Venø Seafood – 80 % markedsandel!

I 2013 lavede man en opgørelse over, hvor mange østers der blev spist i Danmark. At tallet lå på 1,8 mio., var egentlig ikke noget, der undrede Kristian Borbjerggaard, founder og CEO i Venø Seafood. Hvad der i stedet gav anledning til løft på øjenbrynene hos dengang blot kommende student med passion for fiskeri, var, at kun 50.000 af dem var danske. De resterende 1.750.000 var de velkendte stillehavsøsters importeret fra Frankrig. En speciel prioritering, der tenderer til det ironiske, når 98 % af de danske østers samtidig blev sendt til de franske kyster. Den noget besynderlige byttehandel tænkte Kristian Borbjerggaard i 2016, at der måtte gøres noget ved, og det blev til starten på Venø Seafood: ”Undersøgelsen understregede jo et mærkværdigt paradoks: Danske restauranter lå og importerede franske og hollandske østers af ringere kvalitet, mens danske østers – der er mindst lige så gode – blev eksporteret i stor stil.”

Væk med mellemled

Når Kristian Borbjerggaard talte med de danske restauratører for at afsøge en forklaring, lød svarene, at pris og særligt tilgængelighed var benspænd for, at der stort set ikke var et marked for de danske østers. Noget, der i Kristian Borbjerggaards optik var en skam, idet de danske østers – med limfjordsøstersen som den velkendte – generelt er bedre. Opdagelsen gjorde, at Kristian Borbjerggaard begyndte at regne på, hvor mange østers der skulle sælges, for at en forretning kunne løbe rundt, og trods høje startomkostninger lykkedes han med det, som folk hidtil havde opgivet pga. for høje startomkostninger.

Kristian Borbjerggaard betoner det at kunne skære en række mellemled ud af værdikæden som afgørende for at lykkes. Lokale østers direkte fra producenten var dels vigtigt for brandværdien, dels vigtigt for prisen. Det blev et trumfkort i dialogen med restauranterne:

”Da vi jo ikke behøvede at tjene den sum, som forskellige mellemled gjorde, gav vi jo egentlig bare grossistprisen til restauranterne. Nu kunne de pludselig smide en limfjordsøsters på menukortet til 35-50 kr. stk. frem for de typiske 60-65 kr. På den måde skabte vi grobund for et dansk østerssalg.”

Hvis man de senere år er begyndt at spise flere danske østers grundet en lavere pris, kan en god portion af fortjenesten tilskrives Venø Seafood. Startuppen står for leverancen af 75-80 % af de danske østers. Nøglen til at have fået så markant en markedsandel er egentlig ikke så kompleks. Før Kristian Borbjerggaard satte Venø Seafood i søen, var der nemlig ikke nogen nævneværdige leverandører af danske østers, hvilket undersøgelsen fra 2013 understreger.

Fra kvotebaseret fiskeri til østers året rundt

Som man måske kan forestille sig, er østers en råvare, der kræver specielle forhold og en ekstrem opmærksomhed ved opdrætning. Her er det vigtigt at forstå, at limfjordsøstersfiskeri er kvotebaseret, og i Danmark tillader vandbestanden kun østersfiskeri hen over otte uger om året, hvilket munder ud i, at man køber alt ind i oktober og ellers eksporterer resten. Kristian Borbjerggaard er ikke i tvivl om, at det er årsagen til, at markedet før Venø Seafoods indtræden var uberørt. De økonomiske krav er ganske enkelt for store til at facilitere de forhold, det kræver:

”Østersene skal ligge minimum fjorten dage i vand, der konstant skal renses, og vandet skal faktisk være 5-6 gange renere end drikkevand. Processen har store omkostninger, og for nylig investerede vi f.eks. i et nyt køleanlæg til 350.000 kr. For mig at se er det givet, at startomkostningerne, der er forbundet med at kunne opdrætte østers, har skræmt folk væk.”

Den udfordring lykkedes Venø Seafood med, og med jævne mellemrum, der bliver smallere og smallere, valfarter potentielle konkurrenter til Venø for at forsøge at lure, hvordan man løfter opgaven. De fleste når hurtigt til den erkendelse, at de økonomiske omkostninger, en entré på markedet kræver, er for store.

