Jesper Højberg Christensen jesper@bootstrapping.dk 23. august 2024, kl. 10:15

0 kommentarer

Biodiversitet, biosolution og grønne løsning er noget af det, vi skal tjekke ud. Klassikere som status for ventureinvesteringer og skattekreditordningen, for iværksættereform og ny EIFO-bestyrelse er også på denne fredagsmenu. Velbekomme.

• Går det godt eller skidt for ventureinvesteringer?
• Sagen er Bio. Biodiversitet. Biosolution
• Tech founders come on. Hvorfor halter vi så langt efter Silicon Valley? 
• Le Valentin, Gadsbøll, Buch og Taudorf – samt André overalt – i EIFO 
• Skattekredit – et jaget dyr året rundt?
• Randi, Isabell, Aviaja i sej tech – og Andreas orme
• Har du ferie-flyskam – og kan staten, kapitalismen eller Goodwings hjælpe?
• Næste udfordring. Iværksætterreformen skal implementeres 
• Skal vores børn skærmes for skærme?
• Ugens tudekiks og kort & godt i økosystemet
• Yes, TechBBQ sæsonen starter

Husk: Over halvdelen af alle ventures går ned

Efter 3-5 år eksisterer ca. 60 % af alle startups ikke længere. Den undersøgelse bliver nok gengivet på stort set alle investoruddannelser. Jeg bruger den selv rutinemæssigt. Der er bare stor forskel på at vide det og på at mærke det på egen krop og portefølje. Jeg hørte den anden dag om et tidligt investornetværk, der skulle have mistet over halvdelen af sine medlemmer. Det må være et symptom på, at virkelig mange har brændt sig på deres investeringer i pre seed startups de seneste 2-3 år. Og altså ikke har planlagt langsigtet og har nået så stor spredning, som lærebøgerne siger. Og der er nok også en del nye som ældre venturefonde – og ikke kun hos os meget omtalte Nordic Eye – der endnu ikke har nået vandstand, altså 1x. Og dermed kan få svært ved at rejse næste fond, hvis de ikke får hevet sig op over 2x i deres slutspurt. 

Så er investorer for tiden glade, eller hænger de med mulen? Vel både-og. Efter den korte sommer cooldown især for big tech-aktier, går det derudaf igen. Aktieporteføljerne er i fin form – fremadrettet er det selvsagt mere usikkert, om vi rammer en boble. Dansk økonomi kører på Wegowy-bølgen, inflation er under kontrol, der er lav arbejdsløshed, og medarbejderne har fået gode overenskomster. What’s not to like? Jo, renten er høj, og mange går og venter på, at den skal ned, for at vi kan få nyt momentum. Derfor holder de igen. Spørg i bankernes erhvervsafdelinger. De har ikke travlt med lån til større nyinvesteringer. En tilbygning hist og pist i stil med, at folk renoverer lidt i eksisterende bolig og ikke bygger ny. Og renten rammer så markedet for ventures endnu hårdere. Selv om vi har hørt frasen om et udskilningsløb mange gange, er den nu mere sand end længe. De mange gode og stærke startups/scaleups og vækstvirksomheder finder finansiering af den ene eller anden art. De andre finder på noget andet at lave – eller starter forfra – mens investorerne ømmer sig. Det er en side af det, Schumpeter kaldte kapitalismens kreative destruktion. IRL gør den av.

Skattekredit – et jaget dyr året rundt?

Hvilken founder frygter ikke skattekreditordningen? Det retoriske spørgsmål stillede jeg lige før sommerferien. Og jeg kunne på baggrund af en helt neutral og objektiv EIFO-rapport ”Undersøgelse om skattekreditordning, juni 2024” konkludere, at founders er totalt usikre, ja rent ud hunderædde for at bruge ordningen. EIFO skulle med deres store låneportefølje bare finde ud af likviditetsudfordringerne hos platformsvirksomheder. Og ja, de er der, og hvad handler skattekreditordningens politiske intention om: At lette den, så de har livsvigtig runway til unik udvikling. Men bundlinjen er et vurderingsgrundlag, der er så irrationelt og en praksis fra SKAT så lang og ubegribeligt irrationel, at alle gode softwareudviklende founders, der skal hjælpes, i stedet skræmmes væk.

