Der sker så meget – mest godt – i økosystemet, at det er svært at holde ord og humør tilbage! Lad os straks komme rundt om:

• Mettes Dræberskat. Gift for investeringer i ventures!

• Ud med SW. Ind med HW! Det nye marked for startup investeringer? 

• Eupry, Synthesia- og det lange startup liv i ’Sorgens Dal’

• AI-paradokset – og Klarna-, Novo- og Nvidia-investorer 

• Før 8. marts. DanBAN’s ny vilde diversitet – og VC’s mere tamme

• Det er nu, du skal opkøbe dine konkurrenter – med banklån

• Bløde Jesper Buch og Løvens Hule sæson nr. uendelig

• Bødskov mod P-selskaberne. Og Black trækker blankt mod Danica

• Stem på liste X – støt Startup-partiets 10 forslag 

Mettes dræberskat. Gift for investeringer i ventures!

Det hjælper måske på vores protestantiske selvgodhed at indføre formueskat. Men formueskat er gift for al startup-etablering og -investering. Period! Når Mette Frederiksen – i stedet for evigt upopulære boligskatter – inspireret af FH-vennerne, foreslår 0,5 % formueskat for al formue over 25 mio. kr., er konsekvensen for unoterede aktier enorm:

• Founders med egenkapital omkring seed-fasen skal til løbende at betale skat af ret så fiktive værdisætninger 
• Investorer, fx alle vi ca. 2.-3.000 BA’er med holdingselskaber, skal betale skat i 10-12, ja ofte 20 år, fordi vi tør investere i helt illikvide, høj-innovative, høj-risiko selskaber. Hvor måske halvdelen går ned – men skatten er betalt. Risiko er ok, men den slags dummebøder vil vi ikke påtage os! 

Så, hallo politiske venner: Tror I den type formueskat gør Danmark til verdens bedste iværksætterland – eller til verdens største udflytterland? Man skal jo bare til Malmø. DI’s Lars Sandahl genfortalte i samme anledning Astrid Lindgrens eventyr om Pomperipossa, der betalte 102 % i skat. Sverige har lært af Lindgren og afskaffet den slags skatteidioti. Nu præmierer de aktiv investering og det alt fra radikalt bedre aktiesparekonto til at du ikke beskattes, hvis du geninvesterer dine venturemidler.

Alle civiliserede samfund, der hænger sammen, opkræver skat. Men mindst på flid, innovation og risikofyldte investeringer. Forrige år coinede vi ”Lagerskatten fra Helvede”. Hvad skal vi så kalde denne her beskatning af midler, vi ikke ser i årevis og ofte aldrig får … ? Mettes dræberskat? Mette’s skat fra Himlen? Lad det forblive et valgtaktisk luftkastel.

Stem på liste X – støt Startuppartiets 10 forslag

For første gang, siden jeg var 18 år, har jeg meldt mig ind i et politisk parti: Startuppartiet! Ok – det er ikke et rigtig parti, men en fed iværksætteridé med 10 gode forslag til at ”10-doble værdiskabelsen fra danske vækstvirksomheder og gøre Danmark til en af verdens stærkeste startup-økonomier.” 

Daniel Korski er ikke bare serieentreprenør og -investor, men har i et tiår (der var titallet igen) rådgivet britiske konservative toppolitikere. Så det er 10 helt habile bud, faktisk tæt på DanBAN’s 12 forslag før iværksættereformen, bl.a. med fradrag for tab på tidlige risikoinvesteringer. Du kan se og støtte Liste X her.

Før 8. marts. DanBANs ny vilde diversitet – og VC’s

Tiden op mod 8. marts er normalt højsæson for tal på diversitet og inklusion. Temaer, der for mange er blevet som en elefant, der ikke rigtigt flytter sig ud af fællesrummet. VC-investeringer op til series A i kønsdiverse teams er bare fra ’24 til ’25 faldet i Norden fra 23 % til 18 % … men men, i Danmark har vi faktisk fået en forøgelse. Her er andelen faktisk steget fra omkring 18 % i ’24 til 22 % i ’25. Det fremgik af forrige uges interview med byFounders Martin Krag og Ugne Musneckyte.

Endnu bedre – ja, nærmest fantastisk – går det i DanBAN-netværket. CEO Trine Hoffensetz Winter kunne fortælle, at 48 % af de startups, der modtog DanBAN-investering via netværkets officielle dealflow i 2025, havde mindst én kvindelig founder. Året før lå tallet omkring 23 %. DanBAN har i øvrigt accelereret i 2025 med 486 founder-ansøgninger til 55 pitchevents, hvor 35 % af founders uanset køn går hjem med investering. Årsagen til det store vingefang, kan du læse i ”Det nye DanBAN”.

