Børsen er erhvervslivets Ekstra Bladet, og journalister er altid kritiske. Vi har hørt det før og svarer bare: Så læs Bootstrapping. Her er vi jo lige så glade og positive som sommersol, store S&P 500, der steg 20 % i dette krisekvartal, og lille Nasdaq First North med succesfulde noteringer i juni. Men primært er vores positive stemning en refleks af økosystemet selv, fordi:

• Vi har ikke kunnet opdrive meget kritik af Vækstfondens matchingprodukter, som vi gjorde sommerstatus på i onsdags. At Rolf Kjærgaard går tilfreds på sommerferie, er måske mindre overraskende. Men i vores interview gav han nu ikke mindst økosystemet æren for succes, god respons på og udbredelse af de nye COVID-19-produkter med 1:3-matching. Aldrig har startups og investorer fået så meget hjælp og været så tilfredse med den.
• Innovationsfonden har været en succes siden starten i 2014, men vi har nu gennem årene hørt kritik af tempo og bureaukrati. Men vi er ret sikre på, at fondens nye direktør, Anne-Marie Levy Rasmussen, med de udmeldinger, hun havde i onsdags her, får ændret på det. Det bliver interessant at følge fonden, herunder det nye produkt Innobooster, hvor startupmiljøet også har været inde og medskabe produktet – co-create burde vi måske skrive på nudansk, når det nu er højvidenvirksomheder og forskere, der her støttes.
• Nasdaq First North har været mere omdiskuteret. Men vi har taget kritikken fra Michael Moesgaard til os fra sidste uge om, at First North nu generelt er en rigtig fin exitmulighed for startups. Vi kan også konstatere, at sidste notering inden sommer af undervisningsrobotten Shape Robotics gik fornuftigt.
• Og så er det ganske vist: økosystemet er ved at samle sig i sin helt egen Brancheforening for Tech Startups i Danmark. Forårets oplevelser har gjort udslaget  – nu skal der være en politisk paraply for startups og scaleups.

Så kort sagt: Alle er glade, ingen er sure. Ikke engang os bladsmørere. Og så alligevel: Det kan godt være, vi har haft succes med at sikre likviditet og kapital til langt det meste, men der er en vis uro i maven. Børskurserne er en vild sommerfest holdt oppe af statslig pengeudpumpning. Og vi kender stadig ikke krisens forløb, hverken kurven for sundhedskrisen eller afsætningskrisen ude på markederne.

Hvordan vil de underlæggende forretninger gå, når vi er tilbage til normalen? Og hvad med pandemiens mulige genopblomstring i efteråret? Så vi må nok leve med det uberegnelige, med risikomodeller i anden potens og med alle paradokserne og omstillingerne i denne mærkelige tid.

Anders, min nærmeste nabo på min gård i Nordjylland, er iværksætter, bl.a. producent af god internationalt præmieret gin. Nu har han omstillet til håndsprit. Ikke desto mindre ved jeg, at når jeg kommer til selskabelighed hos ham, er det ikke håndspritten, der er fremme, kun hånden. I min del af Nordjylland giver ’man’ stadig hånd. Så nu håber jeg bare ikke, at han har inviteret minkfarmere med. For er det nu rigtigt, at smitten kun er noget storbyens – altid superkritiske – journalister taler om og op? Vi får se. Usikkerheden er der nede i dybet, men indtil videre er vi relativt lettede over, at det hele ikke er gået værre siden 10. marts. Så kære læsere, nyd det hele, så længe det varer. Herunder så længe du selv kan vælge prisen på dit medlemskab af Bootstrapping på MobilePay 125016.

Ha’ en rigtig dejlig sommer – uden for mange håndtryk.

 

Hvad venter os, når vi kommer hjem igen?

Ifølge en undersøgelse, som Joachim Sperling fra Axcelfuture og revisionshuset PwC har lavet, står virksomhederne til at få et driftsunderskud på 120 mia. kr., oparbejdet siden marts. Dermed tæres der på egenkapitalen som følge af coronakrisen i 44 pct. af landets virksomheder, anslår analysen.

Bjørn Bøje Jensen, der udover at være en flink fyr også har ansvaret for Nordeas erhvervskunder i Danmark, fortæller derfor, ikke overraskende, at ”Vi begynder at kunne ane lidt længere nede ad vejen, at også eksportvirksomheder kan komme til at mangle egenkapital.”

