Blæser der milde efterårsvinde? Jo, mange danske startups klarer sig flot – i oktober har fx MATR, Dreamdata og Formalize rejst over 200 mio. kr. hver, og udenlandske investorer viser stor interesse. Men får vi de næste danske superstjernevirksomheder? Hvem skal efterfølge Novo Nordisk, hvis vi ikke selv kan finansiere danske scaleups efter series A? I dag skal vi se på:

• Nu kæmper vi for at få exits
• Jorden går ikke under. Vi når klimamålene. Men …
• KV-valgets hotteste ønske: Startups skal med i udbudsrunder 
• Dronning Margrethe, Esben Gadsbøll og billige havdroner
• DanBAN’s våde drøm i fare: Afskaffer UK investorfradraget?
• Mobilitet og remigration. Hvordan får vi arbejdskraft nok?
• EIFO som tag selv bord.
• Digital Tech Summit, DTU og de andre
• Decacorn eller unicorn. Oura eller Bellabeat? 
• Gode Personer & Gode Transaktioner

Nu skal vi kæmpe for at få exits

Det er velgørende, at Casper Bruyant Bonde og Kent Due-Frederiksen har hentet de første 1,7 mia. kr. til Dansk Vækstkapital fond IV, som vi har behandlet i Bootstrapping Podcast #33. Og at Erik Balck-Sørensen og EIFO arbejder intenst med at sikre vækstkapital under den europæiske Scaleup Europe Fund, sådan som vi var rundt om i samme episode. Erik lovede jo, at han, ville stå med en fond senest til sommer næste år!

Det er ikke så let. For det er ikke kun i Danmark, men i hele Europa, at vi har strukturel mangel på vækstkapital. Som VC-fonden Concentric skrev i deres nyhedsbrev i ugen: ”Between €50 and €200 million, European startups often find themselves stranded – too big for VCs, too small for public markets. It is like trying to cross the Channel on a pedal boat.” I Danmark starter denne sene Dødens Dal i dag allerede ved 100 mio. kr.

Alle vores mange gode venture- og kapitalfonde fylder ikke det hul ud. Og de har det ikke så let. I sidste ende handler det for dem om at få exits. De skal af med selskaberne for at give LP-investorer return, så de igen har noget at skyde med, og næste fond kan rejses. Det er så sikkert som at hjul drejer rundt. Det gør de så bare ikke. Overalt i Europa er der bremse på: “European tech founders today face a paradox worthy of Kafka: they can build globally competitive companies, but when it is time to cash out, the exit options are as limited as Ryanair legroom.” Concentric pointe er, at founders for tidligt – i Danmark senest efter series A – skal have udenlandsk finansiering, læs fra amerikanske investorer og børser, hvor hjulene snurrer rundt i kraft af deres rigelige likviditet.

Så dygtige founders kommer videre. Værre er det faktisk for fondene. Der er forskellige årsager, men især rentestigningen og det, at mange fonde fik købt for dyrt op i de glade dage omkring corona, gør det svært at få exits til acceptable priser. Så der er kø ved håndvasken i den forstand, at fonde skal lukkes, og de sidste startups skal af sted ud i secondaries – i bundter og med rabat. Jeg blev selv tilbudt at få et par selskaber i nakken i ugen, og det siger mig, at det må knibe med at komme videre for nogle fonde.

Exit-hjulene drejer for langsomt: ”Recycling capital takes longer than an Italian lunch.” Vi må have endnu mere institutionel kapital på banen. Forza!

Jorden går ikke under. Vi når klimamålene. Men …

Her, mens der 10.–21. november er klimatopmøde i Belém i Brasilien, så lad os lige opsummere, hvad der er enighed om. I al fald fra nøgterne (mindre biased) klimaeksperter, fx Kasper Møller Nielsen, som jeg hørte i ugen på Mærsk Mc-Kinney Møllers store Center for Zero Carbon Shipping.

Det gode. Vi er i en kæmpe transition væk fra fossile brændstoffer – med Kina forrest. Og altså samtidig med at vi har vækst. Vigtigste driver er et drastisk prisfald på et tiår for el-teknologier: vind (58 %), sol (77 %) og batterier (88 %). Og faldet er pt. eksponentielt. Kul er ved at være taber, også i USA. Olie og gas vil efterhånden blive fortrængt. For alle vil efterspørge og købe den billigste energi – uanset hvad Trump og emirer må elske. 

Det dårlige. Selv om kurven for CO2-emissioner heldigvis er fladet ud, udleder vi meget. Og alt vi udleder, går direkte på bunden i form af øget opvarmning. Det er nu uundgåeligt at Grønlands indlandsis langt hen smelter, koralrev er væk osv. Vi er over Paris-målet på 1,5 grader og ender formentlig omkring 2,6 grader. Altså ikke oppe på de endnu mere frygtede 4,7 grader, og når vi rammer net zero flader opvarmningen ud.

Mange unge klimaaktivister må leve med, at deres generations apokalypse ikke indtræder. Så jorden går ikke under. Så langt har Bill Gates ret. Vi når klimamålene – selvsagt hellere før end siden. Men det bliver på en ubehagelig ændret og meget mere krævende klode – især for Afrika og 3. verden.

Derfor er det er en rigtig god ide, at:

• innovere inden for el-teknologi – udvikle nye måder at producere, transportere, lagre og bruge energi på.
• gentænke hele vores industristruktur med fokus på grøn og digital omstilling. Det gør især Kina massivt, fordi de tænker langsigtet – ikke i kortsigtede ‘deals’.
• investere i de mest lovende grønne ventures – også selvom første generation med Northvolt, Better Energy m.fl. har kostet dyrt.

Meget mere kunne siges. Men det var bare dagens grønne bøn og budskab. Amen!

Dronning Margrethe, Esben Gadsbøll og billige havdroner

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har lige købt 16 F-35 fly mere, og vi skal også selv bygge 3 nye milliarddyre fregatter i Frederikshavn. Hvad hvis fjenden relativt let en dag kan skyde det tunge isenkram ned med langt billigere droner? Jeg frygter stadigvæk, at vi kun ruster os med for store, tunge infrastrukturer. Og Forsvarsakademiets eksperter må åbenbart heller ikke sætte spørgsmål ved indkøbene.

Det synspunkt fik jeg kun skærpet af at møde den ukrainske havdrone-ekspert Dennis Kanin (nej ikke kaninen Dennis) på en restaurant i København sammen med Esben Gadsbøll i anledning af møder i Defense Innovation Highway. Den skal lære os at innovere med samme hastighed og samtidig sikre, at vi fx får støttet deres enorme succes med at bruge billige havdroner mod Ruslands milliarddyre krigsskibe i Sortehavsflåden. Kanin gav den anden dag et fint interview i DR om samme.

Esben, formand for Danske Tech Startups, fik så i tirsdags som den første fra erhvervslivet Ebbe Muncks hæderspris for ”hans arbejde for demokrati, innovation og frihed”.” (Ebbe Munch var central i Frihedsrådets arbejde under krigen og senere hofchef for Dronning Margrethe). Det er så fortjent, som det kan være. Esben er i den grad, som der står i motivationen, ”demokratisk aktivist”. Han har ”konkret, ubureaukratisk og handlingsorienteret” lavet partnerskaber mellem ukrainske startups og politikere, ministerier og erhvervs- og videnmiljøer i Norden. Nu er gode Esben jo ikke den højeste, så Dronning Margrethe må nok have bukket sig mere end ham, da hun skulle overrække hædersprisen. Nu om dage bør vi vel alle, inklusive regenter, bukke for demokratiet!

KV-valgets hotteste ønske: Startups skal med i udbudsrunder

Hvad synes founders, at kommuner og regioner kan gøre bedre? Det spurgte vi founders om i forbindelse med et KV 25 valgmøde i København, vi holdt sammen med Danske Tech Startups og Antler, jf. vores artikel KV ’25 & startups.

Det helt entydige budskab var: Lav nu de udbudsregler om, så vi også kan være med om bordet.

Det helt dybe traume hos founders er Aula-skandalen. Famly – der heldigvis i dag er en succes bl.a. i USA – havde allerede en markant bedre og billigere løsning. Som CEO Anders Lausten har sagt i Bootstrapping kan Netcompany’s løsning en brøkdel af, hvad Famly kan, men indtil videre har den kostet det offentlige langt over 400.000.000 kr. (…) Hertil kommer, at Aula jo har været endnu en kæmpe IT-fiasko for det offentlige.”

