I London samledes ledere af startups slut januar til et lukket møde med regeringen, hvor de opfordrede den til at den levere på Englands AI action plan. Herhjemme bygger vi i Bootstrapping Media sammen med Danske Tech Startups også op til, at økosystemet står sammen om AI-strategi. Men den danske regering er ikke den engelske. Danske co-founder og CEO Victor Riparbelli kunne stå med finansminister Rachel Reeves og proklamere Synthesias E-runde på 1,2 mia. kr. til en værdisætning på 30 mia. kr. I Danmark står Nicolai Wammen og vifter med en check trods faldende fødevarepriser. Folketingsvalget nærmer sig. Man kunne tro, at foto oven for viser Claus Gregersen, Christian Vinther, Louise Lachmann og Jens Christian Grøndahl synge med på ”Baby, it’s cold outside” til festlig nytårskur hos Fonden for Entreprenørskab. Men de uddeler nu 100.000 kr. til medtech MultiBiopsy. Og ellers skal vi varme os med følgende fra ugen:
- Børs. Buy-out. M&A. Vælg din exitvej
- 3 AI-pointer 3 år efter AI-revolutionen
- Peter Torstensen: Danske innovationsmiljøer nu i Superligaen
- Novo er shit. Men Corti og sundhed er det nye sort
- Mark Carney og opskriften på AI-suverænitet
- Martin Thorborg eller Kevin Marsh: AI-revolutionen og renten
- Aquaporin, EU’s funding gap og de kære pensionskasser
- Avnits millioner til TechBBQ
- Sæt i gang EIFO. Send Erik Balck i luften
Børs. Buy-out. M&A. Vælg din exitvej
Slår jeg op i Funding-guide for founders, er der tre veje, der fører til den endelige saliggørelse i Rom: a) børsnotering, b) buy-out af P/AE-fond eller c) M&A opkøb. Men hvad er størrelsesforholdet mellem de tre exitveje?
a) Børsvejen. Ja, ud over at børsnotering ikke er en exit – for det er just pointen, at founders beholder en stor del af kontrollen over egen virksomhed og demokratiserer dele af ejerskabet – så har vejen været lukket et par år siden sidste børsnotering i 2023. Afnoteringer har stået i kø. Og alt for mange er kørt skævt, senest Shape Robotics. Det kalder på en børsmarkedsreform, sådan som FBV’s 3 rapporter og DI og Venstres konference i januar flot har sat på dagsordenen. Det har vi udfoldet her.
Hvorfor er børsvejen vigtig? Bl.a. fordi alle typer investorer og venturefonde vil få return og dermed geninvestere. Tænk på SpaceX (lige fusioneret med xAI), der kan blive verdenshistoriens største børsnotering på over 6.000 mia. kr. Tænk på OpenAI i intenst kapløb om finansiering med Anthropic. Sammen med otte venturefonds-finansierede startups er de på vej på New York’s børs. Det vil recirkulere milliarder, ja billioner. Herhjemme er der heldigvis også børsnoteringer på vej med BioMar, Leo Pharma m.fl. Unægtelig med færre 0’er bag. Men især Pleo og 3Shape bliver fra et tech-perspektiv spændende, hvis de kommer på og lykkes.
b) Kapitalfondsvejen Den er god for mange, især for dem, der med fordel kan få mere corporat styring og professionalisme ind. Sandheden er bare, at der ikke er så mange transaktioner, slet ikke de seneste år. For mange er opkøbet sket i nulrentemarkedet før 2023 og dermed til høje priser. Så er selskaberne svære at afsætte med ordentlig return. Der har her i Europa kun været 47 buyouts sidste år ud af 859 startup exits!
c) M&A-vejen. Så langt, langt de fleste startups og scaleups ender deres liv købt op i M&A-transaktioner af anden industriel spiller. En corporate, der kan se en tech- og produktfordel og/eller et større markeds- og kundepotentiale. Hvis founders ikke lige bootstrapper på grants eller selv konsoliderer med ’jævnaldrende’.
M&A er bestemt ingen ulykke, slet ikke når runway er trængt, og næste runde og profitabilitet er svær at skimte på en lang venturelandevej. Det sagt selv om nogle måske omvendt for hurtigt kaster håndklædet – sammenlignet med founders viljestyrke i USA. Men læs vores artikel, hvor Nina Movin begrunder, hvorfor M&A nu er en endnu mere oplagt exit-vej.