På Bootstrapping har vi bedt om aktindsigt i, om der er sket en stigning i antallet af kontroller i 2023. Det er fornemmelsen, bl.a. hos advokat Claus Pilgård, ham der senest vandt Eikonice sagen i Landsskatteretten og her har givet anbefaling til, hvordan founders skal forholde sig. Vi håber, vi snart får svar på iværksætterreformens bløde landing med, at ordningen skal undersøges. Den er kvalitativt undersøgt de seneste 2-3 år her gennem utallige cases, herunder dem Skattestyrelsen har tabt med et brag. Og altså nu fuldt kvantitativt dokumenteret af EIFO i juni. 

Men for nu at komme SKAT lidt til undsætning: You are not the only one. På den anden side af Nordsøen, som vi kalder Vesterhavet, skriver vores søsterorgan Sifted, at UK tax credit recall could kill startups. Englands Tax Agency har gået efter fejl og misbrug, og det er jo fint. Men som en founder, der skal betale tilbage, siger: “I’m not doubting there might be some bad actors”, men indsatsen synes at være “inconsistent and disproportionate, with wide-reaching implications for the startup sector. It feels like they have used a sledgehammer to crack a nut.” 

En founder af en klimatech udtaler, at deres case har trukket ud i snart to år, og at de “won’t be able to survive” hvis skat fastholder sit tilbagebetalingskrav. Er det et billede vi kender? Den engelske skattevæsens svar er, at de har 500 medarbejdere, der kun arbejder på sagen om R&D innovation. Hvor man – der som her – kan spørge: Hvordan hulen ser de 500 skattemedarbejdere sig i stand til at vurdere graden af unikness og nyskabelse i moderne software? Det er svært nok for fagfolk, skulle jeg mene.

Bio er sagen: Biosolutions. Biodiversitet

I min barndom var bio kun forbundet med den lokale ”kino” og til nød lidt træls biologiundervisning med flora og udstoppede smådyr. Nu er alt med bio superhot. Og alvorligt. 

Biosolutions er sådan set, hvad vi industrielt har gjort med øl, ost og ingredienser i mange år, hvor vi har stolt dansk innovationstradition for at bruge levende organismer og deres enzymer, proteiner mm. til at udvikle og fermentere produkter. Nu er der lige skabt en ny Alliance for biosolutions. Den består af en række corporates som Novonesis (NovoZymes + Chr. Hansen) og startups. Blandt de sidste fx Biomason, cementproducent med Peder Holk Nielsen som formand , der bruger naturlige mikroorganismer til at dyrke strukturel biocement med et væsentligt mindre CO2-aftryk. Og fx Pond i Aarhus, hvor Thomas Brorson har forsøgt at erstatte oliebaseret plastik med plantebaseret plastik, der fremstilles af naturligt harpiks og biokompositter. Og Algiecel, hvor Henrik Busck Larsen udvikler en CO2-fangstløsning af CO2-affald til at producere produkter som omega-3-olier, protein og biomasse til fødevarer. Hvis jeg var 18 år frisk, ville jeg arbejde i det felt!

Biodiversitet er jo så den diversitet i naturen, vi allerede arbejder for mellem mennesker. Den har det også sløjt. Og biodiversitet virker p.t. som tema på 8 af 10 store internationale business konferencer. Multinationale selskaber er nemlig sårbare fx for, om de kan få rent vand nok til deres produktion. Og de har omvendt mulighed for at stå ekstra stærkt over for kunderne, hvis de formår at handle på tilbagegangen i naturen. Jeg cykler dagligt langs søerne i København, og enhver kan se tykke algelag. Pointen er så som fx Sundew, som EIFO har skudt 17 mio. kr. i, at producere flere levende ingredienser, der kan spise masseopblomstrende alger.

Der er meget andet end vand i spil, og masser af muligheder for startups til nye produkter og forretningsmodeller. Men det er også komplekst og svært for eksisterende vækstvirksomheder at koble ind på. Så Thomas Hoffman-Bang og Industriens Fond har derfor med WWF og DI – Dansk Industri lanceret en inspirerende online portal. Her kan du fx finde Sebastian Nielsen, founder af Slow Forest Coffe, vi før har haft case med. Slow sikrer diversiteten i junglen i Østasien, hvor der ellers ryddes skov på fuld kraft, og får kaffen direkte frem til danske virksomheders kantiner. 

