Til alle DanBAN-medlemmer

Som medlem af DanBAN har du adgang til hele Bootstrappings platform med artikler og data. Du modtager automatisk det ugentlige nyhedsbrev med seneste nyt om danske startups og investorer. Du logger dig på med passwordet:

angeldk

Du er meget velkommen til at kontakte os på info@redaktionen.dk, hvis du har spørgsmål, ris, ros eller andet, du vil dele med det danske startupmiljø.

Vi håber, du får glæde af dit abonnement. Dette tilbud er KUN for DanBAN-medlemmer.

Rekordår for danske tech-startups

Færre startups får funding. Til gengæld får de udvalgte større summer.

2018 blev rekordår for danske startups på fundingjagt. Men bag rekorden er der masser af stof til eftertanke. F.eks. at seks danske startups, der er rykket ud af landet, hentede det samme som 100 startups i Danmark. Skaleringsspøgelset lever. Dyk ned i den store fundinganalyse, vi har lavet i samarbejde med Dealroom.

Andedam og ragnarok

Tak til alle, der var med i går til at markere vores første leveår.

Vi lover fortsat at gå politikerne på klingen, når det kommer til iværksættervilkår. Og at vi bliver ved med at gå bag om succeshistorierne og dele learnings fra både fiaskoer og succeser, som forsknings- og uddannelsesminister Tommy Ahlers understregede vigtigheden af, da han talte på Bootstrappings fødselsdag.

Selvom der både er fugleflugt og ørkenvandring i det svensk-japanske indiespil Vane, så er spillet en iltfattig tragedie af den gamle ragnarok-skole.

Davos mangler iværksættere

Systemet har brug for en rusketur, hvis vi skal nå i mål med FN’s verdensmål. Iværksættere og andre gode kræfter er derfor lige nu til topmøde i Davos for at hjælpe eliten med nye bud på verdens store udfordringer. Vores journalist Simone Okkels er med.

Nye bud på samfundsansvarlige tjenester er også årsagen til, at tre danske investorer netop har sat penge på Danmarks første overenskomstdækkede platform.

Og madspildsappen Too Good To Go reddede forleden 30 tons mad – 60 tons CO2 – mod at ende som affald. Hør podcasten fra Iværksætterhistorier her.

Ugens Techtopia kigger i denne uge dybt i hackerjægerens kuffert i andet afsnit om IT-sikkerhed.

God læse- og lyttelyst