Putin fik sat bobler til Østersøen, og Frederiksen havde godt med luft i både Danmark kan Mere III og dagens 2030-plan. Imens venter vi på en valgudskrivelse til 1. november. Så lad os tale om, hvilken kurs Danmark skal tage for tech og innovation. Lad os få en samlet dansk strategi for det. De hidtidige bidragydere til startupvalget her, Torsten Schack, Mona Juul, Andreas Steenberg og Lars Arne Christensen har langt hen levet op til det fokus. Så må vi se.

I dag skal vi glæde os over alle de jobs, startups skaber – bare ikke fra de første 11 unicorns i Danmark. Vi skal rundt om grøn hardtech kapitalrejsning og PtX. Vi skal fra universiteter til skattekredit. Og høre til folk der har gjort sig bemærket i ugen. Men først skal vi lige drøfte karakteren af op- og nedtur. Vi må i gang!

 

Er vi på op- eller nedtur?

Det er det store spørgsmål. Startups flest klarer sig fint så langt, men fylder endnu lidt i den samlede økonomi. Men i 2050 kunne det jo godt være 25 % – hvis vi havde en fælles ambitiøs plan for det. Vi har så mange dygtige startups, og vi har også kapital lige fra de mange nye business angels til nye som ældre velpolstrede venturefonde fra ind- og udland. Især nu med anderledes realistiske værdisætninger. ”Have no fear, dry powder is here”, som jeg skrev sidste fredag.

Regnskaberne for tredje kvartal i børsnoterede selskaber vil blive studeret. I Danmark har vi nemlig til nu stået meget stærkt økonomisk, i kraft af flot eksport. Hvad stats- og finansministeren selvsagt gerne fortæller. Men inflationen ruller, og nu ser det ikke længere ud som om, at den kan bremses hurtigt. Og alvoren melder sig, når renterne kun går én vej, og energipriserne tordner op.

Vi mærker det som personer. Folk flest og små virksomheder har svært ved at absorbere prisstigningerne. Forbrugertilliden er historisk lav. Vi kan vel lige nu nærmest tale om forbrugerangst? Boligmarkedet står stille og falder snart tungt. I de store kasser i de fine kvarterer vil månedlige ydelser med nye lån stige om kap med varme- og eludgifter. Det er let at tegne et sort billede, hvor forbrugerne ikke køber, virksomhederne så ikke sælger til private, og investeringer og dermed B2B går i stå.

Også her er der en lys side. Det er og bliver muligt og nødvendigt at effektivisere med tech og spare arbejdskraft. Vi er i gang med at omstille os fra Ruslands gas til grøn energi. Og vi skal gå fra globalisering (læs: Nå uafhængighed af de kritiske dele af Kinas forsyningskæder fra mineraler til chips) til mere egen produktion.

Der er masser af muligheder. Men det bliver radikalt dyrere at finansiere vores innovation, når investorer søger ly i obligationer med 6 % afkast. Og vi kommer som startups til – fra om nu – at leve i en omverden med et recessions-miljø.

 

Bliver denne krise så V-, U- eller L-formet?

Det er en bogstavleg, jeg har en vis respekt for. Altså om inflationskrisen hurtigt overvindes (V), tager længere tid (U) eller bider sig fast (L). I 2020 corona-situationen diskuterede jeg det nemlig intenst – og tog givet fejl – til jeg endte med at citere Biden for, at den var K-formet. Altså hurtigt op for nogle, men i USA ned for ’middle-class’. Herhjemme blev corona-krisen for de fleste økonomisk et stejlt V, nærmest for startups en katapult, bl.a. i kraft af massiv kapitaltilførsel og fordelen af digitalisering og online tilgang som norm.

