Uge 1 i økosystemet: Fede fonde – Frem med dansk fintech – Flyvende grøn vision – Volatile vækstbørser – Silicon Vally bænket – Fremtid for tech

 

Nu har vi læst alle spådomme og forudsigelser om dit og dat og navnlig pandemien. Og har du alligevel ikke, kan du fint læse Financial Times’ artikel om covids vindere, tabere og comeback kids. Så i dagens ’22-tema tager jeg udgangspunkt i, hvor vi faktisk står her efter første uge i det herrens år 2022.

 

’22 Visionen. Eller Kennedys Moon Shot på dansk

Én grøn flyrute i 2025 er unægtelig en mere lavtflyvende vision end Kennedy’s ”We want a man on the Moon”. Men det er da skønt, hvis forskning og innovation i alt det, vi skal leve af, ikke bare præger dronningens og statsministerens taler (formentlig skrevet af samme embedsmand), men faktisk praksis. Og egentligt et godt eksempel på, hvad der nu skal til i den grønne omstilling: Elementer, vi langt hen kender, skal forretningsmæssig bindes sammen og skaleres. Og her spiller regulering og rammer en stor rolle, for hvem vil gå i gang med at lave el til brint i stor PtX-stil, hvis man ikke er sikker på, der er et marked?

Mette Frederiksen talte om en ”en ny og ambitiøs afgift på CO2“. Får vi faktisk en høj, ensartet CO2-afgift, bliver det et gennembrud. Ikke bare for efterspørgsel efter fly og anden transport baseret på PtX, men også efter CO2 fangst, efter smart, grøn energitransmission og efter bæredygtige fødevarer.

De mange, især fra toppen af det etablerede erhvervsliv, der har deltaget i klimapartnerskaberne, er ved at være utålmodige. De politiske klimaindsatser har taget et par års corona-pause. Jeg bemærkede juleaftensdag, at min VL-gruppe kollega Kathrine Forsberg, Atea brokkede sig. Hun kunne som formand for IT- og servicebranchens klimapartnerskab ikke se andet, end at deres 13 forslag kunne udrulles. Vi behøvede ikke flere udvalgsarbejder for, at vi fx får frigjort energidata, der ville muliggøre intelligent energistyring.

Bliver ’22 så klimaåret, hvor sådan noget sker? Det udvekslede jeg i nytåret meninger om med Lars Frelle Petersen, som mange af jer vil kende fra Digitaliseringsstyrelsen og som topdirektør i DI, og i dag departementschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Han tænker selvfølgelig også det digitale og det grønne sammen. Frelle’s teams har fingrene i et hav af nye teknologier samtidig med, at de skal ændre på de gamle regnemodeller og samfundsstrukturer, for at vi får de rigtige incitamenter til at handle klimarigtigt. Og det er jo skønt at høre, at vores mand i spidsen for 2000 offentlige medarbejdere tænker sådan. Hvor højt vi flyver i ’22, ved jeg ikke. Men året kan godt gå hen og blive et rigtigt klima- og grønt omstillingsår.

 

’22 VC investeringer. Kører de for vildt?

Der bliver smidt tykt med kapital ind i startups. ”It was a whopper of a year”, skrev Martin Peers i al fald i The Information i går som kommentar til Crunchbase’s rapportering af venture investeringerne i 2021. $643 mia. eller næsten en fordobling i forhold til 2020. Og især late stage, for som jeg flere gange har været inde på her i 2021, stak antallet af unicorns helt af med 586 nye til nu i alt 1148 unicorns globalt.

Hvor mange business angel investeringer der var i året, får vi en strømpil om, når vi ser DanBANs 100 % rapportering i marts. Men givet flere og større end det gode år før. 130 danske virksomheder fik i 2021 VC funding for 14 mia. kr. ifølge Vækstfonden. Det er mere end en 3-dobling i forhold til årene før. ”Det her år har i høj grad været et gennembrudsår for det danske venturemarked, som der er blevet bygget op til gennem mange år”, kommenterede fondens direktør i Børsen. M&A aktiviteterne har også været brandvarme med en perlerække af danske exits. Omkring 200 danske virksomheder inden for it, digitalisering og software blevet købt, ifølge Finans. Herunder Peakon og Coinify som par et par af de større i tech startup-miljøet.

