Bellabeat og Nordic Eye er så vild en historie, at jeg selvfølgelig skal samle op på den. Men What else did We Learn In School Today? Jo, i dag er der masser af dyrekøbte erfaringer på din laptop eller mailboks fra vores helt egen livets skole:

• Warnøes exit. Peter og ulven i Nyhavn
• Bellabeat bella-best case. Og lidt om bekræftelsesbias
• 8. marts, ministeren og kvinden, der opfandt opvaskemaskinen
• Labster-lektien: Husk at skifte CEO på turen op
• Bundlinjen fra Bach til Bonde. Og 400 mia. kr. fra pensionskasser!
• Forskere har terpet mere. Er de så også bedre founders?
• Q: Bliver Musk, Bezos m.fl. bare rigere? Er uligheden uendelig?
• DK kan i tidlige runder! Men hvad er forskellen på pre-seed og seed?
• Exit-pensum. Hvornår skal du ud af din investering?

 

Warnøes exit. Peter og ulven i Nyhavn

 

 

Bellabeat bella-best case. Og lidt om bekræftelsesbias

 

8. marts, ministeren og kvinden, der opfandt opvaskemaskinen

 

Nu vi er ved bias. Jeg er ret vild med Gry Jexen, som for nogle år siden hørte hos Gyldendal introducere sin bog Kvinde kend din historie. Min bedste 8. marts historie var at høre hende fortælle om Josephine Cochran, der opfandt, byggede og patenterede den første opvaskemaskine. Hun måtte skjule, hun var kvinde, for ellers blev hun ikke taget seriøst. Og hun havde ekstremt svært ved at få investering til det, der endte som Kitchenaid. Sådan er det også 150 år efter med de der bias. Og som allerede skrevet følger vi op med Pil Byriels artikel på onsdag om typer af bias.

Ligestillingsminister Marie Bjerre fik vi til at skrive en lille statusartikel til os 8. marts. Og da hun er politiker, kom der ikke så meget nyt. Uanset hvad hun personligt måtte mene, skal Bjerre jo ikke love ting, en regering ikke vil indfri. Men hun fik da leveret budskabet, at venture- og kapitalfonde langt fra er opmærksomme nok på biases, når de investerer. Det vil de mange gode fonde bag Diversity Commitment – byFounders, Pre Seed Ventures, Seed Capital, Dreamcraft, Antler, Noon, Crowberry m.fl. – mene er at rette smed for bager, eller i al fald skære alle over en kam. For de anstrenger sig faktisk.

Samlet for det store marked bliver det dog kun til mindre fremskridt, konkluderede EIFO i deres analyse af iværksætteråret på dagen: ”Andelen af nye virksomheder med kvindelige stiftere er steget, ligesom der har været fremgang i andelen af nye virksomheder med blandede stifterteams. Samlet set er andelen af nye virksomheder med kvinder repræsenteret i stifterteamet dog blot steget med godt ét procentpoint.” Hvorfor det også var fint, at DI og en række founders, der er kvinder, lancerede en ny publikation ”Mere mangfoldighed i det danske iværksættermiljø, 2024” med 8 forslag til, hvordan de usynlige barrierer kan nedbrydes.

 

Labster-lektien: Husk at skifte CEO på turen op

Labster er en succesfuld dansk edtech, der leverer til universiteter verden over. Skalering kalder selvsagt på – for hvert nye stadie – at efterse ens ledelsesstruktur. Og et sådant next level er Labster nået til, fortalte co-founder Mads Bonde som ugens startup i Bootstrapping: ”Nu, hvor vi for alvor skal skalere i USA, kræver det en mand i spidsen, der har dyb og erfaringsbaseret forståelse for at drive forretning.” Den anden co-founder Michael Bodekaer Jensen går fra CEO til CTO. Han skal nu koncentrere sig om det som motiverer founders flest fra start: Ikke drift og salg, men udvikling. I Labsters tilfælde at ”revolutionere vores produkt indefra med AI”.

Jeg synes, det er vigtigt at fremhæve den modenhed hos Labsters founders. Som alle ved, er det altid svært at give slip på sit livsværk. Ja, tænk fx Penneo-casen. Labster har så i øvrigt fuld fart på – ikke bare i USA. I Ukraine har Labster til nu frit stillet deres edtech system til rådighed for universiteter. Det giver sig selv, at det er lidt svært at møde til undervisning under en krig. Nu skal der mere funding til denne non-for profit-indsats i Ukraine, som du kan læse her i vores interview, hvor undervisningsministeriet i Ukraine også sender sine stærkeste appeller til nye mulige sponsorer, så samarbejdet kan fortsætte.

