Kilde: Getty Images

Uge 2 i økosystemet: Pizza-inflationen – og pizza-udbringning – Når A16Z investerer – Superapps – Ups for SaaS-multipler! – SKATs lyttebøffer

 

Det er en uge, der markerer et stort år for tech: ”If this week is anything to go by, it’s going to be a big year for European tech”, skrev vores britiske kolleger i Sifted i forgårs. Deres konkrete eksempel var selvsagt hverken Boris Johnson eller Prins Andrew, men Martin Villig, CEO i estiske Bolt. Han har lige rejst knap 5 mia. kr. efter at have rejst samme beløb i august. De skal bruges til en ekspansion fra mobilitet (elcykler, -biler osv.) til at være en europæisk superapp (hvad det er kommer jeg tilbage til). Men samtidig har inflationens spøgelse jo turneret gennem verden i et kvartals tid, og prisstigningerne rammer fra pizza-ejere til forbrugere. Aktiemarkederne, især tech, er i rødt. Rentestigningen i kølvandet kommer vel så også til at påvirke Martin Villig og andre vækstivæksætterne?

Konsekvenser fx for pizza og udbringning af samme skal vi rundt om fra ugen. Men jeg starter lige med vores sag med Skattekreditordningen, hvor startups ved kontrol står og skal tilbagebetale for softwareudvikling de har fremført underskuddet på. Med tilbagevirkende kraft.

 

SKATs lyttebøffer

Skattestyrelsens chefer må på ”lyttemødet” i går med ca. 25 deltagere have fået en fremstilling af, hvordan innovationer i danske virksomheder opfindes og konstant videreudvikles, det være sig højtalere, termostater eller blodmålere. Og hørt konkrete cases – læserne her vil kende – om, hvordan startups er udfordret på at betale millioner tilbage af deres egenudvikling af software. På LinkedIn skrev min DanBAN- og Aktive Ejere-kollega Thomas Black-Petersen i al fald efter mødet: ”Jeg fik præsenteret vores holdninger og forklaret, at bomben i økosystemet ligger i, at en skattesag typisk tager minimum 5 år at afgøre. Hvis virksomheden har en skattesag og risiko for at Skattestyrelsen kræver 1-15 mio. tilbagebetalt, så kan virksomheden IKKE rejse ny kapital. Derfor vil de sandsynligvis gå konkurs.”

Når jeg for at få sagen frem på Bootstrapping konstant har skrevet om den, synes jeg ikke, jeg samtidig kunne deltage i mødet, selvom mine mange kasketter ellers gav mig muligheden: Som medlem af Forsknings- og Innovationsudvalget i DI (de store virksomheder), som medlem af DanBAN/Aktive Ejere (startups) og som bestyrelsesmedlem i Vækstfonden, hvor staten jo vil tabe millioner ved de konkurser, Thomas nævner. I stedet vælger jeg at sikre, at du og økosystemet kan følge med i, hvad der sker. Jeg hører hele tiden om nye cases, herunder hvor alle de statslige fonde får destrueret værdien af den software, de har givet støttemidler eller lån til som følge af tilbagebetalingskrav med tilbagevirkende kraft og 8 % i rente. Så de 1776 software-selskaber, som brugte skattekreditordningen i 2020, formentlig 2/3 heraf softwarestartups, vil aktivt lytte til, hvad SKAT finder ud af de kommende måneder.

Fra mine kontakter i SKAT i de her måneder, tror jeg faktisk oprigtigt på, at de godt kan se problemerne, og at vi når en ’dansk løsning’, der anerkender, at egenudviklet innovation som udgangspunkt er berettiget til at bruge hhv LL §8B og LL §8X. Og at fremførsel selvfølgelig skal kunne både afvises og efterkontrolleres. Jeg synes så som DI’s iværksætterpanel, det vil være godt at få midler udbetalt meget hurtigere end i dag – og så kan de i tilfælde af fejl blive krævet tilbagebetalt efterfølgende. Jeg synes også, at det er lidt urimeligt, hvis lokale skattemedarbejdere – der i vores miljø er blevet let til grin ved at påstå at ”software er opfundet” – skal have dyb innovationsindsigt. De burde støttes i tvivlstilfælde – helt som fx Innovationsfonden gør med små ekspertpaneler i deres vurdering af ”på-vippen” statslige tildelinger. Men det er selvsagt op til styrelsen med direktør Merete Agergaard i toppen. For ud over finansordfører for Radikale Andreas Steenbergs spørgsmål til Morten Bødskov har sagen ikke bredt sig politisk. Endnu. Men det kan være en fordel. Ofte kommer der bedre løsninger ud af det end at føre skyttegravskrig.