Mon det holder i 2022, er det spørgsmål alle stiller – og må stille sig. Det afgørende er, om renterne stiger, for venturefonde rejser en type kapital, der søger andre aktiver ved høje renter. I EU vil man gøre meget for at holde dem nede, så jeg er ikke pessimist. Rolf har givet også ret, når han anførte, at venturemarkedet er mere solidt, fordi det står på ryggen af den internationale succes for første generation med Zendesk, Tradeshift, Unity og Podio. Det har givet et lag af erfarne iværksættere og investorer.

Men omvendt kan man roligt spørge, om ikke nogle internationale værdisætninger er stukket for vildt af? Wall Street Journalhavde i ugen en artikel om, hvordan pengene fosser ind i startups til valuations, der er gået amok. Ugens skrækeksempel i The Information er Lacework, hvor en række VC’er har betalt ca. 150 gange ARR for at komme ombord. Og vores danske flagskib Pleo fik samme type amerikansk kapital til en værdisætning på tæt på 100 gange ARR.

Som jeg vender tilbage til neden for, kæmper næsten alle årets globale børsnoteringer af startups nu for at holde noteringsværdien. Det er ikke i sig selv mærkeligt, da det sene efterårs mere kritiske stemning satte ind med genkomst af corona, forsyningsproblemer, inflationsangst osv. Men det vidner om, at ingen optur er evig, hverken på eller uden for børsen. “It was a party all year long in venture land last year. The hangover comes next.” som Martin Peers skriver. Trods en stærk dansk drukkultur, tror jeg ikke på alvorlige tømmermænd for danske investeringer. Værdisætningerne er løftet, men det helt store flertal af danske investeringer i vækstlaget ligger inden for et spread, der her i landet stadig kan kaldes jysk snusfornuft.

 

22 Fonde. Ræk hånden op: Hvem rejser ikke en ny fond?

Når nu en venturefond skal begynde at rejse en ny fond hver 3-4 år, så er det jo ikke mærkeligt, at mange har været eller er i gang. Men aktiviteten er heftig, og mange startups kan se frem til investeringer i 2022. Skal jeg bare tage af hukommelsen for´21, har Ulla Brockenhuus-Schack og Seed Capital lukket sin fjerde fond og en growth fond. Tommy Andersen, Eric Lagier og Sar Rywe fra byFounders deres anden. Christel Piron, Helle Uth m.fl. fra PreSeed Ventures deres Tech Fond 1Peter Sandberg og Frank Lyhne fra N2F har lige haft anden closing på deres anden fond ved 500 mio. kr. Mikkel Bülow-Lehnsby bag milliard-fonden 2150 lukkede sin internationale. Og DanBANs meget mindre Co-Investment fond lukkede Søren Jørgensen. Og andre er i godt gang med at rejse deres næste fonde, fx Lars Dybkjær og Gro Capital, Peter Warnø og Nordic Eye, Jesper Søgaard og Dreamcraft og Morph Capital med Lasse Birk Olesen, ugens investor i Bootstrapping.

Mest spektakulær er som altid Peter Warnø. Han er ifølge hans nytårsbrev i gang med at rejse 100 mio. dollars til sin næste fond i Nordic Eye. Men samtidig er han også med i den nye fond The Aventures som Maiken Paaske, BeautyVision skrev til os om i ugen. Maiken selv vil gerne se på ”en masse spændende cases fra kvindelige iværksættere”. Men ellers vil The Adventures”investere i kryptovaluta-teknologi samt esports-teknologi i både ind -og udland” samt noterede aktier, fx ”SPACs med lovende potentiale”. Eventyrerne investerer derude, hvor vi ikke når, og er allerede i gang med engelske Moonpay, danske GamerPay og amerikanske Alt i porteføljen. Teamet bag består af Patrick Theander (serie-iværksætter og investor), Maiken Paaske (iværksætter, talent 100, 2021), Frederik Byskov (stifter af Astralis), millionærarvingen, Nicolai Zobel og den erfarne Løvens Hule investor, Peter Warnø”. Zobel junior er investor & partner og  Peter er i investeringsbestyrelsen. Se&Hør vil nok øjne en celeb-fond med forbindelse til kongehuset og andre gode kredse. Warnø har en næse for investeringer, ingen kan tage fra ham. Tattoodo-investeringen som Ekstra Bladet også denne uge var efter, er så eksekveret mindre smukt til nu.

