Har du stickiness? Jeg kan mærke, jeg bruger ordet oftere – den slags smitter jo også. Men jeg skulle i sin tid smage lidt på det. For på dansk er det med at være klæbrig mildest talt mere klamt end rart, sådan lidt nu-slikker-han-mig-måske-i-øret agtigt. Men alle SaaS-startups bruger det for at involvere brugeren længere og især modvirke churn. Alt og alle vil derfor have alt over på en abonnementsmodel. Jeg kan bare tage briller – snart sælges halvdelen i Synoptik på abonnement. Og det giver stickiness, man skifter ikke så impulsivt til en anden udbyder. For at få stickiness gør mange startups det, at vi går tæt på en branche eller et domæne, som de store internationale ikke gider tilpasse sig. Alle kan lave et globalt, simpelt og billigt betalings- eller bogholderisystem, så du skal som fintech lave et, der har indbygget særlige features, fx priskalkulationer, overenskomster eller særlig tidsregistrering for at holde på brugeren. Og samtidig i disse år fx kunne onboarde brugere lettere, hurtigere og mobile first som en mere elsket app end konkurrentens. Endnu mere bruges s-ordet selvsagt af dem, der ikke har stickiness, men så gerne vil ind i kundens mave, fx i rådgiverbranchen. Projekter og udbud løber ud – og så skal man forfra igen. Åh, bare man havde stickiness!

 

Skatttekreditsagen. ”En bombe under iværksætteriet i Danmark”

Jeg klæber mig i denne tid især til en sag, der har ramt mange og kan ramme utallige startups i økosystemet, og det er jo skattekontrollens fortolkning af skattekreditordning i LL §8X. Den kan groft oversættes til, at software nu én gang for alle er opfundet, så det er ikke forskning og udvikling. Jesper Jarlbæk skrev i går i DanBANs medlemsbrev, om Skattestyrelsens og Merete Agergaards svar til Bootstrapping på vores artikelserie var en ”kort redegørelse, der opsummeret var, at hun satte kikkerten for det blinde øje. Ingen problemer at se her; alt i orden…. Så er der vist ikke andet at gøre end at fortsætte bestræbelserne på at forhindre, at SKATs fremfærd risikerer, at 1800 startups ender i konkurs”.

 Samme opfordring kom fra en CEO i en jysk datavirksomhed, der var havnet i i kontrollens ”klemme”, selv om den har ”Vækstfonden, Innobooster samt Markedsmodningsfondens ord for de er innovative”. Han skrev til mig: ”Det er helt galimatias det her, en reel bombe under iværksætteriet i Danmark – håber opmærksomheden kan øges, så der kan ske noget her.” Så – I må virkelig gerne komme med jeres oplevelser til mig på jesper@bootstrapping.dk.

Jeg har talt med politikere om det. Og de kan jo dårligt leve med det. Tænk på al den støtte, der er til softwareudvikling inkl. AI, robotics og grøn omstilling (og hvad politikere nu beundrer i taler). Og så indkræves det igen med renter i Skattestyrelsens kontrol. Det hele samles op og fremføres på møder med Skatteministeriet fra organisationer som DI, Dansk Erhverv og DanBAN/Aktive Ejere. SKAT har vel tænkt, at udbetalinger skal stoppes. Vi må omvendt sige, at Skattestyrelsen skal stoppes. Jeg har godt nok ondt af dem, der er udtaget og nu er i klemme, som fx den jyske CEO, der bedriver noget, alle andre offentlige end SKAT mener er blåstemplet data- og softwareudvikling. Så her skal vi i økosystemet virkelig være sticky.

 

En finansbranche uden udsyn – et First North uden robusthed

Gå ind på Nordnet eller OMX, og tjek fx Relesys, ugens startup her for nogle uger siden. Pæn notering i ugen, pæn kurs og allerede et meget pænt afkast på lige godt 53 %. Hvorfor? Måske fordi det er den eneste vækstaktie det sidste halve år, som Børsens aktiepanel ikke har talt helt ned under gulvbrædderne! Hvad er problemet så omvendt? Jo, nok at det seneste, du har læst og hørt er, at Nasdaq First North skal du holde dig fra, som du engang skulle fra Halmtorvet. Så hvis der er noget, der ikke virker indgroet og sticky i det større danske økosystem af vækstvirksomheder, er det Nasdaq First North.