 

Bundlinjen fra Bach til Bonde. Og 400 mia. kr. fra pensionskasser!

 

Labster er, som vi talte med Mads Bonde om i en tidligere snak, også et godt eksempel på, hvor afgørende kapitalstruktur og den rette balance i cap table er for den lange rejse, når man skal skalere en startup. For Mads Bonde & co. var det især vigtigt, at de kunne få EIFO-lån, så de kunne færdigudvikle softwaren og begynde at få kunder på uden at skulle møde investorkrav og afgive ejerandele. Det gav dem en fleksibilitet og tålmodighed, ”som kan være svær for VC´s at give, når først de har investeret”, som Mads måske senere – men rettidigt – har erfaret.

EIFO har lige publiceret deres årlige analyse af venturemarkedet. Den viser bl.a., at danske investorer deltog i 78 % af investeringsrunderne. Og det vigtige er, at de i stigende grad også deltager i de sene runder. For sådan har det i al fald ikke altid været. I vores onsdags-magasin bragte vi en artikel med Christian Bach, founder af Netlify, værdisat til en dobbelt unicorn, 14 mia. kr. Netlify røg dengang hurtigt til USA. Som Christian her siger: ”Forholdene er blevet bedre. Nu går det nemmere med at få de første runder kapital på plads i Europa og i Danmark. Men det kan blive endnu bedre. Eksempelvis hvis vi kan få danske pensionskasser og større danske virksomheder til at investere mere og hurtigere. Det ville være en stor game changer”. Så sandt.

Et stykke vej er der dog til, at vi når de amerikanske niveauer. Christian fortæller, hvordan US-pensionskasser målretter 10 % af deres investeringer mod nystartede virksomheder. Prøv lige at tænke det benchmark til ende. Danske lønmodtagere råder over 4.000 mia. kr. til investeringer. 400 mia. kr. ville vende op og ned på alt i vores økosystem. Minister Morten Bødskov: Vi ville faktisk kunne blive verdens førende iværksætterland …!

 

Forskere har terpet mere. Er de så også bedre founders?

 

Q: Bliver Musk, Bezos, Zuckerberg m.fl. bare rigere? Er uligheden uendelig?

Nu vi i dag har bevæget os ind i verden af skole og læring: Et underliggende synspunkt, jeg er træt af at mærke, er, at verden er en sammensværgelse af hvide, rige tech-mænd mod resten – uagtet at forskellen mellem Big Tech-monopolisterne i USA og det, de derovre kalder middelklassen, er en kæmpe udfordring. Et medieproblem er, at offentligheden altid fokuserer på de fem rigeste og kampen mellem Musk og Bezos og ikke fx på, at kursfaldene gjorde, at der var 3,5 mio. færre dollarmillionærer sidste år. Globalt pustede corona og værdistigningerne til uligheden, men den er nu tilbage på det sædvanlige niveau. Man kan så efter ens ideologiske ståsted kalde det, at gini-koefficienten er 88, for et enormt eller bare et stort problem. (Den er faldet fra 92 i år 2000). Når uligheden i verden er faldende, er den vigtigste faktor, at verdens 5 milliarder med de laveste indkomster er gået frem i velstand. Johan Nordberg, medforfatter til Global Wealth Report, siger op mod Oxfam’s rapporter, at “What happened to absolute poverty overall? It increased when Covid shut down the world economy, but declined when it re-opened, to the lowest level ever. Since 2000, down from 29% to 8.6%. Oxfam doesn’t mention this, because they seem to hate wealth more than they hate poverty.” De 2.153 rigestes formue udgjorde i 2019 2,4% af verdens samlede rigdom. Her hader vi ikke nogen, men i dag dyrker vi facts.

 

DK kan i tidlige runder! Men hvad er forskellen på pre-seed og seed?

 

Jeg har flere gange skrevet om den franske AI-startup Mistral AI, der endnu kun har tre kvartaler på bagen og – uden at have andet end founders’ AI-erfaring blev født med 1 mia. kr. i kapital. Så er det jo svært at svare eksakt på det spørgsmål, jeg tit får om forskellen på pre-seed og seed, når Mistral i barselssengen fik noget der ligner et serie C-beløb.