 

Pizza-inflationen er over os

En one-dollars pizza-slice er i New York det, som en hot-dog til en tier engang var i Danmark. Men også i USA er olie, mel, pizzabokse osv. ramt af prisstigninger. Så indtjeningen er halveret for pizza-sælgerne ifølge New York Times. USA har den højeste inflation i 40 år, omkring 7 %. Og det er den største stigning på ét år siden 1982, skrev nyhedsbureauet Reuters. Det kan mærkes på verdens aktiebørser, vores eget C25 er vel faldet næsten 10 % siden oktober. Udsigterne blev heldigvis ikke forværret endnu mere denne uge. Men givet er, at Federel Reserve vil lade renterne vil stige hen over 2022.

Inflation er nu dén største trussel for det opsving, vi har haft på startup-scenen. For det vil også her tilskynde til højere renter (for ellers havner vi som i Erdogans Tyrkiet). Og det bliver gift for at rejse risikovillig kapital til vækststartups, mens value-aktier og andre aktiver relativt bliver mere attraktive.

Foreløbig mærker vi ingen mangler. Stadig vælter det ind med egenkapital og forskellige former for finansiering som dept venture og leding, som vi på Bootstrapping vender tilbage til senere i januar. Men selvfølgelig kan det mærkes på andet end energi og pizzapriser. Vi har mærket nervøsiteten på vækstbørserne siden efteråret. I USA er de ny noteringer faldet 10-20 %. Nedenfor skriver jeg om de faldende multipler på børsnoterede SaaS-startups i USA. Derfor er det ikke mærkeligt, at det ekstra kan mærkes på de 72 danske selskaber på vækstbørser, der også er gået sydover. På Nasdaq First North vil de kun få aktiehandler give store udsving. Det samlede billede for 2021 havde vi en større factbaseret opsamling på i onsdags fra Thomas Black-Petersen, direktør for den nye FBV, Forening for børsnoterede vækstselskaber. Ligesom min kollega Mathias Nagy før har kigget på tværs af analyser af udviklingen på vækstbørsen.

 

Ups, efter hockey-stick ’21 falder din SaaS-startup multipel så?

Nej, tager vi udviklingen bare fra 2016 til 2021 i USA, er snit gået fra ca. 7 til det dobbelte i multipel på omsætning på noterede SaaS-virksomheder. Og bedste kvartil af SaaS startups ligger oppe mod de 30. Min pointe med den negative overskrift skyldes, at jeg læste en post ”The Fifth Saas Correction” med meget fine grafer af Tomasz Tunguz. For der har i samme opadgående periode været korrektioner, helt op til 60 %. Og lige nu er vi i den femte down-bølge. Som altså er en nedkorrektion fra et meget højt niveau. Som Jeppe Christiansen, Maj Invest aldrig bliver træt af at skrive, performer aktier altid bedre end næsten alt andet i det lange løb. Så investeringer i tech vækstvirksomheder handler om timing – eller om at have dem længe nok.