Alexander Tolstrup, tidligere Trustpilot, Proper og co-founder af Comundo sammenfattede hvad politikerne i kommuner og regioner (herunder ikke mindst hospitalerne) skal sørge for:

• Reducere kompleksiteten i udbudsmaterialet og skabe mere fleksibilitet. 
• Løsninger testes inden et udbud, fx via pilotprojekter og ’sandkasser’, så der er bedre overblik over, hvad der rent faktisk findes af smarte løsninger på et delmarked.
• En bestemt andel af et årsbudget kan gå til startups og lokale løsninger på de problemer, kommunen ønsker løsninger på

Danske Iværksættere kom så i ugen med et ”Kommunalpolitisk udspil 2025”, der på baggrund af 522 iværksættere bekræfter, at udbud og åbent samarbejde – selvsagt som alle SMV’er hurtigere sagsbehandling og én fælles indgang – er topønsker. Trist at tilføje, men mon ikke formand Peter Kofler kan genoptrykke de ønsker om 4 år!

DanBAN’s våde drøm i fare: Afskaffer UK investorfradraget?

Det går rigtig skidt med britisk økonomi. Nigel Farage står klar i kulissen som mest populære kandidat til at være premierminister. Labour-regeringen skal finde på noget for at få budgettet til at hænge sammen, og det kan let gå ud over investeringer i startups.

Spørg de danske business angels, der tænker på politiske rammevilkår, hvad de helst vil have, når de nu tager højrisiko med investeringer i ventures? De vil med blanke øjne fortælle om SEIS/EIS ordningen, de har oplevet i London. Den giver investorer adgang til at fradrage toppen af de uundgåelige tab når startups går ned. ”Hvis du løber risikoen med at investere tidligt ,skal du kunne få skatteværdien af op til 1 mio. kr. investeret udbetalt upfront”, stod der i DanBAN’s 12 forslag til iværksættereformen, så sandt som jeg selv har skrevet det. Bortset fra at de fleste danske BA’er investerer via holdingselskaber, så det kun har effekt, hvis fradraget har konsekvenser for betalt skat.

SEIS/EIS-ordningen og beskatningen af venturefonde har været fantastisk i UK, måske næsten i 2020/21 for god, så værdisætninger og investeringer i tidlige tech startups blev overstimuleret. Men nu er den vital, og et investorfradrag ville også være fantastisk til at stimulere investeringer i tidlige ventures i Danmark. Det burde måske så hedde et iværksætterfradrag. 26. november ved vi, hvad finansminister Rachel Reeves vil svinge kniven over.

Mobilitet og remigration. Hvordan får vi arbejdskraft nok?

”Over 100,000 internationals live in Copenhagen. We work, we joined sports or hobby clubs, our kids attend schools, we use bikes and/or public transport, visit libraries borgerservice and so much more” og de bør alle kunne stemme til valg, mener Nico Blier Silvestri, der stiller op til KV for Moderaterne, på LinkedIn.

Når man besøger tech arbejdspladser, kan man tit glæde sig lidt over, hvordan start- og scaleups rummer ret stor diversitet i nationalitet (alder, køn og fx neorodiversitet så ikke nævnt). Årgangene bliver mindre, så der er brug for flere højtuddannede fra udlandet. 

Politisk er det svært at tackle i et Europa, hvor migration er stærkt uønsket fra Meloni til Mette, fra vælgerne i Italien til Danmark. Integrationen – også i 3. og 4. generation – af arbejdskraft fra Mellemøsten har i for mange tilfælde været en fiasko ude i boligområderne. Det yderste højre, fx ’pæne’ mennesker som Eva Selsing, vil have migration afløst af remigration, altså have sendt uintegrerede indvandrere tilbage igen. Alle, der har kritisk brug for arbejdskraft, vil hellere rebrande migration som nødvendig ”labor mobility”.

