Femten forslag kan gøre Danmark til en innovativ tigerøkonomi, skriver iværksætter og investor Lars Tvede. Foto: Scanpix

Lars Tvede: Sådan får Danmark et bedre iværksættermiljø

På dagen, hvor det regeringsnedsatte iværksætterpanel har offentliggjort otte nye anbefalinger til, hvordan Danmark bliver en stærkere iværksætternation, er her iværksætter og investor Lars Tvedes bud på, hvad der skal til, for at Danmark for alvor tager kvantespring på iværksætteragendaen.

Blog:

Jeg har tidligere skrevet ni klummer i Bootstrapping om internationalt og dansk venture- og iværksættermiljø, og med denne sidste i serien vil jeg bringe 15 konkrete forslag, som jeg mener, kunne gøre Danmark til en internationalt kendt tigerøkonomi:

Den rigtige internationalisering.

Enhver nation, der ønsker iværksætteri, har brug for både iværksættere og fageksperter udefra – både for at se på mulighederne med andre øjne og for at udfylde de segmenter, hvor der uundgåeligt opstår mangel på eksperter. Derfor skal Danmark være åbent for eksperter og vækstiværksættere.

I Schweiz kan du komme ind, hvis du vil bidrage; Singapore har deres EntrePass og Estland deres yderst originale e-Residency card. Lær at skelne, så babyen ikke skylles ud med badevandet via en forfejlet udlændingepolitik.

Drop selskabsskatten.

Hvabehar? Ja, drop den. Den udgør kun ca. 5,2 % af de samlede skatteindtægter, og hvis den forsvinder, vælter de internationale virksomheders forskningscentre ind over grænserne. Læg dertil, at eksisterende virksomheder vil ekspandere hurtigere. Og iværksættere vil flokke til og stortrives. Så de 5,2 % bliver hurtigt tjent ind igen via større overordnet vækst, flere i arbejde, hvorved trykket på de offentlige kasser vil mindskes.

Fjern aktiegevinstskatten.

Denne rammer iværksættere, angel- og venture-investorer samt ansatte med medarbejderaktier meget hårdt, men den bidrager kun ca. 0,5 % til det danske statsbudget. Så væk med den. Hvis den forsvinder, eksploderer investeringerne. Og husk i den forbindelse, at selvom megen kapital flyder frit internationalt, gælder det ikke venture-kapital, da denne typisk betinges af, at investorerne er fysisk meget tæt på de virksomheder, de investerer i.

Danmark har Europas højeste kapitalgevinstskat, og derfor kan det næppe undre, at der i Iværksætter Barometer 2016 stod følgende: ”En forbløffende stor andel af iværksætterne oplever problemer med kapitalfremskaffelse. Problematikken er primært og størst hos de vækstambitiøse iværksættere, hvilket gør problemet langt mere alvorligt for væksten i Danmark, som helhed.

Fjern overgrænser for brug af medarbejderaktier/-optioner,

og beskat som kapitalgevinst (=skat) i stedet for løn.

Fjern topskatten på arbejde.

Den bidrager kun med 1,8 % til de offentlige budgetter, men er stærkt medvirkende til, at de dygtigste danskere og udlændinge vælger Danmark fra.

Fjern havelågeskatten.

Dens vigtigste effekt er at skræmme folk væk, der tror, de kan tjene mange penge.

Gør engelsk til Danmarks andet officielle sprog.

Der er masser af andre lande med flere eller mange officielle sprog, og Schweiz har eksempelvis fire, men bruger dertil engelsk alverdens steder, så i praksis fem.

Indfør ”innovation og iværksætteri” som skolefag.

Nu skal vi selvsagt ikke alle være iværksættere, men teknikkerne i et sådant fag vil også være relevante for arbejde i eksisterende organisationer samt til at forme ens eget liv.

Lav en handlingsplan for at gøre DTU til top-10 teknisk universitet.

Lær eksempelvis af MIT og ETH. Og læg evt. hovedkvarteret i Den Sorte Diamant, selvom resten beholdes andetsteds.

