Nu er det også i startupland ved at være jul, og der er meget at se til ud over julebag og andesteg, stearinlys og granduft. Så i dag bliver det ved fem julehistorier, der giver dig et opdateret overblik til snakken over julefrokosten. Alle fornøjelige, for der er jo så meget at glæde sig over og glæde sig til!
Men allerførst et resume af året, der lyder: Det store, der skete i tech i året, var selvsagt accelerationen af AI, der skabte både store forventninger og stor frygt – og skabte astronomiske aktieværdier især for big tech. Og så fortsatte den tendens, vi har set efter corona, til at toplinjevækst ikke er alt. Robusthed er det nye mantra. Det gælder om at
- have nok runway
- have en organisation, der kan levere og arbejde mod overskud,
- og for mange om accept af en vækstrejse, der ikke nødvendigvis er eksponentiel.
Juleglæde 1. Vi er indbudt til AI-nytårsfest, og …
Nu er vi tre år inde i ChatGPT eller LLM-æraen og allerede på et helt nyt niveau af softwareteknologi:
- Alle udviklere bruger AI-kodning – og AI er med til at gøre os alle til udviklere.
- Utallige videnarbejdere fra læger og advokater til administrative medarbejdere bruger AI til hurtigt at gennemtrawle materiale for at få et bud på løsninger.
- Og humanoide robotter er fra fabrikker til byggepladser, og fra selvkørende biler til rengøring, ved at lette det fysiske arbejde endnu mere. Ligesom vi kan se, at tech og AI er helt afgørende i Ukraines dronekrig.
Det er en AI-fest, der går ufattelig stærkt. Og altovervejende, ikke mindst i Danmark, baseret på amerikansk tech. Og dermed på et USA, der politisk aktivt forsøger at gøre det svært for Europa at stå sammen om vores tech-udvikling og respekt for brugerne.
Skal vi så gå hjem fra de stores fest og lave små alternativer i kælderen, som chat.dk og NobodyWho? Jo, som ekstra lag og uden at tro, vi bare kan koble os ud og blive en uafhængig ø i verdenshavet. For det vil let blive som at hånddyrke økologi på en husmandslod på 1 ha, mens godsets maskiner kører hen over 100.000 ha med deres pesticider. Det vigtige er, at vi ikke afkobles de mest avancerede AI-projekter. Du kan høre mere i vores Bootstrapping podcast på mandag med Jan Damsgaard og Jimmy Fussing Nielsen, Heartcore.
Og du skal læse ugens Bootstrapping-interview med Peter Sarlin om, hvorfor finske Silo AI med 300 medarbejdere lod sig opkøbe af AMD med 28.000 (AMD laver GPU’er ligesom Nvidia): “There aren’t many opportunities to sit in the Nordics and directly contribute to the world’s most advanced and most complex AI problems across industries like life science, robotics, automotive, gaming and more. It’s a unique opportunity for us and the team.”
I Europa kommer vi næppe så langt øjet rækker til at lave chips, eller de rigtig store LLM-modeller. Vi kan især satse på applikationer i vertikaler. Vi skal ikke trække os ud af verden, men være med helt i front. Som Peter Sarlin udtrykker det:
”Instead of seeing the acquisition as a European loss, it should be seen as a strengthening of the European AI ecosystem. It keeps talent here and makes the region more attractive. And yes – many employees will eventually leave Silo to start their own companies, and that’s already happening. That’s how an ecosystem develops.”
Så fuld fart på vores AI-udvikling, hvor det giver mening. Så meget fart, at USA ideelt skal være afhængig af os. Fx bundet op på Corti i sundhed, ligesom deres F-35 jagerfly er på Terma’s radar. Og på sundhed og life science kunne vi fx være foran, for vi har verdens bedste sundhedsdata, der skal benyttes – ikke kun beskyttes. Men p.t. overbeskytter vi. Vi regulerer, Kina og USA innoverer. Vi spænder ben for os selv, hvor vi skal spænde bæltet som en vis Holger Danske. AI-bæltet. For det er en kamp, vi ikke vinder foreløbig, men heller ikke må tabe for stort.
I det nye år kommer vi med en snes forslag til AI-policy, når vi lancerer det AI-manifest, vi udvikler sammen med gode founders og Danske Tech Startups.
Juleglæde 2. Vi fik straksfradraget igen og venter nu bare på warrants – og skattekredit!
I sidste uge fik softwareudviklende founders endelig formelt den tidlige julegave varslet ved Finansloven: Straksfradraget for softwareudvikling kom tilbage – endda med tilbagevirkende kraft, som det også skete med skatten fra Helvede. Virkelig godt at der nu kan afskrives op til 5 mio. kr. i løn til den tidlige, sårbare softwareudvikling. Og æres den, der æres bør, nemlig Jakob Engel-Schmidt. Vi har en kulturminister, der sidder i regeringstoppen, nemlig i Koordinationsudvalget, og som har en fortid hos Danske Iværksættere.