Men denne gang? Det er tydeligt, at hvor økonomer internationalt troede, at FED og ECB med rentestigninger ville kvæle krisen hurtigt, også fordi virksomhederne kommer fra en sund økonomi, nager tvivlen nu. CBS professor Jesper Rangvid tror fx i ugen i Børsen på et ”bredt V”. Sådan et kan vist godt forveksles med et U! Internationalt hælder de fleste til en længere recovery fase, altså U-formet med en recession i hvert fald langt ind i 2023, fordi det nu er en rigtig, klassisk recession. Og hvor staterne pumpede penge ud under corona, går de p.t. modsat og hæver renter. Og det skal forplante sig, herunder til at gøre kapitaltilførsel til startups markant vanskeligere. Som Ken Villum Klausen fra Lunar bank lige oplevede med seneste investeringsrunde, der var den ”sværeste nogensinde”.

Goldman Sachs mener nu, at der er stor sandsynlighed for, at vi står overfor en flerårig nedtur af de ufede. Deres europæiske strateg Sharon Bell siger fx til Bloomberg, at før vi ser bunden, skal vi bl.a. have substantielt lavere værdiansættelser. Hun og hele venturearmen hos Goldman mener, at alle deres targets skal mindst 50 % ned. OECD annoncerede i ugen i deres halvårlige rapport, at Tyskland går i minus vækst, UK i nulvækst, og væksten i USA går nedad. Men husk, for at nå nul, når nogen går ned, vil andre klare sig exceptionelt godt. De bedste af de virksomheder, jeg har været med til at skabe, startede under kriser.

 

Nogle startups skal vi tale op – andre er på r … og skal hjælpes

Vækstfonden og andre finansielle aktører holder styr på transaktioner, og blandt de founders, der efter sommer har fået investeringer, har jeg før nævnt Casper Rasmussen fra Monta, der flere gange har været ugens startup med 223 mio kr., og Andreas F. Wehowsky i Muninn (cyber sikkerhed) 17,5 mio. kr. Og jeg kunne have nævnt Christian Jacobsen i Eupry (SaaS Enterprise) med 18 mio. kr., og Teamway (SaaS) med 7.5 mio. kr. samt en håndfuld andre i medtech, cleantech og life science. Bare fordi vi er optaget af recession, går verden som sagt ikke i stå, og indlysende gode startups får kapital.

Men konkurser optager os selvfølgelig med deres dramatik og ulykkelige konsekvenser meget. I onsdags fremhævede jeg, hvor forskelligt founders som Jakob Jønck i Simple Feast og Jasenko Hadzic i Tame, tackler det at gå ned. Ofte er det et kapløb med tiden. Tech-startup Sky.Garden, som drev en e-handelsplatform i Kenya, nåede ifølge CEO Martin Majlund til TechCrunch og Finans ikke at få en rekonstruktion i hus. Sky.Garden ”forsøgte at fusionere med en anden virksomhed eller forhandle et opkøb på plads, men dette lykkedes heller ikke på trods af flere måneders dialog med et selskab, der var interesseret i et opkøb. Den interesserede virksomhed kunne nemlig heller ikke rejse kapital selv.” Ja, og vi lærte ellers, at minus gange minus giver plus! Det handler om at gå i gang med at skaffe kapital og likviditet i god tid – såvel på turen op som ikke mindst: Ned.

Der er felter, B2B og især B2C, hvor salget nu svigter, også for startups og mindre virksomheder særligt brat i byggeriet. Et kuriøst eksempel jeg så i ugen med Ane Michaelsen, der har været i Løvens Hule med sit Cold Hawaii Vildmarksbad. Hun siger til Finans, at ”Prisen på brænde og el er eksploderet, og der er ikke samme lyst til at købe produkterne længere. Vi har også fået rigtig mange spørgsmål, om hvad det koster at fylde badene og bruge saunaerne”. Det kan jeg bekræfte. Jeg har til min nordjyske gård faktisk installationer til vildmarksbad og mangler sådan set bare at købe et bad og koble det til jordvarmen. Men det er som om, det med at pjaske med varmt vand udendørs føles dodgy. Så senere i dag vil jeg nøjes med at tage et Vesterhavsbad på hele 14 grader, mens jeg sender varme tanker til en Putin i bar overkrop.

