”Der er rigtig mange gode idéer ude på DTU. Men det er få af dem, der er derude, der kan finde ud af at eksekvere på dem”, var en påstand i Løvens Hule, der ikke fik lov at stå uimodsagt ret længe. Den har vi tryktestet, for hvordan står det egentlig til med at skabe innovation på landets universiteter? Og kan etableringen af venturefonde på landets universiteter bringe os til næste niveau? Eller er det bedre at satse på de iværksættere, vi ser i Løvens Hule?

Alle 600.000 seere kan se og lære af iværksættere hver uge i sæsoner af Løvens Hule: Sådan er en ide (næsten altid noget mere eller mindre uundværligt, der skal sælges på nettet). Sådan er den værdisat. Så stor en andel får investorer (heldigvis mindre end i starten af serien, ser det ud til. Kritikken må have virket!). Og sådan handles og sjakres der, som var det en hestehandel på et dyrskue, hvad Løvens Hule sådan set er den moderne arvtager af.

 

Universiteter producerer forskning, ikke founders

Anderledes med universiteter. Kommer der overhovedet startups ud af dem? Masser, i al fald hvis vi som universiteterne tæller antallet af gamle kandidater eller alumner, der senere starter en vækstvirksomhed. Snart er 25% af hver årgang højtuddannede! I min ungdom var det 5%. Og da der ikke bare skal idé til, men også høj tech viden, har langt de fleste founders selvsagt gået på en højere læreanstalt (men ikke nødvendigvis dem med mest succes). Det gode spørgsmål er så: Springer de ud med egen startup, fordi forskerne på universiteterne har motiveret dem til at starte op på en idé? Eller gør de det på trods? Fordi lærerne i bedste fald har opfordret dem til at forske, ikke til at founde? Min erfaring med de startups jeg er involveret i, og det er dog en del, er det sidste. Som jeg altid skriver, er der 10.000 professorer men kunén Jes Broeng. Og ja, der er selvfølgelig mange flere end Jes, og ikke kun på DTU. Så universitetsansvarlige bliver selvfølgelig, og heldigvis stødt, når jeg stiller det op på den måde. Men det er dog ikke mere end et dusin år siden, jeg kunne køre i elbil (før Tesla) på Seouls Universtet, og landets 8 daværende rektorer synes da også, det var sjovt. Men hvad skulle vi lære af det universitet? Vi havde jo flere ”citationer” i videnskabelige tidsskrifter end koreanerne. Ergo, det vigtige for universiteter er, at forskning producerer mere forskning. Ikke flere founders.

 

Anne Stampe får kritik af sin DTU-kritik

Derfor fik Anne Stampe på puklen for i bedste sendetid i Løvens Hule i forbindelse med et pitch fra Markus H. Iversen. Anne Stampe udbrød ”Der er rigtig mange gode idéer ude på DTU. Men det er få af dem, der er derude, der kan finde ud af at eksekvere på dem.” Marianne Thellersen, der er SVP for Innovation og Entrepreneurskab på DTU, var i Børsen og forsvare DTU’s innovations-økosystem. Og tidligere ugens investor her, Kathrine Stampe Andersen, der er i juryen af Danish Tech Challenge og næstformand i ATLANT 3D, (”der netop har rejst Danmarkshistoriens største A-runde som spinout af DTU”) gav den gas på LinkedIN:

“Det er ganske enkelt ikke korrekt, at DTU’ere ikke får eksekveret på de gode ideer. Tværtimod. Men Løvernes Hule er for iværksættermiljøet herhjemme, hvad X Factor er for musikbranchen: Underholdning, der får bredden med, kl. 20 i bedste sendetid. Hverken mere eller mindre. Udtalelsen siger mere om afsenderen end om DTU. I gør en fremragende indsats, der aftvinger kæmpe, kæmpe respekt! Ikke bare lokalt, men vinder genklang på tværs af hele Europa”. 

Jo respekt, men tag fx life science, hvor vi forskningsmæssigt er i verdenseliten. Vi skabte 137 life science startups mellem 2015-21. Det er intet mod Boston, Oxbridge, Singapore. Heller ikke i relative tal.

 

Hvad skal der til for at få mere innovation?

Jeg ved ikke, om det vil hjælpe, hvis universitetsloven skal suppleres, så der ikke bare skal undervises, forskes og formidles, men de højere læreanstalter eksplicit får den opgave at skabe innovation og nye virksomheder. Så institutter og centre så måles på det, og får bevilling i forhold til det. Jeg tror, det vil hjælpe, hvis alle studier, især samfundsfaglige og humanistiske, var tvunget til at tænke relevans ind i deres studieplaner, så de studerende i punktnedslag blev konfronteret med virkelige problemer. En polit-studerende kan da fint beregne en betalingsløsning om de store byer, men bliver spist af med abstrakt matematik. Og jeg ved, at det med sikkerhed vil hjælpe, hvis vi har én standard, ikke 8 for tech transfer og ejerskab til de ideer studerende og forskere så frembringer. Og det skal være efter Ålborgs standard, ikke Københavnstrups. Der er rigtig meget at gøre. For vi har så mange dygtige studerende og forskere. Det ville være så dejligt, hvis de kunne bringes til at skabe endnu mere innovation.

Så vi får stimuleret den brede accept af iværksætteri via Løvens Hule. Vi får startups, fx fremragende deeptech, ud af DTU og de 7 andre universiteter. Pointen er, at vi kunne få mange flere.

 

Forskning kan producere founders!

En anden måde at få de studerende til automatisk at tænke innovation, kunne jo være at man – efter israelsk eksempel – havde venturefonde- og kapitalfonde placeret direkte på campus. Den udvikling tog Københavns Universitet minsandten første spadestik til da de etablerede deres egen venturefond UCHP Ventures. Igennem den har de i ugen skudt 4. mio. kr. i life-science virksomheden Gutcrine – der er groet i institutionens egne laboratorier – som skal i gang med at udvikle en ny klasse af biologisk medicin. 

Investeringen er en del af KU´s nye innovationsstrategi, som skal flytte forskningen fra laboratorierne og ud i den virkelige verden. Det lyder lovende, og som prorektor, David Dreyer Lassen, med kommentaren om at starte i det små, antyder, har vi formentlig kun set begyndelsen.

Det er risikabelt at skulle agere venturefond, og derfor læner KU sig op ad erfarne Eir Ventures, som investeringerne skal foretages sammen med. Derfor lyder det jo fornuftigt, at de som prorektor David Dreyer Lassen udtaler, kan lægge sig “trygt i Eir Ventures slipstrøm, når der skal vælges virksomheder at skyde penge i.” Også selvom man, som vicedirektør Kim Brinckmann, KU slog fast, da vi i efteråret ifm. vores serie ´forskning til forretning´, spinner 200 virksomheder ud om året, og man derfor nok skulle have oparbejdet en sans for at kunne spotte en god case. 

Det ligner et nybrud, at man alt andet lige har gjort adgangen til startkapital lettere. Men især et lovende nybrud ift. et universitets mandat, hvor midler der kunne postes i mere og bedre grundforskning og uddannelse, bruges som risikovillig kapital.