Hvad kan startupfabrikkerne?

Nytter acceleratorindustrien overhovedet noget? Kan det lade sig gøre på blot tre til seks måneder at gøre en rundtosset startup til en smuk svane, eller ender den alligevel som en nedskudt and. »Jeg er ikke sikker på, at vi ville have eksisteret i dag, hvis det ikke var for Acceleraces introduktion,« siger Trustpilots CEO og stifter i dag.

Kan man med en nåls præcision sprøjte den ultimative vaccinemedicin med en kanyle ind i en startup og give dem vejen direkte til enhjørningernes Mekka?

Næppe.

Men alligevel bygger acceleratorideen dybest set på en simpel kanyleteori. Det er et slags MBA-startuphospital, hvor startups får såvel fysisk som psykologisk, økonomisk og netværkshjælp.

Og så skal de gro som paddehatte. Men det gør acceleratorerne også selv. En ny acceleratorindustri har de seneste 10 år vokset sig større og større i hele verden med tilbud om at give iværksættere adgang til vidensressourcer, økonomisk støtte og netværk, hvilket er nødvendigt for at gøre deres startups til varige virksomheder.

Vi befinder os i øjeblikket i den gyldne æra for acceleratorbranchen. Men det er en branchen, der kan være forvirrende og intimiderende.

Hvad nytter det?

»Ved du, hvad jeg er træt af? Rige typer, der lancerer startupacceleratorer, så de kan tage røven på startupiværksættere.« Sådan skrev den amerikanskfødte, men britiskbaserede startupiværksætter og konferencearrangør Ryan Carson i en meget vred blog for otte år siden. Med den salve satte han for alvor acceleratorindustrien kritisk på landkortet.

Hans kritik handlede blandt andet om cash-for-equity-modellen, der kunne udhule ejerskabet hos desperate startups, og så satte han spørgsmålstegn ved kompetenceniveauet hos acceleratorer. Hvordan kan de lære startups noget, når de ikke selv har været iværksættere, spurgte han retorisk.

I dag ved vi ikke præcist, hvor meget gavn et acceleratorprogram har for en startup. Der er lavet undersøgelser, der tyder på, at iværksættere nyder godt af at blive masseret igennem et godt acceleratorforløb – men …

Acceleratorverdenen er en jungle. Det er et miljø, der er meget præget af startupmiljøet

»Når man snakker med den enkelte accelerator, så har de altid gode tal, der viser, hvor godt de gør det, og at de er gode til at hjælpe deres kunder,« siger Jacob Faber Andersen, direktør i Nordea Startup & Growth. »Ser man lidt mere objektivt på det, så er det svært at finde præcis data, der går på tværs af landegrænser, hvor man kan vurdere, om acceleratorer gør det godt eller ej. Det er klart, at når man lever i miljøet hver eneste dag, så har man en fornemmelse af, om det virker,« siger han og fortsætter:

»Acceleratorverdenen er en jungle. Det er et miljø, der er meget præget af startupmiljøet. Det er energiske, iderige mennesker, og de er alle sammen gode til at fortælle: ’Hvad er det for en kant, vi har på vores forretningsmodel, og hvad er det, der gør, at vi er unikke.’«

Men selvom det ikke sort på hvidt kan dokumenteres, hvilken effekt acceleratorer har, så er alle enige om, at acceleratorer spiller en stigende rolle i startupmiljøet i hele USA og i resten af den vestlige verden.

Der findes dokumentation, der demonstrerer det betydelige potentiale, som acceleratorer har til at forbedre startups’ resultater, og at disse fordele kan spildes ud i det bredere startupfællesskab, men imidlertid varierer de målbare resultater om effekten meget mellem programmerne – ikke alle acceleratorer er skabt ens. Kvalitet betyder noget, mener Ian Hathaway, der er research director ved Center for American Entrepreneurship og senior fellow ved Brookings Institution.

Han peger på, at acceleratorer kan have en positiv effekt på startups’ performance, men at der ikke er tale om en universal sandhed: »Nogle af dem gør måske ikke den store forskel, men mange gør det tydeligt, og de bedste forbedrer meningsfuldt oddsene for succes for de startups, der dimitterer fra dem.«

Det begyndte med Y Combinator

Det første firma, der blev kendt for at bruge ordet accelerator, var Y Combinator, der blev startet i Cambridge, Massachusetts, i 2005 af entreprenøren og venturekapitalisten Paul Graham, og som senere flyttede til Silicon Valley. Andre preseed-acceleratorprogrammer dukkede hurtigt derefter op i USA, herunder Techstars (Boulder, CO), 500 Startups (Mountain View, Californien) og MassChallenge (Boston, Massachusetts).