Jeg slynger selv et eller andet ud med, at i pre-seed har startup en MVP, der nu skal bevise traction (at nogen kan bruge det). I seed-runden skal founders finde product-market fit (på ens startmarked bevidne at services vil kunne skalere). De skal bruge kapital, der i Danmark er hhv. under eller over et par mio. kr. Men enhver lægger snittet, som man vil. Eze Vidra, managing partner i Remagine Ventures, har gjort sig den – i dag meget lille umage – at spørge ChatGTP. Den scraper jo et gennemsnitssvar af verdens visdomme, der her er som følger:

	PRE-SEED ROUND	SEED ROUND
Use of Funds	Validating the business idea, conducting market research, developing a prototype or MVP	Scaling, further product development, initial marketing
Typical Investors	Founders, friends and family, angel investors	Angel investors, early-stage venture capital firms
Amount Raised	Less than seed round, usually under $500,000	Higher than pre-seed, often between $500,000 to $2 million
Valuation	Typically lower due to higher risk and earlier stage	Higher than pre-seed, reflects proof of concept

 

Et forhold, vi kan glæde os over i det danske økosystem, er, at der faktisk er kapital både i pre-seed- og seed-faser. Det viser EIFO’s seneste rapportering i al fald. I 2023 blev der investeret 8,8 mia. kr. ind i danske venturemarked. En stigning på 24 % i forhold til 2022. Og som jeg tidligere har skrevet, er Danmark ifølge Sifted eneste europæiske land, der har haft fremgang i 2023! Parallelt til Novo Nordisk pænt trukket af investeringer i life science og health tech.

Eze Vidra vil også forklare, hvorfor der internationalt er mange flere pre-seed runder og færre serie A- og senere runder. Det er der mange forklaringer på, men i mine øjne ikke én afgørende. Men det, at værdisætningerne har været alt for høje i 2020-21, betyder, at internationale venturefonde nu deployer den kapital, de har, en del tidligere og på flere i håbet om at ramme nogen, der virkelig sparker return til deres fond. Og som Michael Wiatr, Antler, fortæller i Bootstrapping Magasin på onsdag: Der er lige så mange investorer ved seed-runder nu, som en Serie A ville have tiltrukket for fem år siden: ”Men lad dig ikke narre; det bliver ikke lettere at rejse pre-seed og seed. Forskellen er blot, at der er flere founders, der starter virksomheder, og flere investorer, der søger at foretage tidligere investeringer”, siger Michael.

 

Exit-pensum. Hvornår skal du ud af din investering?

Det lette svar er, at det skal du vurdere og aftale fra start. Går vi efter en industrielt salg, en IPO, eller starter vi bare med venturevejen og ser? Vil vi snart sælge vores tech stack – eller skal vi forsøge en dag at dominere på en niche af verdensmarkedet? Founders har følelserne og vil ofte gerne fastholde deres ”barn”. Men alle investorer har også prøvet at blive ved for længe – pga. FOMO, fear of missing out. Jeg har i al fald adskillige eksempler på, at jeg blev ved at tro på og poste kapital i noget, der skulle være likvideret. Men omvendt har jeg også været med i softwarevirksomheder, som fik en markant bedre exit af at vente to årtier!

Det her er noget af det sværeste. Eller sjovt udfordrende om du vil. Jeg vil dog mene, at i dagens mere modne marked ser vi oftere, tidligere og mere konsekvent på en exit. Det er også, hvad Sifted har registreret hos VC-fonds managers. Det handler om”knowing when to stop betting on them and cash in the winnings”. Mon ikke ex VC-manager Peter Warnøe, når han går tur med sin hund, nu ærgrer sig over, at han ikke kom af med Bellabeat, dengang det måske var lidt mere troværdigt med de mange milliarder, founders (der burde vide bedst) ikke kunne se. Men der er så lige det, at når vi er oppe i de værdisætninger, er due dilligence anderledes skarp. Mon nogen af de små 400 danske private investorer, der er i Nordic Eye-fondene, nogensinde tænkte over, hvorfor EIFO og institutionelle ikke var med i Nordic Eye? Har man ikke de ressourcer, de institutionelle har, er der kun en vej: Vær sikker på at du har spredning nok – også på brancher og i forhold til, om vi er i købers eller sælgers marked.

 

Klassens time

Så nåede vi dagens exit – og kom vi tilbage hvor vi begyndte dagens time: Der er mange dyrekøbte erfaringer ved at være founder af og investor i startups. Men hvem ville undvære dem? Nu er det snart weekend i det herlige økosystem – tjek ud, om det ikke også dufter lidt af frikvarter og forår. Vi ses på mandag med vores trofaste Bootstrapping PRO læsere til de korte nyheder!