Så skinner solen, og alle er på arbejde. Alt er som det plejer – og alligevel ikke. Mange i økosystemet har rykket sig i sommer, nogle er som i OL, gået til tops – andre er gået ned i konkurs. Vi skal have en ordentlig update og ser især på:

• Nvidia og den (endnu ikke) bristede AI-boble 
• Nordic Eye og Bellabeat – regnskaber i særklasse?
• Jeppe Rindoms Pleo – og fin dansk fintech 
• Så har Michael Dithmer helt fat i rattet på EIFO’s US-valgkamp. 
• Kamala og (big) tech  
• Climate tech eller adaption tech? 
• AI overalt – i alt. Men skal din startup være AI-baseret?
• Troels Schønfeldt. Hardware er hårdt, deeptech kræver dybe lommer …
• 25 kvindelige iværksættere du bør kende 
• Personer i økosystemet, der har rykket

 

Nvidia og den (endnu ikke) bristede AI-boble

Mine 7- og 9 årige børnebørn har lige inviteret mig til deres fælles fødselsdag med AI-baseret skattejagt. Bortset fra at de i mine øjne vader i legetøj, har de til min tilfredshed måttet acceptere at leve skærmfrit. Hvad skal jeg så forvente af AI-skattejagten, som jeg ellers troede var forbeholdt investorer? 

I al fald viser den, at AI i dag er i alt – arbejdsdag, hverdag, fødselsdag. Sam Altmans Open AI fik AI-bølgen af investeringer til at tage fart for godt halvandet år siden. Både i LLM’s og i vertikaler, der kan effektivisere med AI. Særligt Nvidia, der leverede bedste processor og modelplatform, eksploderede i værdi, så Nvidia blev større end ellers storsælgende Apple og Microsoft. En dag måtte der komme en korrektion. Den indtraf så, mens vi alle var på sommerferie herhjemme. På et døgn mistede Nvidia og teknologigiganterne 1.000.000.000.000 dollar. Hvordan skal vi nu afkode situationen som hhv. startup og investor? Det samlede Mads Jensen, SuperSeed i London flot op på i onsdags i ”Hvilken retning går det med Nvidia og tech aktierne?”

Det store spørgsmål, Mads diskuterer, er, om AI faktisk kan indløse de exorbitante forhåbninger. Sitecore founder og investor Lars Fløe angav i podcast i starten af året på Bootstrapping, at 10-15 % produktivitetsgevinst er realistisk. Det er sådan set meget. Men måske mindre end indregnet i aktiepriserne på big tech. Og hvis det trækker ud med at vise den omsætningsstigning, og hvis kunderne ikke køber stort ind i AI, men bare prøver det lidt af, så skal investorerne få nervøse trækninger. Og det gælder også investorerne i AI-baserede ventures. Nu, nogle uger henne, kan vi så se, at det i denne omgang ikke var en stor AI-boble, der sprang, men mere en cooldown.

Det er dog stadig et åbent spørgsmål, om de massive investeringer kan tjenes hjem hos small som big tech? I Europa er der alene i år rejst 50 mia. kr. i 1000 investeringer i AI ifølge Pitchbook. Dealroom beregnede senest, at det tal når 75 mia. kr., inden året er omme og anfører, at 18 % of all VC raised by European startups is being raised by AI-first companies. 

Det går heller ikke altid godt. Hvem vil ikke gerne have en personlig AI-båren assistent, sådan en pin fra Humane, du kan sætte i din revers i stedet for den FN verdensmåls-nål, mange skulle pryde sig med forrige år? Jo, tænkte jeg, indtil Tommy Andersen, byFounders gjorde mig opmærksom på, at Humane, der rejste 1,5 mia kr. bl.a. fra nævnte Sam Altman, kun har solgt AI-pins for 70 mio. kr. til nu, og antallet af nysalg overstiges ifølge The Verge af antallet af returneringer. Det er ikke altid så ligetil at få software og hardware til at spille sammen.

