Siden vi for første gang hørte begrebet ”Augmented Reality” i 1990, har futurister og filmskabere forudset en fremtid, hvor AR vil være allestedsnærværende for at fjerne barrieren mellem den fysiske og digitale verden. Men idag, godt 30 år senere, er de fleste kun stødt på AR gennem Snapchat-filtre og den sommermåned i 2016, hvor de skulle prøve Pokémon GO.
Vi er på Nokia 3310i-versionen af AR lige nu – Lucas Nygaard.
Men nu har vi set eksempler, som Varjo på hvordan VR er begyndt at gå fra use-case til reelt industrielt brug, og den samme trend tegner sig for augmented reality. Lucas Nygaard vil med sin startup, Hololink, være med til at demokratisere AR og gøre det lettere for virksomheder at udnytte teknologiens potentiale, og Maiken Paaskes startup, BeautyVision, er allerede et godt eksempel på, hvordan AR kan bruges til at puste nyt liv i en branche og give en mere meningsfuld digital brugeroplevelse.
BeautyVision: kosmetiske indgreb med AR
Maiken Paaske har siden afslutningen af sin kandidat i Informationsteknologi været en del af startupmiljøet. ”Jeg startede i Lunar i 2015, da virksomheden var i sin spæde start. Jeg tror, vi var ti mennesker, der sad i et alt for stort kontor og ikke rigtig vidste, om det blev en dreng eller pige, det vi sad og lavede der. Det stak så helt af,” fortæller Maiken Paaske, som efter tre år hos Lunar blev headhuntet til en marketingchefstilling hos Plecto, hvor hun kom på idéen til BeautyVision.
Mens Maiken Paaske var hos Plecto, besluttede hun sig nemlig for at få lavet læber, hvilket åbnede hendes øjne op for, hvor stort markedet var for skønhedskirurgi: ”Jeg opdagede hurtigt, at der var mange omkring mig, som havde fået lavet skønhedsoperationer. Det var noget, der kørte lidt under overfladen i samfundet. Så kiggede jeg nærmere på tallene både fra Danmark og globalt, og der kunne jeg se, hvor ekspansivt markedet havde udviklet sig inden for de sidste par år.”
I sin egen research fandt hun også hurtigt ud af, at skønhedsklinikkernes marketingarbejde var begrænset, og at det var svært at finde den information, hun havde brug for. Den nye viden om markedets størrelse og problemer, kombineret med sin baggrund inden for tech og startups, gav hende en idé. Hun ville skabe en app, der brugte AR til at lade brugerne se, hvordan kosmetiske indgreb ville se ud på deres eget ansigt. Samtidig skulle appen fungere som en markedsplads for skønhedsklinikker.

En alt for oplagt idé
”Jeg kan huske, at jeg pitchede idéen for en af mine gamle chefer fra Lunar. Han sagde til mig: ’Prøv at høre her. Det er alt for oplagt det der. Hvis ikke der er noget i markedet, der allerede løser det her problem, så tror jeg, du skal være hurtig’. Og så gik der ikke mere end et par dage, før jeg sagde til min chef fra Plecto, at jeg havde fået en idé, og jeg blev simpelthen nødt til at løbe med den nu,” fortæller Maiken Paaske.
Augmented reality kan bruges til at optimere kunderejsen
Tallene tyder på, at hun traf en god en god beslutning, da hun skabte BeautyVision sammen med co-founder Anders Toft, der er AR-ekspert. Siden BeautyVision lancerede deres app med AR i maj 2020, er den blevet downloadet over 40.000 gange. ”Vi er kommet meget hurtigt fra start. Det vidner ikke bare om et behov, men også en ideal timing til en digital løsning inden for det her område,” pointerer Maiken Paaske, der mener, at brugen af augmented reality gør appen værdifuld for både forbrugerne og klinikkerne.
”Det giver en meget mere meningsfuld digital brugeroplevelse og brugerrejse end det, der ellers er i markedet i dag. Alternativet er, at du går hen og får lavet en skønhedsoperation med et billede af Angelina Jolie under armen, og så er det næsten rent gætværk, hvordan det kommer til at se ud med dine unikke proportioner. Vores produkt giver også en god forventningsafstemning mellem kunden og kirurgen,” forklarer Maiken Paaske. Derudover fanger BeautyVision også forbrugerne tidligt i overvejelsesfasen og kan pege dem videre mod skønhedsklinikkerne, der ifølge Maiken Paaske er glade for at slippe for costumer acquistion-opgaven.