Min hovedpointe er, at founders jo lige så godt selv kan lave en exit-strategi og se på, hvem der er værd at date for et godt match. Det bare kun få, der lever lykkeligt til deres dages ende .
3 AI-pointer 3 år efter AI-revolutionen
Her over tre år efter AI-revolutionens start med OpenAI som den lysende – og måske snart falmende – stjerne på AI-himlen, er det sjovt at se tilbage. Lad mig teste tre pointer på dig, som vi skrev mere udførligt om i ugen i ”Hvordan bliver AI efter AI-revolutionen?”:
- Mange SaaS-virksomheder bliver nu udfordret. Hvis du på dage kan programmere, hvad der før var ’beskyttet’ af års arbejde, er det let at kopiere din succes. Både for founder og investor må det være et wakeup call. Din gamle udvikling og dens licenser kan du glemme. Lovable er ikke for ingenting Europas hurtigst voksende scaleup. Og aktuelt sender Antropic’s Cowork rystelser gennem SaaS-aktier.
- Erfarne software-udvikleres kompetencer er i spil. AI-systemer er aktører, der selv arbejder sig gennem de opgaver, de får. De kan handle efter og teste hypoteser, justere undervejs, og tænker anderledes end os. Så unge vibe-coding-udviklere, der aldrig har programmeret i klassisk forstand, kan ofte være bedre nu end gamle i gårde.
- Fokus går fra sprogmodeller, der svarer, til systemer der handler, som Lars Tvede udtrykte det i forrige uges artikel ”Agentic AI bliver det afgørende skifte i 2026”. Fysisk AI bliver bygget ind i alt fra selvkørende biler til humanoide robotter. I finans vil de flytte betalinger, afvikle handler osv.
Og det her er så bare situationen i transformer-perioden før næste gennembrud i AI-revolutionen Men læs selv bag om pointerne her.
Peter Torstensen: Danske innovationsmiljøer nu i Superligaen
Peter Torstensen, CEO i Accelerace, nu BII, kan se 20 år tilbage med begejstring over udviklingen. For dengang var der 100 startups og et par venturefonde. Nu er vi et helt andet sted, ikke mindst fordi innovationsmiljøer ude fra DTU og ind til hans eget BII har knækket koden til innovation – både til virksomheder og til at udspinne startups. Og skalere dem til et vist niveau.
Den nye universitetslov, der pt. er i høring, ligestiller innovation med uddannelse og forskning. Det vil uundgåeligt skærpe trenden på alle 8 universiteter, når de nu måles på innovationsbidrag og spinouts. Og når licens og andre aftaler ensrettes. Vi har beskrevet de tre hovedelementer i det digebrud i vores artikel “Fra Uni til unicorns”
Peter vender mulighederne med Mikkel Sørensen, CEO i DTU SkyFactory i Bootstrapping podcast #43. Og Mikkel sætter spot på, hvordan det at lave startups ud af DTU er gået fra noget hengemt og eksotisk til selvfølgeligt for mange studerende. Men indrømmer, at der er et stykke vej til eliteuniversiteterne MIT og Harvard, han besøgte sidste år. Her sagde en hæderkronet professor, at første spørgsmål, hvis man som forsker ville være professor, er: “Hvor mange startups har du været med til at føde, og hvordan har du hjulpet din industri?!
Novo er shit. Men Corti og sundhed er det nye sort
Ja, lige nu er værdien af dine Novo Nordisk-aktier måske halveret. Well, sundhed som trend stopper aldrig. Og investeringer i life science forstået som Health-, Med- og Biotech er ikke bare ”en dansk styrkeposition” som det hedder på analytiker-sprog: Vi er godt dumme, hvis vi ikke udnytter mulighederne i vores forskning, data mm. til fulde. Her er vi the shit. København kan blive europæisk life science-hovedstad. KU bliver på Nørrebro en pendant til Kendell Square (MIT i Boston).
Det er min undersættelse af, hvordan Mads Lacoppidan, EIFO introducerede relevansen af Life Science Invest-netværket i sidste uge. Det skal matche startups og investorer. Og har nøglespillere bag som bl.a. Diana Arsovic Nielsen, CEO i Danish Life Science Cluster, Jesper Grønbæk, CEO i HTHC og Steen Donner, CEO i DTU Science Park. Og måske særlig vigtig Jens Nielsen, BII (hvor dobbelt ”II” nu også kan symbolisere fordoblet funding fra Novo Fonden).