Selv om europæiske AI startups er meget koncentreret i London, Paris og Berlin, er der vel også et dusin danske blandt de 1000 AI startups i Europa, der har fået investering i år. Jeg mener, vores egne, som fx Corti, vi har behandlet før, generelt har rejst deres kapital på et fornuftigt grundlag. Så ingen alarm her, kun lidt sommertordenskyer. Men investorerne vil nok efter sommerens aktiekorrektion på 20 % kigge efter Nvidia, når de aflægger regnskab 28. august.

 

Så har Michael Dithmer for alvor fat i rattet på EIFO

I april sagde Michael Dithmer, departementschef i Erhvervsministeriet, farvel til Torben Möger Pedersen som formand for EIFO. Nu er han ikke mange dage efter, at han er stoppet som danmarkshistoriens længst siddende departementschef, selv i formandsstolen hos EIFO. Mange, fx Jeppe Christiansen, har været i forslag. Det er nu svært at forestille sig en mere sikker og vidende hånd end Dithmers, når der skal tages fat i  små som store chunks af lån, finansiering af erhvervslivet og økonomiske kriser. Positionen er vigtig, for EIFO fylder ikke mindst meget for startups og vækstvirksomheder, selv om vi er en mindre del af 150 mia. kr. omsætningen. Det er jo svært at rejse kapital og lån for ventures trods vores kæmpe pensionsopsparinger. Markedet kan ikke altid stå på egne ben, og statsstøtte er nærmest en regel, nu hvor globaliseringen har ændret karakter.

Kun få ved så meget om det som Michael Dithmer, og ingen kan begå sig så smidigt politisk som ham. Jeg er lige ved at sige, at resten af den snart mindre bestyrelse, når udnævnt, sådan set kan sidde den af – ud over at komme med de mere nytænkende vinkler. For selv om både Michael Dithmer og CEO Peder Lundquist faktisk begge godt kan lytte, så kan de to selv fint magte at køre med klatten. Det har de sådan set allerede gjort, for EIFO er ret direkte politisk styret af Erhvervsministeriet. Men nu er Dithmers store hånd så direkte nede på rattet. Der bliver ikke meget slinger i det. Og det er jo basalt set godt med sikker kørsel. Det blev jeg mindet om i sidste uge, da en +80-årig venstresvingende bilist majede mig ned på racercykel ved Brovst, så jeg fløj over køleren og ned på asfalten. Men det er en anden historie. Og i øvrigt er Dithmer kun lige blevet 70.

 

Jeppe Rindoms Pleo – og fin dansk fintech

Da det gik skidt med markeds- og rentevendingen, tog fintech det største danske dyk. Nu er sejlene rebet og skuden vendt. Det går alt andet lige bedre, som Thomas Krogh Jensen, direktør i Copenhagen Fintech, redegjorde for på Bootstrapping lige før sommer. Men der er undtagelser, fx MXNEYs konkurs, som jeg vender tilbage til.

Blandt de gode eksempler er rebound for de stærke founders bag Spektr, vi havde som case tidligere på året og Ageras matchingplatform, der har rejst 612 mio. kr.  Flatpay, betalingsløsninger for mindre butikker, har tilsvarende rejst 330 mio. kr., og CEO og co-founder Sander Janca-Jensen forudser, Flatpay bliver en unicorn – foreløbig er værdisætningen 1,5 mia. danske.

Andre tunge drenge som Pleo og Lunar går fremad igen, hvor de trak ned i statistikkerne lige efter markedsvendingen.”Likviditet giver fleksibilitet”, konstaterede Jeppe tørt på LinkedIn, da han offentliggjorde ’23 regnskabet. Ja, han har 1,3 mia. kr. under hovedpuden fra dengang, han rejste flere milliarder til multipler, jeg husker som omkring de 100x. Men der røg så også over 500 mio. kr. i svinget i ‘22 og 390 mio. kr. i ’23 Så er det nødvendigt at vise vækst, og hans ’23 regnskab dokumenterer da også 100 % vækst i SaaS delen og 10.000 nye kunder onboarded – med samme størrelse organisation.