Kigger mod det amerikanske marked
Det er ikke kun nationalt, at der har været interesse for BeautyVision. Da Maiken Paaske undersøgte deres download-data, blev hun pludselig forundret over den geografiske placering af mange brugere: ”I starten markedsførte vi os kun i Danmark. Men vi kunne med det samme se på vores data, at der begyndte at komme downloads fra USA og England,” fortæller hun. BeautyVision vil derfor bruge 2021 på at gå stærkt efter det store amerikanske marked. ”Vores data peger på, at der er et enormt godt product-market fit, især på Vestkysten. De er lidt længere fremme inden for den kosmetiske verden derovre, og der er mere åbenhed omkring branchen og det at få lavet behandlinger generelt. Og så er det nok også enhver iværksætters våde drøm at kommer derover og få hul igennem til lige præcis det marked.”
Tror på meget mere AR i fremtiden
Maiken Paaske mener, at vi i den nærmeste fremtid kommer til at se langt flere cases som hendes, hvor AR bliver implementeret inden for mere afgørende dele af forskellige industrier. ”Teknologien er ved at være så moden, at den rent faktisk kan bruges i praksis – ikke bare som et marketing-gimmick, men på et niveau, hvor det rent faktisk kan løse problemer for mange forskellige brancher og industrier.”
Hololink: WordPress for augmented reality
En anden dansk founder, som også ser potentialet i AR, er Lucas Nygaard, der sammen med Dennis Christensen har skabt Hololink. Kort sagt har de bygget en platform, der gør det nemt at skabe interaktive oplevelser med augmented reality, selvom man ikke kan kode. ”Vi vil gerne demokratisere AR. Det skal være nemt at lave, og det skal være nemt at distribuere og tilgå,” fortæller Lucas Nygaard. Med Hololinks software skal forbrugerne heller ikke downloade en app for at tilgå AR-oplevelserne, men kan åbne dem direkte i telefonens webbrowser.
Lucas Nygaard arbejdede tidligere hos CopenX, og det var på en af deres virtual reality-konferencer, at han mødte sin fremtidige co-founder, Dennis Christensen: ”Vi blev hurtigt enige om, at virtuel reality var spændende, men der er ikke mange, som har de her headsets derhjemme. Så det bliver ikke stort lige med det samme. Men augmented reality kan alle jo tilgå på deres telefon,” siger Lucas Nygaard om, hvorfor AR fangede deres opmærksomhed. ”Jeg ser AR som en meget naturlig progression. I starten kunne man klikke på en skærm med en mus, så fik man touchscreens, og nu kan man så gå ’beyond the screen’ med augmented reality. Det bliver et medie, man kommer til at bruge på alle mulige måder.”

International opmærksomhed fra eliteacceleratorprogram
Interessen i AR er også tydelig, når man kigger på Hololinks korte rejse, siden de startede i begyndelsen af 2019. I slutningen af samme år blev de accepteret i det prestigefyldte internationale acceleratorprogram Techstars, hvor kun ti ud af +1000 ansøgere bliver udvalgt.
Hololink rejste også 1,8 millioner kroner i første runde og har netop lukket anden runde, som de offentliggør sammen med deres kommende open beta-lancering. ”Vi kommer til at være med til at demokratisere augmented reality, så det bliver et medie, der rent faktisk er tilgængeligt og muligt at bruge. I stedet for det kun er noget, man læser om i tech-magasiner og ser på IT-konferencer,” fortæller Lucas Nygaard om Hololinks fremtid.
Nokia 3310i-versionen af et vækstende medie
Og det er netop muligheden for at være med til at forme AR-mediets fremtid, som er med til at drive Hololink: ”Medier som film og lyd er ret etablerede, men med AR har vi muligheden for at forme et medie helt fra sin spæde start. Vi er på Nokia 3310i-versionen af AR lige nu. Man kan se, det virker, og teknologien er ved at være der. Men det, der så bliver spændende nu, er alle de bløde spørgsmål. Hvordan kommer vi til at bruge og interagere med AR-mediet i hverdagssituationer? Vi har ikke alle svarene. Men vi kan i det mindste skrive softwaren og give værktøjerne til, at mange flere kan være med til at udvikle det.”
Fremtiden for AR
Hvorvidt 20’erne bliver årtiet, hvor AR endelig slår rigtig igennem, er svært at spå om. BeautyVision og Hololink er i hvert fald eksempler på danske startups, som succesfuldt har taget teknologien til sig. Om futuristerne, filmskaberne og de to founders’ forudsigelser om en mere AR-præget fremtid er rigtig, kan kun tiden vise. Potentialet er der i hvert fald.