Ud med SW. Ind med HW! Det nye marked for startup-investeringer?

“I 2026 ændrer vi manuskriptet fra ‘software æder verden’ til ‘hardware bygger fremtiden’. Europa producerer vertikalt integrerede virksomheder – inden for geotermisk energi, avanceret produktion m.m. – som fysisk ikke kan bygges andre steder.” Et af mange citater fra vores temperaturtagning i onsdags på venturefinansiering i Europa.

Generelt er det gået fremad med mere kapital og større runder i 2025. Men det mest påfaldende er investorernes (især venturefondes) markante skift fra ren software og SaaS-fokus til innovation fra industrielle deep tech platforme.

Det følger så forskydningen mod biotech, defence, robotter m.m. og industriel og fysisk AI: ”Mens USA fortsat er førende inden for foundations, vil vi vinde ved at integrere AI dybt i den virkelige verdens regulerede industrier og fra de domæner skalere globalt.” Du kan selv læse mere her og her på basis af hhv. Dealroom- og Crunchbase-tal. 

Men først og sidst er AI selvsagt temaet for investorerne. Her fx en udtalelse fra Michiel Kotting, partner i Northzone i Holland, viser trenden: “I 2026 skifter AI-værdien fra rå beregninger til implementering i den virkelige verden. Kun 5 % af arbejdsgange bruger i øjeblikket AI, så fokus er på branchespecifikke løsninger og redesign af arbejdsgange, altså på innovation, der sker tæt på slutbrugerne. En bølge af top AI-talenter, der vender tilbage fra USA til Europa, vil føre til Europas første AI-decacorns.” 

Som det fremgår af citaterne fejler investorernes optimisme ikke noget på Europas og AI-implementeringens vegne. Cool – Europa kommer tilbage!

Eupry, Synthesia- og det lange startup-liv i ’Sorgens Dal’

Det er long gone at tro på, at tech startups bare kan udvikle sig efter en ren eksponentiel kurve fra pre-seed til global decacorn. Hvad er det, der sker undervejs? Det talte jeg i ugens Bootstrapping podcast #44 om med Christian H. Jacobsen, co-founder og CEO i succesfulde Eupry. 

Eupry er en blanding af HW og SW ud af DTU i 2014 med en teknologi, der kan sikre temperaturer fx i vaccineproduktion. De er nu i USA og 130 lande og har funding for 170 mio. kr. Men vejen har været alt andet end lige – og investor (fejl)bedømt som en ikke-venture case.

Ude af studiet fik jeg lyst til at genbesøge Y Combinator-founder Paul Graham’s ”Trough of Sorrow”– model. For den procesfigur punkterede endegyldigt for mig – i sin kobling af forretning og founder-følelser – den eksponentielle kurve incl. snakken om singularitet, der herskede i 2010’erne:

• TechCrunch of Initiation: Lanceringen, der ofte giver et hurtigt “peak” i opmærksomhed og trafik hos de få avantgarde-brugere.
• Wearing off of Novelty: Den første interesse og brug fader ud.
• Trough of Sorrow: Det er her founders er i en ofte meget længere kamp, end de oprindelige forretningsplaner tilsagde for at finde product-market fit. Og det er ledsaget af frustration og skænderier i teamet om pivotering, nedskæringer m.m.
• Wiggles of False Hope: Små salg, der ligner gennembrud og giver optimisme – men som reelt ofte efterfølges af nye tilbageslag. 
• The Promised Land: Endelig, vel at mærke hvis founders – og investorer – kan holde ud, kommer succes.

Nede i Sorgens Trug oplever jeg tit to problemer. Den ene er, at founders bliver ved med at produktudvikle i stedet for at tilpasse til de kunder, der trods alt er. Nye features lægges oveni i stedet for at forenkle dem, der giver værdi. Den anden er finansieringen, bare tag kapital ind, i stedet for som Eupry med nedskæringer, grants, lån – og god investorforståelse – arbejde tålmodigt med de ofte konservative kunder. Et overoptimistisk fiktions-budget lagt i starten er gift.

