Foråret 2021 byder som altid på en lang række generalforsamlinger hos landets mange pensionskasser, som aktivt forvalter aktiver i omegnen af to gange Danmarks BNP. Og i år havde pensionsselskabernes generalforsamlinger mere til fælles end at foregå over Zoom. De fleste pensionskasser så nemlig en øget deltagelse af fremmødte medlemmer, der krævede mere opmærksomhed på investeringsportefoliens klima- og sociale aftryk, og som efterspurgte frasalg, ekskluderinger og aktivt ejerskab. En efterspørgsel, som pensionsbranchen allerede selv prøver at imødekomme ved at investere 50 mia. kr. i grøn omstilling i 2020, på forkant med branchens tilsagn om at investere 350 mia. kr. i omstillingen inden 2030.

Pensionskassernes generalforsamlinger er et symptom på en generel tendens. Investeringsverdenen er så småt sprunget på den bæredygtige bølge, båret af forbrugerefterspørgsel og lovende afkast. Som Innovation Centre Denmark påpegede i Bootstrapping tidligere i april, har selv verdens største investeringsselskab, BlackRock, gjort det klart, at investeringer i fremtiden bliver mere bæredygtige.

Tendensen bliver i høj grad understøttet af innovative fintech-produkter og -servicer, der gør det enklere og billigere at screene investeringerne og aktivt målrette sin formue mod bæredygtige investeringer. Vi har derfor i denne uge sat os ned med Emil Stigsgaard Fuglsang, co-founder og COO, og Johan Emil Rasmussen, CIO, fra fintech-startup Matter, som blandt andet hjælper danskere med at få en bæredygtig pensionsopsparing.

Vi spørger Matter om deres forretningsmodel, fremtidsplaner, og hvorvidt forbrugerne i fremtiden selv aktivt har behov for at opsøge de bæredygtige investeringsplatforme, hvis pensionskasserne og resten af investeringsverdenen selv bliver mere grønne.

Matter: Mere data på bæredygtig investering

Endnu en mandag, endnu et Zoom-opkald. På den anden side af skærmen er Emil Stigsgaard Fuglsang, COO i Matter, som han i januar 2017 startede sammen med CEO Niels Fibæk-Jensen. I den anden firkantede boks på skærmen sidder Johan Emil Rasmussen, som allerede blev CIO i den bæredygtige fintech-virksomhed i oktober samme år.

Året før var co-founder Niels bosat i New York, hvor han arbejdede for FN. Niels arbejdede en del med de 17 berømte verdensmål, som blev udarbejdet i 2015. Men to år efter, hvor Niels gik rundt på gangene i den store FN bygning, var der stadigvæk ikke kommet en fast finansieringskilde til at realisere verdensmålene. Det fik Niels til at indse, hvor stor en forskel verdens pensionsopsparinger kunne gøre. Derfor startede han Matter med sin gode ven, COO Emil.

 ”Vi synes ikke, at idéen om bæredygtige investeringer skal sælges som noget du får mere afkast på.”

Tilbage i 2017 fokuserede Matter på en B2C-model, som hovedsageligt tilbød privatpersoner en bæredygtig pensionsordning. I dag har Matter lavet den klassiske startup-’pivot’ og ændret sit fokus: ”Vi adskiller os helt overordnet fra de andre bæredygtige fintech-virksomheder ved, at vi har et B2B-fokus. Vi analyserer investeringer og rapporterer på effekten af investeringer ud fra et bæredygtighedsperspektiv for banker, pensionsselskaber, investeringsfonde og andre relevante finansielle institutioner,” fortæller Emil.

