Uge 44 i økosystemet: Ny IPO-bølge – Opkøber US os – Grøn vækstkapital – Klarna-opkøb – Innobooster time – AR/VR & Metavers-guide – Innovative SKAT

Millioner, milliarder. I dag skal vi se på mange former for kapital i vores økosystem. Det flyder i stride strømme. Strid på den dårlige måde er der til gengæld omkring klimakampen, selv om der også var fremskridt på ugens COP26. “The end of coal is in sight,”, proklamerede den britiske energiminister i går i Glasgow ifølge BBC. Det Internationale Energiagentur (IEA) fortalte jo før sommer, at vi hurtigst muligt må stoppe for investeringer i olie, kul og gas, hvis verden inden 2050 skal opnå en netto-nuludledning af drivhusgasser. Nu er 40 lande på COP26 enige om at stoppe i løbet af 30’erne og 40’erne i fattigere lande. Kulsværvægterne Kina, Indien Australien og formentlig USA mangler. Ja, kulnationers statsoverhoveder møder ikke engang op og tager striden. Alt afhænger af forventninger og øjnene der ser. Mine ser godt nok enden på sort energi, men det bliver – som jeg før har drøftet bl.a. med Tony Seba og Saul Griffith som reference – så ikke på grund af politiske begrænsninger, men på grund af markedet. Nye vedvarende energiteknologier vil udkonkurrere de sorte. Hvilke ser jeg på i dag, ligesom vi skal rundt om den kapital fra pensionskasser, der går grønt. Der sker så meget kapitalrejsning, at jeg ikke kan omtale alt, hvad økosystemet er så venlig at melde ind af godbidder. Tidlige danske startups opkøbes til trecifrede millionbeløb. Selv venturefonde børsnoteres. Secondaries handles som aldrig før. Det og især en hel masse danske startups skal vi rundt om i opsamlingen af ugen. Men først skal vi guides ud i metaverset.  

Milliarder til metaverset. AR/VR revisited?

Ugens case kaldt ”Når software bliver klogere end os selv”, er Peter Hartzbech iMotions. Og hans case er i mange dimensioner vild og fantastisk. Efter at have prøvet selv, tror jeg faktisk på, det har en værdiskabende B2B-brug. Men tror du så på metaverset som generel dobbeltverden? David Karpf, amerikansk professor, skrev i Wired spot on om VR/AR og metaverset: “This technology is always about to turn a corner, about to be more than just a gaming device, about to revolutionize fields like architecture, defense, and medicine. The future of work, entertainment, travel, and society is always on the verge of a huge virtual upgrade. VR is a bit like a rich white kid with famous parents: It never stops failing upward, forever graded on a generous curve, always judged based on its “potential” rather than its results.” Så med de milliarder, der er brugt fra Oculus til Google Glasses og de mange flere Zuckerberg nu pumper ind i metavers, skal det nok blive til noget. Men til det nye internet? Næppe. Er det ikke lidt som med e-mailens død. Den burde ikke eksistere, de unge bruger den ikke (før de får et job). Men det her nyhedsbrev sendes alligevel ud so much yesterday. Og så siger den gamle humanist i mig, at der er der noget meget mere unikt skønt ved den for mig rigtige fænomenologiske verden af sansninger, lyde, lugte, og det hvad enten jeg går på Vesterbros brosten eller ligger på alle fire for at finde kantareller i min lokale Fosdal. Men spændende er det, og hvad tænker du? Jeg har lavet en lille guide til din videre læsning om Meta og metaverset, du kan finde længere nede.  

