Verden er af lave. Men vi må videre. Og der er nok at endevende:

  • SoMe polariserer – er AI så midter-fornuftens nye stemme?
  • Av, er hele modellen for venturefonde ved at bryde sammen?
  • EU’s nye megafond. Skal EQT el. Atomico forvalte 180 mia. kr.?
  • Deal Monitor – og startup-døden efter 5 år: Er den 6 % eller 60 %? 
  • Tallenes tale: 4x danske startups! Det er da godt gået – ikke?
  • Nicolaj Højer: Business angels investerer da i syndikater
  • Mænd er fulde af lort, kvinder er …
  • Tanker efter Peter Hedes exit fra FiftyFive
  • Space X’s IPO – og andre ’mindre’ transaktioner

 

Hvem sov godt tirsdag nat? Runway i en krise i olie

Påskens opvisning af klovnebusser og gøglertaxi med særprægede folkevalgte hjælper ikke ligefrem på tilliden til det danske folkestyre. Bare vi ikke skal vente alt for længe på Mettes og Løkkes valg af medchauffører til venstre og højre for midtergangen.

For meget kan gå i stå, når vi skal vente. Hvordan vil du fx lave selvangivelse? Politikere snakker gerne om AI, cybersikkerhed og digital sundhedsteknologi. Men det er dyrt og tungt at udvikle. Og hvordan vil du fx som founder eller bestyrelse håndtere straksfradrag for egne udviklingstimer, herunder grants fra Innovationsfonden m.m. for 2025? Lovforslaget manglede bare tredjebehandling, men skal nu genfremsættes. Morten Høgh-Petersen og revisorer vil anbefale dig at vente til sidste øjeblik med regnskabet.

Så er der lige, hvad en regering mere offensivt og innovativt burde tage fat på. Jeg læste i påsken CIP Foundations bud på, hvad vi frem mod 2050 – finansielt holdbart – bør bruge 1350 mia. kr. på: ”Danmark skal opruste vores militær, gennemføre en historisk omstilling af vores energisektor og gøre os uafhængige af fossile brændsler. Vi skal klimatilpasse for at håndtere mere ekstremt vejr og flere oversvømmelser. Vi skal omstille os til et mere digitalt samfund, og vi skal reinvestere i vores samfundsinfrastruktur, som mange steder er nedslidt.” 

Men lige nu kan vi se 12 dage frem! Venter alligevel en fortsat tredje oliekrise med dens sikre konsekvenser: Stop for investeringer. Dyrere chips og materialer. Højere renter. Og til sidst økonomisk recession? Horisonten er ultra kort, og runway kan vi dårligt helt kende længden på. Var vi fleksible før, skal vi nu være ultrafleksible.

For især startups er der så også mange muligheder at tage stilling til. Hvad betyder Open Claw, Claude Code eller Googles nye open source Gemma 4 for din startups muligheder? Hvad kan retænkes og effektiviseres – og hvad vil dine kunder nu selv bygge? Og inden for uger frigives Open AI’s ChatGPT-6 og sikkert Anthropics Claude’s Mythos. Den sidste er nu ude hos cyberfirmaer, for den er så stærk, at den efter sigende kan finde og udnytte sårbarheder i software, der kan lukke hele virksomheder ned og lamme samfund. Der er mange nye valg – også efter et valg.

 

SoMe polariserer – er AI så midter-fornuftens nye stemme?

Meta og Google oplever techgiganternes “tobaks-øjeblik”, hed det i danske medier i påsken. Det skyldes de sager, platformene taber, fordi de skaber afhængighed og forstærker angst, hadtale og fjendebilleder især hos børn og unge. Senest fandt en jury i Los Angeles Metas og YouTubes afhængighedsskabende design skyldig i en ung brugers angst og depression.

Man kan tilføje, at de nedbryder tillid til sandhed og autoriteter. Men modsat designet af algoritmer kan Big Tech her forsvare sig med, at de ifølge Section 230 i Communications Decency loven ikke er ansvarlige for, hvad brugerne lægger op. Givet er, at advokater nok skal sørge for, at den her kamp bliver lige så lang som tobakskrigen – og alle der beskæftiger sig med tech-innovation bør forholde sig til problemet.