Nok så vigtigt for de mange unoterede SaaS-startups og deres BA- og venturefonds investorer er, at de unoteredes multipler følger nogenlunde samme historiske kurve. Og det uden de der nedadgående udsving! Der har Tomasz Tungutz en afsluttende sætning om, at det hele stak af i 2021: 2021 changed all that – no fancy analysis needed! The hockey stick is a discontinuous event. Perhaps investors have been undervaluing companies for the last two decades. Or perhaps we’ll see some reversion to the mean. When is anyone’s guess.” Ja, det hele stak af i 2021, som jeg fx drøftede sidste fredag med eksemplerne Lacework,hvor en række VC’er har betalt ca. 150 gange ARR for at komme ombord, og med vores danske Pleoder fik amerikansk kapital til en værdisætning op mod 100 gange ARR. Og nedenfor kan du læse om Jokr, der udbringer pizzaer, hvor der er investeret til 706 gange ARR! Har vi undervurderet værdierne til nu, eller skal multiplerne falde igen, når vi er tilbage til den slagne middelvej gennem danske stationsbyer? Nobody knows. Mit bud er nu, at langt de fleste investeringer i SaaS og anden tech og life science med danske investorer stadig sker med godt nok stigende, men ikke urealistiske multipler. Men modbeviser er velkomne.

 

Bobleøkonomi – eller pizza langsommere leveret

Jeg tør nu godt spå, at der i ”fast delivery” (eller ”instant distribution”) er der ved at danne sig en mini-boble. Men lad mig først tage den positive underliggende trend, der gør det muligt. Når jeg snakker med ’mine’ egne fem unge i slut tyverne, er jeg klar over, at den uendelighed af bybude med farverige tasker på ryggen og udbringning af kasser på trappeopgange nok er kommet for at blive. (Om end budene en dag vel erstattes af droner.) Fødevarer er så billige, at en bakke pizza eller et par kroner lagt på hver dagligvarerne, intet betyder. De får bragt færdig eller halvfærdig mad ud, mens de selv sveder i fitnesscentret. Det er så naturligt som det er for mig at købe ind og lave mad forfra. Som Scott Galloway har beskrevet, kan man se tre faser i udviklingen:

Det startede i 1861 med Pryce Pryce-Jones skrædderbutik, der begyndte at modtage postbestilling på hans flannelstøj og så lovede næste-dags-levering. 20 år efter havde han 100.000 kunder, herunder Dronning Victoria. Postordrekonceptet lever stadig, især i Tyskland. Jeff Bezos tog det til nye højder. Fra starten i 1994 blev bøgerne på Amazon billigere, lettere og mere målrettet ens behov. Og hurtigt efter ændrede Bezos Amazon.com til en platform for andres produkter. I 2014 skulle 3. parter af med 14 %. I dag 34 % for at ens varer skal opbevares, pakkes og annonceres. Og nu er vi i “last mile delivery” fasen. Gorillas har fx på Jarmers Plads i København en “Dark Store” med medarbejdere, der kan pakke de gængse varer på 3 minutter, fra ordren er inde. Og buddet bringer det så ud på sin e-cykel indenfor de næste ca. 12 minutter. Voila, du kan sætte dig til bords og åbne køleskabet med havremælk og Alefarm øl. Du er fri for besvær, har fri tid, er fritsvævende.

Men er alt så godt for Gorillas founders og investorer? 2 mia. kr. har den Berlin-baserede startup rejst det seneste år, så en dag skal der tjenes penge. Jokr, der bare startede for 8 måneder siden, har rejst det samme beløb og har også sådan en 7 mia. kr. værdisætning. Det er to af de hurtigste fra-0-til-Unicorn cases til nu. Og hvert sogn sit cykelbud. For der er ingen indtrængningsbarrierer og masser af venturefunding. Fx Doordash (der købte Wolt for 8 mia. kr.) og Instacart i USA. Delivero Hero og Zapp i UK. Glovo i Madrid. Getir i Istanbul. Samokat i Moskva osv. Bare i 1. kvartal i 2021 rejse de her last mile budbringere 50 mia. kr.

Kapital flyder ind. Som Scott Galloway udtrykker det om Jokr. “Some instant-delivery companies say they’re competing with supermarkets. Jokr’s co-founder says he’s coming after Amazon. That might sound crazy, but when your valuation is 706 times your revenue … you need to articulate a big vision and assure investors you are hunting elephants.” Jokr smed i august ifølge The Information 159 dollars, altså næsten 1000 kr. pr. udbringning! Det er jo uholdbart – selv med 2,3 mia. kr. i ryggen. Samme nyhedsbrev skrev da også i tirsdags, at mange fast deliveries må lave “ changes to their business model—including longer delivery windows that could allow the startups to pack in more orders per trip.” 

