"Selv som enkelt iværksætter kan man opleve at få engagerede mails retur ud på aftenen fra Rolf Kjærgaard. Og mere organiseret har Vækstfondens arbejdsgruppe indbudt til møder de seneste dage blandt de forskellige enkeltpersoner, der har ytret sig om og indmeldt forslag til pakkerne."

I Vækstfondens Hule

LEDER: Hvordan går det med regeringens hjælpepakke? Hele økosystemet venter på de 3,4 mia. kr. Og er Løvens Hule nu også blevet til Vækstfondens Hule?

Lad os lige se, hvad der de facto er sket. 18. april blev alle politiske partier enige om en hjælpepakke, der dels forlængede og justerede hjælpen til det brede erhvervsliv, dels, og her vigtigst, supplerede med særlige tiltag til vækstiværksætterne. På to fronter. For det første får vi, der bevidst kører med negativt cashflow, lettet likviditeten, og for det andet hjælp til kapitalrejsning, fordi vi, som regeringen skriver med lidt andre ord, ikke er bankable.

Likviditetslettelser er udgiftsneutrale for staten, men det er kapitaltilførsel ikke, så her er det, spillet om pengene kommer i gang! Omend det sker mindre showpræget end kapitalrejsningen i Løvens Hule.

Det har så ikke betydet, at Vækstfonden ikke lytter (…) Selv som enkelt iværksætter kan man opleve, at få engagerede mails retur ud på aftenen fra Rolf Kjærgaard.

I det taknemmelige hjørne
Simon Kollerup har sendt et aktstykke til Finansudvalget, hvor han i alt beder om 3,4 mia. kr. til Vækstfonden. Umiddelbart mange penge, især hvis vi regner med, at det måske er maks. 1.500 vækstiværksættere, der overhovedet kan komme i betragtning i 2020. Dertil kommer 350 mio. kr. til Innovationsfonden, vist nærmest en fordobling af ny direktør Anne-Marie Levy Rasmussens midler. Så de to fonde får noget at se til.

Kapitalmidlerne i Vækstfonden er så fordelt i tre adskilte blokke:


  • 1,5 mia. kr. i 2020 til de tidlige vækstiværksættere med matchinglån op til 1:3.

  • 750 mio. kr. i 2020 til start-/scaleups i venturefasen, der også matches op til 1:3.
  • 1,2 mia. kr. til, at Vækstfonden kan foretage egenkapitalindskud enten direkte eller via andre venturefonde i SMV’er.

Aktstykker er proceduren, når der hurtigt skal penge frem uden de tre normale lovbehandlinger i Folketinget. Så nu er beløbene faste. Det er det, vi får, hverken mere eller mindre til 2020. Som Jan Lehrmann, fra den rigtige Løvens Hule, udtrykte til mig den anden dag: ”Den her win-win for iværksætterøkosystemet og samfundet skal vi takke politikerne for og være taknemmelige for”. Det har det gode menneske Jan ret i. Men vi skal så lige huske, at det er ’hjælp til selvhjælp’. De 3,4 mia. kr. er investeringer i os, og de kommer forhåbentlig igen til staten med renters rente, ligesom ved de fem bankpakker under finanskrisen.

Rolf Kjærgaard som vores Søren Brostrøm
Og taknemmelighed varer ikke længe i politik. Nu starter den vigtige udmøntning af pakkerne i form af en betænkning. Og man kunne tro, det blev et slagsmål a la værdisætninger i Løvens Hule. Men sådan er det nu slet ikke. Politikerne kommer næppe ind over igen, og alle 3,4 mia. kr. er på forhånd parkeret i Vækstfonden, hvorfor dennes direktør, Rolf Kjærgaard, langt hen ad vejen bestemmer lige så meget, som Søren Brostrøm har gjort i forhold til COVID-19-bekæmpelsen. Det vil i det store hele sige: alt.

“Hellere handling og efterkontrol end før-kontrol er et stærkt ønske i økosystemet”

Det har så ikke betydet, at Vækstfonden ikke lytter. Ikke bare til DI og Dansk Erhverv, ITB, DanBAN/DVCA og SMVdanmark med flere. Selv som enkelt iværksætter kan man opleve, at få engagerede mails retur ud på aftenen fra Rolf Kjærgaard. Og mere organiseret har Vækstfondens arbejdsgruppe indbudt til møder de seneste dage blandt de forskellige enkeltpersoner, der har ytret sig om og indmeldt forslag til pakkerne. Herunder alle fra de 6 forslag, vi har fremlagt her på Bootstrapping. Det er tankevækkende. I gamle dage var det ikke sådan, at myndigheder indkaldte til møder med et mere eller mindre anarkistisk økosystem. Så det har foreløbig været en rigtig flot og effektiv politisk og demokratisk co-creation-proces i iværksætterånd.

Hvad er så udfordringerne?