Hver gang vækstbørsen er relanceret, har den langsomt skullet bygge mere troværdighed op med bedre noteringer, flere institutionelle investorer og dermed bedre validering end sidste gang. Og lige når det er ved at lykkes, udsættes den for modpres. Alle tætte aktører, jeg har talt med – og det er mange – fortæller, at Børsens ”kampagne” fra maj til nu har pisket retailinvestorerne lige så meget væk som de gange, de har søgt vækstbørsen som hypet fluepapir. Det ses også på fortegninger, hvor det nu er er ved at være sjældent at der er store fortegninger. Selv om det er svært at være uenig, synes jeg måske, det er at give hårdt vinklende Simon Kirketerp på Børsen lidt for meget ære for hans indsats for at kritisere First North. Sandheden er for mig mere, at hans læsere, den danske finansverden i bund og grund er røv konservativ. De elsker valuevirksomheder – og af god grund – tænk på Novo Nordisk og de jyske industrivirksomheder. De er opdraget med at læse regnskaber og arbejde med de historiske tal. Kun meget få får ros for at se på tech startups eller bare rapide vækstvirksomheder og forstå vores forretningsmodeller og ARR, CAC osv. En hockeystick vækstrejse er for langt fra værdisætning af heste på Hjallerup eller Ullerup marked. Så læserne bekræftes med glæde, hver sen aften de logger ind på Børsen. Her kan avisens to mand store traditionelle aktiepanel så – stort set over en kam – forkaste alle vækstaktier. Selv nogen, der faktisk har overskud som Hove, jf. min undren sidste fredag over den aktie i ”Børsens fuck-panel”.

Jeg havde for en måned siden en, for et nicheorgan, meget læst artikel om, hvordan man kan værdisætte skalerbar vækst på First North med analyse af Re-Match. Jeg udregnede værdien set som hhv. valueaktie (hvad man kan) og som vækstaktie (hvad man bør). Re-match havde nemlig fået et meget ufortjent møgfald i Børsens aktiepanel. Og det var simpelthen, fordi panelet udelukkende behandlede den som valueaktie. Faktisk var den som vækstaktie i forhold til kvalitet og robust potentiale en ret forsigtigt sat hardware aktie. SEB Manegement Invest, en af nordens allerstørste og mest svensk-grundige kapitalforvaltere, havde som cornerstone endevendt den. Så Daniel Patterson som ansvarlig var nok så overrasket over det danske miljø. Det er vi andre ikke længere! Det danske system svarer lidt til at lade kunstskøjtedommere stå med deres håndholdte pointskilte til en ishockeykamp. Og omvendt sende tre dommere til at skøjte rundt til isdansen. Der er er en fælles børs-isbane og nogle overlap – men reglerne er forskellige, og det hele virker altså skævt!

NB. Vi har tidligere skrevet i nyhedsbrevet, at stifterne af Relesys er tidligere Børsen-journalister. Det er faktuelt forkert. Børsen oplyser, at de har været ansat i kommercielle funktioner i bl.a. et underselskab til Børsen, og ingen af journalisterne bag Børsens dækning har arbejdet direkte sammen med dem, inden de forlod Børsen for syv år siden.