Skalering uden store armbevægelser

Når man taler med Kristian Borbjerggaard, der siger, at det hele kan blive en smule for nemt, kan man komme til at tænke, om det ikke også kan blive kedeligt. I så fald kan der være grund til at ville prøve sig selv af på et større marked. Selvom den internationale ekspansion kan synes at ligge til højrebenet, fastholder Kristian Borbjerggaard, at det ikke er noget, der lige står for døren.

Han fremhæver, at det danske marked langt fra et mættet:

”Det handler om at vækste tilstrækkeligt herhjemme, så vi ikke ankommer til det store udland som en lille fisk. Lige nu ser det sådan ud, at lige meget, hvor meget vi køber ind for, så løber vi tør og må løbende udvide med nye og større anlæg. Vi har lige syvdoblet vores kapacitet og kører stadig kun på 30 % af kapaciteten.”

Investorer, der forstår sig på en niche

Venø Seafoods ligger derfor på et niveau, der ifølge Kristian Borbjerggaard ikke kalder på investorer udefra.

Det er ikke kun potentielle konkurrenter, der besøger Venø, men i større og større omfang også investorer. Med Tommy Fischer fra HAV – som for nogle år siden gik ind med 7 mio. kr. for 20 % – har Kristian Borbjerggaard det hold, han mener, han skal bruge. Førstnævnte sidder på Danmarks største fiskehandel, hvilket har mindst lige så stor værdi som selve kapitalen.

De følgende år vil vise, om Venø Seafood kan blive ved med at holde investorer i strakt arm. Kristian Borbjerggaard mener ikke, at behovet for kapital er der foreløbigt. Det billede kan vise sig at gå hen og ændre sig, hvis det ikke kun skal være danskerne, der skal have glæde af limfjordøstersene.

Dansk Tang – som du finder, hvor du svømmer

Bootstrapping og Vækstfonden har interviewet Dansk Tang, som er foundet i 2016 af CEO Claus Marcussen og sønnen Simon Weber. De holder til i Odsherred, hvor Claus Marcussen i sin tid fandt ud af, at alle tangarter, der findes i Danmark (selvfølgelig) også findes i Odsherred, og da han som menneske er en art iværksætter, startede han familieprojektet Dansk Tang.

I dag høster de tang i Kattegat, Isefjorden og Sejerø Bugten og behandler det, så det kan sælges til både privatpersoner og restauranter:

”Vores danske farvande er en stor køkkenhave af forskellige tangarter – både søde og salte, til salater, til bøf og vegetarretter. Vi er landmændene, der høster tangen,” fortæller Claus Marcussen, CEO i Dansk Tang.

Tang har en helt særlig egenskab, der gør den velegnet som en af fremtidens fødevarer – den er bæredygtig og kan behandles helt uden klimabelastning:

”Tang er flere gange bedre til at optage CO2 end planter på landjorden, og det har et højt indhold af kostfibre, vitaminer og mineraler. Man har lært, at man skal spise 600 gram grøntsager for at få det daglige indtag af mineraler og vitaminer, men her kan du nøjes med 6 gram tørret tang,” fortæller Claus Marcussen.

Verden har længe ledt efter nye muligheder for bæredygtige fødevarer, og derfor vil Claus Marcussen og Simon Weber også gerne gøre opmærksom på de mange fordele, der er ved at bruge tang i køkkenet. Tangens tørringsproces foregår ved hjælp af solenergi og overskudsvarme, pakningen af produkter er genbrugelig med tørret ålegræs som pakkefyld – og selve høsten foregår således bæredygtigt, så tangen kan vokse videre.

Tang som Michelin-spise: Noma-samarbejde

Dansk Tangs første kunde var den tredobbelte vinder af prisen som verdens bedste restaurant, Noma. Daværende chefkok på Michelin-restauranten Claus Henriksen har været med, da Dansk Tang opstod, og åbner nu en restaurant i Anneberg Kulturpark, som er samme sted, hvor Dansk Tang holder til.

