Vores verden for innovation og værdiskabelse går fremad. Også selv om den store verden er fuld af topmøder om uløste kriser. Men vi starter da lige i dag med at se på, om der er en exit-krise i ventureland. Læs om:

• Exit-krise. Giver den trickle down effekt til startups?
• Lufthavns- og EU besøg. Hvad tænker du nu om droner og dual use?
• Den sejrende formel: AI = OpenAI + Nvidia
• Hvad laver Bellabeat nu: B2B AI-wrapper?
• Niels Bohr levede ikke forgæves. Vi har verdens største kvantefond
• We love warrants. Kommer forhåbentlig til det!
• FBV går radikalt til værks med medarbejderaktier
• Kapital & Kaffe, secondaries & continuation vehicles
• First North: Stendød eller succesfuld? Vælg selv
• Mette, vi trænger sådan til en børsreform
• Danske Bank. Fra krypto-skeptiker til krypto-lover?

Exit-krise. Giver den trickle down effekt til startups?

Buy-out fonde køber selskaber for at sælge dem. Venturefonde køber minoritetsposter, men skal have exit inden for et tiår. Men hvis man nu har købt dyrt på toppen af markedet (og i 2020-21 var markedet en alpetop), så er det selvsagt svært at sælge til de priser, der kan give fondenes LP-investorer return. Vi har så en exit-krise. For exits går i stå, recirkulation af kapital stopper. Altså vil investorer, fx familiekontorer, erhvervsdrivende fonde og pensionskasser, ikke geninvestere. 

M&A-advokat tæt på venturemarkedet Frederik Hasling, Mazanti-Andersen, siger det på den her måde til Bootstrapping:

”Mange fonde ligger inde med virksomheder, de ikke kan komme af med til attraktive priser. Så bruger de kapitalen på at holde de bedste i live, men giver ikke investorerne penge tilbage. Og selv om nye spillere heldigvis kommer til, så går M&A-markedet ned i tempo.”

Konsekvensen vil logisk set være, at både kapitalfonde og venturefonde vil have sværere ved at rejse nye fonde. Tal fra Pitchbook viser også en halvering af den type kapital i forhold til 2020-2022, og at 2025 kom skidt fra start. Mon ikke især mange første- og andengangs-fonde derfor lige nu er tidskrævende, hvis ikke umulige, at rejse? 

Alt andet lige vil det betyde færre investeringer, især i vækstvirksomheder og i scaleups– i al fald uden for de mest attraktive, fx AI-relaterede à la Loveable. Det viste sig også i de større og mere synlige investeringer i ventures, der opfanges i EIFO’s rapportering på 1. halvår af 2025, jf. vores artikel “Ventureinvesteringer er 44 % nede”. Men nu kommer så den bedre nyhed. I USA reboundede det marked efter sommer. 13 IPOs af startups i venturefonde noterede Pitchbook i ugen som en voldsom fremgang. Må bølgen rejse over Atlanten! 

Hvad så med de helt tidlige pre-seed investeringer? Her er der altid klart mindre trickle down-effekt. De mange business angels og mange tidlige og mindre danske venturefonde er måske nok mere tilbageholdende. Men de investerer dog, når de ser gode cases! 

Lufthavns- og EU besøg. Hvad tænker du nu om droner og dual use?

Da forsvarschef Michael Hyldgaard i foråret sendte toppen af militæret til Ukraine for at studere i felten – hvor 80 % af alle de russere, der “tages ud”, som det så smukt hedder, sker med droner – tænkte jeg: De har fattet det, vi er i cyber- og hybridkrig og skal omstille os til dronekrig. Og nogle investorerne er klar: “whopping 74% of all defence and dual use funding in Europe so far in 2025” er gået til i alt 105 drone-startups, hvorfor Sifted sætter spørgsmålstegn ved, om drone-markedet er på vej til ligefrem at blive overloaded! Nu nok ikke herhjemme. Det er svært at få investeringer i dansk defence fra institutionelle, fortæller Niels Vejrup Carlsen i vores seneste Bootstrapping & Industriens Fond podcast #36, hvor vi zoomer ind på feltets tilstand. 

