Vinder af Industriens Fonds Iværksætterpris og tidligere deltager i Danish Tech Challenge, Rosenby Engineering, sammen med Kronprins Frederik. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix.

Den perfekte accelerator-startup – en mytologisk størrelse eller bare sund fornuft?

DTU Science Park har en accelerator for startups, og de er efterhånden langt fra de eneste. Her giver de nogle bud på, hvad der skal til for at lykkes i en accelerator, og hvor man skal være som virksomheder og personer, for at forløbet bliver en succes.

Vi har nu kørt Danish Tech Challenge for Industriens Fond i fire år og har haft 80 virksomheder igennem vores acceleratorkoncept.

Undervejs har vi gjort os nogle observationer og er blevet klogere på, hvilke typer teams, personer og idéer der får mest ud af programmet. Og nu, hvor vi åbner for den femte ansøgningsrunde, vil vi gerne dele disse observationer bredt. Der er ingen grund til at antage, at det kun er i forhold til Danish Tech Challenge (DTC), at disse ”typer” klarer sig bedst.

  • Monetizable Pain

I forhold til hvad der til dato har voldt deltagerne de største udfordringer, er det hævet over enhver tvivl, at tilstedeværelsen af betalende kunder i horisonten er en klar etter – med en meget stor margen.

Det handler om, at ens customer validation skal være baseret på andet end et stort og inderligt ønske. Customer validation må ikke forveksles med, at man har fundet brugere, der udviser stor sympati, endsige begejstring, for produktet eller idéen, for det er ofte på plads. Det handler om, at produktet skal kunne bidrage med så stor en værdi for et segment, at der også er købere til det.

  • Working Prototype

Fire måneder er kort tid. Og da vi også har et stramt tematiseret forløb, er det ikke kun en fordel, men en nødvendighed, at man har en virkende prototype, der kan demonstrere de differentierende funktioner.

Niveauet behøver ikke at være prangende, en tidlig version af dit produkt er fin, men der må helst ikke være tvivl om, at konceptet virker. Det er der ikke tid til. Har man til gengæld en prototype, er der meget hjælp at hente, og mange fejl kan undgås, når vores samlede ressourcer kigger over skulderen på virksomheden.

  • Coachability

Vi tillægger coachability af teamet og som minimum af stifteren en afgørende betydning. Med daglig interaktion med alle teams er det en forudsætning for os, at deltagerne er villige til at lytte og reflektere samt indgå i en åben dialog. Til gengæld lover vi, at vi er det samme. Det er vigtigt i et accelerationsforløb, at virksomhederne er coachable, fordi det kun er på den måde, at vi kan arbejde aktivt med dem.

  • Time Is Money

Det er begrænset, hvad der kan korrigeres på fire måneder. Det ved enhver, der har forsøgt at indføre selv mindre ændringer i sin organisation eller sit produkt. Så når man på så kort tid skal gennemgå hele biksen fra forretning til produkt, kræver det et dedikeret team – på begge sider af ligningen. Den første forudsætning er derfor, at der er et team til at tage fra – og de er beslutningsduelige – dvs. stiftere, ikke løst tilknyttede ressourcer, der skal afvente tilladelse.

  • Relevant team

Al erfaring fra DTC viser, at man øger sin chance for succes, hvis man stiller med et relevant team – helst helt fra start, men ellers i løbet af den første måned. Det er vigtigt at kunne dele opgaver med sit team, og via tilstedeværelsen på matriklen er sparring med både kerneteamet og de øvrige deltagere lige ved hånden.

At kunne få vendt et spørgsmål umiddelbart – måske ovenikøbet få det afklaret på stedet – er indlysende vigtigt og sikrer fremdriften. Det er klart, at virksomheden ikke kan gå i dvale i forhold til omverden i de fire måneder, så der er naturligvis kundemøder, konferencer og messer. Men i det omfang, det er muligt, bør man henlægge sin dagligdag til DTC på DTU Campus. Det er ikke alle acceleratorprogrammer, der også tilbyder lokaler, men for dem, der gør, er tilstedeværelse altid en vigtig del af det – fx kræver hardwareacceleratoren HAX i Kina, at alle stiftere flytter fysisk til Kina og er der i hele perioden for at kunne deltage.

Som antydet i overskriften af dette indlæg hæver vi os ikke meget over sund fornuft med ovenstående forudsætninger og ønsker til deltagerne. Men det kræver hårdt arbejde, at man er proaktiv og bruger de ressourcer, der er til stede. Til gengæld er det det hele værd.

Den ”perfekte deltager” har forstået, at alle de ting, vi gennemgår og spørger ind til, naturligvis indgår i enhver virksomheds vej mod både investeringer og markedet. Og den ”perfekte deltager” ser det åbenlyse tidspres som en venlig hånd, der sikrer, at der prioriteres, således at ressourcerne ikke brændes af på det, man allerede kan, men på det, der mangler.