En anden undersøgelse fra DI omtalt i Finans DK viser, at mindst 7.000-8.000 virksomheder med sammenlagt 130.000 ansatte løber helt tør for egenkapital på grund af coronakrisen.

Morten Granzau Nielsen, DI, siger i den forbindelse: ”Der bør indføres en simpel, konsolideret, flad beskatning af kapitalindkomst for at gøre op med, at det i dag er mere fordelagtigt at investere i fast ejendom end i virksomheder.” Et synspunkt, investorerne i DanBAN og DVCA utrætteligt har fremført gennem årene. Måske er vinduet nu på klem?

Mange flere analyser og kommentarer kunne tilføjes. Man skal være en blind høne for ikke at se lobbyorganisationernes dagsorden: Det kan godt være, vi åbner, og det kan godt være, det bliver for langsomt for dele af oplevelsesindustrien. Men det, at forbrugslysten er ved at komme tilbage i lille Dannevang, frelser ikke de mange (inkl. ca. 800.000 arbejdspladser), der skal leve af eksport. Vi ved ikke, hvor stor en korrektion året vil give. De fleste internationale estimater siger 7-12 %. Og så er det ikke en lille korrektion, men en dyb krise, vi kommer tilbage til. Vi håber det bedste – og frygter det værste.

Helt personligt glæder jeg mig til at komme tilbage og være med i bestyrelsesarbejdet i Vækstfonden efter sommer, hvor Tue Mantoni er ny formand og andre tæt på økosystemet fx er Camilla Ley Valentin, Queque-it. For det er da et sted, hvor vi ikke kun kan analysere, men handle ift. udfordringerne med kapital til ny og grøn forretning.

 

Big tech – big problems? 

I starten af coronakrisen var big tech-heltene, der kunne få alt fra læger til folkeskolelærere til at arbejde hjemmefra. Coronakrisen var chancen for virkelig at vise berettigelsen i onlineplatformene – at bringe folk på afstand tættere sammen. Facebook, Netflix og køb over Amazon var en livline for os alle. Men nu er big tech tilbage med de problemer, vi kun genkender alt for godt. Antitrust-sagerne mod Google med flere kører på højeste gear i USA. Sundar Pichai, Mark Zuckerberg og Jeff Bezos – og måske Tim Cook – står alle til at vidne for den amerikanske kongres senere på sommeren.

Jeff Bezos er nu ifølge Bloomberg i ugen god for en formue på 160 mia. dollars, allerede mere end da han gav sin fraskilte kone en fjerdedel af formuen. Så ja, Amazon har selvsagt tjent godt på krisen.

Men især Mark Zuckerberg er under stadig voldsommere angreb fra ”stop hate for profit”-kampagnen. Han talte i ugen krisen ned til sine ansatte i et town hall-møde. Det er kun få og ubetydelige kunder, der boykotter – og bare rolig, boykotterne skal nok vende tilbage til platformen, fortalte han ifølge insiders. Men det er altså ikke kun de rene impactvirksomheder, som Patagonia og Ben & Jerry’s, hvor bæredygtighed er forretningsmodellen, der boykotter. Det er også Verizon, Unilever og Adidas og senest Starbucks og Coca-Cola samt tech-kollegaen fra Seattle Microsoft. Og mere overraskende danske LEGO – der denne gang åbenbart ikke vil tages på sengen af ngo-protester.

Så er det standhaftigt eller dumt, at Mark Zuckerberg tror, han kan bagatellisere protesterne? IT-virksomheder starter alt for ofte ud som moderne og afslappede i garage-T-shirts og hængerøvsbukser, men bliver som corporates ofte endnu værre end de gamle. Mange, men altså med fx Microsoft som en undtagelse, mener nemlig ikke, de behøver at overholde den samfundskontrakt, sådan som Tue Mantoni – i ugen i øvrigt nyudnævnt bestyrelsesformand i Vækstfonden – beskriver den i sin nye bog med netop titlen Samfundskontrakten. De mener, at deres tech i sig selv skaber den bedste verden, og at de derfor kan gøre, som de vil med alt fra privacy til skattebetaling og arbejdsforhold. De store platforme er deres eget samfund, og når man har defineret sig selv som god og demokratiserende, er det svært at se hullerne i osten. De er ellers kæmpestore.

 

TikTok. En eksploderende ny platform, du ikke forstår?

”Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når de skulle arbejde.” At ungdommen er overfladisk, doven og dum, vidste Sokrates altså allerede for 2.400 år siden. Hvis du vil selv vil have denne Heureka-opdagelse, skal du bare gå ind på den seneste massive onlinemediesucces TikTok eller dens kinesiske pendant Zynn. Prøv selv, du skal bare downloade appen, og når du logger ind – det kan selvfølgelig gøres via din Facebook eller e-mail  – så bliver du straks ført hen til en flod af korte musikbaserede videoer, hvor unge mennesker filmer sig selv i fjollet dans. Jeg har ikke set noget mere idiotisk, siden nogle borgmestre på Sydfyn dansede Gangnam Style…

Skal du have fat i de (helt) unge, er det altså her, du finder dem, og opskriften kan du læse her på Kforum. Skal du som mig, og Sokrates før os, forarges over, hvor overfladisk ungdommen er, så er TikTok også stedet.

Som de andre store onlineplatforme løber TikTok dog også ind i problemer. I mandags åbnede Datatilsynet en sag mod videotjenesten for at afklare, hvorvidt tjenesten lever op til GDPR. I kraft af dens unge brugergruppe er der særligt behov for at beskytte persondata, sagde Datatilsynets direktør, Cristina Angela Gulisano. Samme dag forbød Indien TikTok og 58 andre, primært kinesiske, apps efter et opgør på grænsen mellem de to lande. Indiens minister for teknologi udtalte i mandags, at disse apps er “skadelige for Indiens uafhængighed, integritet og sikkerhed.” Det bliver hårdt for TikTok, da over 30 pct. af TikTok-brugerne netop er fra den unge nation. I Indien er man måske også bekymret for både Kina og ungdommens hang til luksus og dårlige manerer.

 

Kan lakridskonger investere i chokolade?

At heller ikke fintechs nødvendigvis er de bedste børn i verden, har Wirecard-skandalen vist. Der mangler i ugen stadig 14 mia. kr. tryllet op i varm luft. Men lad os tale om noget nært og positivt. Hvem af os har ikke nydt kuglerne fra lakridskongen Johan Bülow? Lakrids og chokolade lød åndsvagt sammen, da jeg først hørte det, men man har lov at smage sig klogere. Nu er Bülow på lakridserne som investor med et millionbeløb i den københavnske startup Cocohagen. De laver økologiske, veganske barer og bites af kakao og nødder. Den tidligere politimand Asbjørn Diemer får altså nu støtte fra Johan, der for alvor har vist, at man kan tjene penge på highend-sødsager produceret i Danmark og på den måde sætte os på verdenskortet. Dette bare for at understrege, at ikke alle startups laver deeptech. At også offentligt ansatte politimænd kan starte virksomhed. Og nok så sødt og vigtigt minder denne lille historie os også om, at der er masser af kapital de sjoveste steder, og at investeringerne slet ikke er gået i stå. Se, det var et helt Kinderæg – endda af ordentlig chokoladekvalitet.

 

Hvad bliver der af brancheforeningen for startups?

Jeg skrev for nogle uger siden, at vi var en arbejdsgruppe, der med udgangspunkt hos Pia Ella Elmegaard, Klaus Nyengaard, Eske Gunge og Esben Gadsbøll  arbejdede på at skabe en politisk paraply, en dansk tech-forening. Det har vi gjort i forlængelse af vores mange samtaler med politikere og myndigheder ift. de behov vi havde for likviditet og kapital i coronakrisen.

Nu er der opslutning fra omkring 50 start- og scale-ups vest og især øst i Danmark. Så nu begynder foreningen at flyve.

Men på god samskabelsesmanér med glidende start. For som Pia siger ”vi sender en 7-8 spørgsmål ud om hvad der er de primære udfordringer som startup. Og så kondenserer vi ud fra det. Og er nogle særligt interesserede i fx medarbejderoptioner laver vi en arbejdsgruppe om det allerede fra august.”

På Bootstrapping kipper vi med flaget og ønsker alt godt. Vi vil agere opslagstavle og tæt følge den nye Brancheforening for Tech Startups i Danmark. Foreløbig kan vi gætte på dens mere mundrette navn. Måske bare dens url: techstartup.dk.

 

Går vi nu på sommerferie? Ja, det giver vi håndslag på. Men, hvis du keder dig på stranden, kan du i smug læse de bedste af de gamle artikler, som vi vil rotere, indtil vi vender tilbage i forhåbentlig endnu mere solmættet, glad – og lejlighedsvis skarp – udgave.

God sommer!