Richard Georg Engström: Entreprenuer and advisor in impact investing. Expert and blogger at Bootstrapping regarding business development, investing, economy and development within green tech and other sustainable solutions.

Hvad betyder coronakrisen for impactinvesteringer?

“I nuværende situation tror jeg desværre ikke, at investorer vil reflektere over de store klimaproblemer, men tænke på sig selv og deres nuværende investeringer,” siger Jan Svensson, bestyrelsesformand i Mikrofonden Sverige.

Coronavirusset er allerede over det hele. Derfor er alles opmærksomhed nu skiftet til, hvor stor og lang en recession, vi er på vej hen imod. Aldrig har vi oplevet så hurtig en reaktion på en ydre fare som i tilfældet med corona.

Mennesker reagerer med umiddelbare indskrænkninger i det personlige råderum i form af sociale begrænsninger og som følge af et mindsket forbrug. Erhvervslivet reagerer med nedskæringer i omkostninger, fyringer og nedjusterede budgetter. Regeringer reagerer med nedlukning af lande og hjælpepakker, så vi kan klare os igennem den nære forestående recession.

Hjælpepakker ikke nok
På bare nogle få uger er verden forandret. Måske ikke fundamentalt, men det er en hård omgang, vi går i møde. COVID-19 vil sætte dybe spor. I alle dele af samfundet. Vi bliver alle nødt til at kæmpe for at komme igennem denne ikke kun sundhedsmæssige, men først og fremmest uventede og pludselige økonomiske krise.

Selvom regeringernes økonomiske hjælpepakker er større end nogensinde, og meget bredt funderede, vil det aldrig nogensinde være nok. De fleste mennesker og virksomheder vil klare sig gennem den sundhedsmæssige udfordring med COVID-19. De fleste af os vil blive smittede. Og vi vil overleve. Men mange virksomheder, og også mennesker, vil simpelthen dø på grund af den økonomiske nedgang.

En stor del af dem, som går en rigtig svær tid i møde, er de små vækstvirksomheder: startups og scaleups. De fleste lever kun med hjælp af investeringer. Og de fleste gearer ikke deres forretning organisk i kraft af flere kunder og øget indtjening, men med hjælp af næste investeringsrunde. Det er en del af deres natur og den måde, som erhvervslivet vokser på, specielt i Norden, hvor vores økonomi er betinget af, at vi har mange SMV’er. Investeringer er essentielt for udviklingen af hele vores erhvervsliv.

Gode initiativer fra økosystemet
Præcis som mange mennesker i disse dage går sammen om at hjælpe hinanden, kommer der derfor dagligt nye initiativer for at hjælpe de små virksomheder med at komme igennem den umiddelbare krise her og nu og at tilpasse sig den kommende recession. Bare i løbet af en uge er der i Norden kommet initiativer som CoronaTech, Corona Funding, Action Against Corona , COVID-19 briefings for Nordic startups and scaleups og The Hub/Danske Bans survey om spredning.

Alle sammen med formål om, at det store og stærke økosystem af nordiske startups skal blive ved med at blomstre. Det er meget kærkomment. Behovet er allerede stort.

Det er temmelig klart, at en recession i den globale økonomi vil reducere de fleste investorers formue og deres risikovilje i de kommende år, også selvom der er mange venturefonde derude med en masse kapital til at investere. De har dog flere år til at gøre det. VC’er kan og vil bremse deres aktiviteter i den kommende tid. I hvert fald indtil vi ved, hvor stor økonomisk nedgang vi skal regne med. Jeg tror, der vil være færre FOMO-runder (fear of missing out). Investorerne vil bruge lidt mere tid på at lære de virksomheder, de overvejer at investere i, at kende. Due diligence-processerne vil blive mere detaljerede og rigide. Det er ikke nødvendigvis en dårlig udvikling. Men en stor udfordring for mange små virksomheder, der skal holde hastigheden i tilførsel af kapital oppe.

Naturligvis vil der være startups, som kan fortsætte gennem krisen i samme høje tempo. Virksomheder, der arbejder med f.eks. onlineplatforme inden for video conferencing, food delivery, kommunikationsværktøjer for sundhedssektoren og gaming, oplever i disse dage sågar et øget salg. Der er også virksomheder, som allerede har store problemer, f.eks. salg af rejser, annoncering og e-shopping.

