»Peter Warnøe er et rodehoved med papirer, men vi støtter ham jo ikke, fordi han er god til bilag,« sagde investor Jørgen Holck til Berlingske Tidende i sidste uge.

Nordic Eye vingeskudt efter perfekt start

Tvede og Warnøes venturefond, Nordic Eye, fik i 2016 en perfekt start på ventureeventyret, hvor de mange private investorer hurtigt fik tilbagebetalt indskuddene efter et succesfuldt salg. Det vækkede ambitionerne om at skifte gear og tiltrække institutionelle investorer til at købe ind i forretningsmodellen. Så gik noget galt. Helt galt.

BAGGRUND – Urent trav med ulovlige aktionærlån og muligvis tvivlsomme privatkøb for investorernes penge er ikke god reklame for venturefonden, uanset udfaldet af Tvede vs. Warnøe-striden, og hvem der vinder magten over Nordic Eye.

Status er, at den opsigtsvækkende sag med to investorkendisser i front næsten dagligt udvikler sig med lækkede dokumenter til pressen og skarpe udtalelser om snyd og bedrageri. Man skulle tro, at det kunne få hvilken som helst fond til at implodere på få sekunder. Det er endnu ikke sket.

Ualmindeligt gode resultater
Aktionærlånsballaden og bilagssagen i Nordic Eye samt stifterne Lars Tvedes og Peter Warnøes aktuelle skænderier via medierne om magten over selskabet kan ikke ændre på, at investorkredsen bag venturefonden grundlæggende må være tilfredse med de hidtidige resultater. I Nordic Eyes relativt korte liv har forretningsmodellen nemlig allerede præsteret at levere investorernes penge tilbage samt øge de bogførte værdier i flere af porteføljeselskaberne.

Nordic Eyes bilagsrod og ulovlige aktionærlån vil næppe virke som en dynamo på de professionelle investorer

Derfor ser det også helt besynderligt ud, at Warnøe og Tvede har sat en stor portion image og tilsyneladende forretningstalent over styr ved dels at have fortaget ulovlige aktionærlån og dels angiveligt spendere penge på forbrugsgoder, der muligvis kan kategoriseres som privatforbrug. Begge dele kan betegnes som begynderfejl.

Nordic Eye har ved flere lejligheder luftet tanken om at ekspandere forretningsmodellen og løfte kapitalen under forvaltningen til over en milliard kroner. Det vil kræve, at investorkredsen udvides, og institutionelle investorer kommer med ombord. Det er for eksempel tilfældet i venturefonden Nordic Alpha Partners, hvor bl.a. Vækstfonden og ATP har skudt millionbeløb i den samlede kapital under forvaltning på en milliard.

Nordic Eyes bilagsrod og ulovlige aktionærlån vil næppe virke som en dynamo på de professionelle investorer, og Nordic Eyes ambitioner kan være en saga blot, ligesom makkerparret er ved at skylle deres forretningstalent ud med badevandet. Tillidsbrud kan erodere selv den bedste forretningsmodel.

“Jeg tror, at inden for de næste fem år, vil vi være en stor international venturefond med folk andre steder end Californien og i København.”

Store ambitioner og perfekt start
Peter Warnøe var tilbage i 2018 her på Bootstrapping ikke bange for at melde store ambitioner ud. “Jeg tror, at inden for de næste fem år, vil vi være en stor international venturefond med folk andre steder end Californien og i København,” sagde Warnøe på baggrund af bl.a. selskabets første salg, cybersecurityfirmaet Weblife, som indbragte investorerne pengene syv gange igen.

Peter Warnøes forretningstalent er velkendt og anerkendt i investorkredse. Aktuelt har Nordic Eye 18 selskaber i porteføljen, der alle afventer sagens udfald, og ikke mindst hvem, Tvede eller Warnøe, der kommer til at kontrollere den videre færd i fremtiden. Ifølge Bootstrappings oplysninger foregår der i disse dage en magtkamp mellem de to tidligere forretningspartnere, venner og rejsekammerater.

Især bilagsrodet er penibelt, idet det er investorernes penge, der angiveligt løssluppet er blevet miskrediteret.