Beviset på Mads’ velkomst er tallenes tale: Ventureinvesteringer i danske life science-virksomheder er allerede tredoblet siden 2019 og vil i 2035 passere 15 mia. kr. (ugens PitchBook-analyse af Healthcare Technology viser samme tendens). Og beviset var også skamrost af det danske økosystem fra de deltagende tyske, finske og engelske fonde.
Et godt eksempel på hvad vi kan, er Andreas Cleves team med Corti’s ”Agentic Framework” lanceret i forgårs. Det styrer, hvad AI lovligt og praktisk kan gøre i hospitalsdrift. Et andet bevis på, at det rykker, er DTU’s Science Parks MedTech Growth program, hvor bl.a. DanBAN-investorer coacher startups som Measurelet, Sens Vue, Pillican, Alesac, Gimtech og Zeta Diagnostic til internationalisering.
Der er selvsagt udfordringer som at få hjemmemarkedssalg til hospitaler og at få vækstkapital til den sene dødens dal.Men vi har, som Mads Lacoppidan betoner, kæmpe muligheder. Så hvorfor grave efter sjældne jordarter, når vi har en spydspids uden lige i det her felt? Og det lige fra Aalborg til Københavnstrup!
Initiativtagerne var så søde at give undertegnede æren for LSI-investor netværkets opstart for et par år siden. Det vigtige er, at det nu ruller, og de næste events du kan joine i netværket er 25. marts og 18. maj.
Mark Carney og opskriften på AI-suverænitet
Vi hører hele tiden om suverænitet. For Europa handler det bredt og i praksis om, at vi ikke ensidigt er afhængige af russisk gas, af Kina’s energiteknologier og ikke mindst af USA’s tech- og forsvarskapacitet. Ofte bruges ordet synonymt med uafhængighed. Men det er en illusion at koble sig af alt fra software til vaccineudvikling globalt, som CBS-professor Jan Damsgaard har påpeget adskillige gange i forhold til AI – bl.a. i vores podcast# 41. Vi risikerer som i 1864 at stå med forladegeværer i en krig mod 6 gange mere effektive bagladegeværer.
CBS-professor Steen Thomsen gjorde i Børsen opmærksom på ”de mange ting, vi er nødt til at tænke igennem”. Hvad hvis en amerikansk præsident lukker for, at vi kan tilgå vores bankkonti, modtage løn eller foretage betalinger uden kontanter? Hvad hvis Big Four og store US-ejede konsulenthuse fik påbud om at dele data og klientoplysninger?
Ja, aldrig har vi tænkt på, at det militær, der beskytter os med afskrækkelse, kan bruges til at afskrække os selv! Vi må sprede vores risici på data, it-infrastruktur og digitale tjenester og indgå nye alliancer, sagde premierminister Mark Carney i hans flotte Davos-tale. Men hvad var det, Carney lagde op til af handling – ud over alle de retorisk flotte vendinger om et Canada, der altid vil leve med en meget høj grad af afhængighed af USA:
”Siden min regering tiltrådte, har vi sænket skatten på indkomst, kapitalafkast og forretningsinvesteringer. Vi har fjernet alle føderale barrierer for handel mellem de canadiske provinser, og vi hastebehandler en investeringspakke på 1.000 milliarder dollars til energisektoren, kunstig intelligens, kritiske mineraler, nye handelsruter med mere. Vi vil frem til 2030 fordoble vores forsvarsbudget og gør det på en sådan måde, at det styrker vores egen industrisektor.”
Skal vi ikke oversætte og påvirke danske politikere på vej i valgkamp med Carneys opskrift?
Og for så vidt det gælder AI, så satser vi i Bootstrapping og Danske Tech Startups på, at vi efter gode input meget snart har næste udgave af vores 20 forslag til AI-policy klar!
Martin Thorborg eller Kevin Marsh: AI-revolutionen og renten
Det er den kommende Fed-chef Kevin Marsh’s officielle opgave at holde inflationen under to procent og arbejdsløsheden nede. Og det tror han godt kan gå hånd i hånd med de lave renter, Trump presser på for. Af én og kun én grund: Produktivitetsgevinsten ved AI vil være så stor, at det kan lade sig gøre ikke at få mere inflation.