 

Jesper Buch kender alle – men han laver næppe en dansk Northvolt!

Hvordan har det svenske, grønne batteriflagskib Northvolt på få år nået en værdi på, ifølge Bloomberg, over 90 mia. kr.? Det er så stort på enhver impact-skala, at intet når det. Først og fremmest ved at Peter Carlsson og Paolo Cerruti kom ud af Tesla, så de kunne det med at lave batteri-motorfabrikker og skalere. Og dermed også have de rette relationer i økosystemet til de rette industrielle investorer. Ville vi kunne sådan noget i Danmark? God spørgsmål. Frank Rosengreen Lorenzen, Danish AM Hub, sagde i en session på TechBBQ, at Det en skandale, at alle kender Jesper Buch, når ingen kender Poul Due Jensen. Jeg har hverken mødt Buch eller for længst afdøde Due, omend talt med sønnen Niels Due Jensen adskillige gange, og han gør unægtelig et helt andet ydmygt indtryk. Pointen er god nok. I den danske købmandsnation hylder vi kræmmere, nu i moderne Løve-klæder. Og synes, at Grundfos bare er en grå, kedelig pumpefabrik, selv om den flytter os meget mere – herunder løser globale problemer som det at pumpe vand op i Afrikas ørken. Men deep-tech er ikke sexet nok.

Det handler nu ikke kun om branding. I Sverige har de personerne, ofte tidligere founders, der har de vilde hardtech visioner. De laver el-både, der kan flyve over vandet (Candela) og elfly ( Heart Aerospace). Vi har ikke som i Sverige store industrialister, der massivt er gået ind i ventureprojekter. Anders Holch-Povlsen relaterer sig naturligt nok mest til e-handel. Lego’s Kirkby-fond skulle man tro støttede noget kreativt. Nej. Jeg stod engang ved Storkespringvandet i København med en direktør derfra og spurgte – dumt – om de ejede mange ejendomme på Strøget? Han slog ud med armene og sagde – Jesper Højberg, vi har ejendomme overalt i verden. Det er jo fint, men ejendomme skaber næppe fremtidens velstand og arbejdspladser.

Vi har så til gengæld, og heldigvis for det, vores fonde. Lars Rebien Sørensen med Novo Nordisk Fonden og Robert Mærsk Uggla med A.P. Møller Fonden er godt i gang. De har ud fra deres brancher set lyset i radikal innovation og dermed i nødvendig inspiration fra forskning og fra ventures. Novo Nordisk Fonden er en af verdens største, og derfor glædeligt, at de ser ud over life science med nye ben, bl.a. i fødevarer. Så i Danmark er det ikke som i Sverige individer, men fonde der viser vejen (selv om vi altid tænker altid os som anarkister, svenskerne som systemmennesker).

Hvorfor er det vigtigt med nogen, der går i spidsen med dybe lommer? CEO Anders Korsgaard udtrykte det til Økonomisk Ugebrev:”I Europa er der mange, som er villige til at investere i startups som vores i de tidlige stadier. Til gengæld er der få, som er villige til at investere i de sene stadier, da det kan være temmelig kapitaltunge investeringer, der skal til. Hans Blue World Technologies, der laver methanol brændselsceller, fik i august 275 mio. kr. fra tunge tyske Deutz AG, Vækstfonden og Bill Gates venturefonden Breakthrough Energy. Se, der er nogen med lommer til det, om end det havde været rart med andre danske end staten. Men som Erik Balck Sørensen fra Vækstfonden supplerede:”Herhjemme har vi set det med nogle af de store familieejede virksomheder, der også har investeret i sustainable energy-projekter. Det tror jeg, at vi kommer til at se mere af.”

