Danske UserTribe har vokseværk. På seks måneder er selskabet, der hjælper andre virksomheder med løbende kundefeedback på forretningen, vokset fra 35 til 70 ansatte. Og der er behov for endnu flere medarbejdere for at kunne rykke UserTribe ud i verden. Så for første gang i UserTribes femårige levetid skal der til efteråret ekstern vækstkapital til.

Ifølge UserTribes medstifter og COO, Jonas Alexandersson, er der allerede henvendelser fra venturefonde i London og New York. Men UserTribe har valgt at lade en professionel investeringsbank hjælpe med at finde det rette match til efteråret.

”Vores overvejelse er, at vi selv skal tage UserTribe så langt som muligt, som vores kompetencer rækker. Det punkt er nået nu. Vi er i dag en global virksomhed, og der er mulighed for hurtigere acceleration ved at få tilført kapital og kompetencer udefra. Vi skal have global vækst nu, og vi har ikke selv den infrastruktur til det, som internationale venturefonde har. For os er UserTribe blevet en klar venture- og exitcase,” siger Jonas Alexandersson.

Tag den så langt som muligt

UserTribe og Bootstrapping kom ellers i snak, fordi selskabets hidtidige vækstrejse deler navn med nærværende medie. Udover en mindre investering fra venner og familie har UserTribe klaret sig ved organisk vækst. Og det er en klar mærkesag for UserTribes stiftere, at flere iværksættere med fordel skal kunne klare sig selv lidt længere uden eksterne investorer til fordel for såvel dem selv, som for virksomheden og investorerne.

”Mange brancher og startups kunne med købmandskab og sund fornuft tidligt sælge deres produkter og ydelser, så man får skabt en omsætning genereret på et faktisk behov og ikke bruger to år på at udvikle noget for andres penge, som markedet ikke vil have,” siger Jonas Alexandersson.

Men man skal også kende sin besøgelsestid. UserTribe er nu skaleret til et punkt, hvor der skal kapital og infrastruktur til ude fra for at løfte virksomheden til næste niveau.

Præmatur skalering er fatal

Der findes ingen one-size-fits-all-formel for, hvornår det er rettidig omhu at hente kapital ude fra til vækst. Men for tidlig skalering – premature scaling – udgør ifølge studier en af de hyppigste årsager til, at startups fejler.

Sammenholder man den viden med Vækstfondens Benchmark-analyse, investorernes udsagn og de mange artikler om startups, der får store investeringer på et meget tidligt niveau, ja, så er der grund til at advare om, at vækstkapital ude fra ikke er en direkte adgangsbillet til at blive den næste Amazon eller Google.

Vi ser, at nogle tech-selskaber rejser en større fundingrunde på et tidligt tidspunkt.

Det mener både investorer og erfarne iværksættere, som over for Bootstrapping bekræfter, at investeringerne er rykket tidligere ind i iværksættervirksomhedernes livscyklus.

”Vi ser, at nogle tech-selskaber rejser en større fundingrunde på et tidligt tidspunkt. Resultatet er, at de må afgive en stor ejerandel og kontrol af deres selskab meget tidligt,” siger Asger Tidemand Bruhn, der er Investment Manager hos Vækstfonden.

10.000 gode grunde

Toke Kruse er serieiværksætter og bl.a. stifter og adm. direktør i Bilagsscan. Han har både skabt organisk vækst i sine virksomheder og haft eksterne investorer. Også han advarer om, at for tidlig funding har sine omkostninger.

Der er gået inflation i at få venturepenge. Men det er kun én af mange veje til vækst.

”Der er gået inflation i at få venturepenge. Men det er kun én af mange veje til vækst. Mange tror, at deres virksomhed bliver stor, når de får venturepenge ind. Men venture redder ikke en elendig forretning, og der er altså 10.000 grunde til, at man ikke skal tage venture ind i sin startup,” siger Toke Kruse.

Den vigtigste handler om at bevare kontrol og ejerskab med den virksomhed, man har stiftet. For uden er det svært at motivere sig selv til at give den en skalle, lyder erfaringen fra investorer og iværksættere. Andre grunde handler om, at en forretning, der ikke har kunder, og som ikke løber rundt uden investorer, måske ikke har en bæredygtig vækstcase.