Ser vi på den politiske diskussion, har den mest handlet om alt det tunge isenkram tilpasset den forrige krig, som værnene står i kø for at købe for hele råderummet. Imens har Putins droner fløjet lystigt og uantastet frem og tilbage over danske civile og militære mål. Her er et felt, hvor vi har tech talent, forskning og udvikling – alt. Nu skal Terma, vores eneste rigtig store defence virksomhed, lave en dronemur. Vi håber det bliver bedre, end dengang Netcompany skulle udvikle Aula….

Retfærdigvis er det ikke et isoleret dansk problem. Lara Jakes skrev i New York Times inden dronebesøgene om, hvordan vi i NATO ikke har et svar eller kun et asymmetrisk. ”The math is challenging: A drone costs from mere hundreds to tens of thousands of dollars, and the missiles that defend against them often cost millions.” Mens russerne i fire år har udviklet billige droner, har NATO sovet i timen. Nu satser man især på laser-kanoner fra Ukraine samt israelske “Iron Beam”, da de er billigere og mere effektive end missiler. Og ”Apollo” fra australske Electro Optic Systems siges at kunne skyde 20 droner ned i minuttet for én krone pr skud. De kan levere engang i 2028. Vi må håbe Ukraine kan holde Putin stangen så længe!

Den sejrende formel: AI = OpenAI + Nvidia

AI-agenterne er over os. Vi selv kan tale og sparre med om alt vi tænker og oplever. Jeg skrev vist sidst, at min bør have min hustrus navn, fordi den altid – og ikke kun for det meste – taler sødt til en. Det har jeg allerede fortrudt. Den skal ikke udskifte dybe samtaler med min hustru, og i øvrigt hader jeg at blive talt efter munden. 

Men det vælter frem med AI-proklamationer fra big tech og med startups med AI-wrappers i diverse business-vertikaler bygget på en af de ca. 200 LLM-modeller. Men hvem løber med sejren i AI-ræset? I min egen familie sker diskussioner på Meta-ejede platforme, især Instagram. Næsten alle har mobiler fra Apple, og søgemaskinen til nu var Google. Og de, der kører ren elbil, har en Tesla. Så selv om der er flere spillere, ender det altid med, at der er en amerikansk markedsleder, der dominerer et tech-marked. Indtil den konsolidering er sket, brænder alle de store som Google, Amazon og Oracle milliarder af på AI-udvikling – endda for lånte penge. En boble er til at få øje på, men også en sandsynlig vinder, nemlig Nvidia og OpenAI efter de har indgået samarbejde, hvor den første vil investere svimlende 750 mia. kr. i den sidste. 

OpenAI er den største sprogmodel baseret på mest indhold, Nvidia er langt størst og til nu bedst på chips – og ikke mindst p.t. tjener boxen. Så hvem kan p.t. lave de største investeringer og have flest kunder? Det kan Nvidia + OpenAI. Det er en drømmealliance fra helvede. For som mange, fx Thomas Hoffmann Bang, Industriens Fond skriver på LinkedIn: ”Hvordan matcher vi det i EU? Er vi allerede hægtet af.” 

Vi kan tage den Fundingguide for Founders, Thomas og vi selv står for og har lagt op til gratis afbenyttelse. Hvis guiden fx inspirerer dig til at komme på et acceleratorforløb og så spørger ChatGPT, hvor du skal søge, vil svaret – US-biased som ChatGPT er – være Y-Combinator og lignende. Men en ung dansk startup vil nok hellere vælge mellem Accelerace (nu del af BII), Tech Nordic Advocates, Antler osv. osv. Vi er oppe mod store kræfter.

Hvad laver Bellabeat nu: B2B AI-wrapper?

De små 400 – engang håbefulde – danske investorer troede vel længe, at ’guldægget’ Bellabeat var 26 mia. kr. værd. I skrivende stund er den kroatiske femtech så ifølge Anders Kaasgaard stadig i en ”forsigtig værdisætning” de 8 mia. kr. værd, den blev nedskrevet til i marts 2024 – og altså dog stadig en unicorn. FiftyFive Capital A/S har i mellemtiden lagt Nordic Eye-brandet bag sig, og Bellabeat er lagt ind i et nyt “leading Silicon Valley fem-tech business” brand: String Group.