Opretning af biodiversitet er allerede et kæmpe investeringsområde. Og der er fx ikke lang vej før lån og kapital bliver sværere at rejse, hvis du ikke kan redegøre for din påvirkning . Hvor stort det bliver, kan også ses af, at 22 danske organisationer lige før sommer er gået sammen om et Biodiversitetspartnerskab for at standse tabet i 2030. De har lanceret en række gode anbefalinger til, hvordan virksomheder kan styrke biodiversitet. Det er altså ikke kun landbruget, der skal bidrage til genopretningen af natur og biodiversitet i hav og på land. Nu er vi også nogen, der skal på skolebænken igen. Fik vi i 2023 styr på de to bogstaver A & I, kan vi her i 2024 fortsætte med B, I og O. 

Randi, Isabell, Aviaja i biotech – og Andreas orme

Alle kan blive iværksættere, men ikke alle kan lave en avanceret tech startup. Det tænkte jeg, da jeg læste min redaktør Nikolajs udvalg på tre af ”25 kvindelige iværksættere du bør kende”. For det kræver dyb viden – faktisk at man er forsker i (hvid) bioteknologi – at udvikle startups som Matr, Cellugy og Agrain.

Randi Wahlsten er sammen med Claus Meyer i Matr ved at udvikle en ny generation af plantebaserede alternativer til kød baseret på svampefermentering. Isabel Martos har forsket i ti år for i Cellugy at udvikle cellulose, der kan erstatte plastik i materialer. Aviaja Riemann-Andersen upcyckler kornaffald fra bryggerier for at lave bedre Agrain mel. To af tre af de seje kvinder, der viser vejen, har vi allerede haft som ugens startups.

Nu vi i dag er ved bio. Wegovy og Ozempic er jo inspireret af Gilaøglens gift. Videnskabeligt ved vi allermest om orme, fra når det går fra én celle til to til hele organismen, læste jeg i Fortune. De skrev om den bioteknologiske co-founder og forsker Andrea Choe og hendes bioteknologiske startup Holoclara. Hun har for nylig rejst over 100 mio. kr. i en serie A, fra BA’er og en række venturefonde. Vi har levet sammen med orme i 900 mio. år, og nu kan vi bruge dem for eksempel til at lindre astma og mod allergier og andre autoimmune lidelser. Konger som Richard III (1452-85) spiste orme for at styrke sit tarmsystem. Da jeg var barn, var regnorme en overvindelse, man kunne få 25 øre for at sluge. Nu kan man betale dyrt for at få dem serveret på Noma. Snart må jeg så måske til det igen – bare som medicin!

Ley Valentin, Gadsbøll, Buch, Taufdorf (samt all-over-André ) valgt

Så fik EIFO ny formand og lidt ny bestyrelse. Jeg forstår ikke helt, hvorfor erhvervsminister Morten Bødskov og den ny EIFO-formand Michael Dithmer ikke reducerede EIFO bestyrelsen ned fra de 12 pladser, nu hvor den oplagte anledning var der. Stolene sættes så stadig under en broget flok, i al fald i stil fra nålestribede ex-pensionsbosser til gavflabe á la Jesper Buch. Du kan se de 12 personer her. En ting blev balanceret i SMV regeringens hellige navn. Bødskov satte Jakob Ellemann-Jensen ind, hvor Mette Frederiksen tidligere nære rådgiver Martin Rossen allerede var. De der ”ben” ser aldrig så kønne ud, selv om jeg – modsat Thomas Bernt Henriksen i Berlingske, der bare ikke kan døje, at staten agerer bank, hvor markedet ikke er – såmænd nok tror, at de begge med alle deres relationer kan bidrage.

Set med startup- og tidlige vækstvirksomheders øjne er der 4 af de 12, der forstår, hvad det er for forretningsmodeller, der er i ventures, som EIFO er så vigtig for. Ud over Camilla Ley Valentin, Esben Gadsbøll og Jesper Buch som gengangere med en vis rutine i den metier, er Barbara Taudorf Andersen kommet til. Måske ikke så bemærket offentligt, men hun har en meget diversificeret portefølje og fordel af også at have dybt kendskab til det finansielle. Godt valg. En anden ny er Aalborg østby succesdrengen André Rogaczewski. Sidste fredag kaldte jeg ham i anden forbindelse ”André-over alt-Rogaczewski” – og det må jo så denne fredag blive ”André-også her-Rogaczewski”. Selv om Netcompany indimellem kaldes en unicorn, er den det bestemt ikke efter de oprindelige definitioner. Og startups har nok meget lidt tiltro til, at André kigger deres vej. Anders Laustsen, CEO & co-founder af Famly var årets første ugens startup og fortalte, hvordan deres løsning var markant bedre og billigere end Aula, som Netcompany skulle bruge fem år på at udvikle til noget, forældre til stadighed river sig i håret over. 