Slå koldt vand i blodet. Daytradere ud. Sticky institutionelle ind

I onsdags samlede vi så op på selskaberne i First North Øst-Vest. Hvad siger de seneste analyser af Vækstbørsen, under budskabet: slå nu koldt vand i blodet. Vi gennemgik de mange ”analyser” (analyser er måske et stort ord) – i al fald udstillinger af bundter af vækstaktier for en periode. Og tager du 2017-19, var det en slap genstart af First North med for ringe kvalitet. Behandler du 2019-20, var det markant bedre og den out-performede hovedbørsen. Og vurderer du endelig på her efter sommeren, er det ringere end hovedbørsen. I forskellig grad alt efter, om det er udbudskurs eller handelskurs, du ser på, og hvilket snit du tager af hovedbørsen. Dette sidste blev så voldsomt udbasuneret på Børsen i mandags ”Festen slutter dag ét …”. Sagen er bare, at sådan er det og skal det langt hen være på en vækstbørs! Den slår bare mere ud – både i top og i bund, såvel i gode som dårlige konjunkturer. Hvad der ikke skal undskylde, at for mange af de 44 første var for dårlige, og fx Conferize, Speen og Waturu ægte skandaler. Tendensen med ringe kvalitet og for optimistiske værdisætninger er heller ikke udelukkende et First North fænomen. Financial Times har i løbet af ugen også lagt fokus på dette års børsnoteringer. Konklusion: På markeder som New York, London, Hong Kong og Indien er den aktuelle aktiekurs for halvdelen af selskaberne med noteringer i 2021 under noteringsprisen. Måske er der derfor ikke tale om et problem for den danske andedam, men et mere strukturelt problem. Har nogen løftet blikket og tænkt over det!

Den almindelige visdom siger, at mindre vækstvirksomheder selvsagt har mest langsigtet potentiale. Alt andet lige i forhold til kvaliteten. Men vi har faktisk i økosystemet diskuteret og sorteret og rated i certified advisors. Vi har talt med og vi har, som vi har dokumenteret, jf SEB, flere institutionelle. Og vi håber og tror på mere kritisk analysedækning, og at First North selskaberne samler sig om det og deres brand.

Men stadig ser den gamle verden og dens hovedorgan Børsen reelt ned til vækstvirksomheders værdisætning. Når de da ikke lige i mangel af nyheder hyper en enkelt tilfældig founder med unicorn-ambitioner. Sjovt nok helst en dansker med succes i USA. For se på børsnoteringerne der. Kun 25 % er cash-positive, når de går på Wall Street. Og er nye ’gammel i gårde’ som Uber, AirBnB, Spotify osv. helt blevet cash-positive? Risiko i vækstaktier er en svær ting. At forstå værdisætningen af Tesla er formentlig ubegribeligt. Ved jorden at blive det tjener os bedst…

 

Volatilitet. Jo, men startup funding er stadig rødglødende

Det var håbløst at starte op under finanskrisen i 2008-09. Al kapital tørrede ud, kunne du ikke hente noget fx hos de regionale væksthuse, var du nærmest dødsdømt. Dødens tidlige dal var ikke en fiktion. Men de seneste år, måske bortset fra en måned tid i 2020, da pandemien ramte, har det været en fest at være founder. Så founder-investor balancen er tippet. Reverse pitching i jagt på bedste krævende dealflow er mere normen, som jeg i ugen diskuterede til afslutningen på et kvikt hold investorer hos Danske Bank sammen med Mette Flø, VÅR Ventures og Tommy Andersen, byFounders.

Vores delmarked er varmt trods det, at det store aktiemarked er meget volatilt i en nedadgående trend. Hvad viser det? Jo, da i hvert fald, at der er tiltro til, at det er langtidsholdbart at foretage innovative og bæredygtige investeringer i danske tech startups. Men nok mere pragmatisk, at den megen kapital, der allerede er deployeret hos venturefonde, skal ud og arbejde. Og vi har ikke kun danske, men også et væld af udenlandske fonde, herunder specialiserede fonde, fra SaaS til AI, fra fintech til agrotech, fra grøn til social. De har opdaget, at der er kerne og kvalitet i de gode nordiske startups. Så cyklus er en lidt anden end på børserne, der reagerer så hurtigt som ”hysteriske mænd”. Og uro forplanter sig særlig voldsomt på vækstbørser som Nasdaq First North, jf. ovenfor. Børserne registrerer den snigende frygt for Omikron. For fortsat chip- og materiale mangel. Og nok især for den inflation, 6,2 % i USA i oktober, der kan stoppe det absurd lave renteniveau og dermed appetitten på at investere. Men i vores økosystem er det foreløbig ikke til at se andet end kapitalrigelighed på niveau med Joakim von Ands pengetank. Så vælg selv din investor.

 

Hvad er økosystemets hotteste juleønske?