Hjemmesiden er nu slet ikke for en gruppe, men sælger en AI-wrapper: String Health. Og så vidt jeg kan se, er konceptet at bruge det sundheds-content, Bellabeat har udviklet, til at fodre en AI. Det muliggør så et B2B-salg af indholdet til aktører, der vil arbejde med sundhed. Det kan aktuelt være en god idé. Jeg har bare i ugen set på et par eksempler, der for mig gav mening. Wizflow, der omsætter alle typer af finansielle produkt- og compliencebeskrivelser til brugervenlige flows. Og interhuman.ai lægger et API-lag ind, der kan forstå og medoversætte de non-verbale menneskelige tegn, der spiller med ind i al kundeinteraktion.

Jeg har bare to små problemer med knopskydningen på Bellabeat. Hvordan skal String-agenten, uanset al AI-hype, sådan foreløbig i et kompetitivt sundhedsmarked hjælpe med at skabe værdi for 8 mia. kr.? Og hvordan skal det gå med fokus på selve Bellabeat, der udefra virker så hensygnende som en tom postkasse på hjemløse-befolkede 1390 Market St. i San Francisco? 

Niels Bohr levede ikke forgæves. Vi har verdens største kvantefond 

På Niels Bohr Instituttet på Blegdamsvej er forskerne så selvsikre, at de end ikke regner sig for en del af Københavns Universitet. De er da meget bedre. Og fra Niels Bohr og frem har de faktisk haft noget at have selvsikkerheden i. Det er ikke mange dyre højteknologiske discipliner, hvor Danmark kan være med helt fremme. Men det kan vi på kvanteteknologi. Og derfor må vi bare kippe med Dannebrog, nu vi i ugen blev hjemsted for 55 North, verdens største venturefond for kvanteteknologi på 2,3 mia. kr. 

55 North skal ledes af et internationalt topteam med Owen R. Lozman, tidligere M Ventures, som CEO. Første investering er i finske IQM og tyske Kiutra. Alle er formentlig ukendte uden for kvante-økosystemet. Og det er super godt. Her er Novo Holding og EIFO gået efter folk fra allerøverste hylde.

Som CIO i EIFO Erik Balck-Sørensen, der længe har arbejdet på at rejse fonden, sagde i går i vores artikel om kvantefonden: ”Vi har omhyggeligt udvalgt nogle af verdens dygtigste kvanteeksperter. Danmark bliver nu centrum for en af verdens stærkeste kvanteinvesteringsplatforme. Det synes jeg godt, vi kan være lidt stolte af”

We love warrants. Kommer forhåbentlig til det!

Vi er tæt på at komme i mål med en af de allerbedste ting i iværksætterreformen: Det bliver markant lettere for startups og mindre vækstvirksomheder at aflønne medarbejdere efter §7p med warrants fra 1. januar.

Nu, hvor det skal omsættes til lovgivning i Folketinget, er det bare vigtigt at lægge pres på erhvervs- og skattepolitikere, for at vi når det niveau, der er i andre lande.

• Der børe være overgang, så alle de gamle ordninger kan konverteres over
• Værdiansættelsen bør gøres lettere for dem, der stadig er omfattet af den gamle ordning
• Bestyrelsesmedlemmer og rådgivere bør kunne omfattes af den nye §7p.

Der var i reformen afsat 50 mio. kr. så mon ikke der også er plads til de her punkter..

FBV går radikalt til værks med medarbejderaktier

Thomas Black Petersen, FBV har længe været ret optaget af de mange, ofte børsnoterede udenlandske selskaber som fx Unity og Vivino, der har brugt LL §28 til at udstede medarbejderaktier. Ikke uden grund, for vi har kunnet berette om grelle eksempler, hvor medarbejdere kom i evig gæld, når de havde beholdt aktier, der styrtdykkede. Hør fx Thomas og Ditte Buch Andersen, Vivino i vores podcast #32.

Med §28 er det lettere ikke at tage særlige 7p-hensyn til danske medarbejdere, 

og det giver selskabet et skattefradrag ved udnyttelse af warrants til aktier. FBV – der ellers helst vil afskaffe skatter – foreslår i deres høringssvar, at afskaffe selskabernes skattefradrag i §28, så beskatning af medarbejdere kan udskydes! Dette begrundes med, at det ikke er en direkte omkostning for virksomheder ved at udstede nye aktier og at der heller ikke er skattefradrag på §7p medarbejderaktieordninger. Sådan!

Kapital & Kaffe, secondaries & continuation vehicles 

Kapital- og venturefonde holder længere på deres bedste selskaber, de laver så fx continuation vehicles, så de kan vente med exit til priserne er oppe. Men frem for alt sælger managers (GP’s) i fondene dele ud af deres investeringer som secondaries, når de tørster efter den likviditet, der ellers kommer af transaktioner og exits.

