Nu har erhvervsminister Morten Bødskov – der fra i går også er vikarierende finansminister - så spillet ud. Ikke med den lovede iværksætterstrategi, men med den analytiske ramme i form af de 7 spor, regeringen mener skal forfølges. Er det lovende eller skuffende? Og hvad kan vi nu forvente os? Kan vikaren fx skaffe flere penge fra kassen inde i finansen til de tidlige og sene investeringer i startups, der skal gøre en forskel?

I regeringsgrundlaget fra før jul var der afsat 300 mio. kr. til initiativer for iværksættere, efter vi i Simon Kollerups tid som erhvervsminister bare havde ventet og ventet på et udspil. Efter nytår, proklamerede den dengang nye erhvervsminister Morten Bødskov så, at ”Danmarks skal være verdens førende iværksætternation”. Nu skulle strategien for det så komme inden sommerferien. Men nej, det nås ikke. I stedet har vi lige fået en analyse med 7 spor i en publikation med nøgterne titel ”Iværksætteri i Danmark”. Skal vi så igen sidde i venteværelset og være skuffede? Eller skyldes smøleriet, at det måske er er blevet tydeligt, at der er for ringe sammenhæng mellem at komme med 300 mio. kr. og det at blive verdens bedste iværksætterland?

 

Visionen kræver simpelthen flere penge

Mest positive udlægning af situationen er, at Morten Bødskov, hans embedsmænd og et stort flertal af politikere i erhvervsudvalget har set, at 300 mio. kr. forslår som en skrædder et vist sted. Altså, hvis vi skal sikre den kapital, der skal til for at understøtte dem, der skal finansiere, at vi både får mange flere og mange flere stærke startups. 

Skåret helt til benet. Skatteregimet i Danmark modarbejder, at nogen tager den svimlende risiko det er at stifte en startup og at investere i samme. I dag bliver du præmieret for at investere i død kapital – mursten og pension. Du bliver reelt straffet for at sætte ny og banebrydende virksomhed i gang. Og det er hverken let eller uden omkostninger at flytte bare lidt på de forhold. Det er bl.a. i det lys, man kan forstå, at Bødskov trods modstand fra ATP gentog sit budskab i Berlingske den anden dag om, at nogle af ATP’s uendelige 700 mia. kr. kan komme i spil.

Venstres Hans Andersen er formand for erhvervsudvalget og bliver dermed en central person i den ny iværksætterstrategi. Han gjorde den 1. juni i Børsen lige opmærksom på arven, Tommy Ahlers’ 23-punkts strategi om det firedobbelte, altså 1,2 mia. kr. til iværksætterudspil. Hans Andersen betonede, at ”Vi skal have løst problemet med, at for få virksomheder herhjemme vækster sammenlignet med f.eks. Sverige”. Derfor skal fx lagerbeskatningen for vækstbørsnoterede væk, og der skal være bedre adgang til medarbejderaktier. Venstre og Moderaterne er med. De vigtigste forligspartier, K-LA-R reformalliancen af Konservative, Liberal Alliance og Radikale det samme. De har i Jyllands-Posten meldt ud, at aktieavancebeskatning skal sænkes, lagerbeskatning på børsnotering, iværksætter- og fantomskat skal væk, skattekreditter udbetales hurtigt, crowdfunding forbedres mm.

 

Det er Mette, Nikolaj og Skatteministeriet der skal overbevises

Det er regeringens moderparti, der skal overbevises. Når Bødskov kommer med sin analyse nu, er det formentlig fordi, problemudrulningen skal være med til at bane vejen for, at Mette Frederiksen og Nicolai Wammen (i al fald den sidste!) i koordinationsudvalget senere kan nikke til et større beløb end 300 mio. kr. Derfor skal vi hjælpe Morten Bødskov! Der skal varmes op, argumenteres og rejses et politisk markant ønske om handling, sådan som fx Dansk Erhverv og Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder gjorde i går dag i Finans. Vækstiværksætteri inkarnerer jo ikke som sådan den type overenskomstdækkede industriarbejdspladser (måske bortset fra de nye grønne kemifabrikker for PtX), der er født i det socialdemokratiske drømmeland. Endelig, og det er ofte lige så vigtigt, skal andre ministerier fra skat til forskning og finans være med på analysen – og dermed på løsningerne.

 

De 7 spor som detektivroman

Hvad er det så minister og ministerie lægger op til, hvis man ser analysen i ”Iværksætteri i Danmark,” som et oplæg til handling? Ja, hvis den var en kriminalroman, var den så tørt knirkende, som det overhovedet kan gøres. Og svært at finde morderen. Men mere positivt viser den, at embedsmændene i Erhvervsministeriet faktisk forstår de ret forskellige typer startups og vores ditto problemstillinger. Spor 4 om kønsdiversitet er fx en fin opsummering af problemer, vi kender, her dog uden antydning af hvilke løsninger, der skal prioriteres. Omvendt i spor 5 om universiteter. Vi har fantastisk forskning, og 3 % af BNP går til samme, men innovationsgraden er lav i forhold til sammenlignelige lande. Det går jo slet ikke. Alle 8 universiteter har deres startup hubs, men det vil ikke være unaturligt i forlængelse af analysen, at Forskningsministeriet opfinder stærkere under incitamenter for forskere, og for flere samarbejder på tværs a la Open Entrepreneurship, ensretter tech transfer systemer m.m. Spor 3 om tiltrækning af talent lægger op til, at der skal ske noget med medarbejdereje/warrants og adgangen til udenlandsk arbejdskraft. Alt sammen fine om end forsigtige kugler, der her er støbt.

 

For få startups – og især for få der bliver store

Det mest velgørende er dog nok, at de to basiserkendelser står krystalklart: Vi skal skabe flere iværksættere (spor 1). Og især skal vi have flere, der vokser sig virkelig store (spor 2). 

Rapporten nævner fx det kendte faktum, at efter 5 år er 64 % af de nystartede danske virksomheder forsvundet fra jordens overflade. I Sverige er det kun er 37 %, der er udåndet! Og at vi ligger under OECD’s snit på virksomheder med +10 medarbejdere, der vokser over 10 % årligt over 3 år. Samt at der ”i 2022 blev noteret 22 virksomheder på de svenske mini-børser, og kun to på de danske”. 

Derfor skal der frem for alt investeres mere fra private, både tidligt og med accelerationskapital. Det siges direkte. Og det er godt.

Er EIFO de gode og SKAT de onde?

Flere investeringer skal selvfølgelig understøttes af bedre rammevilkår. Det kan være ved, at staten i form af EIFO ”deler risikoen ved at tilbyde medfinansiering til private”. Og ikke mindst ved at omlægge de mest håbløse skatteregler. Den sidste sætning er ikke rapportens lingo. Den er, at ”iværksætteres adgang til likviditet og finansiering bestemmes også af beskatningsregler”! Hvilke beskrives slet ikke – og da de ellers er godt og detaljeret beskrevet, fx af Folketingets skatteudvalg i sidste folketingsperiode – skriger det til himlen. Mit bedste gæt er, at Skatteministeriet har taget passager om aktieavancebeskatning, lagerbeskatning, skattekreditter osv. ud.

Hvis det er tilfældet, bekræfter det en mistanke om, at af alle forhindringer for at Danmark nogensinde bliver en relativt førende iværksætternation, er Skatteministeriet nok den største. Vi får se. Foreløbig handler det om at få sat fokus på alt det positive, vi kan få ud af at skabe og accelerere fremtidens virksomheder!