Der findes spilproduktioner, som kan få folks øjne op; spil, som opererer med en så indlysende poetisk og æstetisk legitimitet, at de banker alle forbehold omkuld. Anmeldere og ledende redaktionelle kræfter burde tvangsfodres med dem. Sådan en frembringelse er den nyligt udgivne indieperle Lorelai.

De fleste af vores læsere er allerede bevidste om de fyrstelige summer, der er i gamingbranchen. Og de obligatoriske nyheder om global indtjening understreger løbende udviklingens ganske bastante karakter. Vi er med andre ord efterhånden godt klar over, at der er et væld af uopdyrkede marker med fed og frugtbar jord lige derude i den digitale æter; muligheder, som bare venter på udviklere med koncepter og investorer med bugnende pengekasser.