Hurtig levering og det at connecte skal nok fortsætte sin tech udviklingsrejse, jf. telemedicin, metaverse, diverse droner osv. Jeg kan jo tage fejl, men bude på el-cykler, der bringer varer ud, ser jeg som den mest fantasiløse og mindst innovative vej til det. Så nu står den på langsom levering. Jeg vil spå, at Jokr investorerne kan regne med det samme.

 

Superapps. Hvad er det – og hvordan påvirker de dig?

Jeg havde (uden at kende betegnelsen) først lidt svært ved at fatte, hvor omfattende en super-app egentlig er, da jeg besøgte Tencent hovedkvarterer i Kina og så deres WeChat app. Jeg kunne bestille alt fra hjerteoperation på hospitaler (med rangordning af lægerne) over alskens vare- og banktjenster til en middag hjemme med kok om 15 min. Her var det, vi i USA og EU bruger mange hundrede apps til, samlet i én indgang.

Ud over lande med statsmonopol giver super apps særlig mening i lande med få spillere, og hvor mobilers effekt er begrænset og simple ydelser har fokus. Men Amazon Prime organiserer jo også mange dele af en forbrugers liv, så vi nærmer os nok i USA og Europa. Quartz opregnede i ugen de vigtigste spillere og deres aktuelle træk sådan her: ”Facebook and Instagram are building out their shopping features, as is TikTok. WhatsApp is testing out a yellow pages-style business directory in Brazil and a payments and credit function in India. Snapchat is the farthest along among US-based apps; it now features a selection of mini-apps that allow users to play games, book event tickets, and shop for clothes without ever leaving Snapchat.”

Tech monopoler og privacy kan styrke trenden. For når specialiserede apps får vanskelig adgang til annoncekroner hos Google, må de tjene på online salg, kreditydelser m.m. Regulering kan så trække den anden vej. Spillet mellem apps og superapps er så åbent som VM i håndbold. Men spil ikke på Danmark som superapp favorit. Men måske på Bolt fra Tallin, Hvor CEO Markus Villig, som jeg skrev i indledningen, i ugen i Sifted proklamerede, at de fra at være mobilitetsapp nu vil være superapp: “In reality there’s no other platform that could offer five products like we do: ride-hailing, electric scooters, car sharing, restaurant delivery and grocery delivery,”

 

Investerer du som A16Z?

Crunchbase havde i ugen en artikel om, hvad Tiger Global, Softbank og Insight Ventures fra early til late stage har hældt ud af kapital i 2021. Det er vilde tal. Men det er det nu også for en mere traditionel førende Silicon Valley venturefond som – ved siden af Sequioa – Andreessen Horowitz (med kælenavnet a16z efter de 16 bogstaver mellem A og Z). A16Z fordoblede deres investeringer fra 102 i 2020 til 221 i 2021. Og på ikke mindre end 43 af selskaberne i deres portefølje lavede de exits – enten som M&A eller IPO’s. Ok, der er vi ikke helt i Europa!

Hvad gik A16Z så efter, spørger CBInsights? Jo, NFT’er og tech baseret på blockchain, gaming og ’kreator platforme’ (sådan nogle som Bootstrapping for nu at sige det kort). Samt metaverse og selvkørende transport. Altså stort set alt det, ingen klassiske SaaS orientede danske venturefonde eller typiske DanBAN, Keystones etc. dansk business angels går efter. Men modsat de unge som fx Carsten Salling, Dreamcraft, ugens investor her på Bootstrapping, samt Lasse Birk Olesens Morph Capitalfra ugen før. Og hånden på hjertet, når det gælder investeringer i radikal innovation, er det jo ikke sikkert hvide mænd plus 60 er de allerskarpeste til at se ind i fremtiden – selv om vi selvsagt var i fortiden!

 

WeWork skandalen større end Theranos?