Straksfradraget har vi især sammen med Morten Høgh-Petersen, Grant Thornton og Sine Linderstrøm, DI råbt op om siden det – ved et uheld kan man godt sige – blev afskaffet i sommeren 2024. Læs vores indlæg om “Den totale fradragsskandale” og “Se hvad L25 fradragsskandalen betyder for dig”. Vi var ved at flytte vores mange gode softwareudviklende startups ad Malmø til, når founders skulle betale skat af grants fra Innovationsfondens midler, ligesom straksfradragets afskaffelse reelt gjorde det umuligt at søge skattekredit.
Nu mangler vi bare at få medarbejderaktier helt på plads i det nye år, hvor du her med Claus Pilgård, Nielsen Nørager kan se, hvad du kan forvente. Og selvsagt skattekreditten, hvor SKAT jo går i flyverskjul,( jf. de seneste mange cases, vi har rullet frem, senest opsummeret her), hvor SKAT svarer goddag mand, økseskaft. Til ære for SKAT vil vi blive ved med at rulle nye absurde cases frem i det nye år!
Men vi skal jo være glade i dag. Og det er vi. I det nye år er det eneste givne, at vi en dag inden november får et folketingsvalg. Og adskillige partier varmer allerede op. Det bliver hverken skattekredit, udbudsregler eller manglen på vækstkapital, der bliver deres eller valgets hovedtema. Men alle partier kan jo ikke blive ved med udelukkende at snakke om at dele ud af kagen, når det vigtige er først at få den til at vokse. Især så vi kan skabe nye virksomheder, der kan konkurrere globalt. Og faktisk efterspørger flere partier nu input til en politik for innovation og vækst. Iværksætterreformens fire lange år og 46 forslag har givet mere appetit. Så send din MF en julehilsen og et par forslag!
Juleglæde 3. Tre kvinder – tre stærke, grønne innovationer
’Find et stort problem, lav en innovativ løsning, der kan sælges globalt – og sæt frem for alt et stærkt founderteam’ – det er nu engang rationalet for startup-vejen. Nogle innovationer er så mest forretningsmæssige som fx Flatpay og Shine, vores seneste unicorns. Andre arbejder med radikal deep tech innovation i kerne- og fusionsenergi, kvantecomputing og lignende. Men i dag vil jeg fremhæve tre tidlige materialebårne innovationer, der er så grønne og cirkulære som dit (bæredygtige) Grenify juletræ. Og hvor kvinder er founders:
Visibuilt og CEO Line Kloster Pedersen har udviklet en biotech, hvor asfalt fremstilles med brug af svamperødders mycelium, der som fermenteret bindemiddel kan erstatte fossil olie. Svampe i asfalt lyder måske skørt, men det kan reducere ressourceforbrug og CO₂-udledning fra asfaltindustrien markant. Så ikke underligt at Line bæres frem, senest var hun en del af panelet bag den universitetsreform, der skal gøre innovation lige så vigtigt som forskning og undervisning, jf. “Fra uni til unicorns”. Line har rejst 33 mio. kr. heraf 25 mio. kr. i soft funding bl.a. fra Innofounder.
Nuterials med CEO Carla Grünnevig og Maren Bohl som founders skaber et bæredygtigt alternativ til plastik ved hjælp af biologisk affald. De upcyckler nemlig de valnøddeskaller, vi især knækker her til jul. De kan fx bruges til at lave møbler i stedet for materialer baseret på olie. Nuterials har ud over Greenup og Innofounder forløb for nylig fået investering på et par millioner fra et DanBAN-konsortium efter pitches i Aarhus og Odense. Carla og DanBAN lead angel Henrik Busch-Larsen fortæller om det her.
Insutex med CEO Josefine Bonde som co-founder bygger bro mellem to klimasyndere, som det hed i vores Bootstrapping case, nemlig tekstil- og byggeindustrien. Det gør de ved at omdanne brugt tøj til isoleringsmaterialer. Alene Danmark afbrænder vi årligt 42.000 tons tekstiler i stedet for at genanvende dem, og tekstilindustrien udleder globalt mere end fly- og skibsfart tilsammen. Josephine har sikret sig 5 millioner kroner i soft funding og investeringer fra Antler og et syndikat. Og hun har indgået vigtige partnerskaber, herunder med HusCompagniet.
Alle tre meget tidlige har fået masser af priser i økosystemet. Men den hårde opgave ud over godkendelser bliver skaleringen med at rejse en egentlig produktion til en pris, der kan sikre salg. Så er det godt med seje kvinder i spidsen.
Juleglæde 4. Et robust økosystem, hvor flertallet ikke går ned
Hvor mange startups har vi egentlig, hvor meget kapital får de rejst, og hvor mange går ned? De spørgsmål burde der kunne svares ligeså præcist på, som Danmarks Statistik kan fortælle om antal galte, gylte og kartofler i vores gamle landbrugsland. Men normalt bruger vi bare tal fra EIFO, der scraper nyhederne. Og da alt ikke er stort og spektakulært, går mange transaktioner selvsagt under radaren.