Vi har nu heller ikke for mange, der tidligt investerer i hardtech/deeptech. Jeg kan dårligt helt tidligt pege på mange andre end Helle Uth, Christel Piron m.fl. i PreSeed Ventures. Og en del senere i det her space Laurits Bach Sørensen og Rasmus Lund m.fl. i Nordic Alpha Partners. Altså af danske. Udenlandsk venturekapital strømmer ind, sidste år med over 70 mia. kr. Men generelt har vi masser af kapital, nemlig i pensionskasser. Men alt for få modige kapitalister. I al fald, hvis vi skal drømme om at matche Northvolt.

 

PtX fra smart startup til Topsøe milliardinvestering i ny fabrik

Anne Lyck Smitshuysen ”fra Sjølund har fundet en måde at gøre brint markant billigere at fremstille, og hendes forskning kan få enorm betydning globalt”. Sådan hed det for et år siden i JyskeVestkysten, og i ugen sad Anne i Royal Arena foran cremen af 16.000 direktører for medlemsvirksomheder i DI og fortalte om sin Ph.D. innovation på DTU Orbit og om, hvad eksekveringen af den i teamet hos Dynelectro gør for at skabe et PtX-gennembrud.

Når vi skal omdanne grøn el til brint, vi kan køre på, så kan enhver regne ud, at det skal ske i kæmpe skala. Kan vi det herhjemme? Det er ikke let at bygge store kemifabrikker i Danmark. Men en af dem, der kan og vil bidrage, er Topsoe koncernen. De investerer 2 mia. kr. i en fabrik, der ifølge PtX-direktør Kim Hedegaard i 2024 skal blive verdens største til masseproduktion af elektrolysatorer Pointen er, at der skal dyb universitetsviden og startup-mentalitet til for alvor at innovere. Og der skal så til gengæld dybe lommer og ofte corporates ind for at skalere den her type hardware.

 

Mona Mona Mona, hvornår kommer den dag …

Det er så dejligt, når politikere vil tage og tale de sager op, der rumsterer i vores økosystem. Derfor skal Mona Juul, Det Konservative Folkeparti, have Ugens Cavling her. (Inspireret af Jonatan Spangs fine satire i Tæt på Sandheden, hvor han uddeler en Omvendt Cavling til ugens mest talentløs dårlige journalistik.) For i Børsen i ugen tager Mona Juul økosystemets sag om skattekreditordningen op. Det er den, hvor startups har fået udbetalt skatteværdien af underskuddet på at udvikle software, og hvor SKAT så i adskillige tilfælde, vi har beskrevet over 10 artikler, har krævet udbetalingerne tilbage med renters rente. Vel at mærke med den begrundelse, at SKAT ikke mener, at software er nyt, hvis man fx ikke selv har opfundet et nyt programmeringssprog først. Som Mona skriver ”Den praksis er selvfølgelig med til at skabe en stor usikkerhed i iværksættermiljøet. Hvis skattemyndighederne kræver fem års udbetalinger i millionklassen tilbagebetalt fra en iværksætter, så vil virksomheden jo ikke være i stand til at rejse ny kapital og er dermed sat skakmat. En god løsning vil være at frigøre skattekreditordningen fra en teoretisk og bureaukratisk fortolkning af forskning og udvikling ved at indføre en mere generel ordning om udbetaling af underskud i innovative iværksættervirksomheder” Ja, det vil være en god ide. Vi får se, hvordan vi efter valgdagen får fyret op under Jeppe Bruus II eller hvad skatteministerens nu snart hedder. Departementschefer består, og Jens Brøchner, tidligere ATP-direktør, hvor sagen er strandet, har dog lige meget hvad magten til at få fortolkningen af LL§8X på plads igen. I så fald skal han da modtage økosystemets helt nyudviklede Software-Cavling!