Pæredanske ”Vic & Stef”, Victor Riparbelli og Steffen Tjerrild fra det i 2017 lillebitte AI-forskende selskab Synthesia, var også lige ved at give op, inden de i 2021 fik første investering – internationalt. De har lige rejst over 3 mia. kr. til en værdisætning på 25 mia. kr. Sorg er til glæde vendt, klagen endt! som vi sang med Grundtvig til jul.

Det er nu, du skal opkøbe dine konkurrenter – med banklån

Min formodning er, at der i de her år er masser af konsolideringsmuligheder for startups. Tag fx transport bredt fra budtjenester og bycykler a la Donkey Republic og til udlejningsbiler som GoMore og ladestandere: Det må være relativt let for startups at købe konkurrenter op, der har satset alt for voldsomt på rapid vækst, og nu pludselig er ved at løbe tør for runway. Og her er lån fra gode banker og EIFO vigtige.

Vi har før haft podcast-historien om, hvordan EIFO – meget prompte – lånte hele 120 mio. kr. ud forrige sommer til Cookie Informations opkøb af en langt større konkurrent. Og Danske Banks Klavs Hjort introducerede banklån for startups som en realitet her i Bootstrapping – du kan også se det beskrevet i Funding-guide for Founders.

Og det virker. Jeg så, at Danske Bank Growth har ydet et flerårigt lån på 13 mio. kr. til en oplagt konsolidering i en vertikal. Det er CEO Frederik Riskær Pedersen, der styrker EasyTranslate med at accelerere sin ekspansion og opkøbsstrategi af virksomheder, der skal oversætte – efter AI. Ja, søn af ham Riskær …

Og det er i øvrigt lidt sjovt, for jeg har for en snes år siden oplevet, hvordan faren – 80’ernes iværksætterikon Klavs Riskær Pedersen – absolut ikke fik lov til at låne i Danske Bank til et køb af min ejendom. Formentlig pga. bedrageri og skyldnersvig i forbindelse med Accumulator Invests konkurs. Men tiderne skifter – og selskaber skifter hænder. 

Bløde Jesper Buch og Løvens Hule sæson nr. uendelig

Fonden for Entreprenørskab har kørt siden 2015, og Christian Vintergaard og team har introduceret 3,6 mio under uddannelse til iværksætteri. En utrolig vigtig indsats, der blev markeret i går på Charlottenborg. Løvens Hule har også kørt siden 2015 og har betydet rigtig meget for den brede accept af iværksætterkulturen. Men især i starten også givet et vist fejlfokus: e-commerce dimser og sjakren om værdiansættelser er ikke det, tech-innovation og -forretning handler om. ‘

DR’s afdeling for PR ruller nu ud med historier om, at der nu er ”tre løvinder” på (den ny er livstils-iværksætter Lise Beck) – dog ikke på samtidig. Rip-Rap- og Rup-effekten er intakt med genkomst af Christian Stadil og Jesper Buch, ”Løvernes selverklærede konge”. Løve Jesper mener, at han ”sgu er blevet lidt blødere igennem årene”. Så blød mand som yin-yang-Stadil bliver han nu nok aldrig. Men han advarer fint de unge mod jagten på nemme penge, daytrading og Dubai-rejser. Målet skal ikke ”være en Lamborghini, eller at det skal gå stærkt. Det er rejsen, der er det fede. Faktisk anbefaler jeg dem, at de først skal blive iværksættere som 25-årige.” De skal først ud og have noget erfaring. Godt brølt, Jesper!

AI-paradokset – og Klarna-, Novo- og Nvidia-investorer

Av, hvor har mange danske investorerne brændt sig på aktierne fra Novo Nordisk, der er tilbage på 2021 niveau. Andre på Klarna, hvor fx værdien af Anders Holck Poulsens positioner er faldet i værdi fra 7 mia. kr. til 3 mia. kr. Klarnas IPO i NYC skulle give et børs-boost for scaleups. Men det omvendte er sket, og selskabet hjemsøges og sagsøges af vrede aktionærer. 

Mindre overraskende er korrektionerne på de store AI-drevne tech aktier. Ikke engang Nvidias ’25-profit på ca. 750 mia. kr. er beroligelse nok. Investorerne frygter en AI-boble, for deres sunde fornuft og regnestokke kan ikke få investeringer og afkast til at hænge sammen. Omvendt mener aktiemarkedet jo også, at AI vil disrupte alle gamle SaaS-forretninger. Anthropics Claude Cowork har senest udløst salg af SaaS-aktier som SAP og Palantir. Hvad skal vi mest tro på?