Milliarder til den grønne omstilling

På COP26 oplever vi igen, hvordan 3. verdenslandene presser på for de 100 mia. kr. om året, de fik tilsagn på COP’en i det Bella Center, hvor der i dag er bogmesse. Og kapital skal der til med al den grønne omstilling. Den kommer nok bare ikke fra statskasserne. Så Mette Frederiksen præsenterede i tirsdags i Glasgow tilsagnet fra nordiske og britiske pensionskasser i Climate Investment Coalition på 830 mia. kr. frem mod 2030. Du kan se det på YouTube. Det er altså en udbygning, ja mere end en fordobling af tilsagnet fra 2019 fra danske pensionskasser på 350 ud af de 3800 mia. kr., der investeres for vores firma- og lønmodtagerpenge. Og det skal så gerne brede sig som en inspirerede grøn kapitalbølge. For som Bo Foged ATP sagde, så er der enorme muligheder for godt afkast ud over, at klimaet har brug for omstilling nu. Inden var samme Bo Foged med samme begrundelse gået ud med ,at ATP selv vil investere 200 mia. i grøn omstilling, heraf halvdelen i 2025. På den ene side er det let at slå om sig med milliard løfter. På den anden side er det svært ikke at investere grønt. Alle mulige ledere skriver om bæredygtighed på deres hjemmesider og går med FN-emblemet i reversen. Alle mulige virksomheder er i gang med at omstille sig. Med en større CO2 afgift – det vigtigste politikerne kan gøre for at skubbe på – vil vi gøre det hurtigt. Jeg kan dårligt selv se, hvordan man kan undgå at investere i al fald 50 % efter verdensmålene. Det blev jeg så lige bekræftet i af kongen af Wall Street, verdens vel største og mægtigste investor, Larry Fink fra BlackRock, der i ugen på CNBC udtalte: ”I think the next 1,000 unicorns, or start-ups worth at least $1 billion, will be involved in climate technology.” 1000 unicorns eller zebras, det er en mand, der taler i store størrelser. Det vigtigste Bo Foged udtalte, var for mig se, at ATP allerede i 2025 vil kræve, at de virksomheder, de investerer i, rapporterer om deres CO2-udledning. Det gælder vel så også de – stadig for få – startups, de fx investerer i gennem PreSeed Ventures, First North osv.? I al fald skrev Bo Foged på Ritzau : ”Det skal kunne måles, hvor meget man belaster klimaet – og derfor om ATP’s klimaaftryk fra porteføljen når ambitionerne om CO2-neutralitet i 2050 og 70 procent reduktion i 2030”. Det er virkelig et pres oppefra, fra investorer, der sammen med billiggørelsen fx af grøn energi via markedet kan give håb. Så grønt, så godt.  

Milliarder til sol og vind ikke nok. Nye tech-innovationer er nødvendige

Kul, olie og gas har drevet industrialiseringen. Nu må vi skifte til sol og vind, hvor især sol er lovende, da prisen er på vej ned under alle andre enegiformer. I Kina er sol nu nået ned på samme pris som kul, fortæller Ars Technica. Men sol og vind er ikke nok. Som Qvarts beskriver i deres overblik: “The economy needs not just cleaner electricity, but a lot more of it. As capital pours into climate tech and major energy companies look to decarbonize, some of the cutting-edge clean energy technologies that have been “just around the corner” for decades may now actually be within reach—and poised to generate huge profits. Den innovation handler ikke om fuldstændig nye teknologier, mere om at skalere og dermed billigøre allerede kendte. Qvarts gennemgår så overskueligt potentialerne i grøn brint, der virkelig skal skaleres for at komme ned i pris. Nuklear fusionsenergi, der p.t. kun er i laboratoriestadiet og voldsomt dyrt at udvikle. Næste generations batterier, hvor meget vil handle om at substituere lithium og kobalt som mineraler. Biobrændstoffer til fly og skibe, hvor klima-impact i dag dog er diskuteret. Det gode budskab er – det samme som jeg beskrev for nylig i Kom så med grøn High Tech , at Costs will fall quicker than many people expect. Historically, energy market experts have been much too conservative when predicting cost declines for clean energy technologies.” Disruption hedder her langt hen gammelkendte economy of scale.  

Alle vil børsnoteres. Fra Goodiebox til Relesys. Ja, selv venturefonde!

Jeg sidder og ventet på en meddelelse, der så lige er kommet, om ”intention to float” til First North Premier fra Relesys, der er en app til fx butiksmedarbejdere uden adgang til computer. Den er i øvrigt planlagt som Ugens case i nær fremtid. Det er bare endnu et signal om, at der igen er lidt gang i børsinteressen efter stop-go i starten af oktober. Ja, tager vi det store udland med, så børsnoteres alt. Fx Andreessen Horowitz – top tier Sand Hill Road venturefond med specialiserede fonde i biotech, krypto og spil – der ifølge The Information sandsynligvis vil børsnoteres næste år. Normalt har venturefonde ikke haft en størrelse, så de hentede deres kapital til startup-investeringer over børsen.