I Pilestræde ligger ikke bare Det Berlingske Officin, men en anden nyere allerede-i-gang fond, nemlig Propagator. Den er stiftet af business angel i DanBAN Allan Sønderskov Darré, kendt fra Freetrailer, det selskab der er vokset mest på First North i år. Propagatorerne vil skille sig ud ved at tage det bedste fra acceleratorer og kombinere det med en investeringsfond. ”Fonden investerer i de selskaber, der efter at have gennemført en omfattende screening i vores bootcamp, bliver udvalgt som investeringsegnede. Ambitionen er, at vi gennem vores metode og vores program kan reducere muligheden for at lave investeringsfejl, hvilket ellers er en disciplin, der kan være vanskelig selv for den professionelle investor.” Så sandt, som spredning er godt. Og sikkert fint at få fat dér, hvor også Peter Torstensens Accelerace fonde og samarbejdsfonde som Beyond Beta opererer.

Og så har jeg bare nævnt et par af de nye. Med det år, vi har haft for tech og life science investeringer, kan det ikke undre, at mange får blod på tanden. Og at der kommer en række enten store eller specialiserede udenlandske fonde ind på det danske marked, så vi ikke bare har etablerede som fx Balderton og Kinnivik, men også nyere som fx Rockstart, Antler og JOLT. Det er sundt og godt for startups. Og samtidig er der strukturelle transformationer i gang på det internationale VC-landskab anført af Tiger Capital, jeg har været inde på et par gange de her fredage, og som Crunchbase havde en fin gennemgang af i ugen.

 

’22 Styrkeposition. Fintech for Vorherre

En pæn slat af årets 14 mia. venturekroner er gået til fintech med Pleo og Lunar så klart i spidsen. Jeppe Rindom med Pleo har forår og efterår rejst 2,3 mia. kr. til udbredelsen af firmakortet, og Kenn Villumsen og Peter Andreassen fra Lunar har rejst 1,5 mia. kr. til deres bank-app. Og det er ikke uden betydning, at vi fremover har to fyrtårne som dem.

Helt banalt giver det lettere adgang til kapital til dansk fin-tech. Tag Risika, som bliver næste uges startup her på Bootstrapping. CEO Timm Jeppesen rejste lige for en seed-runde meget store 37 mio. kr. fra Seed Capital og eksisterende aktionærer. Og jeg tænker, fyrtårnene giver et miljø, der kaster nye startups af sig. Ligesom Jeppe Rindom selv har lært rejsen med Tradeshift, lærer andre den med Pleo. Tidligere Pleo-folk, de tre J’er, Jonas Thordal, Jakob Skytte og Jakob Kristensen etablerede i starten af 2021 Weld, en alt i en-dataplatform for alle typer data-workflows. De rejste senere i 2021 30 mio. kr. i en anden stor seed-runde og er på vej med kontorer i New York og London. Endelig giver det udenlandsk know-how og netværk. Lunar bank – der på ydersiden har kundeinflow på plusrenter og på indersiden arbejder med blockchain og er klar til at lancere en nordisk krypto-handelsplatform – har den førende kinesiske big tech som investor. Det er Tencent fra Shenzen, som jeg før har besøgt og beskrevet. Det giver selvsagt muligheder i forhold til det kinesiske marked, men også for konstellationer med Monzo, som den engelske neobank, der lige ifølge Reuters lige har hentet $100 mio. bl.a. fra samme Tencent. Pointen er, at selv om svenskerne med Klarna i spidsen er endnu stærkere på fintech, så er vi er i gang med at opbygge ny stærke og vigtige virksomheder.

 

’22 Vækstbørser. Volatilitet og ny vækstbørsforening

Tech stod i kø til Nasdaq. Globalt set blev rekordmange venture-investerede scaleups børsnoterede. Og til ofte skyhøje værdisætninger. Ifølge Crunchbase i ugen nåede 238 selskaber noteringer over $1 mia. mod 61 året før. De danske vækstbørstal for startups er unægtelig i en anden liga. 24 nye noteringer på i snit 58 mio. kr. blev det til. I alt blev der rejst for 1,15 mia. kr. over vækstbørser til danske selskaber. Det beløb kan du så sammenligne med de oven for nævnte 14. mia. kr. i direkte venturekapital! Nu er der så i alt 72 danske selskaber noteret på nordiske vækstbørser – for nogle danske søger forståeligt nok til det mere positive klima for vækstbørser i vores broderlande.