EIFO-bestyrelsesmøder går med godkendelser af de store kreditter og investeringer og især med en lang række policy og compliance tiltag, tilsat få strategiske diskussioner. Så en 12 personers bestyrelse sikrer primært én ting: Formandskabet kan let skære igennem og sige: tak for input, vi kører som foreslået. Det vil ske 99 af 100 gange. Og det er så ingen ulykke. EIFO vil køre som en Volvo – super sikkert i det politiske hav og uden de store kriser i driften. Men på udebane måske til den lidt kedelige side. Men banker er jo heller ikke skabt til events, fest og farver.

Tech founders, come on. Hvorfor halter vi så langt efter Silicon Valley?

Det normale svar er manglen på kapital. Og så påpeger de danske institutionelle investorer altid manglen på lige så dyb erfaring og kompetence hos venture- og andre fonde. Derfor var det forfriskende i onsdags på Bootstrapping Magasin at læse Michael Wiatrs bud på baggrund af en Antler-rapport. Michael starter med at konstatere, at Europas befolkning er 50 % større og BNP kun 20 % mindre. At europæiske venturefonde på net IRR faktisk outperformer de amerikanske. (Har I fanget den ude i pensionskasserne?) Men det er korrekt, at de over there har 5 gange så meget kapital, og at de amerikanske VC’s også er i spidsen for over halvdelen af de sene runder i Europa – og vil jeg tro, endnu flere af de danske.

Men det interessante i Antlers svar er, at forskellen ikke mindst ligger i, at det i USA er it-folk og ingeniøruddannede, der er i spidsen for startups, ikke som ofte i Europa handelshøjskolefolk.
” Når man ser på tech-unicorns, der er bygget siden 2000, har 70 % af de amerikanske unicorn-founders teknisk baggrund, sammenlignet med kun 30 % af de europæiske.” Europa har ikke nok tekniske founders, og dem vi har, støtter vi ikke teknisk tilstrækkeligt. ”I USA er tekniske founders forretningens superstjerner. Tekniske founders pryder forsiden af ​​magasiner og fejres af både Wall Street, Hollywood og Det Hvide Hus. Her til lands – og i Europa – fastholder vi ofte stereotyper og fordomme om founders, der er ”nørdede typer”, som mest er interesseret i at tjene penge. Det skal ændres, hvis vi vil inspirere og motivere en ny generation af tekniske founders i Europa,”, skriver Michael.

Der er heldigvis håb. Antler kan ud fra de mange ansøgninger, de får, se, at antallet af tekniske founders er stærkt stigende. Af en ret sjov grund: ”Antallet stiger med 800 %, når man ser på antallet af tekniske founders. Fyringerne hos virksomheder som Zalando, Gorillas og Klarna har forvandlet tekniske talenter i verdensklasse til tekniske founders”. Det er interessant. Og giver lidt at tænke over inden jeg næste gang foreslår, at en founder & CEO med software- eller hardware-kompetence skal udskiftes med en projektleder fra et af de store konsulentfirmaer.

Har du ferie-flyskam – og kan staten, kapitalismen eller Goodwings hjælpe?

”Så længe du har din cirkulære Patagonia-T-shirt på under check-in, flyskammer du dig ikke. Den dumme følelse af skyld og skam er heldigvis væk nu. Nu spænder vi gladeligt sikkerhedsselen og lukker øjnene for konsekvenserne. Aldrig har så mange fløjet i Kastrup lufthavnens 99-årige historie. Hele 3,2 millioner rejsende fløj sorgløst ud og ind i juli alene.” Timme Bisgaard Munk hudfletter den dobbeltmoral i Politiken, som jeg så skinhelligt kan blame mine voksne børn for – idet jeg går fri, da min hustru udpræget lider af fænomenet flyskam. Timme diskuterer om enten livsstilsændring, kapitalismen eller staten skal løse den vitterlige massivt uansvarlige CO2-udledning fra de mange billigture. Han konkluderer, at Kina lige her viser vejen med massiv subsidering af grønne flyvninger. ”Planøkonomi er et bedre, hurtigere og mere inspirerende bud på at vinde klimakampen end kommerciel selvregulering og social selvdisciplinering”. For ”den grønne moralisme er en blindgyde og spild af tid. Og at det også er naivt at tro, at kapitalismen vil redde jordkloden.” 

