marked, hvor virksomheder bruger flere kræfter på at pudse den grønne glorie end på at løse reelle globale klimaudfordringer. Han savner, at virksomheder stiller højere krav til hinanden:

”Vi ser desværre for mange tilfælde, hvor virksomheder bruger helt forkerte labels, hvad angår bæredygtighed. Mange kalder projekter CO2-neutrale, hvor der i bedste fald er tale om løsninger, der kompenserer. Hvis man vil kalde noget CO2-neutralt, er det i min bog et spørgsmål om, at du går ind og fjerner CO2 – og at det rent faktisk er dokumenterbart.”

Billedet, Christian Møller-Holst tegner af virksomheder, der springer over, hvor gærdet er lavest, peger på et marked, hvor greenwashing er en del af dagsordenen. Han efterlyser, at der tages et større fælles ansvar:

”Vi ser desværre for mange tilfælde, hvor virksomheder bruger helt forkerte labels, hvad angår bæredygtighed”

”Vi har set de første tegn på, at fly kan blive elektroniske eller flyve på grøn brint, men realistisk set går der minimum 20 år, førend det bliver en global standard. Indtil da skal vi sætte barren meget højt og sørge for, at bæredygtige projekter er udvalgt fra øverste hylde”.

Selv har Goodwings fremstillet et borgerforslag, der efterlyser et begrebsapparat for bæredygtighed, hvor der etableres nogle klare retningslinjer for, hvornår mærkater som “CO2-kompenseret” og “CO2-neutral” kan bruges i markedsføring.

Win-win for virksomheder?

Selvom coronakrisen meget naturligt har bremset Goodwings’ vækstrejse, er kundegrundlaget siden januar fordoblet. Etableringen af Net Zero Travel-konceptet har været altafgørende. Goodwings sørger for, at fjernelsen af CO2 sker i kundes navn, så det kan bruges i kundens klimarapportering:

”En ting er, at fjernelsen af CO2 sker i virksomhedens navn. Noget andet er, at vores løsning gemmer på detaljerede data, som virksomhederne har stor gavn af. Jeg tror, det er der, et af svarene skal findes på stigningen i den efterspørgsel, som vi har fået efter introduktionen af vores Net Zero Travel-løsning.”

Øjensynligt kan man nå rigtig langt som virksomhed ift. at få en grøn profil ved at kunne rejse CO2-neutralt:

”Da forretningsrejser tegner sig for 70 % af mange virksomheders totale udledning – er det et rigtig godt sted at starte for virksomheder med henblik på forbedre deres klimaaftryk.”

“Goodwings løsning gemmer på detaljerede data, som virksomhederne har stor gavn af”

Meget tyder på, at Christian Møller-Holst og resten af teamet bag Goodwings i 2015 havde fingeren på pulsen ift. retningen, erhvervslivet bevægede sig hen. Helt givet præger Goodwings virksomhedernes grønne profil, som for mange er selvforstærkende. Hvis den grønne omstilling fortsætter med samme hastighed, som den har haft siden Goodwings blev sat i søen, kan det vise sig, at de store rejseplatforme går i samme retning.

En sovepude for grøn omstilling?

Er der grund til bekymring, hvis for mange virksomheder tilstræber en grøn profil gennem klimakompensation? Hvis Goodwings’ løsning viser sig som en trend blandt flere rejseselskaber, vil det givet vis skrue op for mængden af CO2, der skal klimakompenseres. Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, advarer mod, at klimakompensation ved plantning af træer ikke bliver en sovepude i klimakampen:

”Træer optager CO2. Men fortsatte flyrejser øger den mængde kulstof, vi skal holde styr på – og den pulje bliver ikke mindre ved, at vi finder undskyldninger for at brænde mere af.”

Vivian Kvist Johannsen understreger vigtigheden i, at vi ikke lader os forblinde af klimakompensation, og minder om, at der er en grænse for, hvor mange træer man kan plante:

”Der skal være plads til skovrejsning, men også til opdyrkning af fødevarer, byer og natur. Plantede man træer på hele det areal, der er tilgængeligt for skov, ville man blot kunne absorbere ca. 20 års udledning, hvis vi fortsætter som nu. Klimakompensation kan bruges som aflad i et vist omfang, men det må ikke få os til at tro, at vi er i gang med at løse fremtidens klimaudfordringer.”

Vivian Kvist Johannsen ser i udgangspunktet klimakompensation som en måde at udskyde et problem. Hun anerkender dog, at plantningen af træer har sine gevinster – særligt hvis alternativitet er ikke at gøre noget:

”Det er klart, at skovrejsning kompenserer. Både gennem det kulstoflager, der opbygges, og fordi tilvæksten, som træplantningen løbende giver, kan udnyttes bæredygtigt til at lave træprodukter og energi, hvilket er langt bedre, end at vi bruger ikke-fornybare materialer og fossile brændstoffer.”

“Kompensation kan bruges som aflad i et vist omfang, men det må ikke få os til at tro, at vi er i gang med at løse fremtidens klimaudfordringer”

Gevinsterne gælder dog mest på den korte bane. Ifølge Vivian Kvist Johannsen er det vigtigt, at virksomheder ikke får alt for god samvittighed over at klimakompensere. Dels så der ikke gives anledning til at tro, at der så kan udledes mere CO2, og dels så vi ikke risikerer at bremse udviklingen af de løsninger, der batter i klimakampen på den lange bane:

”Det optimale vil egentlig være, at vi frigør os fra al klimakompensation. Vi må ikke glemme, hvad coronakrisen har lært os: Vi kan sænke vores forbrug, og det gælder i særdeleshed det at flyve mindre. Samtidig skal vi hele tiden presse på for nye løsninger såsom biobaserede brændsler, energieffektive transportformer og måske endda lagring af kulstof under jorden.”

Forskeren og klimaiværksætteren er enige om problematikken, og Christian Møller-Holst udtaler: ”Det er bydende nødvendigt, at vi reducerer vores udledninger ved bl.a. at rejse mindre og anderledes, men de udledninger, som ikke kan undgås, skal vi så også tage ansvar for at fjerne og ikke blot klimakompensere. Naturbaseret fjernelse af CO2 udgør en væsentlig del af løsningen for at begrænse skaderne ved klimaforandringerne, og det skal gøres ordentligt og kunne dokumenteres.