Nu er det ikke fair offentligt at berette fra den slags møder om udmøntning af den politisk vedtagne hjælpepakke. Men jeg kan godt fortælle, at Vækstfonden – der for ikke mange år siden, især af mange business angels, blev mødt med ret så massiv skepsis – griber det åbent og responsivt an og lytter til, hvordan midlerne virker bedst, og hvordan udrulningen bedst kan ske. Inden for den givne samlede ramme ser jeg fire hovedudfordringer, hvoraf Esben Gadsbøll og Eske Gunge her har rejst flere allerede:

  1. Ikke for forsigtigt og leverpostejagtigt

Det helt store i pakken er jo, at ydet privatkapital op til (formentlig!) 2-3 mio. kr. matches 1:3 på de forskellige VF-låntyper. Hvor langt kan den gearing så gå op, hvor cap er ret så vigtig? Lægger Vækstfonden det lavt, er de sikre på at holde de fleste af de måske 1.500 selskaber flydende i 2020. Omvendt er vi en del, der gerne så, det var oppe i et pænt tocifret millionbeløb. For hvis vi venter flere år på en vaccine, bliver krisen strukturel, og folk vil ikke bare skulle holde afstand, men holde igen med mange typer forbrug. Så skal der tænkes to år frem, eller nye pakker må komme. Og er det så ikke vigtigere for landet at sikre vækstrejsen hos dem, der for alvor kan skalere og få en ledende international position og nu ikke så let kan komme derudad? Jeg kan kun gisne, men fx for selskaber som Pleo, Planday, Actimo, Too Good To Go og Goodiebox, der vel skal rejse op mod 50 mio. kr. i de næste runder, kan 1:1-matching og cap sætte for hurtigt ind, når de skal ud at skaffe kapital. Så det er med at finde det rigtige balancepunkt. Eller håbe på nye pakker!

  1. Det skal ske hurtigt og agilt

Hellere handling og efterkontrol end før-kontrol er et stærkt ønske i økosystemet. Og vores selskaber bør selv bestemme sammensætningen af equity, convertible notes osv., ligesom starttidspunktet nok skal rykkes tilbage i året, som Steffen Mandrup fra Vuuh har påpeget. Særligt vigtigt er, at der i denne force majeure-situation ikke er trachéer med EBITDA-milestones, der nu alligevel ikke kan nås. Ligesom renten godt må være lavere end normalt (UK har fx sat den til 8 %), ligesom krisen ikke lige kalder på uendeligt mange garantier og selvskyldnerkautioner.

3.Hele landet og mange investorer

“Nu venter Rolf Kjærgaard på dig – velkommen i Vækstfondens Hule”

Et andet dilemma er, om Rolf og venner skal række ud til de få sikre investorer eller lokke mange – af dem, der kan for tiden, fx med familieformuer – frem til fadet. Cirka halvdelen mener stadig selv, de er i markedet, ifølge seneste DanBAN-analyse. I al fald vil det være godt ikke kun at matche de allerede godkendte investorer og sikre, at provinsen er med. Man får ikke nødvendigvis de bedste investorer, men de bedste til compliance med nuværende godkendelsessystem. Og hvis exits er et kriterie, skal mange have været ti år i markedet eller bare have været heldige. Et bedre kriterie er, at mindst én af investorerne har mange investeringer (fx 5 eller 10) og er godkendt af et netværk med godkendelsesprocedure (DanBAN, Keystones, BA Syddanmark m.fl.). Men igen er afvejningen: Skal investeringerne stimulere de mange ude i landet, hvor der er vækstiværksættere i mange brancher, eller de færre professionelle heltidsinvestorer? Ikke noget let snit at lave.

  1. Ventures for dem, der skal ud i verden

For den, desværre lille, håndfuld store i Lunar Way-klassen op mod og over 100 mio. kr. er venturematchingen af danske og udenlandske ventures vigtig. Natasja Friis Saxberg fra ITB har argumenteret fint for, at skal der skaleres for alvor, skal de udenlandske, der opererer i Danmark, også matches. Men det kunne være godt i krisen at skabe nye danske specialiserede fonde, fx til COVID-19-MedTech og til at understøtte eksisterende erhvervslivs øvrige styrkepositioner, som FoodTech (Århus), FinTech(Kbh.), Robotics (Odense), fx sammen med en Dansk Vækstkapital-fond 3. Danmarks Grønne Investeringsfond med 10 mia. kr. i låneramme er allerede etableret med Anders Eldrup som formand, men flere private ville pynte. I al fald: På den helt lange bane skal corporates og scaleups ses som understøttende hinanden i brancher/klynger.

Ud af egne huler

Det varer ikke længe, vel en uges tid, før vi ser den færdige udmøntning af praksis. Og så er medarbejderne i Vækstfonden klar til at se på den store bunke af ansøgninger. Så nu du alligevel sidder meget hjemme og lider, kan du godt gøre dig klart, hvor meget kapital du får behov for de næste 12 måneder – og til hvad. For hvem ved: Nu kan du måske alligevel rejse hele 12 eller 24 mio. kr. inden juleaften. Men husk, det er gæld, din virksomhed hænger på!

Uanset, hvad Vækstfonden siger om agilitet og tempo, kan du godt regne med, at du for at få de fleste produkter skal kunne begrunde og argumentere. Og anderledes end i Løvens Hule. Så alt i alt handler det ikke om at få mest, men om at få det rigtige for din fremtid. Nu venter Rolf Kjærgaard på dig – velkommen i Vækstfondens Hule.