De 72 nævnte danske vækstbørs-noterede har ikke eller kun lige nået deres vækstmål og dermed samlet skuffet i året. Thomas Black-Petersen, direktør for den nye brancheforening Foreningen for Børsnoterede Vækstvirksomheder forklarer i sin analyse på LinkedIn også forholdet sådan her: ”I Danmark er folkeaktiekulturen ikke nær så moden som i f.eks. Sverige og kombineret med, at der stadig er relativt få professionelle investorer som interesserer sig for vækstaktier, så er der ikke nok likviditet i markedet. Det har betydet at få handler sætter aktiekursen, og nogle aktier er steget voldsomt i 2020, nok mest på grund af en form for ’hype’, for så efterfølgende at falde igen i 2021. Dette kombineret med en frygt for en korrektion af aktiekurserne på grund af overophedning eller rentestigninger, har også været medvirkende til at investorerne (både i Danmark og udlandet) generelt har positioneret sig op imod value, fremfor de mere risikobetonede unge vækstaktier.”

Hvad så fremover? Svaret blæser i vinden, og du kan også roligt være bekymret for, hvordan de danske investorer, det være sig institutionelle som især retail, forstår din virksomhed som vækstaktie. Seneste store notering lige før jul på Nasdaq First North Premier var Re-Match, og den ligger stadig i skrivende stund der, hvor den lå ved noteringen. Lidt af en bedrift. Med al den uendelige såkaldte ekspertvisdom kolporteret i Børsen burde store som små investorer være flygtet, og Re-Match aktien være faldet som en sten. Fortsætter markedets volatilitet ind i ’22, parret med at lige netop danske vækstaktier vurderes efter value-aktie standarder, ja så får vi aldrig for alvor en dansk vækstbørs op at stå. Men lad os nu gøre den spådom til skamme. Foreningen er et godt initiativ, der med sine fire mærkesager vil give et afgørende skub til at sikre mere robuste selskaber og mere seriøsitet om vækstbørsen i 2022.

 

’22 Politik. Reformer – men på smalhals?

Jeg gav i onsdags i klummen Hvis jeg var Simon Kollerup (A): Mere Arbejdskraft. Mindre skat på Aktivitet mit bud på de top 3 krav, vi i økosystemet kan have til forårets politiske forhandlinger.

Og Simon har faktisk kvitteret med, at han glæder sig til at læse den. Jeg tror, sympatien og viljen i høj grad er der hos ham og også hos erhvervs- og finansordførere som fx Mona Juul, De Konservative og Andreas Steenbjerg, De Radikale. Handlevilje var der jo også fra matchinglån til accelerationskapital for nu at tage de to ting, der ud af flere har gavnet vækstiværksættermiljøet mest de sidste par år. Men Kollerup skal hente midlerne i Nicolaj Wammen kasse, og den er pænt brugt som krigskasse under pandemien. Corona-spenderbukserne er afløst af stramme sorte tights.

Vores markant største ’22-problem er rekruttering af kloge hoveder. Vi skal sikre, at vi har arbejdskraft nok på kort og lang sigt. Og det er efter Mette Frederiksens nytårstale givet, at der kommer til at ske noget. Det samme gælder CO2-afgift og grøn omstilling. Morgendagens grønne digitale teknologier skal fremmes. Nu går de politiske forligspartier og alle organisationerne i gang med at lave sedler, de kan trække op af hatten op til og i forhandlingerne. Du kan sende dine ønsker til DI, Dansk Erhverv, DanBAN/Aktive Ejere, BTS, FBV, ITB, SMVDanmark, Iværksætterforeningen, IDA, DJØF m.fl.. Eller til din lokale MF. Eller give dit bud her på platformen.

 

’22 SKAT & Software. Ingen kender dagen …

Problemer kender desværre ikke til årstal. Det varer ifølge skatteminister Morten Bødskov i Berlingske 3. januar årtiet ud at få styr på SKAT’s software til inddrivelse af de 142 mia. kr., danskerne skylder SKAT.

SKAT’s eksisterende software er formentlig fra dengang, vi i 1980’erne vi talte om EDB, og Datacentralen og Kommunedata var mine største kunder. Så jeg forstår egentlig godt, Skattestyrelsens folk undrer sig over, at software kan være udvikling. Og derfor kan du, der faktisk egenudvikler software og derfor burde kunne fremføre underskud for det, stadig roligt frygte, hvordan Skattestyrelsen vil tackle både fortidens og fremtidens brug af skattekreditordningen.