Hvad betyder det for impactinvesteringer?
Et interessant spørgsmål er, hvorvidt impactvirksomheder vil lykkes gennem en recession. Man kunne tro, at de entreprenører, der har en stor passion for at løse nogle af verdens største problemer, vil gå den ekstra mil, der skal til for at lykkes, uanset hvor sort det ser ud, og hvor få økonomiske ressourcer der er tilstede. Vil virksomheder, der arbejder med grøn teknologi og bæredygtige løsninger have fordele eller ulemper i en tid, hvor man skal forvente mindsket salg, færre ressourcer til at holde på de bedste medarbejdere og større konkurrence om at tiltrække kapital?

For at få kvalificerede perspektiver på det har jeg talt med nogle af de nordiske investorer, som investerer i social, miljømæssig og bæredygtig udvikling med et mål om at forbedre verden og at tjene penge på samme tid.

Lennart Grebelius er stifter af Sätila Impact Investment i Sverige. Han har ingen naiv forestilling om, at investorer er dem, der vil forandre verden. De er der for at tjene penge. Forandring skal komme fra mennesker og den måde, vi konsumere på. Hvis den forandring er en god business case, så vil investorer flokkes om mulighederne.

“Vi lever i et avanceret samfund. Det er sårbart. Vi er nødt til at bygge en robusthed ind i vores dagligdag, også selvom vi er del af en global økonomi. Vi investerer derfor i fødevaresektoren, sociale forbedringer og energi. Vi tror på teknologi og virksomheder, der styrker lokal produktion og udvikling, og som gør os alle mindre afhængige af en global forsyningskæde. Inden for energi er det f.eks. nødvendigt, at vores boliger til dels bliver selvforsynende . Det kan være sol eller vind, som produceres ved huset. Varme, lys og grundlæggende funktioner som køl og frys kan vi ikke leve uden, uanset kriser, så de entreprenører, der leverer det, bliver vi ved med at investere i,” fortæller Lennart Grebelius.

Sociale investeringer vil blive ramt
Inden for sociale investeringer vil en recession ramme hårdt, og gør det allerede.

“Jeg er usikker på, om impactvirksomheder har nogle fordele i at skaffe investorer i en kommende recession,” siger Katinka Greve Leiner, direktør i norske Ferd Sosiale Entreprenører. ”Impacttrenden er blevet meget stærkere de sidste år; jævnført med, da vi begyndte for over ti år siden. Og trenden vil ikke forsvinde, da den er endnu mere nødvendig end tidligere. Men finansiering af startups får ofte dårlige tider i recessioner. Coronavirussen har fået politikere til at reagere markant på en krise. Måske kan de lære af det. Politikere, som så mange andre, har ikke haft den samme angst for miljøet og klimaet, så derfor har de ikke truffet nogle beslutninger om den krise på trods af, at videnskab påviser problemer langt større end coronavirussen, selvom vi ikke overholder vores aftale i Paris i 2015.”

“Generelt set tror jeg, at de gode business cases vil klare sig bedst i en recession, uanset marked. Personligt bliver jeg ved med at satse på edutech, hvor der er et globalt behov for ændringer og for en øget positiv impact. Kombinationer som gamified edutech-løsninger tilføjer et nyt lag til det. Jeg kigger også på, hvor der er støtte fra økosystemet i hver en sektor, og hvor er sandsynligheden for, at disse nye løsninger dukker op,” forklarer Pasi Joronen.

Hun fortæller, hvordan de er en lille del af det familieejede selskab Ferd, der har milliardinvesteringer i såvel private selskaber som børsnoterede selskaber, fonde, ejendom og sociale entreprenører. Ferd har en udtalt samfundsinteresse og har derfor investeret i innovative sociale entreprenører over de sidste ti år. Ferd har en sund økonomi, men mange af investeringerne præges nu af COVID-19-krisen, så de må lægge ekstra arbejde i deres investeringer.

“De sidste uger har det været ekstra hjælp over for vores porteføljeselskaber for at sikre stram økonomisk styring, permitteringer og likviditet. Mange af disse sociale selskaber har den offentlige sektor som kunde, altså skoler, plejehjem og børnehaver, og de har en svær tid fremover,” forklarer Katinka Leiner.

Ikke tid til at reflektere over klimaet
Mikrofonden i Sverige, der også støtter sociale entreprenører, har for nyligt besluttet, at de nu opererer med garantier til private investorer. Det betyder, at sociale virksomheder kan få billigere kapital tilføjet end tidligere. Det vil være rigtig godt i den nuværende situation, hvor mange kommer til at få problemer med at udvikle deres forretning. Pengene i Mikrofonden er for det mest offentlig kapital.