En af virksomhedens kunder er B2C pensions startup, Gaia, som vi kigger nærmere på i næste uge. Gaia køber deres bæredygtighedsdata fra Matter, som de bruger til at finde og skabe bæredygtige investeringsfonde. Skiftet i kundefokus har krævet, at Matter skulle udvikle en endnu mere præcis og nuanceret model for at udregne, hvor bæredygtige en bred række virksomheder er. Matters CIO, Johan, forklarer deres screeningmodel i fire trin:

”Vi indsamler og anvender en masse forskelligt data, som alt sammen er relevant i en bæredygtighedssammenhæng. Det gør vi blandt andet fra alternative datakilder, som typisk ikke bliver brugt af vores peers – såsom NGOer, akademiske institutter og tænketanke. De publicerer information, som normalt ikke vil betegnes som deciderede datasæt og som generelt kræver en betydelig mængde rengøring før reel anvendelse er mulig. Ved at foretage denne strukturering og konvertering – så automatiseret som muligt – muliggør vi at anvende dette data på samme måde som vi anvender alle mulige andre datakilder.”

Trin to består af opkøb af data på tusindvis af virksomheder, fx CO2-udledning eller kønsfordeling i bestyrelsen. I tredje trin laver de en sentiment-analyse af virksomheden via en automatisk analyse af millioner af nyhedsartikler ved brug af AI-teknologien NLP (Natural Language Processing, red.). Og sidst, men ikke mindst strukturerer og analyserer de den store mængde data, de har indsamlet, ud fra en række forskellige bæredygtighedsframeworks.

Mangel på standardiseringer og fælles frameworks

Netop disse bæredygtighedsframeworks er et punkt, hvor Matter adskiller sig fra konkurrenterne og vil gøre en forskel.

Der findes overraskende mange forskellige bæredygtighedsframeworks: Vi kender alle de 17 verdensmål udstedt af FN; EU har for nyligt udstedt en taksonomi på klimaområdet, og industrisamarbejder og private fællesskaber udsteder ofte egne bæredygtighedsmål. ”Vores opgave er at skille det ad, så investorer kan få klarhed over, ’hvilket framework kigger jeg på nu? Hvilke metoder bliver lagt til grund for det. Hvad for noget data bruges der til det? Hvor kommer den fra? Hvordan har de håndteret det?’ Det er noget, man ellers ikke kan få i markedet i dag, fordi tingene bliver rodet rigtig meget sammen,” fortæller Matters COO, Emil.

Selvfølgelig kan der være en hype, der handler de gode og fornuftige grønne virksomheder op. Men hvis vi fandt ud af, at vindmøller ikke bliver det store i fremtiden, så betyder det ikke, at elbilsalget falder.

I en tid, hvor flere og flere bryster sig af at investere bæredygtigt, er der overraskende stor uenighed om, hvilke virksomheder der er bæredygtige eller ej.  ”Mange investeringsfonde har deres egen måde at definere bæredygtighed på og kvantificere det. Og det er et problem ifølge os, fordi det stikker i øst og vest. Sammenhængen mellem ESG-ratinger er 0.3 – så fondene er altså kun enige en ud af tre gange, når de evaluerer, hvor bæredygtige en virksomhed er. Vi håber på, at verden går væk fra privatiserede metoder til at vurdere bæredygtighed. Og så håber vi, at sådan nogle som os kan være med til at sætte strøm til de demokratisk verificerede og videnskabeligt baserede frameworks som EU-taksonomier,” siger CIO Johan.

Bæredygtige investeringer er ikke automatisk lig gode afkast

Lad os gå tilbage til pensionskassernes forårsgeneralforsamlinger, som blev nævnt i begyndelsen af artiklen. Her er ’de grønne kandidaters’ hovedargument, at bæredygtige investeringer giver lige så højt afkast som almindelige investeringer – hvis ikke højere. Men det, mener Matter, kan være en farlig antagelse:

”Vi synes ikke, at idéen om bæredygtige investeringer skal sælges som noget, du får mere afkast på, fordi det er der nødvendigvis ikke nok data til at kunne underbygge. Til gengæld er der heller ikke noget data, der kan underbygge et håndfast argument for, at du ikke kan få lige så gode afkast på bæredygtige investeringer. Det vi gerne vil have folk til at acceptere, er, at der er rig mulighed for at skabe gode afkast med bæredygtige investeringer, der matcher det, man får med andre slags investeringer,” fortæller Emil, hvorefter Johan tilføjer:

”Man skal altid passe på med at sammenligne investeringsafkast over meget få år. Man bliver ofte næsten nødt til at have en horisont, der spænder over mindst fem-ti år, for at kunne måle en signifikant forskel. Så vi er lidt varsomme, når vi udtaler os om dette emne, da høje afkast i et par år bestemt kan skyldes tilfældigheder.”

