En uge i Vækstfondens tegn

Kære læser,

Vi skal kunne tale vores fælles sag over for politikerne og Vækstfonden i forhold til likviditet og rejsning af kapital her i en COVID-19-tid.

Vi vil stærkt opfordre dig til som vækstiværksætter at udfylde vores spørgeskema, der er udarbejdet af Esben Gadsbøll, formand for TechBBQ, Eske Gunge, Actimo, og Jesper Højberg, Bootstrapping, som del af en gruppe iværksættere, der fandt sammen om at tale vores fælles sag med politikerne og Vækstfonden.

Vækstfonden har lanceret sine fire produkter. Hvad vil du nu bruge, hvor meget og ikke mindst: Er der ting, der udfordrer dig i det? Det vil vi i økosystemet gerne hjælpe hinanden med de næste par uger.

Hvis du vil læse mere om undersøgelsen, kan du gøre det her, og hvis du vil gå direkte til spørgeskemaet, kan du gøre det her.

Vækstfondens hjælpepakke er storrost fra start. Men ligesom med regeringens oplukning drypper vækstiværksættere og investorer nu malurt i bægeret: ”Det her kan gå hen og blive en koncentration af magt på for få investorer.” Hvad er nu op og ned i kapitalrejsning? Jesper Højberg analyserer.

”Jo større fyrtårne vi taler om – altså scaleups – jo mindre er det beløb, der kan geares. Så det er efter min mening stadig et udestående, der ikke er løst,” siger Jimmy Fussing, Heartcore Capital. Han mener ligesom Gregers Kronborg, at Vækstfondens lånetilbud ikke er stærke nok i den øvre ende, hvis de store danske virksomheder skal hjælpes i krisesituationen.

Økosystemet har allerede i diskussioner og det løbende spørgeskema her på Bootstrapping – som du kan nå at støtte op om frem til 20. maj – stillet en række kritiske spørgsmål til den specielle hjælpepakke. Bootstrapping har bedt Vækstfondens ledelse svare på de første fire større spørgsmål.

Vækstfondens nye produkters begrænsede tidshorisont kan godt gå hen at blive et problem. Muligvis skal det justeres og allerede nu forlænges, fortæller organisationerne DI, ITB og SMVdanmark.