Sagen er nok, at begge dele – disruption og boble – er korrekt. AI vil udfordre alle, for AI driver nu en historisk uhørt bølge af innovation og omkostningsminimering. Men vi ved ikke, hvor hurtigt det går med, at enterprise-kunder skifter deres gamle software ud og integrerer AI i alt.

Den usikkerhed betyder fx, at du i dagbladet Børsen samme dag kan læse, at Lars Seier tror, at alle højtuddannede mister deres job og den gamle verden går ned (hvis ikke udslettes), mens Kresten Wiingaard skriver, at det går stille og roligt, og AI-hypen er vildt overdrevet. Det er det spænd, vi lever i!

Sandheden plejer at ligge midt imellem. Fra Martin Thorborgs 30 nedlagte Dinero-stillinger til McKinsey seneste rapport siger man, at AI er ved at blive implementeret og indregnet i budgetterne i form af øget produktivitet. McKinsey forudsagde jo i 2023, at 20 % af danskernes arbejde ville kunne overtages, og AI kunne løfte BNP med 290 mia. kr. i 2030. Nu mener de kloge hoveder, at det er i underkanten. Men det er nu engang mennesker, der indfører tech. Så når vi fra en startup-vinkel ser det som en revolution, vi aldrig før har oplevet mage til, så ser vores omverden måske mere på hvem, der nu får en fødevarecheck eller skal betale formueskat!

Bødskov mod P-selskaberne. Og Black trækker blankt mod Danica

Over 1.500 aktive amerikanske fonde investerede i Europa i 2025 – en stigning på 20 %. De tror på os – modsat vores egne danske pensionskasser, der jo unægtelig kan, men hellere vil investere i samme amerikanske fonde.

86 % af de 50 mest aktive amerikanske fonde øgede deres transaktioner i Europa sidste år. Det er godt – i al fald indtil innovation, HQ, indtægter og arbejdspladser flyttes til USA!  Hvis blot 1 procent i stedet for 0,01% af vores alles pensionsmidler blev investeret i (nord)europæisk venture, ville det være mellem 40 og 50 mia. kr. Sikke en forskel det ville gøre!

Ikke en dag går derfor uden, at Forsikring & Pension skal forsvare medlemmernes konkurrence på omkostninger og reelt korte og konservative investeringshorisont. Fx er de ude med riven efter erhvervsminister Morten Bødskov, fordi han vil have dem til at investere i kvantefonden 55 North – hvilket så også vidner om, at man politisk næsten er desperat efter at få selskaberne til frivilligt at flytte sig. Thomas Black-Petersen, FBV er stærkt ude i TV2News og fortælle om baggrunden for Sveriges vækst og erhvervssucces, som giver os baghjul, som Ulrik Bie fint analyserede i Berlingske. Sverige har jo det mest ambitiøse iværksættermiljø i Europa med 48 unicorns, mange børsnoteringer og helt anderledes gunstige vilkår for, at alle kan investere.

Aktive Thomas Black-Petersen tager også lige i FinansWatch fat i det geopolitisk set absurde i, at Danica øger sin investering i amerikanske aktier og går ud af danske (fra 7 % ned til 3 %) til trods for ”et godt afkast, ingen valutarisiko, minimal politisk risiko samt en velkendt governance-model. Det kan da umuligt være i pensionsopsparernes, samfundets eller i Dansk Banks-ejernes reelle interesse.” I al fald næppe i Dansk Vækst Kapitals interesse, nu overtaget af Danske Bank.

Der er masser af aktiviteter hele foråret, der vil sætte spot på det største problem, vi har i økosystemet: Manglen på vækstkapital mellem venturefondene og så large scale investeringer – herunder fra den i Danmark glemte børsvej. Vi vender i den grad tilbage til alle de mestendels dårlige undskyldninger og de bedre undtagelser.

Ikke alle er optimister på Europas vegne…

CBS-lektor Cornel Ban påpeger samme problem og ser derfor meget mørkt på EU’s industrielle fremtid. Vi sender alle vores gode tech-ideer til USA: ”Europa designer ideerne; andre industrialiserer dem. Fremtiden ankommer til Europa som et færdigt produkt, prissat i dollars. Europa bliver et friluftshjem for ældre, et Venedig med bedre bredbånd.”