Omkring denne tid begyndte de første acceleratorprogrammer også i Kina og Sydøstasien. Et eksempel på dette er Chinaccelerator (Shanghai, Kina), der blev lanceret som den første accelerator, der kom til Kina i 2009.

Den voksende popularitet af preseed-acceleratorprogrammer i USA havde hurtigt en afsmittende virkning på Europa, der også hurtigt oplevede en stigning i acceleratorer til støtte for et voksende startupøkosystem – alle gerne med en nogenlunde enslydende formular.

Brad Feld, medstifter af en af de allertidligste acceleratorer, Techstars, har sammenlignet acceleratoroplevelsen med en ”fordybende uddannelse”, som er en intens og fokuseret periode for unge iværksættere, der får en mulighed for at lære i et hurtigt tempo. Learning-by-doing er et afgørende element i processen, og pointen med acceleratorer er at fremskynde (accelerere) processen med at skalere startuppen. På denne måde komprimerer iværksættere års læring til en periode på ca. tre til seks måneder.

De gamle vil også være med

Det lyder godt, og det har da også været noget, man på direktionsgangene i de gamle corporates har noteret sig. Når en accelerator i dag skal matche en ung startup op imod en risikovillig investor, så er feltet af investorer udvidet. Det er ikke længere kun business angels og investeringsfonde, der står parat med kapital. Den gamle verden vil nu også være med på acceleratorbølgen.

»En af de store findings, vi har set i de sidste par år, er, hvor stor en værdi det skaber for startups at blive connected med den rigtige, store virksomhed,« siger Jacob Faber Andersen og peger på, at de gamle, store virksomheder, som han også selv kommer fra, bliver mere og mere opmærksomme på, hvordan de skal bruge nutidens digitale virksomheder til at hjælpe ”de gamle” til at blive klar til fremtiden.

»I mange år har acceleratorerne levet af at matche startups med private investorer. Nu begynder de at kunne se, at der er rigtig mange gamle industrivirksomheder, som har brug for nogle af de små startups, der kan hjælpe med at gøre dem klar til fremtiden. Og der vil acceleratorerne finde nye muligheder for nye match,« fortæller Jacob Faber Andersen.

Vi har prøvet at lave en platform, hvor vi definerer reglerne for, hvordan matchmakingen foregå

At de gamle hæderkronede virksomheder nu er begyndt at entrere den digitale entreprenørverden, mærker Danmarks førende accelerator, Accelerace, også. Som andre acceleratorer består en vigtig del af deres pakke i at matche deres startups op imod netværker med viden og kapital.

»Vi har prøvet at lave en platform, hvor vi definerer reglerne for, hvordan matchmakingen foregår. Så hvis du er en stor virksomhed, der gerne vil i kontakt med startups, så har vi defineret reglerne og siger: Det må du gerne, men hvis vi skal hjælpe dig, så er reglerne nogenlunde sådan her. Så de kan for eksempel ikke kræve eksklusivitet. For så tror vi, at de ender med at skræmme startups væk. Så vi prøver hele tiden at skabe den her balance mellem, hvad der giver mening for en startup og for dem, der gerne vil engagere sig med startups,« siger Peter Torstensen, CEO i Accelerace

Men den øvelse er ikke altid let. For hvem bestemmer reglerne for sådan en matchmaking? Accelerace investerer også selv i startups, men processen kan være mere end særdeles følsom. For cash-for-equity-modellen kan godt være opskriften på uenigheder mellem iværksætter og investor.

»Det er svært. Vores tilgang til det har været, at vi laver det supertransparent. Når vi f.eks. investerer, så siger vi: Det er vilkårene; vi gider ikke diskutere dem. Vi har ikke tid til det. Men gør det til gengæld helt gennemskueligt. Det gælder hele vores investeringsproces. Du kan sådan set følge din investeringsproces på vores platform; du kan se de dokumenter, vi har behov for; du kan følge, hvor vi er i processen. Vi er klar over, at der er nogle, der ikke kan lide de vilkår, vi stiller, og de kan jo så lade være at være med. Der er forhåbentlig en tilstrækkelig stor masse, som kan acceptere det. Vores argument for at gøre det på den her måde over for blandt andet startups, er, at vi kan godt bruge en masse tid på at have de her transaktionsomkostninger, men udbyttet af de her meget svære forhandlinger, det er nogle gange på marginalerne, og derfor er det sådan set meget nemmere at reducere transaktionsomkostningerne og gøre det på vores måde, men til gengæld foregår det supertransparent,« fortæller Peter Torstensen.

