Som gammel iværksætter og investor må jeg bare sige: Det er jo dejligt at sætte i gang og skabe noget nyt og se noget med formål vokse. Borgmestre, regionsborgmestre og ministre har det sikkert på samme måde. Det skal man ikke beklage. Men det har altså ført til 250 offentlige erhvervsfremmeaktører, fordi hver kommune skal have en Kina-strategi, et turismecenter, en serviceklynge, en tech-rådgivningsenhed eller et life-science-hus.
Alle disse aktører skal fremme iværksætteri og vækst for de små og mellemstore danske virksomheder. Det bruger de så 4,7 milliarder kr. på. Ikke meget af det samlede offentlige budget på 1.100 mia. konstaterede Claus Juhl, formand for det regeringsnedsatte Forenklingsudvalg for Erhvervsfremme, under en debat i mandags på Christiansborg. Og det er så sandt set i forhold til velfærdsstatens udgifter til social-, uddannelses- og sundhedssystemet. Men derfor kan man jo godt tage fat i lidt oprydning.
Hvor markedet tøver
Udvalgets rapport har mange væsentlige pointer, hvoraf tre for mig er helt iøjnefaldende:
For det første er der tyrkertroen på, at offentlige embedsmænd kan skabe virksomhed. Den kan de i nogle tilfælde understøtte. Selv en liberalist kan se, at eksempelvis Innovationsfonden, Vækstfonden, GTS-institutter, Copenhagen Capacity og Eksportkreditrådet på lange eller i al fald nogle strækninger har udfyldt huller og hjulpet ting i gang, når markedet ikke selv har kunnet. Jeg kan i mit lokale københavnske væksthus også finde gode eksempler på hjælp, der har gjort en forskel i bestemte situationer, f.eks. fået en akademiker i gang. Men derfra og så til alle de utallige vækstinitiativer skabt gennem råd, samtaler, konferencer og småtilskud er der dog et stykke.
Det betyder så for det andet, at det, der hjælper, overskygges. Og det er, når private får hjulpet private i gang. Oftest ved en blanding af økonomisk støtte og tæt hjælp. Det kunne det offentlige meget mere effektivt understøtte ved at matche private investeringer og understøtte de private rådgivere. For det må være en rimelig hypotese, at folk, der selv har startet og arbejder i en privat virksomhed, nok er de bedste til at hjælpe. Det skriver rapporten også, men følger måske knap så klart tanken til dørs.
Flere barberer og flere cykelhandlere på Vesterbro eller i Varde skaber ingen skalering.
Endelig og måske vigtigst – og det tør rapporten ikke skrive så klart– skal vi væk fra det med, at alt iværksætteri bare er godt. Det er det ikke. Flere barberer og flere cykelhandlere på Vesterbro eller i Varde skaber ingen skalering. Center for Vækstanalyse har lige offentliggjort en rapport, der viser det samme. Det, der skaber fremtidens danske arbejdspladser, er vækstiværksættere, hvilket oftest er lig med tech-iværksættere. Det er sådan nogle, jeg som business angel og ventureinvestor går ind og støtter og finansierer. Og det er her, væksten og de mange arbejdspladser er.
Potentiale for at frigøre flere penge
Tommy Ahlers foreslog i efteråret for 150 millioner kr. initiativer, der netop kan støtte den type vækst, herunder investorfradrag og lavere aktieskat. I det politiske forlig før jul blev det til meget, meget mindre. Lad nu Claus Juhl skære ned i orgiet af aktører og spildte midler til fordel for det, der hjælper. Ambitionerne i rapporten rækker i al fald på sigt længere end til at matche Ahlers’ udgifter.
Lad nu Claus Juhl skære ned i orgiet af aktører og spildte midler til fordel for det, der hjælper.
Og så kommer $1000-spørgsmålet: Kommer det til at ske? Næppe. For det er utroligt svært at nedlægge instanser i det offentlige Danmark og ufatteligt meget sjovere at klippe nye røde snore over. Det forstår jeg som sagt godt. Forskellen er bare, at der er fuldt politisk fradrag for at starte nye offentlige erhvervsfremme-fusere. Vi andre hænger selv på tabet.
Jesper Højberg Christensen er bestyrelsesformand i Bootstrapping og næstformand i DanBAN. Han er stifter af en række virksomheder, heriblandt Nextwork, Advice og Kforum, og investor i en lang række andre selskaber samt bestyrelsesmedlem i flere bestyrelser bl.a. Synoptik og Den Sociale Kapitalfond.