Det er netop, hvad den indiske regering forsøger. Den har tegnet 20 labor-mobility aftaler, der skal sikre, at den indiske arbejdskraft kan rejse ud – og komme tilbage, hvis den vil. Mobilitet lyder godt, men: Arbejdssteder ønsker længere ansættelser. De gæstende vil ofte gerne slå rod og have familien med. Verdens ubalancer mellem arbejdsunderskud og overskud vil ikke gå væk. Men ude på den enkelte arbejdsplads går det oftest fint!

Decacorn eller unicorn. Oura eller Bellabeat?

Alle læsere kender Bellabeat, som små 400 danske investorer engang var meget glade for var blevet en 3-dobbelt unicorn. I al fald ifølge en Peter Warnø-værdisætning på 26 mia. kr. I år er Bellabeat så lige akkurat unicorn med 8 mia. kr. i valuation hos FiftyFive (Deloitte bruger kostprisen i det officielle ’24 regnskab for tidligere Nordic Eye). Den finske Oura ring, der tracker sundhed, søvn og fitness, har nu overhalet storesøster Bellabeat. Langt. Oura er nu en decacorn, altså en 10-dobbelt unicorn. De har lige rejst 6 mia. kr. fra en masse US fonde til en værdisætning på 70 mia. kr.

Flot gået af de gode finske founders Petteri Lahtela, Kari Kivelä og Markku Koskela. 3 mio. ringe solgte de sidste år. Så ikke et sjældent syn – modsat Bellabeats smykker, som jeg stadig har til gode at se IRL. Den sammenligning er så måske lidt unfair, for Bellabeat lever ikke længere primært af hardwaren, men af abonnement på sundhedscontent. Og jo, der er influencere, der tjener millioner på det. Men det må være svært at skabe værdi for milliarder på noget, alle kan ai’e eller google?

Digital Tech Summit, DTU og de andre

Onsdag-torsdag var der run på Kødbyen med Ingeniørens invitation til gratis Digital Tech Summit. Der var 6 foredragssale, og så ved man, at de 8 universiteter fylder meget. Og det er godt, for det er jo der, at tech-talentet især gror. DTU med Anders Bjarklev og Jes Broeng var vel de første i landet til for alvor at sætte blus under spin-outs.

Så det var kærligt ment, da jeg sidste fredag var lidt efter DTU, fordi jeg synes det nye SkyFactory-initiativ mere ligner en paraply end finansiering af noget nyt. Og fordi DTU i mine øjne tæller deres antal spinouts mere optimistisk, end både andre danske og internationale universiteter gør. Det har Sky-Lab/Sky-Factory direktør Mikkel Sørensen reageret på. Og jeg skal nok vende tilbage med uddybning. Og med kommentarer til det Tech Transfer udvalg, der 18. november barsler med forslag til ensartede vilkår på tværs af universiteter. Det burde være åbenlyst, at founders råder over det, de skaber i skatteydernes campus og labs.

Politikerne er i dag meget opmærksomme på, hvad der kommer ud af de mange forskningsmilliarder, så universiteterne skal helst måles ens. Og hold da op, hvor har vi dygtige unge gående – da ikke mindst på DTU, som man kunne se på Tech Summit. Otto Mønsted Fondens store priser på ¼ mio. kr gik således til BioNa og Njord Aqua begge fra DTU.

Men det går altså stadig for langsomt med kommercialiseringen målt i forhold til de bedste universiteter i verden, jf vores artikel: “70 % af forskning kommercialiseres i Kina – 25 % i Europa”

Gode Personer & Gode Transaktioner

Elon Musk. Big Tech er vant til at få, hvad de truer sig til. Og Musk fik selvfølgelig sin Tesla-lønpakke igennem. Næppe alle founder-CEO’s får 5.685 mia. kr. over 10 år.

Tommy Ahlers arvtager. Ahlers fik som ”politisk iværksætter” 26.420 stemmer i København til folketingsvalget i 2019. Her seks år efter til KV-valget den 18. og FT-valget næste år er det ikke meget klart for mig – i København som ud over landet – hvem der kan samle de stemmer op og har et program for, hvad vi skal leve af i fremtiden. Ikke kun hvad vi skal dele ud af. Men jeg kan jo blive glædeligt overrasket over om fx Liberal Alliance eller Moderaterne vil tage kampen op.