Uden Accelerace ingen Trustpilot

Accelerace er Skandinaviens ledende startupaccelerator, bestående af erfarne entreprenører og forretningsudviklere, og er to gange kåret som den bedste accelerator i Norden (2017 og 2018). Nordea Startup & Growth har i dag et samarbejde med Accelerace. Banken laver ikke selv acceleratorprogrammer, men har ”lagt sig på toppen” og benytter sig af bankens enorme netværk.

Accelerace gjorde særligt en forskel for Trustpilot, fordi de kunne introducere mig til folk, der havde netop den erfaring, vi havde brug for

»Vi har valgt at samarbejde med den accelerator, som vi synes, er den absolut dygtigste i Skandinavien, og det er Accelerace. Det har de bevist med de mange titler, de har vundet gang på gang de senere år. De har et professionelt setup med nogle superdygtige specialister, der kan hjælpe startups,« fortæller Jacob Faber Andersen.

Selvforståelsen hos Accelerace fejler da heller ikke noget. Der er gennem årene røget mange succeser gennem systemet, og spørger man Peter Torstensen i dag, om han kan nævne nogle danske startups, han er særlig stolt af at have været med at til at få op at flyve, griner han. Der er nemlig mange.

»Templafy, synes jeg, er et af vores bedste eksempler. Vi mødte dem jo før, de overhovedet havde etableret et CVR-nummer. De var en del af en anden forretning, hvor vi hjalp dem med at spinne sig ud af forretningen, og vi var lige ved at komme med som investor, men der var nogle andre, der var så aggressive, at de pressede os ud til sidst. Trustpilot er et andet eksempel. Vi mødte grundlæggeren, Peter Mühlmann, da han var alene med tre andre og ikke helt vidste, hvordan man skulle lave en forretning ud af det.«

Grundlægger og CEO fra Trustpilot, Peter Mühlmann, nikker genkendende til Peter Torstensens beskrivelse:

»Accelerace gjorde særligt en forskel for Trustpilot, fordi de kunne introducere mig til folk, der havde netop den erfaring, vi havde brug for. Især i udtænkningen af vores forretningsmodel og eksekveringen heraf gjorde det en afgørende forskel for os. Jeg er ikke sikker på, at vi ville have eksisteret i dag, hvis det ikke var for den introduktion,« siger Peter Mühlmann.

Fra accelerator til corporate investor

Jacob Faber Andersen tror, at der fremover vil ske ændringer i acceleratorindustrien. Der vil komme flere spillere ind på acceleratormarkedet. Men der vil ske et udskilningsløb, og på et eller andet tidspunkt vil de bedste klare sig endnu bedre, og de knap så dygtige vil forsvinde. Og måden at tænke acceleratorforløb på, mener han også, vil ændre sig:

»Mange acceleratorer har en basispakke, som indeholder det fundamentale, hvor vi i Nordea tror på, at man skal gøre det endnu bredere. Vi tror på, at jo større netværk en accelerator har, jo større chance er der for at lykkes. På den måde kan acceleratorerne blive endnu mere relevante ved at blive endnu mere individuelle inden for de forskellige vertikaler. Så de ikke kun har en samarbejdspartner inden for fx advokat- eller revisionsbranchen. Den ene advokat kan være god til fintech, men ikke til cleantech. Så netværket skal fremover være endnu bredere, så man kan skræddersy hver enkel løsning til den enkelte startup.«

Men endnu mere radikalt tror Jacob Faber Andersen, at mange acceleratorer fremover vil begynde at fundere over, ’hvor mange penge er der egentlig i det her?’

»I stedet for bare at matche startups med investorer skulle vi måske begynde at matche startups op med de gamle virksomheder – de gamle corporates – og skabe noget innovation for dem.’ Så fra at være en startupaccelerator vil nogle blive en corporate innovator, hvor de kan tjene penge på at hjælpe de store virksomheder,« forventer Jacob Faber Andersen.