1. Du har kaldt dig ”mellemstor investor i 100 mio. kr. klassen” og vi har skrevet, at du har haft flere gode exit fra din portefølje i 2021. Kan du selv fortælle om de 2021-cases?
“I januar 2021 solgte vi Cybot A/S til en amerikansk investor med henblik på at skabe verdens førende e-privacy virksomhed. I april førte vi Impero A/S på Nasdaq First North Copenhagen og for en måneds tid siden var vi med til at sælge Aiia A/S (tidl. Spiir) til MasterCard. Tilsammen repræsenterer de tre transaktioner over to milliarder kr. Om alle tre virksomheder kan siges, at de gør en stor samfundsmæssig forskel: Cybot gør det sikkert for milliarder af mennesker at færdes på Internettet; Impero hjælper store virksomheder med at holde, hvad de lover, og Aiia har infrastrukturen, der baner vejen for open banking i Europa. Det er tre virksomheder, vi er meget stolte af, og vi er også stolte af at vi har kunnet præstere så store resultater med kun tre medarbejdere.”
2. Som kendt erhvervsmand og investor har du givet en dealflow ind mod dig. Du har så en meget bevidst strategi for, hvad du investerer i. Hvad er essensen i den?
“Kolind A/S er et micro-venture selskab, der engagerer sig i startups uden noget bestemt fokus på branche eller virksomhedstype. Vi investerer i dygtige mennesker og ideer, der kan gøre en stor forskel. Vi har haft succes i meget forskellige brancher, fordi de værdier og kompetencer som vi har, går på tværs af brancher. Den vigtigste er at gøre mod andre, hvad man ønsker, at de skal gøre mod en selv. Det er også vores holdning over for de founders, som vi arbejder sammen med. De får en partner, som ikke hænger sig i juridiske bagateller, men som sammen med dem går gennem ild og vand for at skabe noget stort.”
3. Du er jo også forfatter til artikler og bøger som Kolind-kuren (2006). Når du ser tilbage, hvad har så dine vigtigste erfaringer og pointer været ift. ledelses- og strategifeltet – og er der noget startups kan lære, eller omvendt virksomheder af startups?
“Der er især tre ting, som er vigtige: Formål, værdifællesskab og partnerskab. Med et stærkt formål (samfundsopgave eller purpose) kan en virksomhed engagere alle stakeholdere som partnere; inklusive selvfølgelig medarbejdere. Vi trækker simpelthen på samme hammel. Med et værdifællesskab (det handler om fairness eller på dansk ordentlighed) overkommer vi hurtigt de konflikter som altid opstår. Og hvis vi opfatter og behandler hinanden som partnere, kan alle bidrage med alt det, de har, for at det fælles projekt kan lykkes.”
4. Du har i mange år i interviews været kritisk overfor de rammebetingelser, vi i Danmark har for investering i tidlige, skalerbare tech-virksomheder. Går det ikke så godt for feltet i Danmark – fx strømmer udenlandsk kapital jo ind – at kritikken måske er ved at være outdatet?
“Jeg er stadig meget kritisk over for rammebetingelserne. Kolind A/S er jo selv et godt bevis på, at iværksætteri kan blomstre i Danmark, men med bedre skatteregler for iværksættere og investorer, kunne vi gøre meget mere. Værst går skattereglerne ud over iværksættere eller medarbejdere, der rammes af den såkaldte “iværksætterskat”. De skal i banken for at låne penge til skat af gevinster som endnu ikke er realiseret, og det er komplet uforståeligt for mig, at vi ikke for længst har fået dette lavet om. Og så mangler både politikere og befolkning en forståelse af, hvor megen værdi for samfundet en succesfuld iværksætter skaber i form af jobs, skatteindtægter og samfundsudvikling. Kolind A/S har i år været med til at lave tre transaktioner til omkring to milliarder kroner. Med et slag på tasken tror jeg at mindst halvdelen af det beløb i de kommende år ender i statskassen i form af afgifter, og skat på lønninger og kapitalgevinster. Vi kan glæde os over vores 10-20% andel af gevinsten, som vi selvfølgelig også betaler skat af.”
5. Du har senest igen været kritisk overfor Vækstfonden, som du gennem ser en tendens til ”statskapitalisme”. Hvad er problemet på et lille marked med, at staten tager den yderste risiko for tidlige startups, for scaleups der ellers går til udlandet og for SMV’er i brancher (som fx landbrug) banker og pensionskasser meget nødigt rører?
“Jeg er ikke kritisk over for Vækstfondens ledelse og medarbejdere. De gør det jo ikke dårligt. Men jeg er kritisk over for den statskapitalisme, som Vækstfonden er udtryk for. Det er efter min mening ikke statens opgave at drive iværksætteri for skatteydernes penge. Det er usundt. De folk der investerer i vækstvirksomheder, skal have deres egne penge i klemme; de skal mærke tab og gevinster på egen økonomi. De skal agere som investorer; ikke som embedsfolk. Dertil kommer at kapitalmarkedet for startups og andre vækstvirksomheder ikke har godt af, at en enkelt statsstøttet investor (Vækstfonden) er totalt dominerende. Hvorfor er vi imod monopoler på alle andre områder, men ikke dette statsmonopol?”