Svaret er enkelt: Mere kvalificeret arbejdskraft. I tirsdags kunne jeg se, at vi nu har den laveste ledighed siden julen 2008, lige før finanskrisen. Det at få kvalificeret arbejdskraft ind i landet fra startups til hospitaler (i øvrigt også mindre kvalificeret til restauranter) er en udfordring, politikerne har det svært med. Og den bliver næppe tacklet i de kommende uger med vedtagelsen af den ”kedeligste” finanslov i mands minde. Der blev i 2020 givet 20 mio. arbejds- og opholdstilladelser i EU til folk udenfor EU. Men det forslår åbenbart ikke mere end en skrædder… og glemmes let, i al fokus på angst for indvandring og indsmuglede migranter, der så mødes af pigtråd. Og strukturelle reformer, fx skattelettelser der frigør arbejdsudbud, gør politisk ondt. Det gælder åbenbart selv de milde, såkaldte 2. generation reformer og regeringsplaner som ”Danmark kan mere”. Forhandlinger om regeringens plan er udskudt til det nye år.

For startups er det ikke så svært at flytte ud, som det er for kridt under Ålborg Portland. Ikke bare outsourcing, men udflytning kan meget vel ende med at ske unødvendigt tidligt for startups. Selv ikke accelerations- og vækstkapital til scaleups kan så fastholdes. For kapital kan jo i sig selv skaffe det, vi mangler mest: Hænder jo, men især kvikke menneskelige hoveder.

 

Founder: Hvorfor er der ingen der køber mit produkt?

Med temaet internationalt salg havde jeg i ugen en fin North Star Bootstrapping & Nordea session med seje scaleup founders med ingredienser som nichesalg, franchisesalg, enterprise- og beslutningstagersalg, struktureret salg, online konvertering osv. Men fortrolige rum kan jeg ikke referere fra. Til gengæld læste jeg i den forbindelse en fin post af Aaron Dinin ”The real reason nobody is buying your startup’s product”. Vi kender alle de parametre, vi ser på, når salget mangler: produktkvalitet, prissætning, marketing osv. Men skal Aaron Denin kun give ét universelt svar til andre founders, er det: ”Products don’t make money. Products are what allow companies to capture the potential market demand they’ve already built.” Og så fortæller han en ret smuk historie om hans 4-årige datter, der vil prøve den (dyre) togbane, hver gang de er på det ellers gratis lokale legetøjsmuseum. Pointen er, at toget ikke er noget særligt som produkt, men der er mange gæster med børn, og toget er faktisk en cashcow. Det svære er nemlig at skabe et publikum. Er det der, er produktsalget af alt fra Pandora charms til softwareløsninger let. Jeg fik selv samme lektie i dot.com perioden, hvor jeg lavede communities som K-forum. Da vi først havde 20.000 på den gratis platform, kun vi sælge jobannoncer, netværk, kurser osv. Og har konstant kunnet siden (bare sværere at skalere den niche). Aaron siger det sådan her: “Your product isn’t your business. The product is the thing you use to give your audience a reason to give you their money. As a result, the product doesn’t matter as much as having an audience. Once you have an audience, you can figure out all sorts of great products to sell them.” Så vil du have salg og stickiness, skal du måske se på, hvilket publikum du kan ramme ind som dit!

 

3D, AM & Moseholm

Claus Moseholm er en god, gammel bekendt fra reklamebranchen, der vist egentlig omkring år 2000 gerne ville ansættes eller fusioneres ind i mit Advice. Det skete heldigvis for Claus ikke, for han startede sammen med Balder Olrik (kendt kunstner) GoViral dengang viralt var spritnyt – og solgte det nogle år senere for en halv milliard. Nå, nu laver Claus – ud over at støtte og investere i startups – 3D print i Berlin. Quantica hedder firmaet, og jeg har en fornemmelse, når jeg møder Claus, af at det ikke ligefrem er pærelet at lave det der 3D print. Men deres T1 pro printer er lige præsenteret, og den skal ”revolutionere industrien” ved printe flere materialer samtidig.

Vi har længe talt om 3D print, og hvordan det lokalt og cirkulært kunne ændre mangt og mangen produktion. Så jeg stak næsen ind hos Dansk AM Hub og Frank R. Lorenzen og team for at høre, hvad status er? Noget fik jeg bekræftet, andet lært. Det, jeg fik bekræftet, er, at det er lidt naivt at tro, at man bare – som var det en strygerulle – kan komme materiale ind og få højhuse ud lidt efter. Bl.a. derfor hedder det ikke mere 3D print, men AM, Additive Manufacturing. Det, jeg fik lært, var bl.a., at 31 % af alle klimaudledninger er fra klodens produktion med beton, metal og plastic i millionsvis af virksomheder. Så AM potentialet for bæredygtighed er voldsomt.