Den 12. januar er der såkaldt ”lyttemøde”, hvor organisationerne og SKAT lytter til hinanden omkring problemstillingen. Morten Bødskov lytter næppe med. Det kunne ellers være et godt tip for at komme ned i materien. Mon ikke Bødskov husker dengang for 10 år siden, hvor han – selvsagt pisse irriterende – 17 gange for åben skærm blev spurgt af Clement Kjærsgaard, om han kunne give bare ét konkret eksempel på, hvor den daværende offentlighedslov havde skadet regeringens arbejde. Det kunne Morten ikke. I Bootstrapings serie har vi mange meget konkrete eksempler, herunder uddybende fra Søren, Hans og gode skatterevisorer på, hvordan Skattestyrelsen har håndteret deres stikprøvekontrol, og hvad de har krævet. Det er artig læsning, skulle jeg mene.

Primo december skrev jeg dette, som desværre stadig holder her inde i ’22:1.779 danske startups og iværksættere med underskud benyttede i 2020 Skattekreditordningen. Foreløbig er der taget stikprøvekontroller. Skal alle startups igennem, kunne det være en startup parallel til Dybbøl Banke 18. april 1864 med 1.664 døde danske soldater på én dag.”

 

22 Æbleplantagen. Apple og tech monopolerne

Kig på fakturaen for din nyudskiftede iPhone, og nik til, at Tom Hanks ”Æbleplantage-investering” i Forest Gump var vildt god.”Apple became the first $3 trillion company. The company’s value has tripled since 2018 as its sales soared and it spent hundreds of billions of dollars to repurchase its own stock”, skrev New York Times i mandags. Det tog Apple 42 år at runde den første billion dollar som første virksomhed i verden. Kun to år om at runde to billioner og kun 17 måneder om at runde den foreløbig sidste tredje billion. Det svarer til værdien af alle de 1148 globale unicorns, jeg nævnte oppe i starten! Så når jeg skriver, at startups har det godt, må vi bare tilføje, at big tech har det endnu bedre.

Det er så ret spændende, om tech monopolerne får lov at bestå lige så uberørte i 2022. Frances Haugen-afsløringen af Facebooks bevidste polariserende og skadelige praksis i The Wall Street Journal’s “Facebook Files” var ikke just super PR for Facebook. Men Zuckerbergs pengemaskine ruller, nu så under selskabsnavnet Meta.

Amazon møder anti-Amazon lobbyisme. Der er modstand mod den butiksdød, Amazon skaber (destructive desctruction kaldet ) og mod farligt arbejdsmiljø. Konkurrencemyndighederne i USA kører sager, og Amazon får bøder overalt for at forvride konkurrencen; selv i Italien, hvor man tænker meget ses gennem fingre med. EU handler ikke hurtigt, men tech-monopolerne skal nok blive stadig mere udfordrede. Jeff Bezos havde dog økonomisk set et prangende 2021.

Men Elon Musk, CEO for Tesla og SpaceX, står ligesom på sin egen hylde, og hans guerilla-taktik og fremtoning får det meste til at prelle af. Tesla-aktien steg 13 % i ugen, da det blev klart, at Tesla solgte og leverede næsten én million elbiler i 2021, pænt flere end forventet. Musk er nu klart rigere end Jeff Bezos. Hans formue er på 2001 mia. danske kroner, en stigning på 800 mia. kr. i året ifølge Bloomberg Billionaires Index. Og dermed meget tæt på hele Danmarks BNP i 2020. Skal vi vædde om, hvis der er størst næste år? Som tip får du, at Musk regner med at levere over 10 mio. biler om året de næste 10 år.

 

Tips & tricks

 

’22: Hvilke startups vokser hurtigt, og hvilke VC’s investerer mest i unicorns?

Sifted har med Dealroom-data opgjort, hvilke europæiske startups der hyrede flest i 2021, og ikke overraskende er Last Mile-bybude i toppen. Samtidig har de set på, hvilke VC’er der stod bag flest unicorns. Og lige så lidt overraskende er det, at Softbank, Balderton og Tiger er i den europæiske top.

 

22: NFTS og krypto

Du kommer ikke udenom det. NFTS er kommet for at blive større, og krypto-investeringer er en disciplin, der banker på døren. Læs qz’s komplette guide til NFTS før din kollega, og mor dig over beskrivelsen af det farverige galleri i The Economist gennemgang af de førende krypto-investorer.