Christian Møller-Holst, Founder & CEO af Goodwings i starten af Gl. Kongevej kan også godt registrere, at den private efterspørgsel efter billige flyrejser er uendelig. Christian mener dog på LinkedIn, at markedet kan og skal løse det. “We’ve got to solve the chicken and egg dilemma and once and for all demonstrate and signal strong demand so production volumes can increase, and the price of sustainable aviation fuel (SAF) can plummet.” Så kan vi ikke tro på os forbrugere i Patagonia-kluns, må vi tro på virksomhedslederne. Og Christian udtrykker da også sin stolthed over de mange B2B-kunder, han vitterlig har fået, og den hjælp de får: “Servicing their travel needs, helping them to set travel emissions targets, nudging low-emissions behavior and above all – adding SAF to their flights.” Og det burde vel sådan set ikke være ret svært at skifte brændstof, mens vi venter på elektriske fly. Ikke desto mindre kan Politiken skrive her til morgen, at Mette Frederiksens nytårsløfte om bare én grøn flyrute i lille Danmark i 2025 er i kraftig turbulens.

Kort og godt i økosystemet

Vinder & taber. Lars Tvede finder sig ikke i alt

Det skal man heller ikke. Og beskyldninger om kursmanipulation, svindel, strafbare forhold, ulovlige investeringer i Rusland og manipulation af kunder blev Lars for meget. Han vandt i sommer en injuriesag mod den godt nok også meget aggressive fondsanalytiker Thomas Peter Clausen. Til gengæld har Lars Tvede lige tabt en efterfølgende sag om at give Thomas Peter Clausen fogedforbud mod ytringer om Atlas Global Macro og dens 40 % kursrutch. Det er nok fordi, vi i dansk ret ikke accepterer skadelige injurier, men på den anden side ikke kan lide at lukke folk ned med præventiv mundkurv. Så man skal have lov at ytre sig – man bliver straffet hvis man går over stregen.

Morten måtte finde sig et nyt job

KPMG, mindste af Big Four revisorerne, har i kraft af Morten Høgh-Petersens ihærdighed opbygget et stærkt subbrand og mange kunder på startups og vækstvirksomheder. Nu er han og hans team på syv røget ud og endt hos Grant Thornton. Det tror jeg ikke sket helt så pænt som revisorer gerne vil. For jeg har kunnet se først en og så en rettet version på LinkedIn. Vi er i en branche med mange triste, gamle støvede partnere, der tror, de er Guds svar til menneskeheden, selv om de ikke forstår den nye verden. Anyway, Morten er en fin fyr, der tit har skrevet her i Bootstrapping og brænder for vores typer af virksomheder.

Skal vores børn skærmes for skærme?

Frank Hvid har et Early Bird nyhedsbrev om værdipapirmarkedet, jeg påskønner. Han kan ofte ikke lade være med – selv om det intet har med nyhedsbrevets emne at gøre – at advare mod, hvordan vi overlader vores børn (og børnebørn) til skærme og sociale medier. Jeg bærer over, nok fordi jeg også er bekymret. Og jeg kan se, at mange topfolk i tech branchen selv begrænser egne børn! Så jeg er tilfreds med, at mine store børnebørn på 7 og 9 år har måttet lægge deres skærme i skuffen. Også selv om det kræver mere af forældre og bedsteforældre – for hvor er det vildt at se, hvordan en farverig flimrende skærm kan sluge opmærksomhed! Vil du lette din egen hverdag, så tænk på os der i 70’erne og 80’erne måtte leve før farve-tv med en enlig engelsk tipslørsdagskamp. Og switch din mobil om på sort/hvid. 

Næste udfordring. Iværksætterreformen implementeres

I går fejrede vi hos DI iværksætterreformen, som endelig kom i hus inden år 4 fra første annoncering! (Danmarksdemokraternes Betina Kastbjerg har så lige fortalt Altinget, at hun paradoksalt nok kun fik 14 minutter til at læse den endelige aftaletekst og vurdere, om hun ville gå med.) Det positive ved de mange års proces var, at beløbet steg fra 300 mio kr. til 2,1 mia. kr., at mange politikere lærte meget om vækstiværksætteri undervejs, og alt i alt var der overvældende mange fornuftige ting i reformen. Altså lige bortset fra det væsentlige, at den ikke vil gøre os til verdens bedste vækstiværksætternation. Stadig vil danske founders søge vel tidligt til udlandet for kapital, og investorer vil ikke kun se et fornuftigt risikojusteret afkast i ventures. Så mon ikke vi som nation bliver på det niveau, hvor vi er – i udlandet står de jo ikke stille. Nu står den så på implementering af reformen. Og det er i første runde en sag for juridiske embedsfolk. Den let tilgængelige politiske tekst – dens 47 punkter er værd at skimme – er ved at blive ‘oversat’ til lovtekst. De 800 mio. kr., der udmøntes i skattelettelser, er nu i høring fra Skatteministeriet hos de mange organisationer, og djævelen ligger i detaljen. DI og Dansk Erhverv laver reelt høringssvarene for os. FBV vil selvsagt endevende udformningen af lagerskatten, men gad fx vide, hvad fx Danske Tech Startups med sin begrænsede kapacitet en dag vil svare på warrants? 