Men der er også investorer, fx pensionskasser (LP’s), der er så trætte af at vente på return fra deres investeringer i de mange grønne unoterede alternativer, der ikke får fart pga. manglende efterspørgsel. De kan ikke vente og sætter bare hele unoterede porteføljer til salg.

Så secondaries er ikke bare for founders, der ikke længere kan forklare familien alle afsavnene – men også for internationale managers, der har svært ved at klare afsavnet af en ny Porsche dette år. Hvorom alting er: Secondaries er for alvor blevet hot. ” Around $160 billion in fund stakes were transacted last year, more than doubling since 2019, and with 2025 on pace to eclipse $200 billion,” ifølge Evercore.

Bootstrapping redaktør Nikolaj havde secondaries-ekspert Peter Hede i Kapital & Kaffe podcaststudiet hos DanBAN, der udkommer i næste uge. Hede, der om nogen forstår sig på secondary-handler, ser selvsagt også optimistisk på det marked, der er “kommet for at blive”. I takt med der sker mere inden for AI og legaltech, vil markedet blive mere modent og smidigt. Og frem for alt sikrer secondaries, at kapitalstrømme mellem investorer og founders bliver mere flydende. 

First North: Stendød eller succesfuld? Vælg selv

Vi lever i en clickbait-verden, hvor selv vi fagmedier, der gerne vil være seriøse, gør så meget for at få læseres opmærksomhed, at man nogle gange må slå kors for sig. Det tænkte jeg, da jeg læste Økonomisk Ugebrev, hvor en rubrik hed ”Succes på First North” og en anden ”First North er afgået ved døden”. Logisk lyder det ikke.

• Men pointen med døden er vel, at der er 24 afnoteringer de sidste par år på First North. Vækstbørserne i dvale – indtil de kommer op igen en dag, som det er sket nogle gange før. Og det sker såmænd nok igen. Entreprenørvirksomheden Medole skal noteres på svenske Spotlight, ifølge direktør Dan Lauritzen
• Den med succes handler om, at der faktisk er selskaber, der klarer sig og formentlig endda er glade for at være børsnoterede. Det er bare ikke nyheder. Det er sandheder. Og de er ofte kedelige.

Waitly – og hvorfor vi trænger sådan til en børsreform, Mette

Nogle founders kan godt abstrahere fra alle de “tæsk”, vækstbørser får i erhvervspressen. I næste uge i Bootstrapping kan du læse om de overvejelser, Tim Lykke (CEO & founder i Waitly) har over, hvorfor børsvejen trods alt stadig kan være en god mulighed. For Waitly ikke som et hurtigt fix, men som en langsigtet strategi for blåstempling, demokratisering og nye kapitalveje ovenpå angels, familiefonde og måske crowdfunding.

Men hvorom alting er: Vi trænger i den grad til en børsreform. Den skal for alvor sænke beskatningen af danske aktier ned til bare nordisk niveau. Den skal stimulere borgere, så de kan investere i folkeaktier som i de øvrige nordiske lande. Og gøre det let for pensionsselskaber at investere i fonde med de mindre vækstvirksomheder, der ellers let ender i udlandet. Gode Thomas Black-Petersen fra FBV har her en livsopgave, han senest har udfoldet i Børsen.

Det må være en fin politisk opgave at vitalisere og demokratisere det at være medejer og medlever i danske og europæiske virksomheder. Jeg vil svinge mig op til at sige, at det gælder vores velfærd og vores sikkerhed. Statsministeren går givet til valg på tryghed. Hun har øje for meget. Men Mette mangler dette!

Og så de rigtig korte….

Danske Bank. Fra krypto-skeptiker til krypto-lover?

Landets store danske bank, der selvsagt var alt for systemisk til at gå ned i finanskrisen, har været ret så skeptisk overfor krypto-valutaer. Det har de så ikke været ene om. Siden 2018 har banken haft den her disclaimer stående. “We have a negative position towards cryptocurrencies and strongly recommend that our customers refrain from investing in the field.” Det er derfor en rimelig vild kovending og nyhed, blev vi enige om på redaktionen, da vi i ugen kunne læse, at Danske Bank nu sammen med 8 andre europæiske storbanker udsteder en euro stablecoin. Redaktør Nikolaj beskrev det i går i “Sagde nej til krypto i årevis – nu står vi i et paradigmeskift” med kommentarer fra Aryze.