Uri Geller og decacorns. Nu jeg omtale Oura som 10-dobbelt unicorn, kan jeg ikke lade være også at nævne Bending Spoon fra støvlelandet, for den sjove navn om at innovere det umulige må jo komme fra en, der i barndommen oplevede Uri Geller bøje skeer. Til en værdi på en bøjet nikkel eller 70 mia. kr. har de rejst 4,7 mia. kr. i equity og 17 mia. kr. i lån bl.a. til opkøb af tech brands med mange brugere som senest AOL’s 30 millioner.

Formalize er så et lidt mindre spændende navn. Founder-CEO Jakob Lilholm har været meget fremme i ugerne med sin reg-tech – også udenfor Aarhus. Og det er flot i Danmark at rejse en A-runde på 225 mio. kr. Sidst kunne vi se Randi Wahlsten med MATR og Lars Grønnegaard med Dreamdata var ude at rejse tilsvarende seje A- og B-runder i 200-300. mio. kr. niveauet.

Sitegate Aalborg vil også være lidt med. ”Efter 2,5 års bootstrapping har vi formået at få Morten Lindblad til at komme med”, hedder det i pressemeddelelsen, der med en nydannelse kalder det ”milliardærkapital”. Det er så nok promiller, vi skal regne med, at Morten har investeret i, at AI integreres i webshops.

Spaak. De fire unge founders fortalte i en længere Berlingske sag, at de nu åbner kontor i Brussel. Det er efter planen og bogen, når man skal softwaregøre public affairs.

Karsten Rendemann. Det var en fin historie og podcast #18, da Karsten’s Cookie Information opkøbte større konkurrent Piwik for 300 mio. kr. Nu går konsolideringen nok videre, for Karsten og Kirk Kapital afsøger et salg gennem Danske Bank.

Monta-manual. Efter 5 år med building, scaling, and iterating — we’re only getting started, skriver Carsten H. Rasmussen på LinkedIn. Monta har ikke bare nået 300.000 EV-brugere og har fjernet 500.000 tons CO2. De har skrevet om processen og dens udfordringer i et white paper. Interessant er, hvad AI kan gøre med alle de data, som Monta og deres erhvervskunder kan få ind fra deres ladestandere.

Maternity Foundation. Det er en NGO, der med en edtech app hjælper med global adgang for 500.000 jordemødre og sundhedsprofessionelle til mere sikre fødsler. De to gode femtechs Oasicare og GynZone har sammen med investorer fra Angella Invest sikret én mio. kr. til formålet. I øvrigt har regeringen lige kastet 160 mio. kr. efter et nyt Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed.

BII og Accelerace fusion. Hvorfor fandt Jens Nielsen og Peter Torstensen lige på at smide pjalterne sammen? De fandt selv behov for at forklare det i Børsen med, at det “gør det lettere for founders, investorer og forskere at få adgang til viden, kapital og netværk”. Ja, og mange flere kunne vel så finde sammen og konsolidere.

EIFO’s ta’ selv-bord. Det lyder for godt til at være sandt – og er det også med et “selvbetjent vækstlån”. Men det var overskriften på EIFO’s pressemeddelelse om, at banker, når de vil låne til visse vækstvirksomheder, automatisk kan trække EIFO-lån. Godt, men det svære er jo også at få et nik i bankernes kreditafdelinger.

Som vi har set på i mange artikler, er det svimlende summer, Big Tech investerer i AI. 2500 mia. kr. bare i 2025. Og Meta, Microsoft, Amazon og Alphabet vil bruge meget mere i 2026 – hvis det er muligt at udbygge datacentre så rapidt. Vi er unægtelig noget bagefter i Europa, men der sker meget. Sifted har listed det, de ser som 100 mest lovende AI startups. 3 er fra Stockholm.

Ja, AI er som efterårets blade: Overalt. Den dag kan ikke være fjern, hvor vi igen bare taler om software, fordi AI er en naturlig del af al software. Så sikkert som at det snart er weekend. Nyd den, mens de sidste blade er på træerne, til vi ses i næste uge bag betalingsmuren – hvis du ellers har styr på dit Bootstrapping PRO abonnement!