Men hvad så med AI? En læser sendte en superspændende undersøgelse fra Financial Times af John Burn-Murdoch, der påviser, at de mest fremherskende LLM’s gør det modsatte: De leverer de mest sandsynlige og dermed balancerede svar og nudger folk væk fra ekstremer! Woow, der er noget at glæde sig over, der er større end en ny dansk midterregering.

Fornuften sætter faktisk også ind, når modellen ved, at brugeren selv er ekstrem – også selv om modellerne har det med at rose, hvis ikke smigre os brugere. En mulig grund er nok, at den store barriere for at få AI mere udbredt i corporate-land er angst for fejl og misinformation. Modsat de sociale medier hvor Big Tech drager fordel af at fremprovokere og fastholde opmærksomhed og dermed trafik. Som Timme Bisgaard Munk skriver er “AI Lars Løkke fra Moderaterne, mens SoMe-algoritmen er en slags Messerschmidt fra DF.”

Så når der skal søges argumenter og viden, er det LLM’s, der spørges til råds. (Bl.a. med den konsekvens, at vores hjemmesider risikerer at blive rene visitkort – ligesom mine fysiske visitkort nærmest er blevet til lommeuld i jakkelommen.) Men det er ikke uden betydning, at de AI-svar, vi får, er præget af en vis fornuftens stemme. Lad det blive ved!

Nu er det bare uheldigt, at vi mennesker er sociale dyr. Så Claude, ChatGPT m.fl. vil ikke erstatte Facebook, YouTube og TikTok. Bare – i al fald på LinkedIn – gøre, at vi skal kæmpe os gennem tirader af AI genererede posts. Kedsomhed er så fornuftens pris!

 

EU’s nye mega-fond. Skal EQT eller Atomico forvalte 180 mia. kr.?

EU er via sin EIF investeringsfond initiativtager til sin anden fund of funds på 110 mia. kr, der skal booste 100 europæiske kapital- og venturefonde. Foreløbig er der ifølge Merete Clausen i EIF kanaliseret midler til 14 fonde.

Snart breaker også EU-kommissionens Scaleup Europe Fund. I al fald er den i udbud, så vi kan selvsagt ikke få Novo Holding eller EIFO til at udtale sig. Men de er ankerinvestorer – formentlig sammen med Allianz, Wallenberg Investments og Criteria Caixa. Det er institutionelle, der lægger milliarder – og danske pensionsselskaber glimrer foreløbig ved deres fravær.

EU´s Scaleup Europe Fund starter med ca. 37,5 mia kr. til deep tech og skal en dag ende på 180 mia. kr. I valget som forvalter er Eurazeo, Northzone og Vitruvian Partners ude. Tilbage står Atomico og EQT. Svenske EQT er mest kendt som kæmpe kapitalfond, herhjemme fx bag Molslinjen. Atomico med Skype Niklas Zennström mest som venturefond. Men det skal man næppe længere lægge for meget i. Derimod kan man nok sige, at den industrielle skaleringsånd fra Stockholm er sikker vinder!

Formålet er skalering i de runder op mod og over en milliard kroner, hvor der kan bygges fabrikker af deep techs – det være sig kvante, AI , grøn energi, materialer, biotech og lignende. Lige til den digitale og grønne reindustrialisering, vi har brug for i Europa.

Vil danske pensionsselskaber tage del? De har milliarderne. Foreløbig holder de sig mere til millioner, vel at mærke i Danmark. I ugen skød PFA 150 mio. kr. ind i Bagger Sørensen (Dandy) og andre gode jyske familiers Blue Equity Fond til SMV-investeringer. Det er 0,02% af PFA’s investerbare kapital. Skal man grine eller græde? Lad mig kalde det et skridt i den rigtige retning. Pensionsselskaberne plejer at sige, at billetter under 500 mio. kr. ikke dur for dem. Lad os håbe, det var mere end bare et lille (klogt) politisk signal.

 

Tanker efter Peter Hede’s exit fra FiftyFive

Jeg snakkede i ugen med en investor, der havde fået solgt sin secondaries position i FftyFives Liquidity Fund, som han ejede 2 % af. Den fond ud kan så næppe være på over 50. mio. kr. og rummer p.t. tre selskaber, Bolt og Podimo og måske Peter Warnøes berømte eller berygtede Bellabeat. Fonders ankerpersonen, Peter Ollendorf Hede, som mange vil kende, herunder fra hans ekspertartikler her på Bootstrapping, har nu fået job hos Anders Kirk Johansen (Danmarks 20. rigeste). Han skal altså indgå i Kirk Kapitals store investorteam, men er dog stadig rådgiver på secondary-fonden. Det skal LP investorerne nok være glade for. Og som en secondaries fond kan den måske gå hjem. Måske. Men generelt er for mange nye danske fonde for små, både til at få spredning og til at kunne følge med, når de gode runder ruller. Det er bare min mening – og jeg hører gerne på modsigelse.

 

Av, er hele modellen for venturefonde ved at bryde sammen?

Der er VC-fonde, der giver pengene 2,5-3 gange igen og dermed en IRR-forrentning på 12-15 %. Men LP-investorer i venturefonde gør generelt en dårlig forretning, for de får typisk kun 1x tilbage efter 7-8 år. Det fremførte Nicolai Rasmussen i ugens artikel “Er venture stadig en attraktiv aktivklasse?” Han baserer det på data fra hans forvaltning af Morph Capital og fire andre små venturekapitalfonde samt LP-tal fra Bifrost Studio-kollega Torben Rønje, der da også har sat spørgsmål ved VC-modellen i vores artikel “Hvorfor de fleste startups bør omfavne “seed strapping” frem for traditionel fundraising.”

For Nicolai Rasmussen er forklaringen ligetil: Det krævede afkast til LP’s – når modellen for den type venturekapital skal hænge sammen – er: en risikofri ’statsobligations’-rente (4 %) + aktiemarkeds risikopræmie (4 %) + høj venturekapital risikopræmie, da mange slår fejl (8-10 %) + illikviditetspræmie (4-5 %). Afkastet skal altså minimum være omkring 22%. Da mange i en VC-portefølje underperformer, er det rigtig svært at opnå.

”Jeg tror, ​​at dette vil presse flere venturefonde til fundamentalt at gentænke deres model i de kommende år”, skriver Nicolai, og han anviser selv ’venture-studio-vejen’ med mere operationel og koncentreret kontrol og involvering, hvor fonden rent faktisk kan drive resultater i stedet for passivt at vente på dem. Det er en tilnærmning til kapitalfondsmodellen, vi før har citeret de store US-venturefonde Sequoia og a16z for at slå ind på. Og som fx fonde som People og Nordic Alpha Partners også går efter.

Her er jeg ambivalent! På den ene side må jeg medgive, at P/E-fonde ofte virkelig kompetent kan drive forretning frem. På den anden side som founder og privat direkte investor har jeg det bare bedre med, at vi selv ejer vores virksomheder og skal selv drive dem. Og synes i øvrigt det er herligt med en længere horisont og lavere afkastkrav, sådan som Nicolaj Højer Nielsen fortalte om i sin påske-artikel.

Men problemstillingen er interessant. Vi er på under et tiår gået fra en håndfuld til over 40 danske venturefonde. De skal i praksis bevise for deres LP’s, at modellen for dem ikke er ’broken’ for at kunne rejse næste fond. Hvad siger du til Nicolai Rasmussens udfordring? Jeg hører gerne fra dig!

 

Deal Monitor – og startup døden efter 5 år: Er den 6 % eller 60 %?

På vores Bootstrapping Deal Monitor, baseret på EIFO data, har vi 972 danske virksomheder registreret med venturefinansiering, som man kan lege med. Men vidste du, at 98 virksomheder – 17 % af dem – er ophørt? Og dermed er 5% af det investerede beløb mistet. Det vidste jeg ikke, før en investor i økosystemet havde krydset de tal med CVR-registret og sendt dem til Bootstrapping.

I årevis har vi refereret internationale analyser som en fact om, at op til 50-60 % af alle startups er væk inden for 3-5 år. Det er et dejlig hårdt budskab til at tjekke founders’ robusthed. Og jeg har i høj grad brugt det som advarende indgangsbøn til de mange investorer, jeg har undervist. Samt brugt det til at argumentere for bedre rammevilkår for disse sindsyge højrisikoinvesteringer. Men er det sandt?