Lunar bank vokser også planmæssigt, men har jo virkelig været udfordret af at skulle polstre sin kapital af det aflyste køb af norske Instabank. De store investorer har bakket op. Ellers ville selskabet ikke kunne rejse 417 mio. kr. til nu i ’24. Og Ken Villum kunne vel heller ikke få en 85 % lønstigning. Nu er han oppe i niveau af årsløn med direktøren i Dragsholm Sparekasse – 4,5 mio. kr. Den kommende børsnotering af den parallelle engelsk Revolut til en formodet værdisætning på over 200 mia. kr. styrker tilliden til, at neobank konceptet har en større fremtid end lokale danske sparekassers. Financial Times skriver, noteringen vil gøre Revolut til den højst værdisatte startup i Europa.

 

US-valgkamp. Kamala og (big) tech

Kamala Harris blev kaldt præsident Bidens AI-star. Hun ved faktisk noget om tech. Forventningen er, at hun, hvis valgt, vil agere lidt som Margrethe Vestager: Holde big tech i ørerne, men også respektere, at USA er absolut førende på AI. Donald Trump derimod vil annullere det aktuelle dekret om AI og give den ’frihed’ for business, som store donorer som Peter Thiel og Andressen Horowitz beder om. På den anden side er han jo uforudsigeligheden selv. Efter at have hadet krypto, lover han nu en bitcoin-fond a la Fort Knox for guld. Og nu roterer han måske tilbage til sin pt. vens platform X efter at have skabt sin egen sandhedsplatform. 

Og apropos: Elon Musk, der i ugen var mikrofonholder for Trump, er nu klart republikaner, selv om han i sin tid støttede Obama. Det handler efter sigende om at få hele USA, også benzin-elskende amerikanere, til at købe Tesla. Tro i hvert fald ikke, at det handler om andet end egne interesser. Det store tech community er klart orienteret mod demokraterne. Det gælder for Google og Apple i big tech, mens Meta og Microsoft er mere forsigtige og neutrale. Spændende bliver valget.

 

Kaffe eller kaffe? Climate tech eller adaption tech? 

Alle vil drikke  kaffe – også tedrikkende indere. Men tørke og klimaudfordringer tvinger mængden ned, så mere regnskov fældes. Der er to mulige reelle løsninger. Og de handler så ikke om, at papkruset er bæredygtigt, og udbringning sker på elcykel. 

Den ene mulighed er, at du tænker hele værdikæden igennem og vælger at hjælpe den lokale befolkning ude i junglen, springe de uendelig mange kaffe-mellemled over og levere direkte til fx virksomheder, der vil være bæredygtige. Det er hvad Slow Forest Coffee leverer til Maersk og mange andre, som vi før haft Bootstrapping case på. 

Den anden mulighed er at lave kaffebønnen kunstigt. Det gør hollandske foodtech Northern Wonder. De bruger andre ingredienser end kaffebønner, ligesom danskere under 2. verdenskrig, men jo nok bedre! Northern Wonder’s produkt er dermed med til at danne en ny kategori under climate tech, der kaldes adaptation tech. Og det kan så defineres som “solutions that help us to deal with the effects of climate change, rather than trying to prevent it (which is known as mitigation tech). Vi har før haft franske Gourmy, som Jimmy Fussings Heartcore Capital har investeret i, som case på det. I en Sifted artikel læste jeg ellers, at engelske VC-fonds managers “are keen to wax lyrical about the moral imperative of backing adaptation tech — but few have opened their wallets. A report last week suggested that 17x more funding is needed for adaptation solutions.” Den tager vi lige en mokka på.

 

Nordic Eye og Bellabeat – regnskaber i særklasse?

Investorerne i Nordic Eye kan vel være glade. Deloitte underskrev inden SKATs deadline 2023 regnskabet – og det uden screaming red flags! Men nu alligevel et regnskab i særklasse på den måde, at aktiverne er nedskrevet med 73 % fra 3 mia. kr. til 900 mio. kr. på bare det ene år! Og vi kan jo ikke længere i 2023 rigtig skyde skylden på hverken corona eller renteudvikling. Men det passer selvfølgelig meget godt til, at Peter Warnøe sidste år gladeligt gav 70 % rabat på secondaries i forhold til, at værdisætningen dengang var 26 mia. kr.

