Apex Legends er den seneste Battle Royale-vinder

Seneste udspil fra Respawn Entertainment og EA kom som et lyn fra den klare himmel og hvilket et af slagsen. Én uge efter lanceringen var spillet downloadet i 25 millioner eksemplarer og kunne bryste sig af 2 millioner samtidige spillere.

Tiden tilhører Battle Royale-genren. Sådan er det bare, og det er kun de absolut mest stædige fans fra konkurrerende First Person Shooter eller bare, FPS-varianter, som desperat prøver at ignorere det faktum.

Godt nok lever traditionelt narrative FPS-spil stadigvæk deres eget liv, og tilsvarende udgør e-sporten med de tillokkende milliarder fortsat en betydelig del af sendefladen på Twitch og YouTube. Men Battle Royale-prinserne har for længst iført sig førertrøjen og ender på sigt med at blive fuldblods-e-sportsproduktioner.

Vi havde oprindeligt planer om at se nærmere på Anthem, men de første blodfattige indtryk fra early access afgjorde sagen: Det eneste rigtigt spændende sted at dvæle p.t. er ved Apex Legends; det seneste skud på Battle Royale-stammen, og et produkt, som Electronic Arts kommer til at blive usædvanligt glade for er i deres fold.

Hemmeligholdt lyn

Apex Legends dukkede brølende op d. 4. februar, og det var i det store hele lykkedes for Respawn Entertainment og EA at holde projektet hemmeligt. Så kom lynet fra den klare himmel og hvilket et af slagsen. Én uge efter lanceringen var spillet downloadet i 25 millioner eksemplarer og kunne bryste sig af 2 millioner samtidige spillere.

Ja, Fortnite vil fortsat herske i himmelrummet i lang tid endnu, men lige netop her kunne man måske tale om en fremtidig trussel for Epic Games’ globale dominans.

Perfektioneret klimaks

Lad os lige få de overordnede linjer på plads: Apex Legends er undfanget af udviklerne bag Titanfall-serien og er henført til lige netop det samme fiktionsunivers. Der er nogle smertefulde fravalg, fx er vægløb ikke en del af denne æstetisk forjættende virkelighed, og de underskønne titan-robotter fra første og anden del af Titanfall er heller ikke til at opdrive. Det er med andre ord en verden bestående af Titanfalls udsøgte teksturer, svært charmerende spilleranimationer, antydningsfolklore og visuelle univers.

Så kan vi begynde på løjerne. Ligesom i alle andre Battle Royale-spil er de grundlæggende regler her også dikteret af den onde cirkel, som gradvist bliver mindre og mindre. Spillerne vælter ud af et fly, som majestætisk svæver hen over et episk indbydende og varieret landskab.

Man lander på jorden, finder loot, udsletter modstanderne, hjælper ens holdkammerater og søger langsomt længere og længere ind mod midten – for så til sidst enten at blive udslettet eller at bemægtige sig sejrstaburetten.

Dét er formlen, som udgør genren i sin mest elementære form, og en af grundene til, at netop denne genre er blevet så afsindigt populær, hænger sammen med det fortættede emotionelle klimaks, man oplever, når sejren tilfalder en. Ingen andre FPS-varianter har på noget tidspunkt perfektioneret det sanseklimaks på tilsvarende effektiv vis.

Suverænt design

Apex Legends er, udover at være en førsteklasses Battle Royale-perle, også på sin vis en hero shooter. Der er altså forskellige helte, som man vælger imellem, og de respektive størrelser har så forskellige evner. Konceptet blev i sin tid vildt populært med Team Fortress 2 og trak efterfølgende millioner af fans til Blizzards forretning med Overwatch.

Men i modsætning til de to spil er heltenes evner her ikke særligt voldsomme og elegant underspillede. Nok er der latente evner (fx løb hurtigt, når du bliver beskudt), sekundære evner (sæt en medicin-drone på banen) og primære evner (iværksæt et artilleriangreb), men de er suverænt designede, og selvom de godt kan udgøre et afgørende angreb i en slutfase, så er de ofte også blot kolorit.