 

Fra forsker til founder. Jes Broengs nye uni

I onsdags havde DTU professor Jes Broeng inviteret til Open Entrepreneurship dag med 13 fine startupcases. Jeg var delvis fraværende, men af en god grund, da vi var nogle DanBAN-investorer, der skulle tale med en dygtig AI-founder fra KU computer science. Så det hele viser, at vores 8 universiteter nu efter 20 år er i gang. Dengang blev Helge Sander fra heden nærmest moppet ud som minister på grund af hans ønske om at komme fra forskning til faktura. Nu kan Jes Broeng uimodsagt fra DTU til RUC som payoff til hans projekt skrive ”Fra Forskning i verdensklasse til virksomheder i verdensklasse.” Så noget er der sket. Men stadig producerer det normale universitet mini-forskere. Mini-founders bliver de mere på trods. Eller på grund af. ekstraordinære initiativer, projekter og centre, hvor Open Entrepreneurship, flot og massivt støttet af Industriens Fond, er en flagskibs-undtagelse fra reglen.

Vi har ikke som i USA og Israel kniven på struben for ”knowledge venturing”, som Rolf Kjærgaard, Vækstfonden kalder det. Vi gør det af lyst og for det gode. Det er nok meget fint. Men man bliver stadig ikke professor på at udtænke og eksekvere på et CCS-anlæg. Man gør det på at skrive artikler med en masse (ligegyldige) referencer i et kodesprog, der lægger en lille smule viden oven i den, der var i forvejen. Det er bundlinjen.

Og bundlinjen for Open Entrepreneurship og lignende projekter har det potentielt skidt. Regeringen foreslår, at 1 mia. kr. overflyttes fra uni til pædagog- og sygeplejeruddannelser. Hvor tror du, rektorer skærer? Nok så lidt som muligt på traditionel forskerstab og undervisning. Internt er det gratis at skære på outreach og alt det projektmageri, der er startup- og erhvervsrelevant. Eksternt er det katastrofalt.

For det er fint, at forskere publicerer – og oversætter deres indsigter i offentligheden. Men sorry to say: Viden i sig selv flytter ikke. Det er først, når viden omsættes til innovation og forretning, der sker noget. Kom nu. Som en ung tysker engang skrev: ”Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men hvad det kommer an på, er at forandre den!” Vi skal – med nogle af de bedste – fra forsker til founder.

 

Ingen af de 11 danske unicorns har skabt 1000 danske arbejdspladser…

Sidste fredag skrev jeg om +impacts rapport til TechBBQ-lancering om, at Sverige er bedst til bæredygtige startups. Jeg nævnte også Dansk Erhvervs mini rapport med den godt drejede titel Denmark is Great at Producing Unicorns, but Terrible at Making Them Stay Nu har jeg tjekket den ud. Men jeg kan fint lave genbrug fra Thomas Black-Petersen, FBV, der på LinkedIn sammenfattede Dansk Erhvervs konklusioner sådan: ”Unity blev stiftet på Nørrebro i København i 2005, har i dag en børsværdi på DKK 181 mia. på New York Stock Exchange og har netop rundet 8.000 medarbejdere. Men der er kun 335 ansatte i Danmark. Zendesk er stiftet i 2001 har rundet 7.000 medarbejdere. Men der er kun 125 ansatte i Danmark. Sitecore stiftet i 2007 har rundet 2.000 medarbejdere. Men der er kun 87 ansatte i Danmark. Skal vi blive ved? Nej det skal vi ikke!” Og så rykkede Thomas ellers ind i startup-valgkampen med denne gode svada til de 179 kommende bestyrelsesmedlemmer for Danmark: ”De to vigtigste årsager til at virksomhederne er flyttet er adgangen til kapital og adgang til kvalificeret arbejdskraft. Hvorfor er der ikke meget kapital i Danmark? Fordi vi beskatter investeringer i aktier med 42%. I Sverige er skatten 30%. OECD gennemsnit er 24%. Hvorfor er der ikke arbejdskraft nok i Danmark? Bl.a. For fordi vi med rigide og vanvittige udlændige love smider højt kvalificerede personer ud af landet.” Du kan selv læse videre på, hvad Jasmina Pless og team har samlet her.