Nu har vi diskuteret Elisabeth Holmes og Theranos sagen længe og havde Politiken ikke skrevet om den i mandags, havde jeg ikke nævnt den længere. Erik Balck Sørensen, fra Vækstfonden summerede meget godt op, hvorfor Danmark er anderledes end Silicon Valley: ”Risikovilligheden er heldigvis noget mindre på disse kanter. Vi tager os altid tid til at undersøge grundlæggernes baggrund og meritter samt til at stille kritiske spørgsmål til forretningsideens bæredygtighed og potentialet for at komme bredt ud. Deri ligger selvfølgelig også en begrænsning, som betyder, at vi af og til går glip af noget stort”. Han indrømmer også, at danske investorer kan blive snydt en enkelt gang. Og det kan alle. For bevidst svindel á la Elisabeth Holmes er ikke specifik for nogen branche. Den har altid været der og vil altid forekomme. At de i selvforståelsen supersmarte i Silicon Valley så var dummere end Store Claus og over 10 runder smed 6 mia. kr. i åen efter hende… tja, det var dumt.

Værre er næsten, at vi i miljøet kan genetablere mismanagement og omtale teflon typer som Adam Neumann, founder at kontorkorthuset WeWork. Han ville børsnotere det i 2019. Men korthuset brast, medarbejderne blev fyret globalt og kunne se langt efter deres warrants, mens Neumann talte om, at tiden var skiftet fra ”I” til ”We”. Hans praleri lænsede investorer for meget mere end Elisabeth Holmes, alene Softbank for 50 mia. kr. Og Softbank lod ham endda gå med milliarder og egne aktier, ifølge The Wall Street Journal. Adam, første mand på skyskraberen, har nu købt en “majority stakes in more than 4,000 apartments valued at more than $1 billion.” Hans typer stopper aldrig. Nu vil han “shake up the rental housing industry.” The Information i ugen opsummerer meget godt denne skandale sådan her: ” Plenty has been writtenabout how Neumann was personally enrichedby WeWork even as others lost their shirts. News of his latest endeavor, though, demonstrates just how unscarred the WeWork debacle left him. Accountability in corporate America is in short supply.“ Der er åbenbart forsyningsvanskeligheder med alt for tiden.

 

Tips & tricks

 

Vækstfonden og New Normal vilkår

Corona er ovre! Ja, det er jo et dejligt budskab, især hvis det var helt sandt. Men som krise for danske virksomheder flest er vi for længst på den anden side. Og for startups har det jo – efter lidt pivotering – mest af alt været en digital fest. Det er svært at juble, når der er syge og døde. Men det er sandheden. En af mange typer konsekvenser af back til normal er, at egenkapital og lån i Vækstfonden så også er back to normal. Det opdagede jeg faktisk i ugen ’på kroppen’, som man siger, da en startup fra Aarhus pitchede for en gruppe, hvor jeg havde inviteret en rådgiver med fra Vækstfonden. Men founders ønskede ikke en investering, hvor ’han’ var med, hverken på vilkår for early engagement eller senere venture-vilkår. Helt ok, tænkte jeg, sådan skal et marked være. På den ene side er meningen jo at understøtte, ikke fortrænge private. På den anden side skal de offentlige aktører ikke operere med så hårde og besværlige terms, at de ikke kan være med, hvor de skal, og hvor det skal gå stærkt. For få måneder siden kunne vi ikke matches nok. “The Times They Are a-Changin'”.

 

Ty til Thy. Det øde metaverse?

