Bosch fastlægger interne retningslinjer for brug af kunstig intelligens

Boschs CEO: "Vores mål er, at folk skal have tillid til vores AI-baserede produkter."

Bosch har udarbejdet en række bindende etiske regler for brugen af kunstig intelligens  i sine intelligente produkter.

Boschs etiske regelsæt for AI er baseret på følgende grundprincip: Mennesker skal have kontrollen over alle AI-baserede beslutninger.

”Kunstig intelligens skal være til gavn for mennesker. Vores etiske regelsæt for AI giver vores medarbejdere en klar ramme for udviklingen af intelligente produkter,” forklarer Boschs CEO, Volkmar Denner, ved åbningen af årets Bosch ConnectedWorld (BCW) i Berlin, og tilføjer: “Vi vil gerne have, at folk har tillid til vores AI-produkter.”

AI er en teknologi, der har afgørende betydning for Bosch. Det er Boschs mål, at ethvert Bosch-produkt enten indeholder AI eller er blevet udviklet eller produceret ved hjælp af AI inden 2025. Virksomheden har udstukket det mål for sig selv, at dets AI-produkter skal være sikre, pålidelige og forklarlige.

“Tilliden vil kun opstå, hvis folk ikke betragter AI som en ‘sort boks’. Denne tillid vil være en afgørende kvalitetsfaktor i den forbundne verden,” forklarer Michael Bolle, som er CDO og CTO hos Bosch.

Boschs mål er at producere AI-baserede produkter, der vækker tillid. Det etiske regelsæt er baseret på virksomhedens ledende princip: “Invented for Life”, som kombinerer en stræben efter innovation med en sans for det samfundsmæssige ansvar.

Bosch har planer om at uddanne 20.000 af sine medarbejdere i brugen af AI i løbet af de næste to år. Boschs etiske regelsæt for AI, der omhandler ansvarlig brug af teknologien, vil indgå i uddannelsesprogrammet.

Mennesker skal have kontrollen
Ifølge Boschs etiske regelsæt for AI må kunstig intelligens ikke træffe beslutninger, der påvirker mennesker, uden menneskeligt tilsyn. Desuden skal kunstig intelligens fungere som et redskab for mennesker.

Der beskrives tre forskellige tilgange. Fælles for dem er, at i de AI-baserede produkter, som Bosch udvikler, vil mennesker bevare kontrollen over alle beslutninger, som teknologien træffer.

Den første tilgang betragter udelukkende kunstig intelligens som et hjælpemiddel – f.eks. i beslutningsstøttesystemer, der hjælper folk med at klassificere genstande eller levende ting (“human-in-command”, mennesket træffer beslutningen).

I den anden tilgang (“human-in-the-loop”, mennesket kan gribe ind) træffer et intelligent system selvstændige beslutninger, som mennesker dog kan tilsidesætte når som helst. Eksempler herpå kan være delvist automatiseret kørsel, hvor den menneskelige fører kan gribe direkte ind i f.eks. en parkeringsassistents beslutninger.

Den tredje tilgang benyttes inden for anvendelsesområder som nødbremsesystemer. Under udviklingen af denne type intelligente produkter fastlægger eksperter visse parametre, som udgør grundlaget for AI-beslutningerne. Men mennesker kan ikke gribe ind i selve beslutningsprocessen. Efterfølgende kan teknikere kontrollere, om maskinen har overholdt de regler, den menneskelige programmør har udstukket.

Om nødvendigt kan parametrene derefter ændres (“human-on-the-loop”, mennesket sætter rammerne for beslutningen).