Rasmus Schmiegelow, den dygtige CEO for Goodiebox, er god til at fortælle, hvordan deres kasser understøtter selvforkælelse hos kvinder, der fortjener den lille anerkendelse. Rasmus planlægger ifølge Finans en IPO i 2024. Goodiebox havde ifølge deres første årsrapport en toplinje vækst på 54 % og skal selvsagt videre ud i verden på et stærkt kompetitivt marked. Rene Rechtmann mødte jeg for masser af år siden omkring hans Tradedoubler-selskab. Siden gik den over GoViral med fed exit, til at han nu er CEO for Moonbug, der laver globalt børne-tv af en kvalitet, jeg ikke tror, mine børnebørn får lov at se. 19 mia. kr. er han ved at sælge Moonbug for, ifølge Finans, samtidig med at Rene selvfølgelig overvejer en børsnotering. Sikke det kører. 425 % overtegning var der i onsdags, da den nordjyske Scandinavian Medical Solutions ville rejse 30 mio. kr. på First North. Forretningsmodellen med at gensælge brugte hospitalsscannere, kan enhver forstå. Movinn, det københavnske udlejningsselskab på et underforsynet boligmarked, havde første tegningsdag i går. De havde rygdækning fra institutionelle, men i Børsen sablede deres to startup aktie-spoilere fuldstændig værdiansættelsen på 150 mio. kr.: ”Den mest forkerte prissætning, jeg har set indtil nu”. Og det påvirker retail-investorerne, så dagen endte omkring 20 % under udbudskursen. Bevægelsen kan også gå nedad. At livet på børsen ikke bare er let, oplevede OrderYoYO – der var ugens case, da de gik på First North i juni – der var ude og meddele, at de ikke som forventet når overskud i år. Søren Gammelgaard fik, som Børsen skrev i dag, kursklø. Jeg vil nu tænke, de med deres software har fat i den lange ende.  

Penge-penge, papir-papir. Flere får penge på lommen med secondaries

Hvad gør du som founder, hvis du gerne vil have en ejerbolig i universitetsbyerne? Så er det godt nok fristende, hvis ikke piskenødvendigt, at du sælger lidt ud af dine mange egne ’papir’aktier længe inden børsnotering eller anden exit. I det store udland er der så mange secondaries, at der reelt er kan sættes en markedskurs også på større ikke noterede startups. For der handles jo også mellem investorer. Fx oplever mange af os at sidde meget længe i selskaber, hvor det måske er sundt at få nye investorer til bordet. Alt i alt. Secondaries er kommet for at blive. Og Frank Lyhne og Peter Sandberg, der sådan for alvor som fokuseret forretning så det først i Norden, har haft succes. Deres første N2F, Nordic Secondary Fund, har ud over allerede tilbagebetalte exits på mere end 30 mio. kr. – et beregnet afkast på den gode side af 20 %. Nu er Peter og Frank så to år efter ude med en meget større fond II og har lige fejret first closing på 400 mio. kroner. Så de 150 investorer vil nok høre om en pæn strøm af transaktioner! Køb der typisk sker med 25 % rabat og selvsagt senere i et vækstforløb, hvorfor exit typisk er hurtigere end i normale venturefonde. Det er sådan lidt win-win for både likviditets-fattige founders (der dog skal huske ikke at udvandes for meget) og for investorer, der vil have spredning og gode og sikrere deals.  