Jeg snakkede så med Morten Bove, founder af Wohn A/S, ved pitch event hos Danske Bank i ugen. De 3D-printer 20 m2-huse af genanvendt plastic. Det er til at se en stor fremtid i for glamping og visse hjem i 3. verden. Men der er nok megalang vej til brand- og stormsikre etageboliger. Men det at gøre produktionen af boliger skalerbar, grøn og intelligent fra Indien til Afrika er stærkt. Og der er også danske investorer, fx gode Henrik Kähler (der kender lidt til skalerbar produktion fra Rockwool), der arbejder på at realisere det i Afrika.

Vil du opleve fremtidens industri ved selvsyn, herunder Quantica og Wohn, kan du frit tilmelde dig AM Venture Day hos Rainmaking. Jeg kan se, at også Nordic Alpha Partners, PreSeed Ventures, Vækstfonden og Industriens fond står last, brast og bag.

Men så er jeg jo allerede i gang med ugens tips…

 

Tips & Tricks

 

Størst i ugen: Jack Dorsey’s Block

I Esbjerg siger de ikke længere: Barbara Bertelsen kommer herfra. De siger eller tilføjer: Hun er ikke født her! Sådan relaterer vi os – eller lukker af for – kommissionsundersøgelsen med team Frederiksen & Bertelsen og regeringens minkpraksis i centrum. Og ditto med en rigsretssag, der for mig og de jurister, jeg har talt med, mest sandsynligt den 13. kl. 13 fører til frifindelse af Inger Støjberg, der derefter kan sætte sig i spidsen for de mange stridende mænd i Dansk Folkeparti. Det er næppe en befrielse. Men ude i den større verden er der andre sager og navne, der trækker overskrifter. Ugerne før var det retssagen mod Theranos life science founder Elizabeth Holmes og hendes Potemkinkulisser af et laboratorium, der snød toppen af poppen i USA.

Nok så vigtigt vedtagelsen af Joe Bidens infrastrukturplan til $1 trillion, der – mirakuløst synes det – kom igennem Kongressens kamre uden at være totalt ødelagt. New York Times gav et overblik og bemærkede: “Among the major expenses in the law are $47 billion for climate resiliency, $73 billion for the country’s electricity grid, $66 billion for rail lines and $65 billion for high-speed internet.” I DI lugtede de gode eksportkroner for danske virksomheder.

Størst i denne uge var starten så på retssagen mod Ghislaine Maxwell for at understøtte Epsteins sex-trafficking. Sagen er så modbydelig ondt og systematisk lavet, så det er rart, den intet har med vores økosystem at gøre. Her var hovednyheden, at Jack Dorsey stod af som stifter og CEO for Twitter. Selvsagt lagt på Twitter som afskedsbrev til medarbejderne. Dorsey diskuterer her, om en virksomhed skal være ”founder-led” og mener ikke, det er nødvendigt længere. Efter 16 år kan man nok give ham ret. Nogen mente, at Twitter trænger endnu mere til en ny forretningsmodel end en ny CEO.

Jack Dorsey forstætter som CEO for hans andet kæmpebarn, betalingstjenesten Square. Kort efter fulgte han så i Zuckerbergs Meta-fodspor og omdøbte koncernen. Til hvad? Ja, til Block. Hvem vil ikke gerne sidde på blockchain som association, der nok bliver vigtigere for web 3.0 end Meta. Av, ved hans lange skæg, hvor er han vild.

 

Kan du lede to tech-virksomheder? Kan du have en co-CEO?

Kan du være CEO for to kæmpe startups? Kan du have en co-CEO? Jack Dorsey kan selvfølgelig, for hans governance trodser alt. Jeg har før her omtalt, at han – da han stadig var CEO for både Twitter og Square (og selv om han er stifter, er de dog begge børsnoterede) – havde plan om at tilbringe et halvt år i Afrika på (halvtids) at arbejde med kryptovalutaer. Bestyrelsesformanden fandt – efter aktionærpres fra en hedgefond – trods alt til sidst, at det blev lidt meget.