Dansk Tang samarbejder med restauranter som tangleverandør, hvilket har ført til, at mange af restauranterne i dag benytter Dansk Tangs ekspertviden til at udvikle menuerne:

”Vi leverer til dem, der er dygtige til at arbejde med råvaren. Vi er meget imponerede over, hvad man kan bruge tangen til og er beærede over, at vi kan være med til at inspirere nogle af de dygtigste kokke i verden,” fortæller Claus Marcussen.

Private investorer, Odsherred Kommune og Vækstfonden

Hvad angår finansieringen af Dansk Tang, så ejer Claus Marcussen og sønnen Simon Weber 62 %, mens to private investorer ejer hhv. 30 og 10 %. De to private investorer, fortæller Claus Marcussen, har været med siden begyndelsen og har givet dem mulighed for at innovere under coronakrisen. Derudover har Vækstfonden netop bidraget med finansieringen af Dansk Tang. Om samarbejdet fortæller Merete Friis, senior director i Vækstfondens udlånsforretning:

”Det er et meget spændende projekt med store ambitioner. Det er inspirerende at se, hvordan Dansk Tang arbejder målrettet for, at vi træffer grønnere madvalg. Samtidig er de nogle af de første, der ikke blot sætter et mål om at være CO2-neutrale, men faktisk CO2-negative. Det er tydeligt, at Dansk Tang tænker bæredygtigt i alle afkroge, og det er vi i Vækstfonden ovenud begejstrede for.”

Odsherred Kommune har samarbejdet med Dansk Tang i en årrække, bl.a. ifm. fjernelse af ålegræs og tang fra kysten. Borgmesteren i Odsherred Kommune, Thomas Adelskov, fortæller:

”Vi er superstolte over, at Odsherred huser en virksomhed som Dansk Tang. Odsherred er kendt for vores mange kvalitetsfødevarer, og nu har Dansk Tang tilført Odsherred endnu en vinkel inden for fødevarer og bæredygtighed. Deres unikke historie om en noget anderledes fødevarevirksomhed, der udnytter de tre kyster, vi har her i kommunen, er med til at vise, hvor mange fødevarer der kan produceres i Odsherred.”

Et 4-årigt forskningsprojekt, men hvad med fremtiden?

I Australien fandt man ud af, at tangfoder til køer kan nedsætte køernes CO2 (helt præcist hvor meget er der p.t. ikke enighed om, red.), og i den forbindelse fortæller CEO Claus Marcussen til Bootstrapping, at de netop har ansat en biolog, fordi Dansk Tang ikke kun handler om tang som spise, men agerer på flere forretningsben. Ét af dem er et 4-årigt samarbejde om et forskningsprojekt til 17 mio. kr. med bl.a. Innovationsfonden og Aarhus Universitet under titlen ”Climate Feed” (læs også mere her):

”Vi er halvvejs med forskningsprojektet, hvor vi – med partnere som bl.a. Vilofoss, Naturmælk, Teknologisk Institut, Aarhus Universitet m.fl. – er i færd med at udvikle fodertilskud med tang, som vil kunne reducere køers udledning af drivhusgasser og nedsætte køernes metangas med 30 %.”

Tang er altså ikke kun til at spise eller undgå, når man vil svømme i havet – det er nyttigt og effektivt, så hvad med konkurrencen, når der gror tang overalt i verden?

”Vi leverer til Europa, ikke kun til Danmark. Selvfølgelig kan man høste tang i Sydeuropa, men det er ikke den samme tang som her, hvor havet er rent, og tangen kan gro på andre præmisser. Vi er de største tangleverandører i Danmark, så hvad angår forretningsmodel, kommer kunderne – dvs. restauratørerne – til os, eller vi henvender os til dem. Og sådan har vi tænkt os at blive ved, hvad angår vores 3-årsplan.”

Del af en global trend

Dansk Tang og Venø Seafood kan siges at være en del af en større, global trend, hvor man bruger de nære ressourcer, fordi det både er bæredygtigt, ligetil og bedre for klimaet set i et holistisk perspektiv. Om vi kommer til at spise tang, er én ting, men østers og lignende alt godt fra havet er i hvert fald ikke noget nyt, tværtimod. Det nye er måske blot, at vi har fundet ud af, at det ikke behøver at blive fragtet fra de nordfranske kyster, når de findes et smutsten væk.