Fra Krizo til Reepay. US har den store opkøbspung fremme

En meget almindelig, men mere stille exit, er det vi lidt usexet kalder ”industrielt salg”. Ikke mindst it-virksomheder køber op i startups. Mon ikke fx norske Visma køber 50 om året, senest fintech SaaS-faktureringssystemet Upodi. Salget af den danske Krizo til AI-startup Dataminr i New York viser, vi kan lave interessant og værdiskabende software, i dette tilfælde til risikominimering og krisehåndtering for virksomheder. Vi udfolder den ret så vilde rejse for Emil og Magnus og deres DanBAN investorer en af de kommende uger. Den danske fintech Reepay, der kan styre betalinger for SMV’er i cloud’en, er også lige blevet opkøbt fra USA. Investeringsselskabet PSG Equity har spottet det. Reepay co-founder Robert Mygind siger til Børsen, at de skal strømlines med tyske billwerk, der har samme værditilbud bare til store virksomheder. I begge tilfælde ser vi altså, at softwaren fortsættes, men i en større sammenhæng. Både Krizo og Repay er så vidt jeg ved solgt til trecifrede millionbeløb. Godt gået!  

Når kapital flyder, går det Founder Friendly så amok?

Balancen mellem startup og investor er som bekendt tippet. Når Jens fra Nabofarm søger kapital til sit vertical farmning system, vil han kunne vælge mellem mange interesserede investorer. Jeg tror, vi for at sikre tempo og bevare et founder-venligt captable, vil se mange bridgelån og convertibles notes (bare pinligt private investorer ikke kan bruge det i Danmark). Og sikkert nye låneformer, som når Sifted her til morgen skriver, at neobanken Capchase med motto ”A friendlier take on capital” nu tilbyder ”startups loans equal to any VC funding raised. It’s part of a wider trend of increasing alternatives to venture capital for startups looking to get cash without giving away precious equity.” byFounders er startet op på at skabe balance, som det fx reflekteres i de founder friendly terms, Eric Lagier offentliggjorde på Bootstrapping i januar. På Crunchbase News har Math Cohen skrevet artikel Leverage Shifts From Investors To Founders med samme budskab. Han advarer så om, at det kan friste over evne at få adgang til at tage så meget kapital ind. For så bliver du bundet til at vækste til den høje værdisætning, du har opnået. Og det kan godt blive som at kæmpe sig op af Matterhorn. Som Math skriver: I like to compare it to climbing a mountain. It’s all good and well to get high above the tree line and reach the summit, but if you haven’t brought and conserved enough food and water to get you back down again you might not make it all the way back to base safely. That return trip down the mountain is akin to returning capital to your shareholders, and that’s your responsibility when you raise capital. You don’t want to be burned out, or — even worse — fall off the edge of the cliff and die.” Højt at flyve, dybt at falde er en uambitiøs talemåde. Mod er godt, dumdristighed mindre.  

Klarna køber Pricerunner for 6 mia. kr. Hvorfor?

Klarna er Europas mest værdifulde fintech og startup. Så ikke mærkeligt svenskere kan læse om Klarna hver dag – ligesom vi i gamle dage kunne læse om Mærsk og Danske Bank hver dag i Berlingske. Ok, måske også fordi de ejede officinet. Klarna køber kraftigt op i andre shopping-, influencer-m.m.-platforme, og da Klarna rejste 4 mia. kr. i sommer, er der aktier og kapital til det. Men seneste opkøb af Pricerunner er rigtig stort og spændende. For det viser, at strategien for Klarna ikke er at bevæge sig fra en betalingsløsning mod at blive en markedsplads á la Amazon. Snarere mod at blive en Google for shopping, som Sifted konstaterer. Pricerunner opstod allerede i dot.com-perioden og har nu 18 mio. brugere, der kan prissammenligne 2.300 produkter. Så nu kan Klarna hjælpe forbrugere med at finde de produkter, der er relevante for dem i udvalgte butikker – og så let betale dem. Det er altså købsoplevelsen, de breder sig ud til, hvilket formentlig er klogt, da alle en dag kan embedde BNPL-betaling (Buy Now Pay Later). Den strategiske vej er i al fald tydelig, når vores søsterplatform Breakit citerer David Fock, Klarna chefen for produktudvikling om fusionen: Det cementerar också ytterligare att Klarna inte kommer att vara en marknadsplats, utan ett konkurrenskraftigt alternativ för detaljhandelspartners i kampen mot Amazon, Google och Facebook.” Det alle og sikkert især svenske folkeaktieejere stadig spændt venter på, er børsnoteringen af Klarna. 27.000 svenskere ville med på noteringen på First North af Flat Capital. Flat er navnet på Klarna-stifter Sebastian Siemiatkowskis og hustru Nina’s evengreen venture fond. Dens ikke specielt originale ide lyder at investere i ”founders full of passion and potential and offer patience and transparency in return. In addition, we will do everything to keep our costs as low as possible for our investors. We are Flat. And we believe more things should be.” Ja, det lyder faktisk fladt. Men alene Flats investering i Klarna skal nok få den aktie hjem for alle 27.000.  