Nu har Jack så indsat sin CTO Parag Agrawal som CEO-efterfølger og udnævnt Bret Taylor, nr. 2 i Salesforce, som bestyrelsesformand i Twitter. Det har sat Salesforces bestyrelse og CEO Marc Benioff under pres, for hvordan kan ambitiøse nr. 2 være nr. 1 i en tilsvarende tech virksomhed? Så Taylor er nu udnævnt som co-CEO! Er man så ligestillet eller ej, er det spørgsmål, tech-miljøet diskuterer i USA. Og svaret i så hierarkisk en amerikansk verden er selvsagt nej. Nu har Salesforce klargjort, at co-CEO refererer til CEO, selv om de kaldes lige. Jo, men som Martin Peers skriver i The Information: “So instead of the term meaning two leaders on equal terms, it now just means two people who work with each other in a boss-subordinate relationship. At this rate, Salesforce could give the co-CEO label to its entire executive team—if not to all 57,000 employees.” Vi kan jo prøve, som efter ’68, at sige, at alle er ledere. Nogen mere end andre, som vi plejede at tilføje. Men ikke alle er Jack Dorsey.

 

Ingen Zen for Zendesk

Aktiekursen på engang danske unicorn Zendesk er faldet 17 %. Det er sket, efter ledelsen har offentliggjort, at den vil købe Momentive, der laver kundeanalyser, for $4 mia. Iagttagere og analytikere kan ikke se synergierne. De mener, ifølge Wall Street Journal, at Zendesk begår samme fejl som SAP, da de ville købe Qualtrics. Ikke alle industrielle køb er lige i øjet.

 

250 unicorns i 2050 og Estlands digitale liv

Magrethe Vestager og EU-kommissionen vil arbejde for, at vi har 250 unicorns i EU i 2050. Så de sætter skub i cloud, data, AI. 75 % af alle SMV’er i EU skal på cloud i 2030. Ved den franske vinbonde mon det? Men de 250 unicorns er ikke så urealistisk, hvis vi følger Estlands eksempel. Med 1,3 mio. indbyggere kan de præstere at have skabt 7 unicorns, skriver Invest in Estonia stolt. Verdens bedste ratio pr. indbygger. Som den 44-årige statsminister Kaja Kalles siger: “Our public sector itself is a tech-savvy and demanding customer to our innovative startups – we just don’t talk about a digital society, we LIVE it.”

 

Medvind på vaccinestien

For et år siden elskede jeg og mange andre historien om det tyrkiske indvandrerpar bag BioNTech, der ydmygt fortalte om, hvordan de på rekordtid udviklede verdens mest effektive og nybrydende vaccine og fejrede godkendelsen med en kop te. Nu er den så kommercialiseret, og CEO Albert Bourla for Pfizer kan flyve rundt i sin jet og tale med statsministre. Han har en medvind i ryggen med sin best in class teknologi, kun få virksomheder nogensinde får. Financial Times havde i ugen historien

 

Web 3.0 og metaverset

Hvad taler man om på Slush fra de store scener? Ja, ikke mindst Web 3.0 som det nye decentrale internet. Ingen ved jo helt, hvad det skal være. Men Mark Zuckerberg vil gerne have, det er Meta, der udfylder det rum. Og han investerer i det. Du kunne i ugen læse vurderinger af sider af Meta-projektet i New York Times, Business Insider og Fortune.

 

Grønne kroner og AI-kroner du kan få

SMV’er kan få pose penge til at komme med på AI-bølgen. Industriens Fond skyder nu 35 millioner kroner i projektet skrev Berlingske i ugen. Det er til at ”efteruddanne små og mellemstore virksomheden indenfor digitalisering og få flere kigge mere på kunstig intelligens”. Det er så nok en del af fondens kæmpe AI Danmark projekt.
Du kan også få grønne kroner. Hos det nye Grønne Iværksætterpanel kan du frem til på tirsdag søge midler. Nærmere bestemt 100.000-500.000 kr. til ”projekter og forløb, der bidrager til at fremme og formidle grønt iværksætteri i Danmark.” Godt siger jeg som medlem, men vi skal nok ellers have mere skala på.