“I nuværende situation tror jeg desværre ikke, at investorer vil reflektere over de store klimaproblemer, men tænker på sig selv og deres nuværende investeringer. Muligvis vil de have lært, at staten sagtens kan implementere hurtige og skarpe reguleringer, når klimakrisen bliver mere tydelig for vores samfund. Mikrofonden Sverige vil fortsætte med en ambitiøs due diligence og analysere, hvorvidt nye cases kan overleve de nye omstændigheder. Samtidigt vil vi tage en større risk i den kommende tid,” siger Jan Svensson, bestyrelsesformand i Mikrofonden Sverige.

Massiv mulighed i impact
Anderledes positivt på fremtiden ser en af Europas fremtrædende acceleratorer og impactfonde inden for fødevarer.

”Impactstartups har en massiv mulighed. Bæredygtighed var allerede udset som en megatrend i dette århundrede, og nu er der fokus på, hvordan vores menneskerace kan gå over til en mere bæredygtig fremtid til fordel for vores dyr og planet. Nøglen for vinderne vil være at sikre, at impact virkelig er kernen i deres value proposition og ikke kun en markedsføringsgimmick,” påpeger Mark Durno, administrerende partner i Rockstart AgriFood Fund.

Rockstart AgriFood Fund vil fortsætte med at foretage seedinvesteringer i en tidlig fase af agrifoodtech-startups, mindst ti virksomheder i 2020. De er også åbne for vækstinvesteringer i 2020, omend de er afhængige af førende investorer og forventer, at virksomheder, der kan vise en klar rejse mod profitabilitet, vil blive favoriseret i den kommende recession.

”Vi har allerede set en massiv bevægelse hen imod impactinvesteringer før coronaviruskrisen. Pandemien har skubbet impact yderligere frem i rampelyset, især omkring temaer, som overgang til protein, der er ikke animalsk. Vi forventer, at der vil være mange flere investorer, der integrerer effekt og ESG-foranstaltninger i deres investeringstese,” tilføjer Mark Durno.

Corona vil være et wakeupcall
I Finland er investeringsmarkedet for unoterede virksomheder frosset. Business angels overvejer situationen skabt af coronavirusset. Institutionelle investorer skifter pludselig deres fokus fra alternative investeringer til andre muligheder. Beslutninger sættes på stand by. Jussi Nykänen, impactinvestor og en af Europas førende inden for social impact bonds, ser, hvordan startups vil blive påvirket, uanset om de skaber en positiv effekt på verden eller ej.

”Lige nu er alle vores investeringer i social impact bonds, der hjælper sårbare børn og familier såvel som mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet. Projekternes økonomi påvirkes således ikke af en recession. Men dem vi er der for, vil blive hårdt påvirket. Det vil lægge yderligere pres på familier, der allerede har lav eller ingen indkomst. Hvis arbejdsløsheden stiger, følger der flere sociale problemer. Misbrug øges, vold kan eskalere, og det påvirker specielt børn i deres daglige liv,” understreger Jussi Nykänen.

En anden finsk investor, Pasi Joronen, ser, hvordan impactinvesteringer stiger. Hans mavefonemmelse er, at corona på en eller anden måde vil fungere som et wakeupcall, der truer de traditionelle investeringer. Dette år vil sætte hastigheden ned for de fleste, men hvis alle impactselskaber aktivt skubber deres positive fortællinger om forandring ud i markedet, ser han kun en lys fremtid for dem. Han ser også en ændring i fokus hos de velstående familier, da kommende generationers formue blive mere og mere realiseret. De 60 år gamle investorer holder sig til gamle vaner og mønstre, medmindre der er mulighed for at reducere risk og få et godt afkast. Next-gens vil vælge impact frem for finansielt afkast.

“Jeg tror, at vi fremover vil se, at visse investorer vil investere med en længere horisont og mere balanceret risiko med mulighed for at komme stærkt ud på den anden side af en situation, som den corona forårsager på finansmarkederne. Det vil være en fordel for impactvirksomheder, der tit har længere tid til profit end hurtige skalerbare tech-selskaber,” siger Mette Fløe Nielsen.

“Generelt set tror jeg, at de gode business cases vil klare sig bedst i en recession, uanset marked. Personligt bliver jeg ved med at satse på edutech, hvor der er et globalt behov for ændringer og for en øget positiv impact. Kombinationer som gamified edutech-løsninger tilføjer et nyt lag til det. Jeg kigger også på, hvor der er støtte fra økosystemet i hver en sektor, og hvor er sandsynligheden for, at disse nye løsninger dukker op.” forklarer Pasi Joronen.