Ph.d. på CBS Jacek Piosik henter data direkte fra virk.dk, og det danner et bedre billede på hans Venture Insights. For 2024 fx dobbelt op af investeringsrunder over 1 mio. kr. til 900 runder. Og de bliver så til et samlet investeret beløb i ventures i 2024 på 14 mia. kr. Sådan har det ligger ret stabilt (og højere end før 2021m coronaåret) i 2022, 2023 og 2024.
Jeg har tit gentaget antagelsen om, at ca. 60 % af alle startups er gået ned efter 3-5 år. Men også undret mig. For på konkurslisten i Statstidende er der mange murermestre og tomme selskaber, men sjældent startups. Og i egen portefølje inkl. co-foundede kan jeg fx højst få tallet op omkring 20 % efter 5 år. Og hvor meget omhandler enkeltpersons iværksætteri, hvor meget egentlige vækstselskaber og startups? Det kaster Jan Piosik også lys over.
Der etableres årligt ca 30.000 selskaber i Danmark – 15.000 er enkeltpersons-virksomheder og 15.000 anparts-mm.-selskaber. 60 % i begge kategorier er faktisk lukket efter 5 år. Men af de 7.000 Aps’er, der er tilbage efter 5 år, er ca. 250 det, Piosik kalder højvækst-Aps’er. Nu kan man jo ikke måle, at noget starter som højvækst – kun se det af senere runder. Men vi kan altså sige, at vi årligt producerer 250 højvækstselskaber. Og det er dem, der har det store potentiale for skalering, værdiskabelse, arbejdspladser osv. Og blandt dem lukker der også en del. Men jeg tror ikke på, at det er 60 % efter år 5 – altså af de 250. Mere forskning tak – vi lever ikke længere af at sælge bacon og kartofler.
Juleglæde 5. Rentefald eller renteknald?
Hvis founders og investorer ikke var klar over det før, blev vi det alle i 2022, hvor tiåret med negative renter stoppede: Cash er King, men renten er Kejseren selv. Når renten stiger, så koster cash meget mere for startups, for pludselig er der ingen, der har kapital til investering i ventures. Sandheden er bare, at renten i 700 år aldrig, som i aldrig, har været lavere end i 2021 som kulminationen på et unikt tiår med negative renter. Så vi oplevede ikke normalen, men de ekstreme outlie- år, hvor investorer ukritisk hældte kapital, herunder lånt, i ventures. Det har jeg senest, på besøg hos CIP-fonden, hørt fra hestens egen mund, nemlig økonomiprofessor Jesper Rangvid. Han er aktuel med det digre værk ”Rentefald”.
Lige nu sparer vi danskere op og investerer for lidt i vækst, herunder i ventures. Vel mange ‘gamle’ BA’er har trukket sig fra startups. VC’s kan tage 2-3 år om at finde LP-midler til næste fonde. De bedste pensionsselskaber som PensionDanmark er ved at vågne lidt op med investeringer i kvante og i forsvarsfonde. Men det er vel stadig kun mellem 0,01 og 0,02 % af borgernes 4-5.000 milliarder, der går herfra til venture- og højvækst-investeringer ud af Danmark.
Det store spørgsmål er selvsagt, hvor renten skal hen? Vi kan håbe på fortsatte rentesænkninger i USA og en eller to rentesænkninger fra ECB. Men vær beredt. Nationaløkonomer flest – Jesper Rangvid, nationalbankdirektører osv. – mener, at renten skal op. Den korte rente fra lidt over 2 til lidt over 3 %. Og det vil gøre din kapitalrejsning endnu sværere og endnu dyrere til den tid – hvis de altså får ret. Så få rejst kapital i foråret ‘26 – indregn ikke, at det hele bliver bedre senere.
Juleglæde meta eller metaverset?
Mark Zuckerberg er ved at have indset sine fejl med metaverset, som vi vel godt efterhånden kan kåre til en af de større fusere i den digitale innovations historie. Det med at se begrænsninger er ikke den stærke side hos tech-mogulerne.
Så i julen kan vi lægge VR-brillerne og bare selv gå i meta, altså gå op over alle detaljerne og alt bøvlet i hverdagen og spørge os selv, om vi kan gøre det endnu bedre på endnu bedre måder. Og prøve at se på os selv fra flere vinkler, for at finde endnu bedre udveje. Det gjorde Søren Gøtterup Tang, der spurgte sig selv, om han fortsat skulle være CEO i Weply – lige til han ikke skulle det mere. Vores seneste podcast med Søren kan du høre her.
Nu har vi bare tilbage at takke dig for året og ønske dig rigtig glædelig jul.
Ha’ det herligt til vi ses lige efter nytår!
