Sverige har haft over tre gange så mange unicorn-exits som Danmark mellem 2000 og 2015 – og det var før deres aktuelle gigantiske Spotify-exit. Foto: Richard B. Levine/Ritzau Scanpix.

Dansk iværksætteri halter langt efter det svenske

Svenskerne kan noget med iværksætteri og ventureinvestering, som Danmark kan lære meget af. I denne klumme ser Lars Tvede på nogle af forskellene imellem de to lande.

Det er ikke specielt let at finde statistisk materiale om de internationale venturemarkeder. Tallene er ofte opgjort på forskellige måder, og analytikere må i øvrigt bøvle med, at mange data holdes hemmelige. Specifikt om det danske marked kan jeg dog anbefale Vækstfondens studier, som er af høj kvalitet og kan downloades her.

Og som et brandaktuelt dokument om dansk iværksætteri og dets muligheder og udfordringer bør man efter min mening absolut også læse Iværksætterpanelets rapport.

Danmark vs Sverige

Et af de emner, der gør indtryk i Iværksætterpanelets rapport, er en sammenligning mellem Danmarks og Sveriges iværksætterrelevante investerings- og innovationsniveau. Dette er med danske øjne dybt beskæmmende læsning, for det fremgår, at korrigeret for BNP præsterer Sverige i forhold til Danmark (hold fast!):

  • 2,6 gange flere private equity-investeringer
  • 2,3 gange flere venturekapitalinvesteringer
  • 7,3 gange flere private placement-finansieringer
  • 3,2 gange flere angel-investeringer
  • 9,7 gange mere crowdfunding
  • 35,6 gange flere børsnoteringer.

Og igen: Dette er altså sat i forhold til BNP, så det faktum, at Sverige har en større befolkning og økonomi er ikke relevant for sammenligningen.

Konklusionen er klar: Svenskerne bedriver adskillige gange mere iværksætteri i forhold til deres økonomi end danskerne. De investerer betydeligt mere i iværksættervirksomheder, og de børsnoterer i langt højere grad end danskerne.

Og ikke nok med det: Som jeg har påpeget i en tidligere klumme, har de stået for over tre gange så mange unicorn-exits som Danmark mellem 2000 og 2015 – og det var før deres aktuelle gigantiske Spotify-exit.

Hvad kan englene?

Svenskerne laver desuden 3,2 gange flere angel-investeringer end Danmark. Det har jeg sammenholdt med et KPMG-studie af nordisk innovation, som opgjorde nedenstående antal angel-investorer – altså, aktive private investorer i andres vækstorienterede startupvirksomheder. For perspektiv har jeg selv tilføjet hver befolknings størrelse.

Nu findes der forskellige metoder til at opgøre, hvad der er en angel-investor, og eksempelvis bruger DanBAN (Danish Business Angels) én, der opgør det danske antal angels til ca. 4.000 investorer. Men KPMG’s metode er ens i 5 lande for at gøre dem sammenlignelige, og her ser man, at Danmark skiller sig ud ved at have en langt lavere koncentration af angel-investorer end de andre nationer.

Summa summarum: I international sammenligning spiller Sverige iværksættermæssigt på A-holdet på linje med Californien, Israel eller Boston-New York-Washington-korridoren. Sweden rocks!

Ved siden af Sverige blegner Danmark imidlertid.

It’s the incentives, dummy!

Hvorfor ligger Sverige så pænt på listerne? En forklaring kan være, at de simpelthen har en stærkt innovativ kultur. Ja, men det har danskerne efter min opfattelse helt klart også. Jo, der er masser af søfarer-viking-eventyrer-krudt i mange svenskere, i øvrigt iblandet solid ”protestantisk arbejdsmoral”, som Max Weber engang kaldte det. Og der er tillige solide institutioner og lav korruption.

Men alt dette har danskerne også.

Forskellen kommer fra noget andet: Sverige har en helt anden incitamentstruktur. De har nemlig store økonomiske tilskyndelser til at spare op i aktier og til at skabe nye virksomheder, og det har Danmark ikke. Tværtimod.

Modning på vej i Danmark?

Den danske iværksætter- og venturebranche er altså langt bagefter i forhold til den svenske. Siden år 2000 har der dog været tegn på en vis sund modning i det danske venturemarked, og de seneste år kan måske beskrives som direkte lovende. I løbet af denne periode har tendensen været i retning af færre venturefirmaer med færre aktive fonde, men samtidig med flere midler investeret.

Med andre ord: en konsolidering. Mens Danmark i 2001 havde 44 fonde, som i dette år lavede tilsammen 148 investeringer, var antallet af fonde faldet til kun 21 i 2013. Imidlertid fordobledes mængden af ​penge under administration over samme periode, hvilket betød en gennemsnitlig firedobling af fondenes individuelle størrelse. Parallelt med denne konsolidering steg de gennemsnitlige afkast.

Hvorfor steg afkastene? – Her er mine 4 bud:

  • Hver fond havde flere penge i reserve til at foretage opfølgende investeringer på de mest lovende porteføljeselskaber.
  • De lærte af erfaring.
  • Det blev billigere at starte virksomheder grundet nye teknologier såsom crowdsourcing, cloud computing, DNA-sequencers, videokonferencer, billige fly, smartphones osv., hvilket betød, at mange startups – især inden for IT og genetik – blev langt mindre kapitalintensive og kunne ekspandere hurtigere.
  • Mulighederne for exits var ganske gode grundet stærke aktiemarkeder.

En indikation for den bedre præstation har været såkaldte overlevelsesrater, dvs. hvor mange af investorernes porteføljeselskaber, der stadig var i drift tre år efter, at de havde modtaget ventureinvesteringer.

Forbedringer, men samlet tab

Til trods for de forbedringer genererede den danske venturekapitalsektor samlede tab i hver af disse tre perioder. Det gennemsnitlige afkast var således 0,68x i 1999-01; 0,74x i løbet af 2002-04 og 0,94x i løbet af 2005-07, hvilket betyder, at investorerne for hver investeret krone kun fik hhv. 68, 74 og 94 øre tilbage – i øvrigt efter at have ventet en årrække, hvor købekraften af deres penge var faldet. Meget utilfredsstillende!

Anekdotiske data tyder dog på, at sektorens resultater har været bedre siden 2013. Og den fond, jeg selv medstiftede i efteråret 2016, Nordic Eye, producerede faktisk i al beskedenhed i sit første fulde regnskabsår (2017) et IRR på godt 200 procent og udbetalte over 100 procent i distribution (svarende til udbytte). Men – for der var nemlig et ”men” involveret – det meste af vores afkast kom fra én specielt vellykket investering i en virksomhed i Californien.

I de næste klummer vil jeg tage fat på det danske innovationsmiljø, og hvad der efter min opfattelse kan gøres for at forbedre dette.