Sandsynligvis baserer de 50-60 % sig på alle startede virksomheder, ikke på egentlige tech og lifescience startups. Ph.d. Jacek Piosik fra CBS har lavet sit “Iværksætterbarometer 2026”, der udmærker sig ved at koble til CVR-registret og derfor lave en mere præcis afdækning af transaktioner over 1 mio. kr., som vi skrev om i artiklen ”Vores fordomme aflivet – fire (u)sandheder om venturemarkedet”.

Det viser, at 38 % af 147.000 danske iværksætterne er væk efter 5 år. Det svarer fint til tidligere tal på 41 % fra Danske Iværksættere. Men hold nu fast: Ifølge Piosik gælder det kun 6 % af de ca 2.500 startups, der modtager ekstern kapital fra venureinvestorer (som især er business angels).

60 % var højt. Men 6 % ‘dødsfald’ er omvendt overraskende lavt. Så er der i al fald ‘zombie-virksomheder’ og endnu ikke nedlukkede selskaber iblandt. Hvis vi tager startups under 1 mio. kr. med, vil jeg tro, at dødsraten er noget højere. Kigger jeg på egne ca. 40 startups gennem et tiår, ligger tallet et sted mellem 15-20%. Og så er jeg tilbage ved EIFOs liste med 976 virksomheder, som blev krydset med CVR registreret. Så skal vi bruge et sekstal – der paradoksalt nok er symbol for skabelse – til at betegne det antal, der dør før det sjette år, er det rigtige tal nok omkring 16 %. Og altså hverken 6 % eller 60 %, der lukkes ned – altså i venturefinansierede selskaber.

 

Tallenes tale: 4x danske startups! Det er da godt gået – ikke?

Nu vi er ved tal. Lige før påske kom både EIFO’s Iværksætteranalyse og EIFO’s Ventureanalyse 2025. Den sidste viste, at der i 135 større runder blev rejst 8,3 mia kr. – et fald på 7 % i forhold til året før, trods en flot slutspurt i 4. kvartal, som Erik Balck Sørensen og Sara Sande var ude og formulere det.

Ser vi på ovennævnte Piosik-tal fra Iværksætterbarometer, går de længere ned, dvs. til transaktioner over 1 mio. kr., og markerer også et lille fald fra 2024. Han registrerede 629 runder i 2025 med 11,7 mia. kr. investeret. 340 er i pre-seed med 804 mio. kr. og 200 i seed med 2 mia. kr.

Business Angels står for 55 % af pre-seed og for 31 % af seed finansieringen. Sammenligner man med DanBAN’s 100 % dækkende analyser af små 300 BA’ers investeringer, står de så for over ⅓ af det marked. Hvis man er i tvivl om, BA’er er vigtige for økosystemet, så tro om.

Men måske giver det mere mening at tage de lange briller på. Efter det særlige 2021 coronaår har markedet ligget ret så stabilt, og det på et niveau, der er 4-doblet, fra markedet for ventures for alvor tog fart i Danmark omkring 2016. Det er da ret så fantastisk!

Men vi må indrømme, at motoren er gået i tomgang de seneste 3 år efter højrente-vendingen på dette højere plateau. Og det er ikke sådan, at fx iværksætterreformen kan ses – den forslår som en skrædder et vist sted. Og i de sene runder er det i endnu højere grad udenlandsk kapital, der dominerer, hvorfor det er svært at se, hvornår trenden til udflagning stopper. Så samlet set går det da meget godt. Men så heller ikke bedre …

 

Mænd er fulde af lort, kvinder er …

Altså når vi pitcher … Det er Oasicare founder Ditte Marie Ibsens erfaring, som hun og Louise Lachmann, Ungly Duckling – selvsagt noget mere argumenteret – delte med Bootstrappings lyttere i ugens podcast #46. 

Jeg oplevede så i ugen fine foredrag og pitches udelukkende fra kvinder, herunder Paula Petcu, Interhuman AI og Augusta Peytz, Aisel Health til Stine Jersie Olsen og Danske Banks velbesøgte Unlocking AI event. Og lort eller ej, det er vigtigt, at AI ikke deler os mænd og kvinder. Derfor er 100 Women in AI Denmark–initiativet fint. I juni får vi se, hvem juryen har placeret i top 100.