Revisorer er verdensmestre i forbehold, men det er nok også lidt i særklasse, hvad revisor Bjørn Winkler Jakobsen oplister af forbehold i år fra going concern note til diverse usikkerheder omkring Bellabeat investeringen, der jo fylder mere end halvdelen af det hele. Selv om meget er standard, er det næppe hverdagskost i alle Deloitte regnskaber. Og det er stadig for mig et åbent spørgsmål, om nogen eksterne virkelig har været til bunds i de primære datastrømme i Bellabeat med deres kroatisk reviderede Delaware regnskab.

I Bellabeat-sagen må vi stadig nøjes med det seneste års top 10 mærkværdigheder fra reinvestering af investorernes midler i kroatiske startups og boutique hotel til flagship stores, der var Potemkinkulisser. Fra halvdøde websider trods påstået millioner af betalende brugere til en bemanding så beskeden, at det unddrager sig forklaring. Apropos det sidste. Flo, et andet femtech selskab, som Generel Atlantic lige har investeret 1,4 mia. kr i, har en omsætning der er 1/6 af den omsætning, Bellabeat hævder, de har. Ikke desto mindre har Flo hele 600 medarbejdere. Bellabeat har under 60 plus nogle freelancere.  

Får vi mon nogensinde en forklaring på de her tal, der virker for gode til at være sande? Og da også ifølge co-founder Sandro Mur forklares med en forretningsmodel der er så hemmelig, at medarbejdere end ikke kender den. Vi får vist ikke den viden fra advokat og CEO Anders -”det-er-en-fantastisk-historie” – Kaasgaard, der nu er så lukket, som Warnøe engang var åbenmundet. 

Summa summarum: Fondens aktiver er mindre værd end indskuddene. Jeg har hørt om investorer, der har købt bolig på baggrund af den forventede succes fra Warnøes oprindelige mirakel investering. Så inden glæden over det underskrevne regnskab bliver for stor: Alt kan sælges, men ’23 regnskabet gør det ikke i sig selv super handy-pandy at realisere aktiverne. Og realiseres skal de.  

 

AI overalt – i alt. Men skal din startup være AI-baseret?

Can I succeed in 2024 as a non-AI startup? Det spørgsmål stillede estiske founder Anastasia Georgievskaya i sommer. Jeg kan godt lide hendes tilgang, der er, at AI er et nyt super potent middel.  Men dog kun et muligt middel. Ultimately, a compelling value proposition, a strong business model, and a dedicated team are the cornerstones of success, regardless of whether AI is involved. En succesfuld startup service skal løse et problem og udfylde et behov. Og kan du det bedre end konkurrenterne, er du en vinder.

AI er allerede ved at være et commodity, hvad enten det er fordi, man bruger de hjælpemidler fra e-mails til mødereferater eller som vækstvirksomhed inkorporerer lag i sin software. Hvorfor det allerede ofte ikke er værd som startup at slå om sig med at man bruger det: Simply adding open-source AI and rebranding as an AI startup, as some do, could harm your investor pitches. I øvrigt er udgifter til datamodel-opdaterede data og træning ofte svært at finansiere for founders. Anastasia konkluderer: Sectors like engineering, agriculture, healthcare, education, raw material manufacturing, and local services, for example, remain ripe for innovation. Non-AI solutions often have a greater impact in these areas.

 

Personer der rykker i økosystemet 

 

Hardware er hårdt, deeptech kræver dybe lommer … Hvad siger Troels Schønfeldt?

Hardware is hard, siger man. Så vi omdøber det til grøn deeptech, så lyder det bedre. Men kræver grøn deeptech så ikke dybe lommer? Nej, selv en enlig business angel kan være med i de tidlige faser af deep tech. Morten Lindblad er ugens investor, og han har et tæthed til Aalborg Universitet, så han har hentet og modnet otte tidlige deeptech startups lige ud af laboratorierne. Han har et fast track med tech transfer kontoret, hvor det, alle i København brokker sig over tager hele og halve år, kan klares på én time! Vi er ikke større end Hamborg, men har 8 universiteter, der ikke alle kender deres besøgelsestid. 

Ingen er bedre til at fortælle om den længere deep tech rejse end Seaborg-founder Troels Schønfeldt, så læs det første af flere interviews med ham. Troels har indsigt og er visionsdrevet som få. Og ved også, hvorfor han efter 10 år som CEO skal give stafetten videre til en missionsdrevet operatør som Klaus Nyengaard, tidligere CEO i Just Eat og en driver bag Danske Tech Startups.