Enkel og logisk

En anden og tilsvarende elegant tilgang til genren finder man i loot-systemet, som udover at være voldsomt intuitivt også slet og ret er en fornøjelse efter et dusin elendige brugerflader i alt lige fra Arma 3 BR til PUBG.

Mekanikken er enkel og logisk: Finder man en komponent og napper den, sætter systemet som udgangspunkt komponenten på det våben, man nu engang løber rundt med. I praksis betyder det både, at hastigheden sættes op, og at simpliciteten vinder indpas med det slutresultat, at man kan bruge mere tid på at navigere og sondere omgivelserne.

Godt nok er spillet grundlæggende hurtigt, men kræver alligevel ikke den samme sindssyge finmotorik og reaktionstid som fx CS:GO. Det fører os i sagens natur hen til det grundlæggende feel under kampsekvenserne; en oplevelse, som udover at være knyttet til Titanfall-spillene også emmer langt væk af Call of Duty-traditionen – blot en snært mere overkommeligt indrettet.

Fjendemarkeringer og ordrer indlagt

Men det absolut største og mest velgørende element ved Apex Legends er og bliver kommunikationssystemet og de utallige og begavede designbeslutninger, som ligger bag oplevelsen. Det hele beror på et enkelt element, nemlig markeringsfunktionen.

Man glaner et bestemt sted hen på skærmen, trykker og så bliver resten af holdet gjort opmærksom på dette eller hint. Som udgangspunkt bruges funktionen primært til at navigere efter. Men kombineret med en række specifikke underkategorier får man pludselig også fjendemarkeringer og ordrer gennem systemet. Dertil kommer kombinationen af loot og markeringssystemet, som opfordrer til at samarbejde. Rent lavpraktisk betyder det, at vi her opererer med et spil, som i udstrakt grad honorerer og muliggør reelt samarbejde mellem selv vildt fremmede.

I det store og hele er der et næsten djævelsk fravær af deciderede mangler.

Dét er noget nær genialt tænkt, designet og udført og en af grundene til, at randoms kan forlyste sig på kryds og tværs med en betydelig større glæde, end tilsvarende tilfældige kampe normalt giver i de mere traditionelle Battle Royale-spil.

Magiske minutter

Endelig er der varigheden af runderne. De tager mellem 15 og 25 minutter og opleves i det store hele som hurtigt flydende bevægelser, der sjældent giver spillerne lov til at mæske sig i udstyr uden at blive forstyrret af fjender. Minuttallet, som bruges per runde, forekommer noget nær magisk og synes undfanget med den moderne medievirkelighed for øje.

Overordnet set tilbyder Apex Legends den mest dragende Battle Royale-oplevelse, der p.t. kan tilbydes.

I det store og hele er der et næsten djævelsk fravær af deciderede mangler.

Godt nok er der ikke nogen rejoin-funktionalitet endnu, og tilsvarende har lobbyen stadigvæk en række belastende bugs fra tid til anden, men overordnet set tilbyder Apex Legends den mest dragende Battle Royale-oplevelse, der p.t. kan tilbydes.

Spillet er, som det sig hør og bør i 2019, gratis, og indtjeningen genereres af mikrotransaktioner til kosmetiske genstande. Fortnite har endegyldigt demonstreret, at dén indtjeningsvej ikke kun er gangbar, men også den potentielt mest lukrative model i computerspilshistorien. Apex Legends ville imidlertid have klaret sig strålende uanset hvad, for spillet er, hands down det mest overlegne Battle Royale-spil nogensinde.

Tag ikke fejl, PUBG vinder stadigvæk på intensitetsskalaen, men som produktion betragtet er Apex Legends den ubetinget mest indbydende og vanedannende oplevelse i flere år.