Hvornår bliver vi i Danmark i internationale analyser fremhævet for vores startup-scene? Når ledelsen i Erhvervsstyrelsen med Katrine Winding og Torsten Andersen inviterer os til rapporter om den slags, er vi typisk havnet langt nede på en liste. Når vi ser på praksis, er udenlandske venturevirksomheder nu på det seneste blevet flinke til at komme hertil og investere. Men ok, Stockholm først. Hvad har vi så at byde på? Jo sørme om vores lille tilbyggede land ikke i ugen blev fremhævet for, hvor øde her er! I mandags læste jeg i New York Times’ morgenoversigt, at Thy var hot: ”Hvis Danmark har et sidste uudforsket område, så er det Thy – så langt væk fra København, du næsten kan komme”. Ja, sådan 5 timer i bil, næppe meget i USA. Som turist skal du ikke gå glip af den vidtstrakte Nationalpark Thy med bølger, klitter, enge, moser og søer. Du skal spise frisk fisk på Medvind i Hanstholm, surfe i Cold Hawaii og nyde en vestvindskold Thy Pilsner. Ok, lige bortset fra Medvind er det nok en nyhed cirka på alder med mig eller i hvert fald mine børn. Men fremmed beundring er godt. Da jeg var ung, stillede jeg Thy pilsnerne væk og købte Tuborg & Carlsberg til gæster fra Købehavn. Nu går de bagover af benovelse over den lokale bryg på mine fritidskanter. Jeg vil foreslå Simon Kollerup, født ovre i Lild Strand, hvor fiskerkutterne trækkes op (nej ikke om natten), at vi laver en metaverse-dag, hvor alle kan opleve at gå rundt i ødemarken.

 

Spred jer i en klump

Landets største pensionskasser med 3.800 mia. kr. i forvaltning har hjemmesider, der stort set alle har nået eller er over kvalmegrænsen, når det gælder fortællingen om deres egne fortræffeligheder.” Det skrev erhvervsredaktør på Berlingske Thomas Bernt Henriksen tirsdag på bagrund af, at Finans mandag kunne afsløre, at PFA i deres rosenrøde informationsstrøm havde druknet deres største tab de sidste 104 år på 3. mia. kr. på dansk stiftede Nordic Aviation Capital (NAC). Den ansvarlige investeringsdirektør Kasper Lorenzen forklarede i Finans, at PFA faktisk må rydde op i sin investeringspolitik oven på NAC-tabet: ”Noget af den læring, vi tager med os, er at fokusere på koncentrationsrisikoen” udtaler han. Det er en pæn måde at fortælle en børnelærdom, nemlig at PFA skal sprede deres investeringer på over 600 mia. kr. bedre. Et oplagt forslag er at sprede dem på porteføljer af startups! Det gavner medlemmernes afkast, gør samfundet rigere og glæder politikere.

Nå, Allan Polack, Torben Möger Pedersen og hvem gode Thomas Bernt nu ellers nævner af pensionskassedirektører vil givet have sig frabedt at blive belært fra startup-scenen. Ja, fra alle, herunder redaktører, rådgivere m.m. kan jeg tilføje af erfaring. Så de fortsætter med nok med at sprede sig i samme aktieklump.

 

Chefer opdager internettet. Og medarbejdere fjernarbejde

”Det var et chok for danske chefer, da de fik decideret ordre til at lade deres medarbejdere arbejde hjemmefra. Man har jo meget svært ved at udøve sin sædvanlige ledelsesstil på distancen, når man er vant til at kunne skue ud over rækkerne af galejslaver i storrumskontoret og med mellemrum spankulere rundt blandt dem og råbe opmuntrende ord.” Det er god humor, når Mogens Nørgaard skriver ’bagside-klummer’ i Computerworld. Og jeg vil bestemt ikke afvise, at chefer i de store it-virksomheder i Ballerup og omegn har fået nye erkendelser under det, vi forhåbentlig meget snart bare kan kalde en influenza-bølge: ”I Danmark har det i flere år været en offentlig kendt hemmelighed blandt it-folk, at man via det snedige Internet kan arbejde fra et andet sted end kontoret, for eksempel hvis man er sneet inde, har sygt barn, skal have besøg af TDC mellem 7 og 19 eller blot skal have ro til at skrive et 30-siders notat om forholdene på firmaets parkeringsplads.” Min egen oplevelse er nu stik modsat. Tag fx topledere og it-chefer i det offentlige. De har i årtier indkøbt alt fra intranet til robotter – og medarbejderne har vendt det ryggen. De fik en stjernestund på få uger i marts 2020, da ALLE fra skole til ældrepleje på ingen tid omstillede sig til remote dit og dat. Så for dem var det brugerne, der skulle opdage, at noget der hed internet ikke bare var Facebook, men faktisk muliggjorde at arbejde overalt. Men derfor er gårsdagens klumme nu alligevel morsom læsning fra den verden, hvor man stadig mest snakker it og computere.