 

Signe & Ulla samt Land og Folk

Ulla Brockenhuus-Schack skal  ikke stå i spidsen for Seed Capitals fond V. Men hun er nu bestyrelsesmedlem – og Signe Trock Hilstrøm forperson – i en af de nyinvesterede porteføljevirksomheder, nemlig Landfolk. Fint navn til portalen for særlig fede feriehuse, grundlagt af Christian Schwarz Laustens og andre Airbnb-udbrydere. Og det er nok kun os gamle i gårde, der får associationer til det gamle Moskva-tro kommunist-dagblad Land & Folk. Seneste seed runde er på 77,5 mio. kr. til videre ekspansion ned i Europa. Største investor er dog ikke Seed, men Heartland efter at Landfolk blev startet op med Heartlands lillesøster, Founderment. Anders Boelskifte Mogensen var faktisk co-founder af Landfolk, få måneder før han startede Founderment. Landfolk er næste uges startup her på Bootstrapping.

 

Roccamores Friederikke kan ikke alt

Friederikke Antonie Schmidt har altid været modig og oppe på de høje hæle, også med personlige meninger, der ikke lige er mainstream i miljøet, som når hun her siger hun er træt af at tale om køn.  At hun også godt kan give en indrømmelse, viste hun i Berlingske i sommer: ”Det kan godt være, at det ikke er mig, men én, der har prøvet det før, der skal det”, sagde hun om hvem der skal stå i spidsen, den dag Roccamore igen skal internationalisere. For bare ”nordiseringen” til Oslo slog big time fejl, så 2023 regnskabet blødte 7,7 mio. kr.

 

Fra Nine Realms til Balderton. Flere venturefonde, mere kapital 

Er det ikke utroligt med alle de ny venturefonde, der stadig starter op? Jeg mener, vi har måske 200 startups, der har nået til seed stadiet, så hvor mange fonde er der plads til? LP-kapital er en forudsætning, og hold kæft hvor er den svær at rejse. Det sagde Sune Stilling, ex fra Maersk Growth, til Børsen i går og brokkede sig over, hvor tungt det er at danse med danske institutionelle. Han har brugt tre år på at rejse foreløbig 375 mio. kr. fra EIF (Den Europæiske Investeringsfond) til sin Nine Realms. Target er hele 1,5 mia. kr. for hans supply chain fond – der ikke er en impactfond, for det skal man fandeme ikke kalde os. Sandt er, at det – fandeme eller ej – er lettere, når man ikke førstegangsfond. Og sandt er, at pengene findes. Balderton har fx lige i London lige rejst hele 9 mia kr. til deres næste generation af techfonde, og Dealroom anfører, at ventureinvesteringer i Europa steg med 12 pct. i starten af ‘24 i forhold til året før.

 

Samtykke eller ej. Christian Lanngs sexslave sag

Jeg vil helst fortie en sag, der er håbløs at skrive om. Co-founder og tidligere CEO i dansk stiftede unicorn Tradeshift er som bekendt anklaget for seksuelle overgreb i 2014 på en tidligere medarbejder. Finans skriver så nu, at Christian Lanng har lavet en kontra stævning bl.a. på basis af udleverede dagbøger til retten, hvor han kræver 275 mio. kr. for bagvaskelse, pengeafpresning mm. Påstand står mod påstand, og kun en domstol kan i sidste ende dømme i en sag, hvor alle uanset udfald må ende som tabere.

 

“25 beundringsværdige kvinder skal hyldes …

… for deres imponerende indsats som iværksættere”, skriver Dansk Erhvervs chef for iværksætterpolitik, Freja Brandhøj i anledning af 2024-udgaven af 25 kvindelige iværksættere du bør kende. Jeg kan godt lide, at der ikke er gengangere fra de tre andre år i de 25 portrætter af iværksættere og founders af tech startup. Men jeg håber ikke, at Dansk Erhvervs undersøgelse af andelen af danske kvinder, som er nye iværksættere, er alt for valid. Antallet er faldet hele 5 procentpoint fra 8,1 procent i 2023 til 3,1 procent i 2024. Lyder i al fald rigtig skidt.