 

’22: Silicon Valley på anklagebænken

Retsagen mod founder Elisabeth Holmes har trukket overskrifter næsten på niveau med Ghislaine Maxwell/Jeffrye Epstein-sagen. Og har ikke ligefrem gjort verden lettere i forhold til at sikre flere kvindelige founders i health-tech. Hun blev kendt skyldig i 4 forhold, hvor hun med sin startup Theranos havde snydt de 275 investorer, heraf nogle af de største VC-fonde. Men tommelfingeren peger som bekendt bagud på den der holder pistolen. En lidt mere forfinet produkt due dilligence før tilførsel af 6 mia. kr. havde nok afsløret, at hendes blodtest-apparat var indstuderet svindel. Se den fine dokumentar, og læs om dens baggrund, samt alt om retssagen og amatør-investorerne i fx The Guardian, Crunchbase eller New York Times. I The Information lyder den præcise kritik af ‘the ugly side’ af Silicon Valley: “Charismatic founders who exaggerate, mislead, or outright lie about the data, alongside an embrace of a fake-it-till-you-make-it mentality that can have dire consequences, have long held their place in Silicon Valley.”

 

’22: Vi skal ikke længere kun arbejde hjemme

Konsekvent remote work fx hos Twitter, Coinbase, Dropbox og LinkedIn holder ikke. Mennesket er et socialt dyr. Vi vil føle, lugte og mærke. Langt de fleste vil gerne ind på kontoret. I hvert fald 1-2 gange om ugen. Kreativt samarbejde er bedst, uden man skal række hånden op. Udfordringen for ledelserne i ’22 bliver, hvordan de skal indrette kontorerne. Det er sådan den generelle konklusion på alt, hvad jeg har læst om emnet, herunder i en artikel i The Information i ugen.

 

’22: De vildeste tech forudsigelser

Du kan fx læse Financial Times budde 10 trends, der vil dominere 2022, eller The Information‘s forudsigelser om 2022 i økosystemet. Men sjovest for mig var at læse en rapport, Ericsson sendte til mig om, hvad avancerede digitale forbrugere ønsker af tech i 2030. De ønsker sig selvfølgelig virtuelle restauranter og fitnesscentre, men sjovere: rumrejser i vægtløse VR-pools. De vil have digitale skønhedssaloner og 3D-printet tøj på bestilling. 87 pct. forudser lægehuse i indkøbscentre med AI-scanning, der kan give øjeblikkelige svar på ens sundhedstilstand, og halvdelen mener, de kommer tættere på naturen virtuelt. Jo, det bliver i al fald lettere at komme tæt på toppen af Mount Everest af den vej.

 

Transaktioner

 

Her er lidt af det, jeg bed mærke i denne første uge i året.

 

Hop Jonathan!

Jonathan Løw og Anders Thiim Harders startup-selskab Jumpstory har rundet 25.000 kunder til tjenesten med video- og billedadgang. Her er du fri for ’smukke modeller med tandpastasmil’. Jumpstory har – vist nærmest uden at ville det – nået økonomisk break-even.

 

Fuzey – hvad er da det?

Det er en engelsk platform til mindre virksomheder, der har serieiværksætter Henrik Lysgaard Jensen som co-founder. Den får nu Sara Rywe, i bestyrelsen i forbindelse med en seed-runde fra byFounders.

 

Supertrends får ny CEO

Jeg har ikke nået at have nytårsbrunch med Lars Tvede, men det vil, som finansmarkederne har haft det, undre mig, hvis Atlas Global Macro hedgefonden har haft en let start. Men Supertrends, AI-værktøj til at komme tæt på investeringstargets, kører givet godt. Og Claus Rothoff Brix, tidligere CEO for Nordisk Reklamefilm, er nu CEO for det nye kontor, der snart åbner i København.

 

Fra TGTG til OliOli

Stig Hånesen af de fire kvikke fyre, der i sin tid skabte Tooo Good To Go, er i dag business angel i DanBAN, så sandt som at jeg har haft ham på uddannelse. Mad kan han ikke holde sig fra, for han er lead på et syndikat bag pokebowl-kæden OliOli. Du kan prøve at invitere en ven på en bowle gratis.

 

Mens vi venter, Mette

Sådan hen mod kl. 1 i nat under et arrangement på Matrikel 1 for gode derboende business angels var vi mange der mente: Corona-restriktionerne begynder at miste mening. Når selv vores stoisk kritiske overpsykolog Svend Brinkmann har samme holdning, tør jeg også godt sige det: Lad mig da få den influenza, og lad os komme videre mod flokimmunitet. På sygebriksen modtager jeg så gerne – på jesper@bootstrapping.dk – dine indfald og udfald. Bare de ikke handler om corona. Ha’ det så herligt på din egen briks.