Tips & tricks

LL§8X eller Herren gav, Herren tog

Sidste fredag spurgte jeg sammen med en uformel arbejdsgruppe af investorer fra DanBAN og Aktive Ejere, om du som founder eller investor har fået afslag på ansøgning om skattekreditordningen (LL §8X). Tak for input og cases, send gerne mere! For om 130 % fradraget for innovation ved vi, at SKAT har fået den fikse strammer-ide at mene, det ikke dækker software. Argument: Software er jo opfundet! Ja, det er bilen sådan set også længe før Tesla for nu at henvise til verdens højst værdisatte kørende software – men åbenbart ikke innovative virksomhed. Så vi spurgte, om du af SKAT er blevet bedt om at tilbagebetale, for så er det jo endnu værre. Det er at sende en startup til konkurs! Og vi har de første eksempler! Som Henrik Sass Larsen, gammel tæt ven med skatteministeren, udtrykte det, så må landets ”små iværksættere folde hænderne og bede til deres foretrukne, om at deres virksomhed ikke bliver ramt af SKATs nye katekeser om fradrag for IT-udviklingsudgifter og selvfølgelig med tilbagevirkende kraft. Er man udenfor den ramme som iværksætter, så skal der afregnes fluks ved kasse 1, og det knækker nakken på de fleste, da netop nystartede virksomheder typisk ikke har meget kapital at stå imod med.” Det kan du læse i Aktive Ejeres Nyhedsbrev i ugen, der ellers mest er angreb på pressens hårde kurs mod ”Slette Mette”. I 2020 benyttede 1.779 danske startups og iværksættere Skattekreditordningen. De første er altså gået konkurs. Og på den måde behøver politikere næppe at snakke mere om de manglende danske unicorns. SKAT har plaget dem til døde, og investorer og långivere har mistet deres penge. Men lad som sagt gerne høre. Vi følger op på alle niveauer. Skriv til Thomas Black-Petersen; thomas@spitfirecph.dk.  

Hallo, hallo. Hvornår får jeg svar på min Innobooster?

Jeg har hørt flere brokke sig over de forlængede svartider fra Innovationsfonden. De er nok ikke blevet sindssygt bedre af, at mængden af ansøgninger er steget stejlt under COVID-19 og i 2021, uden at der er flere hænder at gøre med. Og samtidig har Kammeradvokaten sagt, at fonden på nogle områder har brudt forvaltningsloven. Når vi vurderer ansøgninger, og det hjælper mange af os praktikere med, så skal vurderingerne ifølge Kammeradvokaten kunne komme i partshøring hos modtageren. Nu skal hundredvis af allerede afgjorte sager kigges på igen, da de daværende ansøgere skal have mulighed for at se evalueringen fra en ekstern evaluator, som de fejlagtigt ikke fik i første omgang. Det fremgår af notater fra Kammeradvokaten, som er hentet af Berlingske. Lyder ikke som fremmende for tempoet. Men det forlyder, at der er lys forude. Fonden har nemlig som en service lagt estimater over svartider på Innobooster ud. Et eller andet sted er det sårbart med de nuværende 3-4 måneder og derover, når man står og skal vurdere, hvad man vil satse på og kaste sig ud i. Innobooster og Innofounder er gode ordninger for forskere og for især tidlige startups, så ærgerligt, ærgerligt. Jeg kunne drømme om, at nogen laver noget automatiseret AI-software behandling og vurdering af ansøgninger til straksudbetaling – med risiko for senere tilbagebetaling.  