 

Er bootstrapping noget for dig?

Det håber jeg da, hvis du er nået så langt som hertil i fredagens opsamling af ugen. Kontakt gerne Nikolaj@bootstrapping.dk, hvis du vil have et godt tilbud for næste års medlemskab til dig selv – eller som julegave til din portefølje.

Men rubrikken handler nu om en artikel i ugen om at bootstrappe rigtigt, dvs. længere end til proof of concept. Det er alternativet, en del vælger frem for at få hard funding og dermed gæld og andre ejere, der sjovt nok vil have indflydelse.

Ulempen er unægteligt, at vejen til skala kan blive så lang som til Milano. Men det kan jo være, du ligesom os på bootstrapping.dk ikke har noget valg? Så må du bare nyde uafhængighedens glæde.

 

Transaktioner

 

Markedet er som nævnt rødglødende. Jeg har hørt om advokatkontorer i London, der har lukket for M&A tilgang. De kan ikke klare flere transaktioner i 2021! Så er alt sagt, og alle typer M&A-folk kan bestille store el-biler – og vente halvandet år. Her et lidt af det, jeg faldt over i ugen.

EG-appetit. Visma og EG er nogle af de it-firmaer, der æder mindre, herunder startups, til morgenmad. EG opkøbte i ugen Jydacom, TRYGG/2000 og Alystra i Sverige og Finland. Ikke at jeg kender dem. Men sjovt, at den pressemeddelelse de udsendte, havde en hel matrix over årets opkøb. De skal vel snart købe en butik med et SaaS-system, der kan holde rede på, hvem de har købt.

MXNEY.io. Ja, det lyder som en forkortelse på Wall Street. Og lidt er der om det, for stifterne Mads Andreas Olesen og Morten Askekilde beskæftiger sig med at investere kapital i europæiske webshops. PreSeed Ventures, Vækstfonden og serieiværksætteren Casper Blom har skubbet 21 mio. kr. ud til dem.

3Shape. Jeg må ikke viderebringe løse rygter, men nu bliver det mellem os. Jeg har hørt, at budkrigen Goldman Sachs har om 3Shape, går langt over de 10 mio. kr., der i august stod i Børsen. 3Shape – total digital indretning af tandlægeklinikker – kan ende med priser op mod 30 mia. kr. Ja, sælger er nok kun glad for, jeg bringer det rygte til torvs. Derfor undrede det mig ikke, at Teis Clausen, den ene af to stiftere, i ugen har skudt 15 mio. kr. ind i brillefirmaet Christopher Cloos, der har investeret og kørt med underskud til nu, men værdisættes til lige knap 100 mio. kr. Og ikke er mere dansk, end at det har Super Bowl-legenden Tom Brady som uber-potent reklamesøjle.

Ahlers. Måske for at markere overgangen fra at være Venstre mest håbefulde politiker og storby-stemmesluger til at være investor skrev Finans i ugen, at Tommy Ahlers’ holding-selskab har et pænt overskud, og at salget af Peakon indbragte ham 48 mio. kr. Adskillige kan fejre en glad jul i kraft af Trustpilots børsnotering i London og Peakons salg.

Lige-over. Nogle vil så sige, at de allermest spændende træk er dem, der tages ved VM i skak mellem russiske ‘Nepo’ (Ian Nepomniachtchi) og ’vores’ norske Magnus Carlsen: Nepo og Carlsen er lige ‘unge’ (1990), og de står p.t. lige. Vi andre ville nok hurtigt blive skakmat.

 

Hjemme til advent

Slush var back to normal, om end nok lidt færre deltagere end i 2019. Og så alligevel. Alexander Horten fra PreSeed Ventures fortalte mig fx i morges – han har set på alt fra drone-levering til løsninger mod finsk vinterdepression – at der deltog 1700 investorer, heraf massivt mange UK & US ventureinvestorer. Hvilket bare bekræfter det, jeg skrev højere oppe: Glæd jer, en stor dag er oprunden: Det vælter og vil vælte ind med kapital til dygtige nordiske startups. Ha’ en herlig 2. advent i den hjemlige kulde.