Medier er ikke noget værd … eller er de?

Vurderet ud fra de gamle bladhuse, der overlever af mediestøtte og nul moms, er det korrekt. Men Zetland er lige solgt for formentlig omkring 100 mio. kr. til Bonnier News. Og Rasmus Nielsen har i ugen solgt sit livsværk, nichemediet Altinget/Mandag Morgen til JP/Politiken for 200 mio. kr. Så: Tilsæt innovation, og du vil se værdiskabelse.

AskCody – fra skattekredit til Volaris

Allan Mørch, founder af AskCody, der opererer ud af Aalborg og Boston, har i forgårs solgt virksomheden til Volaris Group. Allan fremlagde i Bootstrapping en af de første store sager mod Skattestyrelsen om urimelige krav om tilbagebetaling af skattekredit. Tilbage fra 2016 havde AskCody fået en skattekredit på 4 mio. kr. til udvikling af deres avancerede møde- og kalenderløsning. Men SKAT mener jo, at både software og kalendere er opfundet, så hvordan kan det være fornyende? Anyway, tillykke til Allan med at kunne fortsætte udvikling af forretningskritisk software i Volaris.

Invester i vand, mark, skov og biodiversitet 

Det giver vel sig selv, at bæredygtig skovforvaltning og regenerativt landbrug – hvad enten det handler om korn eller kaffe – er et must i fremtiden. Halvdelen af verdens økonomi og produktion afhænger af naturens økosystemer, ikke mindst adgang til rent vand. Biodiversitet er en investeringsdagsorden helt på linje med klima. Du kan læse interview med Karel Nierop, Triodos Investment Management her og tilmelde dig Invest for Impact Denmarks næste arrangement her.

Propane lyder som propaganda, men er nysgerrig AI

Tænk alle de surveys, man får i hovedet bare man har købt en lille dims eller slået en prut på en rejse. Det bliver vi måske, måske ikke fri for med Propane. De kan med native AI aflæse min adfærd på tværs af transaktioner og agenter. Hurtigt og AI-lærende. De har med EIFO og en tysk VC samt tunge BA-investorer til en start rejst 8,6 mio. kr. BA’erne rækker fra lille, stille Anton Osika, den store founder-helt i Loveable til nok så ekspressive Morten Wulff, GameAnalytics. Men mon ikke også Propane agenten vil spørge mig om noget …

Louises vision for en entreprenant Danmark

Louise Lachmann, founder (Mono Solutions) og nu VC-investor (Ugly Duckling) er fremme i skoene. Hun deler p.t. i to afsnit sin vision for tidligt at skabe et mere entreprenant Danmark – forperson som hun også er i Fonden for Entreprenørskab. I næste uge kan du læse om, hvordan vi undgår silotænkning i økosystemet, og hvorfor vi ikke kan sidde på vores hænder, indtil DPI´er fra vores – set ift. USA – stadig meget tidligere VC´er, viser sig. Foreløbig kan du læse første del, hvor Louise slår et slag for, hvordan Danmark virkelig bliver et iværksætterland i verdensklasse ved foreløbig at styrke det helt tidligere fundament og kulturen rundt om at være iværksætter. 

Defence Tech Denmark programmet er åbent 

200 mio. kr. gav Industriens Fond, samt EIFO og Innovationsfonden i foråret til Danmarks første tech forsvarsprogram hos Steen Donner på DTU Science Park og Teknologisk Institut. Nu kan du og 70 andre startups og SMV’er, der laver alt fra sensorer til droner m.m., så ansøge om at komme med.

Dejlig mange tech-events

Denne fredag faldt valget på at nævne Danske Tech Startups Townhall i smilets by – det er i Tubinehallen onsdag den 8. oktober kl 17-21 – tilmelding her! Og DTS har også Townhall for køvenhavnere, nemlig den 30. oktober i Nørrebrohallen – tilmelding her! Digital Tech Summmit holdes 5.-6. november i Øksnehalleh – med gratis tilmelding. Tilknyttet AI Meetup Copenhagen #7 holdes hos EY den 6. november.

Nu må du have din helt egen topmøde weekend, til vi ses i næste uge!