Corona giver anledning til refleksion over strategi
Pasi Joronen er ikke den eneste, der ser opportunistisk på fremtiden for impactvirksomheder.

Mette Fløe Nielsen har i en årrække investeret i virksomheder, der gør en forskel, primært inden for energiområdet samt inden for sociale formål med børn og unge i centrum. Hun ser nogle tendenser foranlediget af coronakrisen allerede nu. Den ene er en slags positiv opportunisme, hvor fokus for såvel investorer som entreprenører hurtigt er blevet på virksomheder med løsninger inden for sundhed og uddannelse samt dem, der har digitale platforme for video, arbejde og kommunikation.

Man satser kraftigt på de løsninger, som hjælper her og nu på coronakrisen, og omstiller gerne kendte produkter og services til at kunne bruges i situationen. En anden tendens er, at man som investor har mulighed for at stoppe op og reflektere over egen strategi. Kan og bør den tilrettes til at understøtte en situation som den, vi ser i dag? Måske vil flere investorer tænke nyt omkring, hvordan vi hjælper flere unge med edutech; hvordan vi sikrer stabile leverancer af varer og andre goder under nye forudsætninger, eller hvordan ældre og syge kan hjælpes eksempelvis med robotteknologi inden for sundhedsplejen.

Værdiansættelse før corona løbet af sporet
En recession i kølvandet på corona kan også være gunstig for investorer, pointerer Mette Fløe Nielsen. Værdiansættelsen af selskaber var før coronakrisen løbet af sporet og kan fra nu af blive mere realistiske, så der vil være et større antal mere realistiske deals. Transaktioner på secondaries vil øges i antal, fordi mange virksomheder og stifterne af disse trænger til likviditet. “Jeg tror, at vi fremover vil se, at visse investorer vil investere med en længere horisont og mere balanceret risiko med mulighed for at komme stærkt ud på den anden side af en situation, som den corona forårsager på finansmarkederne. Det vil være en fordel for impactvirksomheder, der tit har længere tid til profit end hurtige skalerbare tech-selskaber.” mener hun.

“Så vil vi forhåbentlig alle tænke, at vi klarede det, og vi overkom det, fordi vi kombinerede sociale og sundhedsmæssige løsninger med økonomiske investeringer. Og måske vil det smitte af på interessen for flere sociale investeringer også i en økonomisk nedgang. Men hvis det bliver kaos, og total recession, så risikerer vi, at mange vil spørge sig selv, hvad der gik galt, hvordan kunne det ske, og synes, at prisen var alt for høj,” siger Lars Jannick Johansen.

Hvis disse investorer siger noget om potentialet for impactvirksomheder i en økonomisk recession, tolker jeg det som gode muligheder at komme igennem krisen. Verden vil nok ikke blive helt anderledes på den anden side af den kommende recession. Mange investorer vil være tilbage i vækstsporet igen. Men hvis vi bliver ved med at tro på en positiv udvikling i verden, arbejder for det og viser, hvordan forretning kan bidrage positivt, så kommer de, der har disse løsninger, til at få de bedste forudsætninger for at lykkes.

“Jeg håber, at coronakrisen i bedste fald på en positiv vis er med til at vise, hvordan verden hænger sammen, og hvordan man som investor skal prioritere investeringer, som bidrager til at skabe modstandskraft, sammenhængskraft og bæredygtighed. Et positivt udkomme vil være, at vores langsigtede kriserespons også styrker ansvarsfølelsen over for hinanden,” siger Lars Jannick Johansen, stifter og adm. dir. i Den Sociale Kapitalfond Invest.

Han tror, at hvis myndighederne har succes med deres indsatser, også på vejen ud af coronakrisen, med hjælpepakkerne og åbner samfundet op igen på en positiv måde, kan det understøtte samfundssind generelt. “Så vil vi forhåbentlig alle tænke, at vi klarede det, og vi overkom det, fordi vi kombinerede sociale og sundhedsmæssige løsninger med økonomiske investeringer. Og måske vil det smitte af på interessen for flere sociale investeringer også i en økonomisk nedgang. Men hvis det bliver kaos, og total recession, så risikerer vi, at mange vil spørge sig selv, hvad der gik galt, hvordan kunne det ske, og synes, at prisen var alt for høj.” tilføjer Lars Jannick Johansen.