Nadia Carlsten og AI innovationscentret

Kender du Nadia Carlsten? Nej, og det er godt, for valget af CEO for Danish Centre for AI Innovation (DCAI) med Gefion supercomputeren er hentet fra øverste internationale hylde. Altså ikke bare faldet på en velkendt dansk embedsmand af typen Casper Klynge. (Casper bare nævnt ,fordi Danmarks første tech ambassadør lige igen har skiftet job, nu fra Dansk Erhverv til Silicon Valley it-sikkerhedsfirmaet Zscaler). Jeg kan læse, at Nadia Carlsten er topuddannet ph.d. i ingeniørvidenskab fra Berkley og har over 20 års erfaring med ledelse og teknologiudvikling. Hun har stået i spidsen for udviklingen og lanceringen af Amazons første kvantecomputerydelser og brugte mere end ti år på at udvikle nye produkter for Google-AI og spinouts. Sådan. Nvidia, Novo Nordisk Fonden og EIFO har sikret det bedste. Apropos Carlstens baggrund har mindst én founder i 25 % af europæiske AI-startups en baggrund fra Amazon, Google, Microsoft, Apple, DeepMind eller Meta, og 38 % har haft en forskerstilling på et universitet. London er absolut stærkeste storby for AI-startups. Alt ifølge ny rapport fra Accel.

AI-toget kører – men ikke overalt med højhastighed

Langt de fleste multinationale virksomheder (58 %) er ved at tage AI til sig, en del afprøver det dog kun. Og for resten går det heller ikke så stærkt. Grunden er, at det er nyt for medarbejdere, der er vant til deres legacy-systemer, og der er ”lack of adequate skills”. Det står i en ny rapport det amerikanske it-rådgivere UST. Og det er vel cirka det, vi kender fra al software implementering

Ugens tudekiks: Hvor er det hårdt at være iværksætter

Peter Gæmelke, den selv ret så hårdtarbejdende, hvis ikke puritanske, tidligere mangeårige præsident for Landbrugsrådet er i dag formand for Velliv forening. Han må tænke, det er noget af en tudekiks, hans sekretariat i ugen præsenterede i Berlingske på baggrund af en SDU forskers rapport om iværksætteri. De stakkels iværksættere trives ikke. De må ”leve med usikkerhed og uforudsigelighed”. Tænk! ”Der er ikke nogen arbejdsmiljøorganisation, en arbejdsmiljørepræsentant, et arbejdstilsyn osv., som har fokus på deres trivsel.” Så reelt lever de i “en dødsspiral”. Hvor sørgeligt! Husk lige: De har selv skabt og ejer butikken. Og de af dem, der er tech startups, er født i global konkurrence, som pr. definition aldrig kan blive et sikkert og forudsigeligt 6-timers job. Jeg tror faktisk godt den type iværksættere ved, at det er højrisiko og det er benhårdt. Mange kender til udbrændthed efter nogle år og en tomhedsperiode, hvis ens livsprojekt går ned. Men de har bevidst ikke valgt, som rapportens projektleder Lars Bo Petersen, at få sig et velbetalt kontorjob som ”chef for mental sundhed”, hvor de bare kan sidde og udbetale os pensionsyderes midler til den type selvfølgeligheder. 

Yes, TechBBQ sæsonen starter

Der er meget at glæde sig til, nu efterårets mange arrangementer er ved at løbe af stablen. Og størst af alt i lille Danmark er jo TechBBQ 11.-12. september – med for- og efterbrændere og mange side events. Team Avnit & co regner med 8000 deltagere, og har linet 300 talere op. Her i 12. år er der fokus på de founders, der tør tænke stort og tage et Leap Forward på vores globale udfordringer. Vi prøver de kommende uger at give lidt overblik. Nu må du ha’ en herlig weekend, mens vi stadig har lidt smag af indian summer.