Når penge bliver til pres
På TechBBQ 2025 fortalte en founder, at burnout blandt founders skyldes investorer – ikke arbejde. En investor, der sad på samme scene, var uenig.
Efter at have interviewet 50 founders samt coachet mange under pres, så er sandheden nok snarere, at de begge har ret.
For nogle gange er det virkelig investoren og presset derfra, der får founderen i knæ, selv om mange investorer også hjælper deres founders mentalt. Andre gange er det founderen selv, der lægger et kæmpe og ofte umuligt pres på sig selv. Og så kan det selvsagt også være noget privat, der vælter læsset. Men én ting er dog sikkert: ekstern kapital ændrer gamet! Som en founder siger i bogen:
– ”Når man lever for andres penge som founder, så kan imposter-syndromet stresse én: Kan jeg nu også levere dét, jeg har lovet dem? De har jo investeret deres penge i mig og mine ideer. Så det lægger jo et vist pres på én.”
Det usagte forventningspres
Dette pres kan i høj grad handle om founderens egne følelser og tanker. Men det er stadig vigtigt for investorer at vide, at founderne føler dette pres. For så kan investorerne bedre støtte og forebygge, fx ved at italesætte, at det er helt normalt, og at det er vigtigt at have nogen at tale med om det.
Det usagte kan nemlig skabe utrolig meget usikkerhed og dermed gøre founderen mere sårbar. Og det er hverken godt for virksomheden eller for investoren.
Mange foundere oplever, at investorernes forventninger er svære at håndtere, særligt hvis de er uudtalte. For så får fantasien og usikkerheden frit spil. Og den usikkerhed kan i sig selv skabe stress. En founder fortalte:
– ”Der er forskel på arbejdspres og investorpres. Jeg synes, der kan mangle forståelse og kommunikation fra investorernes side. Jeg fik overskredet mine egne grænser. Det blev jeg syg af. Grænseløshed blev et tema. Der er også en masse ordløse forventninger. Det er aldrig noget, der stopper. Det handler også om, hvordan man bliver talt til. Og om man bliver lyttet til. Med tiden føler man, at det bliver en facade. Det er meget ensomt”.
Presset kan blive for stort
For nogle founders har investor-presset ført til sygdom, stress og i sidste ende exit fra både virksomhed og drømmen.
En af de interviewede foundere fortæller:
– ”Det var for meget for mig, så jeg er i dag ude af det igen, fordi jeg sov ikke om natten i meget lang tid. Og nu kan jeg sove igen.”
Et andet eksempel:
– “Investorerne forstår det ikke. De forstår ikke, hvor vigtigt det er at have overskud til familien og til sig selv.”
En tredje founder fortæller om sin oplevelse af at være ved at knække under presset:
– ”Man har bare lyst til at græde hele tiden. Og samtidig blev der råbt fra alle sider: “Kom nu! Større armbevægelser! Mere selvsikkerhed!”
Sådanne historier viser, hvor dyrt det er – ikke kun menneskeligt, men også for virksomheden – når presset ikke balanceres.
Investorer kan også være guld værd for trivslen
Heldigvis er der også alle de gode historier om investorer, der støtter og viser forståelse. Også i svære tider. Flere foundere fortæller, at deres gode og støttende investorer er en kæmpe gave, og at de aldrig ville være lykkedes uden dem.
Her viser essensen af emnet sig: Det handler ikke kun om kapitalen, men også om relationen. Når investorer tør interessere sig for mennesket bag tallene, bliver de en vigtig brik i foundernes trivsel og i virksomhedens succes.
Hvad kan gøres?
1. Fokus på mennesket
Investorer må have et stort fokus på menneskene bag virksomheden, og hvad de har brug for for at trives og performe optimalt. Forventningsafstemning, forståelse og åben kommunikation er nøglen. Jeg vil næsten gå så langt som at sige, at hvis man er investor, så skal man have forstand på mennesker, og hvad der får dem til at performe optimalt. Ellers skal man sætte sig ind i det. Man kan ikke kun kigge i et excel-ark. Det er en forældet tilgang.
Fx hører jeg fra stort set alle foundere, at de bliver oprigtigt glade og motiverede af et klap på skulderen. Både i hårde og i gode tider!
En undersøgelse fra USA viser, at 81% af medarbejdere siger, de ville arbejde hårdere, hvis deres leder viste mere taknemmelighed for deres arbejde. Den undersøgelse kan vi sagtens overføre til dette emne, for de fleste mennesker får faktisk et ekstra gear, når deres indsats bliver påskønnet.
2. Grænsesætning fra foundernes side
Mange foundere har oplevet at gå for langt, fordi de havde meget høje forventninger til sig selv og ikke kendte grænsen. Men ingen kan holde til konstant at løbe hurtigt. Derfor må foundere lære at sætte grænser og tale højt om, hvad der er realistisk. INGEN topatleter er i præstations-mode hele tiden. Der skal restitution til. Det er ikke engang fordi, det behøver at være særlig meget. Bare det bliver gjort i tide!
3. Ekstern støtte
Flere foundere i bogen foreslår, at investorer bør sætte midler af til en uvildig coach eller mentor, som kan stå for den personlige udvikling og/eller organisationsudvikling. Det beskytter ikke kun founderen – men også selve investeringen. Selv verdensmestre har (mental)trænere og coaches!
Her er der en founder, der siger det meget klart:
– ”De store VC’er skyder mange penge i en iværksætter, så de burde allokere en vis del af de penge til en mentor/coach og til organisationsudvikling. Hvis man har en person, der ikke skal have noget afkast, men som bare kan støtte i fortrolighed, hvor der ikke er noget magtforhold, så vil det virkelig være godt”
Gør det derfor til en naturlig del af dette marathon, at have eksterne trænere på sidelinjen. Det kan gøres mest simpelt ved at starte med bare at italesætte det.
En kulturændring er nødvendig
Hvis vi vil have flere succesfulde startups i Danmark, skal vi også have foundere, der trives og performer. Og det kræver, at investorer tager et medansvar for trivslen og måske bliver efteruddannet i menneskelig performance.
Trivsel er nemlig ikke bare et privat anliggende – founder wellbeing er company wellbeing.
Så kære investorer: næste gang du skriver en check, så husk at den vigtigste investering, du laver, er i de mennesker, der skal skabe succes’en.