Bootstrapping erfarer, at støtten til Warnøe stadig er tilstede blandt store dele af investorkredsen, selvom aktionærlån og regninger til tøj og rejser ikke just vækker begejstring. Uanset udfaldet har Nordic Eye fået ridser i lakken, og det har foreløbigt fået prominente erhvervsfolk som Jesper Christiansen, Carsten Dilling, Niels-Ulrik Moustsen samt den amerikanske partner Richard Sussman til at trække sig for videre engagement i Nordic Eye.

Især bilagsrodet er penibelt, idet det er investorernes penge, der angiveligt løssluppet er blevet miskrediteret. Sagen om de ulovlige aktionærlån ser, ifølge Økonomisk Ugebrev, ud til at være udtryk for udstedte gældsbreve og ikke konkret udbetaling af penge. Ikke desto mindre er det ulovligt, og ikke noget, professionelle investorer ser mildt på.

Tilbage står dog, at Tvede og Warnøe i Nordic Eyes første tre år har været en forretningsmæssig succes.

Knækket tillid i jagten på den næste unicorn
Også hele venturebranchen kan lide under sagen, idet den bekræfter stereotypen om griske pengemænd, der optimerer for egen vindings skyld, og som forudset kommer op at slås om penge. Sagen har nok ikke helt dybde og kraft til at true de 4,5 milliarder danske venturekroner, som der ifølge Vækstfondens opgørelse er investeret i lovende startups, eller den fortsatte vækst i venturebranchen, selvom tilliden til branchen har lidt (endnu) et knæk.

Her synes sager som Nets eksorbitante bonusprogrammer til cheferne at have langt mere kraft i offentlighedens opfattelse af investeringsmarkedet, også selvom sagen har udspring i kapitalfondsmarkedet og ikke venturebranchen. Men den forskel har den generelle offentlighed næppe blik for, og sagen vil blive bekræftet hver gang, offentligheden møder Tvede eller Warnøe i medierne, hvor de som bekendt er velbevandrede og ofte tilstede.

Tilbage står dog, at Tvede og Warnøe i Nordic Eyes første tre år har været en forretningsmæssig succes. Som nævnt leverede Nordic Eye allerede i år et mere end et solidt afkast fra salget af Weblife, og hele idéen med at finde den næste nordiske unicorn og forbinde den til Silicon Valleys mange venturekapitalister har tiltalt mange private investorer.

Af regnskabet fra 2017 fremgår, at investorerne leverede i omegnen af 112 mio. kr. og fik tilbagebetalt udbytte på 100 mio. kroner. De første finansielle resultater kan investorerne altså ikke beklage sig over, og forretningsmodellen leverede også hurtigt varen. Tvede og Warnøe var altså dygtige og heldige allerede fra begyndelsen.

Tvede og Warnøes første investering, Weblife, ser ud til at have været det tidligere makkerpars bedste investering, men eventuelt nye investorer vil i lyset af sagen nok også kigge porteføljeselskaberne nærmere efter i sømmene og finde kompensation for Tvede og Warnøes fadæser på Nordis Eyes interne linjer. Kredsen tæller i dag omkring 170 private investorer, og langt de fleste vil trods alt formentlig også være med, når (hvis) Tvede og Warnøe har fået afsluttet striden.

I porteføljen finder man i alt 18 selskaber, hvor flere, ligesom Tvede og Warnøe selv, er velkendte mediedarlings, der får en del opmærksomhed. Det gælder bl.a. kryptovalutaselskabet Coinify; Airhelp, som hjælper flypassagerer med at få kompensation ved aflysning, forsinkelse eller overbooking og den visuelle B2B-salgsplatform Plecto, hvor også Jesper Buch er investor.

Hvor Airhelp har øget bruttoresultatet, ser det mere besværligt ud for Coinify, der har stigende driftsunderskud og er på jagt efter flere investorer. Porteføljeselskabet Blue Ocean Robotics trak sidste år et driftsoverskud på 4 mio. kr. mod 8 mio. kr. året før – altså et svagere resultat. Også selskabet BlueTown, hvor Lars Kolind er aktionær, har tabt penge i de senere år.