Din guide til Meta og metaverset

Der er ikke bare milliarder, men også spaltekilometer af omtale af Facebooks nye Meta-brand og hele metaverset. Her lidt forslag til læsning:

  • Du kan jo starte med at lytte til eller læse Zuckerbergs egen vision for metaverset. På Stratechery forklarer han den.
  • The Atlantic står for det bedste i amerikansk intellektuel tradition. Brian Merchant udlægger ”The Real Reason Facebook Changed Its Name”, og svaret får du allerede i underrubrikken ”Mark Zuckerberg wants to be the hero of the metaverse because he knows Facebook is boring.” Det er artiklen ikke.
  • Vice er god for en samling af de kritiske vinkler i økosystemet med titlen: Zuckerberg’s Meta Endgame Is Monetizing All Human Behavior. Pointen er, at det at udnytte data til at manipulere menneskelig adfærd er indbygget i Facebooks forretningsmodel. Og metaverset er bare en forlængelse af samme. Samme tilgang har Scott Galloway allerede i augustudgaven af hans hårdtslående nyhedsbrev No Mercy/No Malice. Nu du er i gang, kan du læse Financial Times opsummering af, hvad der egentlig stod i The Facebook Papers, altså essensen af hvad Facebook selv vidste, deres algoritmer stimulerer af had, splid og menneskelig forarmelse.
  • The Drum spiller anderledes på tromme for metaverset ud fra en positiv industrivinkel. Her kan du læse, hvad marketing og andre industrispillere forventer sig af millardsatsningen. Herunder om forsøget på at fastholde de unge, der ikke er meget aktive på FB. Metaverset er større end Meta.
  • Det lægger logisk op til at The Information diskuterer, hvad metaverset egentlig er værd sådan i kroner og ører, trods det at Zuckerberg ikke selv mener investeringer begynder at give afkast før omkring 2030. Matthew Olsons bud er 500 mia. kr. i 2025. Ok, 100 gange værdien af det danske minkerhverv for et metavers af gaming, annoncering og forretningskommunikation.
  • Meta er en rebranding af Facebook ligesom Alphabet i 2015 blev såkaldt moderbrand for forskellige Google-selskaber. Som brandingarkitektur giver det fuld mening, uanset Zuckerbergs mulige hensigter om flugt fra kritik. De fleste brandingeksperter, Fast Company har spurgt om den store rebranding, er positive: You might hate Facebooks new name, but….
  • Er du mere interesseeret i uendeligheds-logo’et for Meta, kan du læse om det hos Designboom eller sjovere hos Qvarts, der ser det som en dårlig udgave af noget, der var trendy i 2008. Timme Munk har skrevet et mere positivt om det mytiske symbol på Kforum i artiklen har Meta et Metafedt logo.
  • Kan du huske den venstreorienterede græske professor og finansminister Yanis Varoufakis fra Syriza, der i 2015 sloges med EU’s radikale, men succesfulde, reform af græsk slendrian-økonomi? Han er en del af den anti-kapitalistiske tænketank Meta, og ser tyveriet: “You, and your minions, wouldn’t recognize civilization even if it hit you with a bargepole,” skriver han i artiklen i Common Dreams.

 

 

Årets person: Frances Haugen

Nu vi er ved kritikken af Facebooks som forretningsmodel. Time’s 2021 Person of the Year, var sidste år Biden/Harris. Scott Galloway mener den ære nu bør tilfalde Frances Haugen.”Lawmakers, academics, journalists, philosophers, and Borat have all railed against the global menace that is Facebook. And for good reason. The KGB, CCP, and Iranian Ministry of Intelligence could not have dreamt of a more perfect weapon. An ordinance that spread death, disease, and disability across the U.S. via an unnatural increase in vaccine hesitancy, catalyzed an insurrection at the Capitol by people fed a steady diet of misinformation, and contributed to a decline in the mental health of America’s youth. And … we financed it.” For 20 år siden var intellektuelle begejstrede over udsigten til det det sociale i sociale medier. Endelig var vi alle både afsendere og modtagere af viden udenom alle autoriteter. I dag har piben unægtelig fået en anden lyd.  