 

Heldigvis! Tech-startups ansætter og ansætter

Nordiske startups har skabt + 400.000 jobs, heraf 270.000 i Norden, de sidste 7 år. Klavs Hjort og Danske Bank har analyseret og udgivet Startup Job Rapport 2022. Og det er ikke bare gode jobs, men startups, der med nye og bæredygtige ideer vitaliserer marked og samfund. Øverste direktør Carsten Egeriis var også optaget af effekten af den megen kapital, der flød ind, af The Hubs rolle som jobformidler og af Danske Bank Academy som uddannelse for investorer. Han diskuterede derefter med Katrine Winding, ERST, Rolf Kjærgaard, VF og Henrik Teisbæk fra Veo, hvor mødet blev holdt. Så ét er unicorns, der kun står for de 10 %, jf. ovenfor. Noget andet de startups, der bliver og vokser her – og kun har salg og marketing ude. Veo er sammen med Lunar og Pleo eksempler på den type startups med mange hundreder af medarbejdere.

 

 

Tips, Tricks & Transaktioner

 

Efter Go Grow på CBS, ta’ på DTU Startup Day

I sidste uge var der  Go Grow Accelerator med 22 helt tidlige startups, der pitchede på CBS. Jeg hørte bl.a. om spændende grønt cement. På DTU hedder cirka det samme Startup Day 2022 og holdes 3. november kl 9.30-16.30. Her kan du møde over 60 talenter bl.a. fra programmerne Skylab Ignite and DTU X-Tech. De viser deres MVP’er frem og pitcher fra scenen. PreSeed Ventures and DTU Science Park vil selvfølgelig også være der og dele viden, bl.a. om at investere i deep tech.

 

Hurra! Tech/it-Holse i spidsen for DI

Mange i tech/it kender nok Klaus Holse. Og har måske læst hans tanker om tech startups da han var ugens investor her i foråret!

Han investerer nemlig i startups og har dyb indsigt i data og digitalisering. Men ok, flere forbinder nok Klaus med hans mange år med at skalere Simcorp inden bestyrelsesarbejde i EG og Terma. Nu er ugens glade nyhed, at han er valgt som ny formand for Dansk Industri, DI. Berlingskes Thomas Bernt Henriksen skrev ”Hurra, en rigtig kapitalist i spidsen for Dansk Industri”. Det vil nogle af de forhenværende formænd ikke nikke til. Men Thomas’ pointe er, at DI skal stå ”klarere og skarpere på lavere skat på kapital og generationsskifte, flere hænder til virksomhederne, en langt mere effektiv offentlig sektor og et langt mindre indviklet skattesystem”. Mit hurra går mere på, at vi endelig har en formand i spidsen for DI, der forstår tech og startup-miljøet.

 

Har start-ups også værktøjerne til nedturen?

Tech virksomheder skal i hovedreglen hyre mange folk hurtigt. Det sker stadig. Men mange skal nu også rekonstruere og afskedige medarbejdere. Ja, de skriver stort set ikke om andet i den internationale tech presse end ”lay-offs” fra Google, Meta osv. på typisk 10 %. Jeg har før henvist til det ret sjove site, hvor du kan følge det: Tech Layoff Tracker: www.trueup.io/layoffs

Vejen nedad er mere uvant, for hvornår gik det sidst skævt? Vi skal i hvert fald tilbage til omkring finanskrisen. Banker, revisorer og advokater skal nu til at hjælpe med at skære og strække midler, rekonstruere og sælge.

Der er selvsagt også nogle HR aspekter. DanBAN-investorer holdt i sidste uge i samarbejde med Talents Unlimited et møde med Dixa som case. Du kan se en video her: bit.ly/danbanacademy. Pointen var at få taget et røntgenbillede, der viser, hvem der passer ind i den fremtidige organisation – og i hvilke roller.

