Gør gode tider værre!
Mette Frederiksens økonomiske 2025-plan er et langt katalog af velfærdsydelser finansieret af os, der skal få kagen til at vokse.
”Gør gode tider bedre” hed Socialdemokratiets optimistiske valgslogan i 1960. Nu gentages det i Mette Frederiksens valgoplæg med tilføjelsen ”for alle”. Sandheden er den modsatte. Det vil først gøre tingene værre for alle, der tager risiko og investerer i fremtidens vækst og derefter for alle dem, der skal leve af den kage.
Fra Jens Otto Krag over Poul Nyrup og til Bjarne Corydon har Socialdemokratiets nationaløkonomer altid forstået, at det især for de fattigste er afgørende, at samfundskagen vokser. Det er dem, der for alvor mister job og velstand uden vækst.
Den lærdom finder man intetsteds på de 31 sider økonomiske plan, man kun kan håbe, er en valgpamflet. Når man har læst sig træt i alle de offentlige udgifter med 1.000 nye sygeplejeser, 1.000 nye skattefolk osv., tænker jeg: Hvad med straks at flytte 1.000 fra Erhvervsministeriet til Socialministeriet. For den nye socialminister (læs: Pernille Rosenkrantz Theil) giver da pensionister m.fl. en fest, den hengemte Thyra Frank kun vil kunne misunde.
Folkehavets krav
Socialdemokratiets plan satser alt på at overgå Venstre og Dansk Folkeparti i velfærdsspendering og i at generobre førstepladsen på lighed.
Formentlig også en reaktion på folkelige oprør fra lande, hvor kapitalismen har vist sig fra sin mest uansvarlige side og ophobet rigdomme i et lavrentemarked efter finanskrisen, uden at det altid har været modsvaret af en modsvarende risiko eller indsats. Tilsat angst fra pres fra høj migration, høj ungdomsarbejdsløshed pga. manglende reformer og det, at digitaliseringens gevinster fordeles voldsomt skævt, så dele af den hvide arbejderklasse i USA må dobbeltjobbe for at få en dagløn hjem.
Problemer er, at man samtidig effektivt sætter investeringer i vækst, herunder tech-iværksættere, i stå.
Men i Danmark har vi massiv omfordeling via skattesystemet til sikret velfærd og via pensionsordninger høj delagtighed i aktiemarkedets opture. Vi har gennemført rettidige reformer, så vi trods mange på overførselsindkomst også har mange af begge køn i arbejde længe. Alt dette synes jeg, en ny regering skal fortsætte i stedet for at tale om en ’ny type reformer’, som programmet gør, hvilke reelt bare skruer tiden baglæns og drypper penge helt uden retning ud over uddannelse, pensionister, børnehaver og hospitaler. Problemer er, at man samtidig effektivt sætter investeringer i vækst, herunder tech-iværksættere, i stå.
Op med skatterne
Efter den store uddeling skal festen betales. Udover det magiske råderum er det erhvervslivet, der holder for. Konsulenter skal arbejde for hele 3 mia. kr. mindre for det offentlige (hvordan de så planøkonomisk vil styre det forbrug).
Ikke specielt klogt, når vi skal fortsætte vores førerposition på en digital offentlig sektor. Formueskat og bankafgifter (der bare lægges på kunderne) er lette populistiske ofre, for hvem kan forsvare dem? Men værst set med tech-iværksætterøjne gør Socialdemokratiet det sværere og dyrere at rejse den risikofyldte kapital til de nye og de unge.
Men værst set med tech-iværksætterøjne gør Socialdemokratiet det sværere og dyrere at rejse den risikofyldte kapital til de nye og de unge.
Skatteskruen får en voldsom drejning med en kapitalindkomstskat sat 10 procent op fra 42 til 52 %, hvilket er ekstremt skadeligt for investeringsklimaet.
Den var i forvejen næsthøjest i OECD. Og tilsvarende: Aktiebeskatningen skal igen op på 45 %. Vi skal altså køre kontra på resten af Europa. Så snart iværksættere kan se, de en dag vil tjene penge, vil de skynde sig at søge ud. Og alle de investorer, der nu kigger ind på de dygtige danske opstartere og scaleups, vil tænke sig om en ekstra gang. Hvorfor dog tage risiko i Danmark?
Og hvordan med det kolossale problem for vækstlaget – og mange corporate digitale enheder – med at tiltrække udenlandsk it-arbejdskraft?
46 % af virksomheder i EU-landene peger på, at navnlig ICT-profilerne (informationsteknologi) er de sværeste at få fat på. Socialdemokratiet har absolut ingen planer om at gøre det lettere. Nej, valgtemaet p.t. er: Hvem vil sætte mest bevogtning ved grænsebommene?
Farvel, investorfradrag, aktiesparekonto etc.
De foregående erhvervsministre, især Brian Mikkelsen, fik startet investorfradrag for at investere i de nye virksomheder, hvor vi ved, at 60 % er væk fra Jordens overflade efter 3-5 år. Og startet aktiesparekonto efter svensk forbillede. Nu nulstilles de. Og det er smartere end at afskaffe dem. For, som vi fx i DanBAN utrættelig har påpeget, var begge sat i søen som for små til rigtig at batte noget for investering i vækstlaget.
Juni-jordskredsvalg
Gør gode tider bedre for alle, er signalgivning. Nu er kagen stor nok, vi kan læne os tilbage og dele ud af den. Bortset fra afskrivninger i forskning er alt andet sort, eller rødt, om man vil. Ikke engang stimulering af investering i de ambitiøse klimamål overvejes. De kunne jo fx have målrettet investorfradraget til SDG-orienterede iværksættervirksomheder og satset på Danmark som impact investment-land.
Efter sigende har Socialdemokratiet haft en erhvervsklub. Hvad mon de har diskuteret? Formentlig at investere i et grønt og bæredygtigt samfund fra sundhed til grøn omstilling og offentlig-privat samarbejde om at løfte bæredygtig infrastruktur og intelligente velfærdsteknologier mm.
Men dansk politik er endt i et defensivt usundt velfærdsræs – mod bunden. S, DF og V konkurrerer om at overgå hinanden. Og med valgoplægget står S som den rødeste julemand til juni-valget. Alt tegner til et jordskred. Tømmermændene kan blive enorme.
Jesper Højberg Christensen er bestyrelsesformand i Bootstrapping og næstformand i DanBAN. Han er stifter af en række virksomheder, heriblandt Nextwork, Advice og Kforum, og investor i en lang række andre selskaber samt bestyrelsesmedlem i flere bestyrelser bl.a. Synoptik og Den Sociale Kapitalfond.
Comments