 

Mads MXNEY på op- og nedtur i kometregn

Let’s make the dinosaur financial world feel the comet rain of no-dilution startups. Sådan skrev Mads Andreas Olesen, CEO & founder af MXNEY nok så friskt i 2022 om sin platform for lån og hjælp til e-commerce startups, der ikke skulle udvandes af grådige investorer. Han uddybede i interview til Bootstrapping fra poolkanten i Marbella, hvordan de ville  ”demokratisere adgang til kapital”. Mange gode tanker senere er hans MXNEY selv ramt af en komet, nemlig en konkurskomet. Alene fra seneste seed runde er 32 mio. kr. endt oppe i det lufttomme rum. Bl.a. People Ventures, Preseed Ventures og EIFO har stået model. Højt at flyve er nogle gange dybt at falde.

 

Jonathan Løw hoppede også højt og faldt

Jeg ved uendelig lidt om atletik, men synes, men det var sejt til OL at følge, hvordan svenske Armand Duplantis har innoveret eller i al fald taget teknikken i stangspring til nye højder: Helt præcis til 6,25 meter. Jonathan Løw og Anders Thiim har forsøgt at forny brugen af stock fotos, hvad  jeg har sympati for: Hvorfor skal vi altid se på ens fotomodeller og landskabelige kliche fotografier, når personlig udstråling og skønhed kan være så mangfoldig? De 95 % af kunderne var i USA, men det alternative fotoarkiv med diversitet kom formentlig for tidligt. Jonathan – som i øvrigt har en særlig evne til at få internationale kendisser til at stille op til interviews og snart i podcasts EXTRAORDINARY – fortæller lidt om deres nedtur her. 23,5 mio. kr. havde Jumpstory før konkursen rejst fra en række kendte investorer, bl.a. David Heinemeier Hansson. Mon de investorer også er med i de ekstraordinære podcasts?

 

Louise Lachmann, Camilla Ley, Jan Rosenbom og hvem ellers?

Det er jo efter sommerferien, folk rykker. Et par eksempler: 

• Louise Lachmann fik en smuk exit på Mono Solutions. Efter et par år som business angel og med hos VÅR ventures er hun nu general partner i Ugly Duckling Ventures. Og hun har for nylig afløst Netcompany-stifter André Rogaczewski  som forperson hos Fonden for Entreprenørskab, hvis virke i uddannelserne, iværksættereformen fik understøttet. Hendes investeringsstrategi mm. vender vi tilbage til, da Louise er ugens investor på Bootstrapping i næste uge.
• Camilla Ley Valentin gik i foråret fra den neddroslede Growth platform i A.P.Møller for ventureinvesteringer til DI som branchedirektør for DI Digital, hvor ”André-over alt-Rogaczewski” såmænd er bestyrelsesleder. Den anden dag skrev Camilla så på LinkedIn at hun af rent private grunde er nødt til at stoppe. Som Camilla skriver: Sådan er livet nogle gange. 
• Jan Rosenbom er efter 18 år som vel- og anerkendt partner i Keystones rykket op til Steen Donner i DTU Science Park. Der er initiativer fra deep til defense tech på DTU, jeg vender tilbage til. Selv glæder jeg mig særligt over, at Jan skal køre det investornetværk for Health-, Med- og Bio Tech, jeg sammen med Steen og Jes Broeng har fået Novo Nordisk Fonden til at starte op. Vi havde fem super pitches i ugen på Syddansk Universitet, der ud over at Odense er robotby, også har store ambitioner på det voldsomt voksende felt for sundhedsteknologier.

 

TechBBQ og efterårets fede events venter

Kan man blive ved at dele billeder fra sommer, Roskilde og Smukfest? Sikkert, men nu starter en efterårssæson for tech innovation. Og vi glæder os – og hører gerne fra dig for inputs! Det største danske event bliver selvsagt TechBBQ den 12.-13. september. Vi vender frygteligt tilbage også på den, hvor temaet i år er sådan et slags startup bootstrapping-hop over hegnet: One Giant Leap. Lige nu hopper jeg bare til sommerbar på Matrikel 1 hos Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder. Og så ses vi på onsdag igen.