 

Business angels investerer da i syndikater…

Det ligger helt på rygraden hos mig gennem mange år, at tidlige investeringer i højrisiko startups er fede at dele med andre. Mest fordi vi:

  • spreder risikoen 
  • får flere kompetencer ind til at understøtte founders’ mangesidige behov
  • finder det nyttigt og hyggeligt at være flere om investeringen.

Derfor skulle jeg lige vende skråen, da jeg læste, at en mangeårig investor med lidt tilsvarende portefølje, Nicolai Højer Nielsen, først nu vil investere via SPV’s, altså juridisk være i samme båd med andre BA’er. 

Men jeg kan da godt se, noget taler mod syndikater:

  • Kan alle blive enige om næste runde? (Det er nu normalt at acceptere, at ikke alle er med).
  • Der er løbende omkostninger ved et SPV. (Jo, men det er nu ikke her, advokat/revisor bliver fed).
  • Det bliver sværere at sælge secondaries. (Ja, men hvor stort er det behov?)

Og jeg er enig med Nicolai i, at kommercielle SPV’s, hvor der sidder en mellemmand og scorer upsiden, er no go, om end en vis portion warrants for en lead investor, der koordinerer og går mest aktivt ind i selskabet, er helt naturligt. Men ligesom jeg elsker fodbold mere end aleneløb, er investering som holdsport nu engang mest stimulerende.

 

Space X’s IPO – og andre ’mindre’ transaktioner

Forventningerne til IPO’s er store i år – i USA med Open AI og Anthropic som mega muligheder. Først gælder det Elon Musk og Space X – og det skal selvfølgelig være verdens største IPO, der rejser over 500 mia. kr. til en svimlende værdiansættelse (gæt 7.500 mia. kr.) 2025 omsætningen var knap 150 mia. kr. og underskuddet knap 40 mia. kr. Hele 30 % er afsat til retail-investorer, der dog næppe får indflydelse. Og jo, SpaceX har al det tech-vildskab og -fascination med baser på månen og datacentre i rummet, som enhver ’dreng’ drømmer om.

Herhjemme har vi ingen store IPO’s og mest mindre transaktioner. Jeg har bemærket en AI-drevet nyhedstjeneste, Financial New Systems, der leverer finansielle data i realtid. Måske fordi den er uden brug af journalister. Gelu Sulugiuc og Nicolai Pedersen har brancheerfaring og har fået 11 mio. kr. af Ugly Duckling ventures. 

Anders Holm Jørgensen har fra Kasper Knokgaard m.fl. rejst 21 mio. kr. til proprty.ai og smart ejendomsdrift. Seed Capital har investeret 30 mio. kr. i Jens Grønlunds Norlix som digital forsikringsmægler. For 5 år siden havde vi et portræt af Andreas Kirk, ØNSK og hans bæredygtige kaffeambition. Nu har han fået 6,2 mio. kr. til at skubbe på den cirkulære forretningsmodel.

Martina Lokajova, Cecilie Engvang Lund og Ana Pejic har med plante- og svampebaserede måltider i Tempty Foods også været med længe. De satser nu på at rejse 5 mio. kr. i en crowdfundingrunde.

De sidste vandt deres første konkurrence på DTU, og og det minder mig om Danish Tech Challenge, der blev lidt glemt på valgdagen hos DTU Science Park. 500.000 kr. kunne ecoblaq, der skifter maling ud med sundere alternativ, gå hjem med. 100.000 kr. til deeptech Phanofi, der vil give os alle high speed data. Og den grønne pris på 50.000 kr. gik til Insutex, der laver tekstiler om til isolering. Founder Josefine Bonde kan vel snart finansiere den videre rejse med vundne priser.

 

Udsynet begrænset – mulighederne dog uendelige

Som sagt: Verden er af lave, men vi arbejder videre, så godt vi nu kan. Snart kan du tage et break og nyde en smuk og klar forårsweekend. Ha’ det herligt, til vi ses i næste uge. Her er fx Anders Lausten og Famly på trapperne – og Anders har meget at fortælle om sit skattekredit mareridt, Aula-udbud designet til Netcompany og nok så godt: Vejen til succes uden for kongeriget.