Et udvalg af de nordiske techvirksomheder, som for alvor har vokset sig store. Foto: Creandum.

Det nordiske venturemarked stormer frem – anført af Sverige

Samlet er Europa milevidt efter USA, når det gælder ventureaktivitet, men de overordnede europæiske statistikker skjuler forbløffende store regionale forskelle. Nordeuropa har nemlig en innovativ kultur og en stor talentmasse, og der sker meget, selvom det er svenskerne og englænderne, der står for broderparten.

I min sidste klumme skrev jeg om det relativt tilbagestående venturemarked i Europa og påpegede bl.a., at afkastene i europæiske venturefonde kun har været cirka en fjerdedel af afkastene i amerikanske fonde.

Europa er imidlertid et helt kontinent, og hvis man kigger bag tallene, dukker der et mere nuanceret billede op.

Overordnede indikatorer

Lad mig starte med to førende indikatorer for innovation og iværksætteri, nemlig dels Global Innovation Index, som er baseret på 120 kriterier for hvert land, og dels Global Entrepreneurship Index, som benytter 18 kriterier, der er meget fokuserede på holdninger til iværksætteri samt konkret iværksætteraktivitet:

Som det fremgår af tabellen, er det nogenlunde de samme lande, der excellerer på disse to lister, som tilfældigvis begge har Danmark på en nydelig 6. plads. Men det springer også i øjnene, at Europa er repræsenteret af Schweiz (med en suveræn plads som hhv. #1 og #2) samt Sverige (#2 og #9), Holland (#3), UK (#5 og #4), Danmark (#6 og #6), Finland (#8), Tyskland (#9), Irland (#8), Island (#7) og Frankrig (#10).

Men Syd- samt Østeuropa? De glimrer ved deres fravær.

Frekvensen af unicorns

Venturefirmaet Creandum har beregnet, hvor mange unicorns forskellige nationer producerer i forhold til deres BNP (unicorns er startups, der relativt hurtigt får en markedsværdi på over en milliard dollars). De fandt her, at iværksættere i USA fra 2000 til 2015 var tre gange så gode til at lave disse milliardvirksomheder, som dets økonomis størrelse ellers berettigede til. Kina lå neutralt i forhold til det globale gennemsnit, og det meste af Europa – bortset fra Norden – lavede kun 10 procent af de unicorns, som deres økonomiers størrelse burde berettige til.

Norden i top

Men – og nu kommer pointen – inden for Europa var Norden 3,5 gange overrepræsenteret i forhold til verden som helhed. Faktisk var det lidt mere overrepræsenteret end det ellers meget innovative USA. Se blot tallene her:

Det er i sig selv flot. Men læg lige mærke til noget andet: Imens Norden præsterede 3,5x verdensniveauet, var resten af Europa nede på kun 0,3x. Med andre ord: Norden var 12 gange bedre til at lave unicorns end resten af Europa. Bag tallene for ”resten af Europa” ligger dog, at især englændere også laver et hav af store succeser, hvorimod Syd- og Østeuropa er meget langt bagud.

Dette er imponerende for Nordens vedkommende, og her er nogle flere imponerende data:

  • Norden stod for 9% af de globale unicorn-exits 2005-2015
  • Norden stod for 50% af europæiske unicorn-exits 2005-2015
  • Norden stod for 24% af europæiske Deloittes Technology Fast 500-firmaer
  • Norden stod for 16% af ventureinvesteringerne i Europa
  • Norden stod for 30% af de europæiske deltagere i Business Insiders liste over verdens 100 mest værdifulde teknologifirmaer
  • Norden stod for 50% af europæiske unicorns stiftet mellem 2003 og 2015

 

Verdens største unicorn-fabrik

Lad mig starte med at sige, at det lyder ekstremt flot med de 9 procent af de globale unicorn-exits – flot nok til at Business Insider gav en artikel overskriften:

“The Nordics are now officially the biggest unicorn factory in the world.”

Og hvor stor en andel af Europas befolkning er det nu, at Norden udgør? De udgør såmænd 27 ud af 745 millioner, så blot 3,6 procent.

Hastigt stigende exit-aktivitet

Så Norden gør det flot, og ikke nok med det; for i ventureaktiviteten, eller rettere omfanget af exits, er der fremgang i Norden, som det fremgår af disse tal fra Creandums analyse:

Figuren viser de nordiske exits, dvs. salg eller børsnotering af startup-virksomheder, fra 2000 til 2015. Exits, skal det siges, er en bedre succesindikator end penge investeret, for exits betyder, at noget gik godt.

Det bemærkelsesværdige her er selvsagt stigningen, hvor de første fem år havde exits for 1,4 milliarder dollars, de næste for 3,6 milliarder dollars og de sidste fem år for 4,1 milliarder dollars.

The trend is your friend, og denne stigning fortsætter tydeligvis, for den følgende femårsperiode, 2015-2019, som vi er inde i nu, tegner bestemt ikke dårligt. Eksempelvis er svenske Spotify lige blevet børsnoteret for 26 milliarder dollars. Gosh!

Men altså svenske Spotify. Med hovedkvarter i Stockholm.

… hvilket bringer mig til, at svenskerne mellem 2000 og 2015 stod for 55 procent af alle nordiske exits.

Og Danmark? Kun 17 procent, som det ses her: