+impact by Danske Bank er med en ny rapport, State of Nordic Impact Start-ups, dykket ned i de ti mest almindelige myter omkring, hvad der holder impactområdet tilbage i Norden. I denne uge zoomer vi ind på myte 2, og om det rent faktisk løser nogle af de mest presserende globale udfordringer.

Siden dagsordenen for bæredygtig udvikling i 2030 samt de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG’erne) blev vedtaget af alle FN’s medlemsstater i 2015, har udtrykket ‘impact’ udviklet sig fra at være en niche til en norm. Parallelt med det nordiske startupøkosystem har der været en stigende mængde spirende impactstartups, der håber at gøre noget godt, mens de laver forretning.

Med en intention om at vurdere den type udfordringer, som de nordiske impactstartups løser, kiggede man på de nordiske impactstartups gennem linsen i målene for bæredygtig udvikling. Vi fandt, at størstedelen af ​​nystartede virksomheder fokuserer på SDG 3: God sundhed og velvære (21 pct.), SDG 12: Ansvarligt forbrug og produktion (21 pct.) og SDG 7: Adgang til ren energi til en overkommelig pris (11 pct.) samt SDG 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund (10 pct.), der tilsammen tegner sig for 63 pct. af nystartede virksomheder. Man reflekterede over, hvordan denne distribution kunne afspejle en potentiel norm. Selvom man ikke har fundet en plan for den optimale distribution af startups, der adresserer SDG’erne, er vi dykket ned for at analysere tilpasningen af ​​de tilbudte løsninger og meningen med SDG’erne.

Problemer i lavindkomstlande er underrepræsenteret

Mens fokusset på disse SDG’er bidrager til at løse relevante udfordringer i det lokale højindkomstmarked og udskyde de betydelige miljøaftryk i vores region, er fokusset på at løse de mest presserende udfordringer i lavindkomstlande underrepræsenteret. I betragtning af de operationelle strukturer på finansieringsmarkedet forventes overrepræsentation af nordiske startups’ fokus på lokale markeder og relativt let omsættelige løsninger. Vi har brug for, at disse strukturer skal indeholde mere plads til nystartede virksomheder, der fokuserer på komplekse løsninger på bredere markeder – i øjeblikket opstår denne type nordisk impactstartups ofte som R&D-spinouts tilknyttet universiteter. Det samme billede vises, når du anvender linsen i Project Drawdown-rammen. Cirka 23 % af de nordiske impactstartups adresserer løsninger, der er nævnt i Project Drawdown, som kan bidrage væsentligt til at vende den globale opvarmning.

Mens undersøgelsen har vist, at der er nogle meget lovende løsninger og teknologier blandt de nordiske impactstartups med et stort potentiale for skalering, er der behov for mere samarbejde på tværs af interessenter, hvis vi ønsker at afbøde og vende effekten af ​​klimaændringer i overensstemmelse med Paris-aftalerne og FN’s 2030-dagsorden. Eksempler kunne være flere offentlige og private partnerskaber, mere synlig politisk støtte og støttende tiltag for impactstartups.

Myten om, hvorvidt det nordiske startupøkosystem inden for impact løser nogle af de mest akutte globale udfordringer, viser sig altså at være: delvist falsk.

Vil du læse mere om, hvordan +impact er kommet frem til disse resultater, så læs mere her.