Vi forsømmer den fase i midten, hvor teknologier bliver til industrier: ”Den kapitalintensive skaleringsfase – gigafabrikker, platformdominans og global standardisering – finder i vid udstrækning sted uden for Europa.” Derfor formår vi ikke at lave hypertransformation, dvs. koordinere teknologiske, organisatoriske, regulatoriske og finansielle niveauer og dermed reindustrialisere Europa. Du kan læse CBS-lektorens udlægning, bl.a. af ”de to dødens dale” i Europa her.

I min bog er det Laurits Bach-Sørensen, Nordic Alpha Partners, der har coinet problemet og råbt op om løsningerne på det i over fire år nu! Men Laurits optræder nu også på de store EU-scener. Så mon ikke vi er nærmere løsningerne, hvis vi kigger mere fremad end bagud!

Fede løsninger i defence og security

Ja, de vokser selvsagt frem overalt. Og da ikke mindst i Ukraine fx hos største droneproducent TAF Industries. Den har så indgået joint venture med Wingcopter, de tyske rekognosceringsdroner, som Nordic Secondaries Fund har aktier i. Krigen i Ukraine føres på at have de bedste droner og kan ikke understøttes nok i disse tider.

Vi har ikke som vores naboer nogle store forsvarsindustri, der nu kan boostes. Men vi kan forskningsmæssigt være med på ret mange defence & security-specialområder til alt mellem radar og raket. Men kan vi producere, sælge og skalere? 27 danske virksomheder er udvalgt ud af 150 til første del af Defence Tech Denmark’s vækstprogram, initieret af Thomas Hofman-Bang. Det kører hos DTU Science Park i Hørsholm samt Teknologisk Institut og er ud over Industriens Fond støttet af Innovationsfonden og EIFO.

De 27 er nok ukendte for de fleste af os. Så frem i lyset med: Abtrion, Aethena DeepMind, Bionic System Solutions, Blinktroll Robotics , Blue Atlas Robotics, Coredive, Cph InnoTech, DanaDynamics, Fremsyn, Godwit Systems, Hecto Drone, LIITA Care, MDSI, MindMind, Monopulse, Nanocore, NeGSiS Production, O2matic, OODALOOP Technologies, ORM Defence, PDC-Plast, Phase One, Sapientia Solutions, Scurid, Triton Depth, BBM og Dropla Tech.

Vækstkapital, valgkamp – og lidt udskudt straksfradrag

Så udskrev Mette Frederiksen valg til 24. marts. Du trækker måske på skuldrene og tænker, at vi så bare får en ny regering, der nok igen er nogenlunde så grågrumset som Limpopo floden. Men husk, der er krokodiller i vandet!

Ud over hvad et valg kan betyde af ulykker, fx en dræbende formueskat, kan valgknappen meget vel udskyde Jakob Engel-Schmidts tiltrængte reform af straksfradraget,  der p.t. er i høring.

Straksfradraget skal med tilbagevirkende kraft for 2025 sikre, at du som softwareudviklende kan fradrage op til 5 mio. kr. af dine lønomkostninger og grants, du ellers skal betale 22 % af. Så hvordan skal du nu indlevere regnskaber, selvangivelse m.m.? Ja, det er du nødt til at vente med din selvangivelse for 2025. Morten Høgh-Petersen, Grant Thornton beskriver problemet lidt nøjere her på LinkedIn.

Og hvad med nye kryptoregler? Hvad med forslaget om international arbejdskraft? Eller universitetsreformen, der skal åbne campus, skabe nye incitamenter til innovation og accelerere spinouts? Ja, det meste kan de 8 universiteter selv gøre. Og i godt samspil har de indført fælles standardkontrakter for at lave spinouts.

Men på alle felter er statens ageren vigtigere for venturemarkedet end nogensinde. Bare gentag ordet vækstkapital. Vækstkapital er DEN største udfordring, vi har som samfund hvis vi skal realisere vores visioner i økosystemet om at skabe fremtidens bæredygtige og værdiskabende virksomheder.

Kommer det til at præge valgkampen at få vores pensionskasser stimuleret til at sikre vores fremtid? Med garanti ikke. Men en dag melder det sig – ellers vi er afkoblet. Thomas Krogh Jensen, Copenhagen Fintech sendte mig den ny rapport Financing Innovative Ventures in Europe. Et tysk-fransk initiativ på top-regeringsniveau. Det kan godt være, de er bagud nede i Europa. Men de tager udfordringen alvorligt.

Så er isen væk – og den politiske is brudt 

Selv hvis du hverken skal i valgkamp eller til hofbal, må du have en herlig weekend til vi ses i næste uge – opladt af mildere martsvinde med spirende entreprenør- og vækstånd!