Det er en forsigtig tilgang fra Matter, hvis afkast indtil videre ligger over markedsstandarden.  Matters højrisikofond gav blot sidste år et afkast på 33 % – en del højere end de gennemsnitlige højrisikofonde hos pensionsselskaberne: ”Vi har været heldige – og gode – til at være med til at sammensætte et univers af investeringsfonde, der har klaret sig supergodt. De, der valgte Matter fra start, har fået bedre afkast, end man kunne få nogen andre steder i Pensionsdanmark. Men igen – sammenligning er lidt svær,” siger Emil.

Dille eller paradigmeskifte?

Med den stigende tendens til at investere i bæredygtige virksomheder frygter nogle investeringseksperter, at vi befinder os i en ’grøn boble’, som kan give os ubehagelige flashbacks til 00’ernes dotcomboble eller 2008. Emil mener dog ikke, at der er belæg for bekymringen:

”Selskaber som Tesla, Ørsted og Vestas, som er blevet grønne darling-virksomheder i investorernes øjne, bliver handlet højt op – også højere, end nogle professionelle investorer nødvendigvis synes, deres aktier skal være. Men samtidig er de jo ikke alle i den samme industri. Det er mange forskellige virksomheder, mange forskelige steder i produktionskæderne. Så selvfølgelig kan der være en hype, der handler de gode og fornuftige grønne virksomheder op. Men hvis vi fandt ud af, at vindmøller ikke bliver det store i fremtiden, så betyder det ikke, at elbilsalget falder. Der er så mange forskellige teknologier i spil.”

Hvis der alligevel skulle ske et generelt fald i afkastet fra bæredygtige investeringer, så tror Johan ikke, at det ville stoppe folk i forsat at investere i bæredygtige selskaber: ”Jeg tror, at det er en trend, der har rodfæstet sig. Og jeg kan heller ikke forestille mig at bæredygtighedstendensen vil blive glemt – selv i tilfælde af et større crash på markederne.”

Men hvad så, hvis vi igen går tilbage til ændringen i pensionssektoren? Kommer der til at være et fald af private investeringer gennem bæredygtige platforme, hvis forbrugerne føler, at de allerede investerer bæredygtigt gennem deres pensionsopsparing? Det tvivler Matters co-founder stærkt på:

”Det er klart, at noget af det, som har drevet fremdriften af de nye investeringsplatforme, har været folks frustration over, at deres pension har været investeret på en ikke-bæredygtig måde. Men det, jeg kan mærke rundt omkring, er, at det er en ret rodfæstet interesse. Folk har fået en generel interesse for det her område, og den interesse bliver ved med at spire på tværs af platforme. Og her mener jeg både bæredygtige investeringer, men også den øgede tendens for generelt at investere i kapitalmarkederne som privatperson. Det er jo også noget af det, mange af de her platforme responderer på.”

Det nikker Johan sig også enig i: ”Jeg tror på ingen måde at behovet for bæredygtige investeringsplatforme kommer til at falde. Snarere tror jeg at der på eksisterende investeringsplatforme vil komme et større og bredere udbud af måder at analysere investeringers bæredygtighed på.”

I næste uge taler vi med David Bentzon, CEO og co-founder af Gaia. En ny dansk investeringsplatform, der blandt andet ved hjælp af data fra Matter, vil gøre det lettere for privatpersoner at investere bæredygtigt.