Ny lov for medarbejderaktier er alt for smal og hjælper ikke de vækstvirksomheder, som kunne have mest gavn af den.

Bedre muligheder for at lønne nøgleansatte med medarbejderaktier stod højt på Iværksætterpanelets ønskeliste, og begejstringen var stor, da forslaget var med i det seneste vækst- og iværksætterudspil.

Men nu er lovforslaget blevet til lov, og det endelige resultat er blevet markant smallere end det oprindelige udspil. Det begrænser effekten af loven, selvom både iværksættere og organisationer kalder det en åbning i den rigtige retning. Men en alt for smal åbning lyder det fra såvel iværksættere som eksperter og organisationer.

Lovforslaget giver virksomheder yngre end 5 år, med færre end 50 ansatte og mindre end 15 millioner kr. i årlig omsætning eller på balancen mulighed for at tilbyde ansatte op til halvdelen af lønnen i medarbejderaktier.

Loven gør det muligt for helt unge virksomheder at tiltrække talenter og belønne med aktier. Men når selskaberne bliver større og ellers kunne have gavn af samme ordning for at fastholde nøglemedarbejdere, så rammer de glasloftet og falder uden for lovens rammer.

”Det er meget uhensigtsmæssigt, at rammerne er så smalle. Virksomheder på vækstrejse konkurrerer internationalt på den bedste arbejdskraft, og det er vigtigt, de kan kompensere for lavere lønninger i startups. Det er også en meget demokratisk ejerform, hvor medarbejderne får hånden på kogepladen. Men det er en alt for lille del, der nu får mulighed for at gøre det,” siger adm. direktør i DVCA Henriette Kinnunen.

Det er ærgerligt, at barren skal sættes så lavt. Mange flere virksomheder kunne have gavn af ordningen.

Dansk Industri deler kritikken, selvom Dorte Gram Nybroe, der er chef for SMV og Iværksætteri i DI, også håber, at den smalle løsning er en indikator på, at lidt bliver til mere med tiden.

”Vi er glade for, at iværksættere nu kan supplere den almindelige løn med aktier til en værdi, der svarer til halvdelen af lønnen. Men det er ærgerligt, at barren skal sættes så lavt. Mange flere virksomheder kunne have gavn af ordningen. En lille virksomhed i et hastigt vækstforløb bliver hurtigt større, når den rykker udover Danmark. Det betyder ikke, at behovet for at kunne bruge medarbejderaktier optimalt forsvinder. Derudover har vi også rigtig mange mere etablerede små og mellemstore virksomheder, der kommer i et vækstforløb. De har med aldersbegrænsningen på maks. 5 år heller ikke mulighed for at bruge den nye ordning til at tiltrække højtuddannede og kompensere for lavere lønninger, end talenterne kan få i de store virksomheder,” siger hun.

Vindue på klem

I det oprindelige lovforslag lød beløbsgrænsen, at nettoomsætningen ikke måtte overstige 20 mio. kr., og balancesummen ikke måtte overstige 75 mio. kr.  De nu vedtagne 15 millioner ligger dermed meget lavere end de oprindelige intentioner.

”Det er blevet en lille ordning. Vi håber, man senere vil udvide det, for her er store potentialer for at understøtte danske vækstvirksomheder, hvis flere bliver omfattet af loven,” siger Dorte Gram Nybroe.

Jeg kan godt frygte, at det kan blive en sovepude og en pseudolovgivning.

Hos iværksætterne bliver loven modtaget med kyshånd, for den lander på et meget tørt sted for selskaberne. Men de gode takter i den nye lov må ikke få lov at stå alene. Der skal følges op med mere, lyder det fra Mikael Nilsson, CEO og stifter af fintech-startuppen November First.

”Jeg kan godt frygte, at det kan blive en sovepude og en pseudolovgivning, hvis ikke man fortsætter med at forbedre rammerne – ikke kun warrants, men også i forhold til forskerordning og fasttrack og muligheden for permanent opholdstilladelse.

Bedre skattevilkår

Hos advokatvirksomheden Bird & Bird er partner Martin von Haller Grønbæk også positivt stemt over for den nye lov, selvom det er færre og mindre startups, der får glæde af mulighederne.

”Det er jo nok allermest de mindste virksomheder, der har behov for at kunne nedbringe lønudgifter ved at udstede warrants. Men også i de større startups ville det have været meget nyttigt at have mulighederne. Formålet her er måske endnu mere at kunne give warrants med henblik på at fastholde folk,” siger han.

Martin von Haller Grønbæk hæfter sig også ved, at den skattemæssige behandling af medarbejderaktier nu bliver bedre end hidtil.

”Groft sagt kan optioner på medarbejderaktier beskattes på tre måder: Når de tildeles, hvilket er den dårligste måde at gøre det på. Når og hvis medarbejderaktierne faktisk udnyttes til at erhverve aktier. Det er en mellemløsning. Eller ved salg af medarbejderaktierne. Sidstnævnte er den mest optimale. Den nye lov åbner op for, at mikrovirksomheder kan udstede en større portion medarbejderaktier, der skattemæssigt behandles optimalt,” forklarer han.

Mere på vej

Udover det seneste lovforslag, der blev vedtaget d. 24. januar i år, kom der også en anden lovændring i januar i aktieoptionsloven, hvilken giver større frihed mellem virksomhed og ansatte i forhold til at lave mere frie aftaler for vilkår for medarbejderoptionerne.

”Generelt er det vores erfaring, at rigtig mange startups har stor gavn af både at knytte deres nøglemedarbejdere tættere til virksomheden og at spare lønkroner i vækstfasen ved at tilbyde medarbejderaktier,” siger Martin von Haller Grønbæk.

De nye muligheder ændrer dog ikke på, at medarbejderaktier stadig ikke er en del af den samlede lønsum, som gør det muligt at tiltrække nøgleansatte fra udlandet og få dem til Danmark gennem fasttrack- eller forskerordning.

Martin von Haller Grønbæk henviser til, at der er et initiativ på vej, der adresserer den udfordring med både en nedsættelse af beløbsgrænsen og nedsættelse af en arbejdsgruppe, der arbejder på en model for at medregne bonus og optioner i beløbsgrænsen for startups.