 

World Economic Forum: Startups skal tænke i ESG!

World Economic Forum, Klavs Schwabs tænketank bag Davos-møderne, skriver ”ESG bliver mere og mere væsentligt i venture kapitalfonde” og giver derfor opskriften på ”hvordan startups bør forholde sig”. Er det ikke en lidt gammel nyhed, som denne uges Økonomisk Ugebrev viderebragte? Alle større venturefonde, jeg kender, screener for ESG. Og flere tænker nok ikke bare i, hvad vi skal begrænse, men i hvilke SDG’er, der kan efterlade en bedre verden. Fx den nyere Climentum Capital, som Morten Halborg er ude og rejse kapital til. Men ok, der kan nok være en pointe i, at tech mange steder bare har set sig som innovativ. Og founders har ikke som i de store corporates været tvunget til rapportering fx på social impact (gigs) eller e-handel (billige, problematisk fremstillede produkter). Jeg synes, opskrifterne i World Economic Forum er højtlæsning for dværge, men alle skal starte et early stage. Så opskriften analyze-identify-prioritize-measure-communicate kan du følge her.

 

Transaktioner

 

Det er altid svært at vælge, men her lidt indtryk fra ugen:

 

Millioner, milliarder

Take Two vil opkøbe Zynga, og så er to af de største spilgiganter blevet til én. Det er en M&A til 83 mia. kr. ifølge Techcrunch. Ovenover skrev jeg om Bolt, der nu er værdisat til omkring 50 mia. kr. Just yesterday, Back Market, Qonto og GoStudent har været i runder, der har underbygget deres unicorn status.

 

Gode apparater

Jacob Elmose Jensen, Cystotech er ude at rejse kapital blandt business angels til deres ret smarte scanner af kræft i urinvejene. Jacob L. Philipsen, CEO for Advalight har ifølge MedTech allerede rejst 10 mio. til næste stadie. De laver et FDA-godkendt og CE-mærket medicinsk apparat, der behandler hudsygdomme.

 

Corporates behind

Tallene bliver hurtigt større, når corporates fra Mærsk til Bestseller går ind. 335,25 mio. kr. har A.P Møller Holding udskrevet i ugen til Odense robotvirksomheden Blue Ocean Robotics.

 

Mobilitet for alt og alle

Jeg startede med at skrive om Bolt. Men selvsagt pibler det frem med mobilitetstiltag – der en dag bliver et marked, der skal konsolideres. Jeg bemærkede i Børsen, at LetsGo har rejst 10,2 mio. kr. fra Danmarks Grønne Investeringsfond og hele 40 business angel-netværk i DanBAN og Keystones. Endnu en delebilsordning ruller, og de 40 er jo nærmest i sig selv et ambassadørkorps.

 

 

“The Times They Are a-Changin’”

Som jeg skrev ovenfor og som Bob Dylan sang med sin særlig hæse stemme i 1961. Hvad ændrer sig for iværksættere, spørger Dansk Erhverv i deres årlige undersøgelse om barrierer for vores vækst, ambitioner og adgang til kapital. Du kan deltage lige nedenfor.

Da vi her på Bootstrapping gerne vil dele både forhåbninger og facts i økosystemet, kan vi kun opfordre dig til at deltage. Og ellers må du have en herlig klar og solbeskinnet weekend, til vi ses på den anden side.

 


 

Iværksætteranalyse 2022: Vi har brug for dine svar

 

Dansk Erhverv laver en årlig undersøgelse blandt iværksættere, som giver os indsigt i, hvilke sager der er vigtige at kæmpe for, i forhold til at skabe gode vilkår for at drive virksomhed i Danmark. Undersøgelsen handler blandt andet om barrierer for vækst, ambitioner og adgang til kapital.

Undersøgelsen varer kun 6-7 minutter og kan besvares via dette link: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=DP1LDQUSUN15