Modsatrettede interesser

Toke Kruse sidder selv i Advisory Board hos venturefonden Nordic Eye, og han understreger, at han på ingen måde er imod venture, men blot, at man kun skal søge venturefunding, hvis man rent faktisk står med en vækstcase.

Og så handler det om personlighed og temperament i forhold til, hvornår man som stifter skal holde igen, og hvornår man tjener virksomheden bedst ved at lade andre få mere indflydelse. At få eksterne investorer ind koster. Har du som iværksætter solgt godt ud af ejerskabet tidligt, kan det koste dig senere, når større investorer skal med. Så måske er alle parter bedre tjent med, at stifteren selv bevarer kontrollen en mil eller to længere.

”Når din virksomhed har omsat for sin første million, så kan du begynde at se, om det er en vækstcase. Mange investorer vil gerne ind så tidligt som muligt, for her er værdiansættelsen lavere. Men som stifter koster det, da du skal sælge tidligt ud af din virksomhed,” siger Toke Kruse.

Han udelukker ikke, at hans egen virksomhed, Billy, kunne have større i dag, hvis han havde taget venturekapital ind. Men han ville først vise, hvad virksomheden kunne. Anderledes med den nye virksomhed, Bilagsscan, hvor investor Lars Seier er med.

”Nu har jeg prøvet det andet, og denne gang må tingene gerne gå lidt hurtigere,” begrunder Toke Kruse sit valg.

Flere veje til vækst

Ordet kontrol går igen hos de iværksættere, Bootstrapping taler med om hvornår, det er optimalt, at tage eksterne investorer med ombord.

Thomas Madsen-Mygdal er serieiværksætter investor og nuværende stifter og adm. direktør i TwentyThree, der i foråret annoncerede, at de havde hente 15 millioner i lånekapital. Penge, der kan bruges til at ansætte de rigtige mennesker til at sætte turbo på selskabet vækst i USA.

Vi prøver at vise en anden vej end at rejse venturekapital.

At der var tale om et lån frem for venturekapital var et meget bevidst valg.

”Vi prøver at vise en anden vej end at rejse venturekapital. Vores lånefinansiering svarer til en 60-100 millioners normal investeringsrunde, fordi man typisk bruger mange flere penge, end man får i kassen. Men vi kan strække pengene meget længere, fordi virksomheden løber rundt,” siger han.

Nærmere adspurgt er han dog ikke mere fan af den ene finansieringsreligion end den anden:

”Det er ikke et spørgsmål om venture frem for bootstrapping men om, at der er flere måder at bygge virksomheder,” siger Thomas Madsen-Mygdal.

Det giver disciplin at vokse for egne ressourcer.

Der er flere grunde til, at han selv har valgt at bootstrappe sin virksomhed. Som stifter giver det ham frihed til at navigere selskabet i den retning, han ser som den mest optimale. Det tvinger det virksomheden til at blive kunderettet fra dag ét. For uden kunder ingen omsætning. Og så giver det mulighed for at være langsigtet og bygge en virksomhed, medarbejderne gerne vil arbejde i, siger han.

”Det giver disciplin at vokse for egne ressourcer.”

Overvej fordele og ulemper
Og så skal man altid som stifter gøre sig det klart, at en venturefond går ind for at sælge igen. Investors interesser er dermed ikke altid lig med stifterens.

Endelig peger Thomas Madsen-Mygdal på, at hvis det går for hurtigt med at få eksterne investorer ind, så kan væksten ske hurtigere, end stifterens kompetencer kan følge med.

”Det kan godt lade sig gøre at bygge virksomheder uden eksterne investorer. Det tager længere tid. Men der er fordele og ulemper ved begge måder, og dem skal man gøre sig klar som iværksætter,” siger han.

Søg råd, ikke penge

Heller ikke investorerne finder udviklingen entydig positiv. Lars Andersen er partner i Seed Capital og dermed en af de investorer, der er først med i de nye virksomheder.

Generelt er dialogen tidligere end før, og vi er jo interesserede i at fortælle så tidligt som muligt, at vi skal være med på deres rejse.

Ifølge ham bør tech-iværksættere komme til investorerne så hurtigt som muligt. Halvdelen af de virksomheder, han ser på, måtte gerne være kommet endnu tidligere, mener han. Men han understreger, at der er forskel på at have en meget tidlig dialog med investoren og at få investering med tidligt.