Ikke desto mindre er der en lang kø af skeptikere. Og hvordan i hulen skal de vilde investeringer i AI kunne tjenes hjem på en jysk regnestok? Senest med henvisning til de rapporter bl.a. i Wall Street Journal om forskellen mellem ledelsers og en række medarbejderes tro på, hvor let det går at omstille og indpasse AI i corporates systemer og arbejdsgange.
Hvem der får mest ret om AI, er en gyser. Hele USA’s og dermed verdens økonomi er langt hen bundet op på de her forventninger. Går det godt, kan vi se frem til fortsat gode år. Går det galt, springer AI-boblen, vi får dyb krise og stigende rente – og ikke mindst i ventures er vi jo rentefølsomme.
Vores lokale iværksætterguru Martin Thorborg har også en mening om det. Og den er snusfornuftig bundet på egne erfaringer med AI. ”Groft sagt har det taget fem år, før Dinero har fået et reelt udbytte af de penge og timer, der er blevet kastet ind i implementeringen af AI, fortæller han til Økonomisk Ugebrev. Så de første år står alene på omkostninger, så ”rigtig mange virksomheder først kommer til at se noget som helst på top- og bundlinje i 2029 og 2030, fordi de er kommet senere i gang”. Ellers så ofte positive Martin spår, at AI-forelskelsen derfor rammer virkeligheden for investorerne: ”Ligesom under dotcom begynder investorerne at tabe troen på, at revolutionen overhovedet kommer.”
Aquaporin, EU’s funding gap og de kære pensionskasser
Founder af børsnoterede og nu konkursramte Aquaporin, Peter Holme Jensen er en fin og klog fyr, jeg har kendt i mange år. Han er for længst ude af selskabet, der skulle sikre rent vand til husholdninger verden over, og i gang med Cambiotics, der lige har rejst en seed runde. Men det kan nu aldrig være sjovt at se innovative værdier i sit gamle selskab destrueret og aktionærer tabe 1, 7 mia. kr.
Uden at jeg kan sige, at kapitalmangel var eneste grund, belyste en ny Dealroom databaseret rapport med fine grafer problemet i denne uge. Dens hovedbudskab: ”European climate tech faces a $13.5 billion Series B funding gap”. I Europa har vi flere climate techs end i USA, men vi kan ikke skalere, fordi vi mangler vækstkapital. Det tvinger selskaberne til at søge udenlandske investorer – eller til salg for overlevelse. Kort sagt: Dø som Aquaporin, eller end dine dage i USA. (Finans har i øvrigt en artikelserie om startup-udflagningen kørende.)
Men vi har da masser af kapital? Ja, spørg i pensionskasserne. Men de investerer lige netop ikke gerne i danske aktier af Aquaporin-typen. Se selv tallene i FBV’s rapport om det danske aktiemarked.
Og så de kortere …
Avnits millioner til TechBBQ
Ja, han har været lidt nervøs, gode Avnit Singh, i spidsen for TechBBQ for at sikre fremtiden for Danmarks suverænt stærkeste globale udstillingsvindue for tech og life science innovation. For projektfinansiering fra fonde har det jo med at udløbe. Men nu er den hjemme. Igen, igen ikke mindst takket være Thomas Hofman-Bang i Industriens Fond. Så godt. Vi ses igen i Bella!
Financial Times: Danske pensionskasser under pres
Financial Times citerede i en artikel i ugen erhvervsminister Morten Bødskov for, at vores pensionsfonde “skal investere mere i Europa, mere i Danmark og især i nye teknologier”. Så det er ikke forbeholdt lille Bootstrapping at efterlyse, at vores fælles store kasse – som FT påpegede, Europas næststørste efter Hollands 737 mia. euro – investerer mere end 0,01 % i startups. Og meget mere i vores egne aktiemarkeder.
Sidste år øgede pensionsselskaberne yderligere deres US-eksponering, ikke mindst i ETF’er. Den passive strategi skaber ingenting andet end tryghed for investeringsdirektørernes bonus, som vi lidt frækt skrev. For tages omkostningerne med, kan de jo ikke nå et gennemsnitligt verdensmarkedsafkast. En dag gennemgår vi Den norske oliefonds aktive strategi, der sikrer 2 % i afkast over verdensmarkedet!