Kom bare frem, hvis du har råd og værktøjer for founders og investorer i bestyrelser til at tackle den for de fleste nye situation.

 

Ny pulje – test af grønne løsninger og teknologier

Jeg ved ikke, hvorfor skattefinansierede laboratorier ikke bare kan være åbne for startups, der skal have testet eller certificeret deres grønne løsning. Men nu kan du få statspenge til at betale andre i staten for at få adgang til det, du allerede har betalt over skatten. Så søg Den Grønne Iværksætterpulje om op til 100.000 kr. for tilskud til at teste eller certificere din løsning. Puljen er først-til-mølle med frist 16. november. Den kan søges her.

 

Vækstfonden: Business Angel lånematching

Det er ikke nyt, men derfor kan jeg jo godt lige gøre opmærksom på Vækstfondens lånematching program. Er du aktiv som investor og har et par startups i forvejen, så kan du blive 1:1 matchet. Vi snakker om investeringer i startups, der har under 2 mio. kr. i omsætning. Og det supplerende lån, du kan få med i tasken fra Vækstfonden (der nu hedder EIFO), er max 3 mio. kr. Kontaktpersoner er Peter Bo – PBO@vf.dk – 50607961; Susanne Eskildsen – sbe@vf.dk – 23986585 og Otto Bjerg Hausgaard – obh@vf.dk – 25590657.

 

Pas på med aktieanbefalinger

Man skal hverken tro bogstaveligt på alt, der står i Bibelen, eller tro på de anbefalinger man får på internettet og i podcasts. Det ved enhver. Alligevel er det lidt overraskende, at Finanstilsynet, efter en klage, har givet Nicolai Frisch en påtale – efter at have truet med fængsel. Nikolaj er ret markant investor, herunder lejlighedsvis skarp kritiker af startups på vækstbørserne. Han havde i Facebook-gruppen Dansk Investor Netværk givet ”signaler” på en stribe aktier på basis af en momentummodel, uden at oplyse om beregningen bag modellen. Og det går åbenbart  ikke.

På Bootstrapping er vi lige begyndt at bringe Investeringspodcasten med Per & Helge fra Nordnet. Så vi skal lige sige, at Nordnet på deres Shareville.dk har skrevet, at direkte anbefaling af “køb”, “behold” eller “sælg”, eller forslag til en investeringsstrategi ikke må forekomme. Hvad Nikolai Frisch gør, ved jeg ikke, man han er ikke typen man kan holde nede. Anders Engsvang – ugens investor her på Bootstrapping – har sikkert også tænkt over, hvordan han tackler det i sit nyhedsflow. Hvad det formynderi fra Finanstilsynet skal til for, forstår jeg ikke.

 

Nej til Doomscrolling. Ja, til livet

Doomscrolling er en nyere idræt, jeg klarer mig rigtig fint i. Endda kl. 4 om natten. Den kræver kun, at jeg som i nat vågner, fordi jeg ikke er færdig med nyhedsbrevet og så lige læser lidt om, hvor mange gasledninger Putin nu har torpederet. Min gamle kollega Anna Ebbesen har skrevet om fænomenet, der startede under COVID-19. Og der er jo altid eskalerende katastrofer på den mentale savanne, faresignaler vores nervesystem reagerer på. Det kan være konkurser og 90 % aktiekursfald, terror eller oversvømmelser. Alle med gulbjælkede clickbait-rubrikker, der også er der, bare en lastvogn er væltet i et sving i Engesvang (hvilket ellers er svært, da der bare er én lang lige bygade).

Hvad med dig? Skal vi ikke se at afbryde den for megen negative tale, der ikke afspejler alt det konstruktive og kærlige, vi oplever i vores dagligdage? Men hvis Putin næste gang saboterer internetkablet er sagen jo løst! Så læg mobilen, se dine kære i øjnene, og nyd en herlig weekend.