Lav regelforenkling.

Store virksomheder har råd til afdelinger, der tager sig af den offentligt skabte administrationsbyrde, men opstartsvirksomheder kvæles let i det. Nogle ideer til afhjælpning er afskaffelse af feriepenge. Man kan blot give højere løn for samme beløb, lempelse af overgang fra offentlig forsørgelse til spirende selvstændig og bedre mulighed for små virksomheder for at byde på offentlige opgaver.

Lav startup-sandkasser.

Lav eksempelvis safezones, hvor kritisk lovgivning er stærkt forenklet, såsom for små eller unge virksomheder, eller for mindre aktiviteter, såsom crowdfunding. Ligeledes er acceleratorer og inkubatorer, som Danmark i øvrigt allerede har, erfaringsmæssigt nyttige for de helt unge vækstvirksomheder.

Lav offentlig decentralisering.

Giv borgerne kuponer til at købe sygesikring, undervisning, togtransport, og hvad man nu ellers synes, der skal garanteres. Men lad tusindvis af private virksomheder levere de faktiske services – under konkurrence! Derved vil de offentlige budgetter i ganske høj grad medvirke til at skabe et hav af nye og innovative virksomheder, hvoraf mange kan få international succes. Som det er i dag, bruges de samme penge til at støtte offentlige monopoler, der siden 2. verdenskrig har præsenteret nul (ja, det er sandt) produktivitetsstigning.

Opprioritér tekniske uddannelser,

og lav stramme adgangskrav til gymnasier og universiteter, så kun ca. 20 % går den vej (som i Schweiz).

Støt rollemodeller og international networking.

Forskning viser, at et af de vigtigste motiver for at blive iværksætter er, at nogen i ens omgangskreds er det. Succesrige iværksættere stimulerer ved deres fortælling en mængde andre iværksættere og kan skabe en kædereaktion. Tænk blot på, hvor meget Noma har betydet for den danske restaurationskultur. Det samme ses i øvrigt i sportsverdenen, hvor en enkelt stjerne i en given disciplin kan trække mange med.

Danmarks problem er imidlertid, at mange af de dygtigste danske iværksættere tager til udlandet – ofte i søgning efter kapital og endnu oftere på flugt fra skattevæsenet – hvorefter SKATs rædselsregime i øvrigt afskrækker dem fra at udfylde en ellers oplagt frivillig mentorrolle for unge danskere. Og dermed forsvinder mange af de oplagte rollemodeller.

Samtidig har Danmark en skjult ressource i de mange dygtige danskere, der bor i udlandet. Disse trækker ikke på dansk sygesikrings- og uddannelsessystem mv., så de koster ikke Danmark noget, men mange af dem vil gerne lave forretning i Danmark. Det tør de imidlertid ikke grundet SKAT, der ligger som en muræne og pludselig kan kræve, at de betaler skat i Danmark af alt, hvad de tjener i deres ikke-danske hjemland. Lad dem arbejde 90 dage årligt – som faktisk foreslået.

Tillad Uber og lignende.

Et land uden Uber føles næsten som et land uden internet. Udlændinge, der skal navigere med det antikverede danske taxasystem, der i øvrigt ofte kun kommunikerer på dansk, bliver desperate. Grow up! Husk, at Uber jo har alle kørselsdata på en computer, så bed dem for pokker indberette til SKAT i stedet for de åndssvage sædefølere, som holder dem væk.

Fra tam til tiger

Selv hvis kun en del af mine forslag blev indført til fulde, ville Danmark få en enorm vækst og velstand, som på få år ville overkompensere for de umiddelbare indtægtstab i de offentlige budgetter (som er ca. 7 %), samtidig med at en mængde mennesker på overførsel som noget nyt ville kunne klare sig selv via vellønnede, produktive jobs.

Internationale virksomheder ville flytte deres forskningscentre til Danmark, iværksætteriet ville blomstre som i Californien, Israel, Schweiz eller Sverige, lønningerne ville stige, og det samme ville velstand og virkelyst.