”Generelt er dialogen tidligere end før, og vi er jo interesserede i at fortælle så tidligt som muligt, at vi skal være med på deres rejse,” siger han.

Seed Capital investerer helst i selskaber, der har produkter og kunder.

Men det kommer helt an på branche og den enkelte startup. Især i fintech og deep tech er der lavet investeringer uden, fordi pengene var afgørende for at få de første kunder eller de helt rigtige nøglemedarbejdere.

”Hvis du har en god idé, så tag fat i en early stage fund eller i business angels tidligt. Værdifuld sparring er vigtigere på det tidspunkt end at få funding,” siger Lars Andersen.

Dødens dal bliver større

En udfordring ved tidligere funding er dog, at nok kommer virksomhederne i gang. Men fra at have fået pre-seed og seed funding og til serie A-runden bliver der pludselig meget langt. Og virksomhederne risikerer, at den såkaldte dødens dal bliver længere, end den ville have været, hvis virksomheden havde klaret sig selv et længere stykke af vejen.

”Hvis vi går tidligere ind og serie A-fondene ikke gør, så sidder vi længere med vores investeringer. Nøglehullet til en serie A-runde er mindre, end man tror, og på trods af de mange tidligere investeringer, vi har herhjemme, så er det ikke mange serie A-runder vi har set i år,” påpeger Lars Andersen.

Man tror, man er på road to heaven, når man får sin tidlige investering.

”Man tror, man er på road to heaven, når man får sin tidlige investering. Men for hver 100 pre-seed-investeringer er der 20 seed-runder. Og af dem får måske to en serie A,” siger han.

Hvor er serie-A-investorerne

Herhjemme er økosystemet for tidlig kapital blevet forstærket, i takt med at flere succesfulde iværksættere er blevet investorer, og fonde som byFounders og Nordic Eye er kommet til. Men det halter stadig med at få de større kapitalrejsninger ind til at løfte de tidligere investeringer.

Asger Tidemand Bruhn, Investment Manager i Vækstfonden, fortæller, at de mange venturefonde først går ind, når der er proof of business i selskabet. Det vil sige, at der skal være betalende kunder, fornuftig omsætningsvækst og balance mellem indtægter og udgifter. Her er det bevist, at man faktisk kan tjene penge på den forretning, der er skabt.

For et SaaS-selskab som UserTribe lyder tommelfingerreglen, at der skal være en tilbagevendende årlig omsætning på omkring 100.000 dollars. Anderledes er det selvfølgelig, hvis vi taler om andre brancher som med-tech eller lifescience, hvor udviklingsomkostningerne er større.

Men et godt tidpunkt at få investorer med i de tidlige faser er også en postgang tidligere end proof of business – nemlig ved product market fit. Her dokumenterer få nøglekunder, at markedet faktisk efterspørger dit produkt eller din ydelse.

Vækst på lerfødder

Overvejelsen bør være, hvor meget man som iværksætter udvander sin virksomhed ved at tage investorer med ude fra. Det skal sammenholdes med, hvor vigtigt det er at få sat fart på udviklingen, f.eks. ved at kunne ansætte de helt rigtige folk. Derudover er den kloge del af pengene også vigtig: En aktiv investor kan tilføre værdi gennem sit netværk og sin ekspertise.

Præmatur skalering er en af de hyppigste årsager til, at startups fejler

”Fundamentet skal være i orden. Præmatur skalering er en af de hyppigste årsager til, at startups fejler. Jeg ser en del selskaber derude, som rejser penge til salg og markedsføring uden at have en forretningsmodel, der virker,” siger Asger Tidemand Bruhn.

Ifølge ham findes der i dag investorer til alle faser af en virksomheds levetid. De fleste går dog tidligst ind efter product market fit. Især i markeder, hvor den første på banen vinder markedet, er der behov for tidlig kapital.

”Sørg for at få investorer med, der kan hjælpe med netværk, sparring og strategi. Sparring kan hentes på anden vis, men tesen er, at folk er mere engagerede, hvis de har et økonomisk incitament til at hjælpe,” lyder rådet fra Asger Tidemand Bruhn.

Mere om emnet: https://hackernoon.com/50-big-companies-that-started-with-little-or-no-money-4ef1b68aac25 og https://medium.com/@cphftw/funding-is-a-b-or-is-it-54f74e993c04