Nøgne Venus og OnlyFans

Den danske presse har selvsagt også mange referater af Meta og metaverset. Jeg holder mig i dag til et medejet medie, Føljeton, hvor David Dragsted kommer med en fin anekdote om, hvordan Facebook sletter nøgenhed. Det er bl.a. gået ud over den 25.000 år gamle, palæolitiske (i mine øjne let deforme, men tjek selv) skulptur Venus fra Willendorf, som er udstillet i Wien. For at reklamere for udstillingen på sociale medier har turistkontoret simpelthen måttet oprette en profil på amatørporno-siden OnlyFans. Det eneste potente sociale medie, der åbenbart ikke har noget mod nøgenhed! Som Dragsted skriver: ”Forhåbentlig giver det også Facebook stof til eftertanke. For hvad vil et metavers egentlig være værd, hvis man ikke engang kan besøge et museum? De 10.000 nye Facebook-medarbejdere får nok at se til.Ja, ’nøgen kom jeg ud af Moders Liv. Nøgen vender jeg tilbage.’  

Demokratiser kapital – empower crowdfunding

Hvorfor kan man egentlig ikke selv bare rejse kapital fra sin hjemmeside? Jo, for det med kapital er meget reguleret – herunder også af gode grunde. Men crowdfunding har været unødigt længe undervejs i Danmark, hvor det har været særlig svært at komme i gang. Thor Mønsted har virket i crowdfunding i mange år og har nu stiftet CleverAdam, en såkaldt whilelabel SaaS crowdinvesterings løsning. Den gør det nemt, hurtigt og prisvenligt at lancere sin egen crowd platform. I praksis kan man være i gang i løbet af nogle få dage, og det kræver ikke teknisk knowhow, siger Thor. Jeg har ikke prøvet, men det lyder godt. Har Thor & co så selv crowdfundet? Nej, de har bootstrappet!  

Tech Challenge for deep tech m.m.

Danish Tech Challenge, acceleratorprogrammet for 20 udvalgte ud af 106 startups i hardware kører på DTU Science park for 8. gang. Den bedste idé får Industriens Fonds Iværksætterpris på 500.000 kroner. Du kan se den fulde liste med et par ord om hver af de 20 deltagere i 2021 her. Der er fra startups, der kan overvåge dit afføringsmønster (CEUS) til andre, der kan sikre dig unik kaffebryg (BRØG). Eller måske bedre i omvendt orden. Det sjove ved de 20 er jo, at det ikke bare er indbygget software, men håndgribelige dimser.  

9-13 årige iværksættere. Sådan!

Man skal jo starte tidligt nok med innovationsprocesser, så hvorfor ikke et iværksætterakademi for 9-13 årige? Jeg har før siddet i et panel for at vurdere årets så unge, og de var godt nok gode. Så du kan roligt joine på tirsdag kl. 17 på Enigma ved Fællesparken, når Nina Christiansens non-profit Go Zebra holder finale for årets 80 børn. De har lavet løsninger på FN-temaet Rent vand. Hvem ved, om vi en dag får en zebra ud af det.  

Job og prøvelser

Nu har jeg – uden det var bevidst – to gange citeret fra Jobs bog. Hvis du kan huske det fra bibelhistorietimerne (gab), berøves Job alle sine syv sønner, tre døtre, syv tusind får, tre tusind kameler, slaver osv. Hvilket bare er optakten til, at han flænger sin kappe, klipper sig skaldet og udbryder: “Nøgen kom jeg ud af moders liv, nøgen vender jeg tilbage! Herren gavHerren togHerrens navn være lovet.”. Job, Østens mest velstående mand, fandt sig gennem sin selvterapi i alle de mest oprørende prøvelser. Det gør vi ikke. Og meget kæmper vi imod, fx mangel på udenlandsk arbejdskraft, skatter der dræber initiativ, CO2-afgifter, der nøler. Og SKAT der ikke forstår software-innovation. Men måske skal vi huske: Det hele kunne være meget værre! Innovation og ideer er på højeste niveau, startups har succes som aldrig før, milliarder af risikovillig kapital flyder i gaderne. Nu skal jeg kun flyde på sofaen – og løbe en tur med støvsugeren tilføjer min korrekturlæser – inden fredagens sociale liv i det her herlige økosystem går i gang. Alt godt for dig, til vi ses i en ny spændende uge.