F&P’s forsvar, med at de har mange ejendoms- og obligationsinvesteringer i Danmark, er også ynkeligt, alt imens det europæiske og danske børsmarkeder lider, og væksten eksporteres. Vi fortsætter presset, og der er adskillige events om emnet, fx ”Det danske børslandskab 2026” hos Gorrissen Federspiel kl. 14 den 24. februar.
Donut Lab – finsk frontinnovation eller fup?
Er Donut Lab Europas svar på Elizabeth Holmes’ “Fake It Till You Make It” Theranos – altså ren startup-svindel til milliarder? Send alle graverjournalister – der nok har kunnet ’afsløre’ alt fra pyramidespil til falske webshops, men endnu ikke en rigtig tech-pendant til Theranos – til Rensdyrland på research. Founder Marko Lehtimäki’s nye battericelle Donut Battery, kan fordoble energien i forhold til moderne bilbatterier med en ladetid på fem minutter og en holdbarhed på 270 år. Batterier er lavet af billige materialer, ingen sjældne jordarter osv. osv. ”Det er den hellige gral af batterier”, som han sagde til Washington Post. Og gentog til Politiken. Det er festlig læsning. Og hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det heller ikke sandt, udtalte finske Tanja Kallio til YLE: ”Det ville krænke alle de principper inden for fysik og kemi, som jeg kender til.” Hun er professor i batterikemi og -materialer ved Aalto Universitet.
Wardn og EU’s rapporteringskrav
Anders Spile, tidligere VP i Contractbook, har valgt at skalere Wardn 100 % bootstrapped. Over 30 VC-fonde og angel investors ville ellers gerne investere, for intet er så godt som erfarne founders. Wardn hjælper med det, mange oplever som EU’s ‘helvede’ af ESG-rapportering. Det er blevet et mindre, i al fald et mindre akut ’helvede’ efter Omnibus. Omnibus er navnet på den arbejdsgruppe, der – efter Draghi rapporten og bevidstheden om, at EU er ved at tabe til Kina og USA – skal simplificere reglerne for ESG, GDPR, AI og en masse andet. Nu skal kun de 1000 største corporates leve op til CSRD og EU-taksonomien. Men også banker og fonde vil rapportere og kræve data ned i værdikæden, så … Og ESG er ofte god forretning, også for vækstvirksomheder, fordi man samtidig finder besparelser, forklarer Anders i vores artikel Omnibus 2026: Hvor landede ESG egentlig?
Martin Thorborg og Werner Valeur konkurrerer på …
Googler du danske regnskabssystemer og founders, får du e-conomic (Jacob Wandt), Dinero (Martin Thorborg) og Billy (Werner Valeur) svarende til alder og størrelsesforhold. De to første er for længst solgt til Visma og Billy til Ageras. Men en gang iværksætter, altid iværksætter. Nu har Werner lanceret en ny regnskabsapp Appelsin (en anden ny er LedgerBee), der vil udfordre Thorborgs Dinero til priskrig, da Werner ikke mener, der er konkurrence. Martin svarer i Computerworld, at det er noget ”forbandet vrøvl (…) Vi er bare så meget bedre end vores konkurrenter, at vi kan tillade os at tage en premium for det”. Martin Thorborg og Werner Valeur ligner nu mest af alt hinanden. Begge karismatiske founders med gode exits, bor mere end godt nord for København og kan hverken stoppe med at iværksætte eller lave spektakulære ting. Det kan godt være, at regnskab er kedeligt – men de er i al fald ikke.
Får Lunar en kedelig formand?
Det påstod nytiltrådte bestyrelsesformand J. P. Leschly Neergaard selv i Børsen om sin rolle i Lunar. Men hvis nogen i bankverdenen ikke er kedelige, er det i al fald J.P. Meningen er, at han skal være manden, der holder styr på governance, compliance og kapitaldisciplin, og ”at vi hele tiden er i sameksistens med tilsynet”. Ja, det har været bumpy år med at udvikle alternativet til de bestående banker. Men investorerne har overtegnet den aktuelle 346 mio. kr. rejsning. Så Lunar – moderne bank for over 1 mio. kunder i Norden, ikke mindst startups – går meget bedre, end man ofte tror i finansmiljøet, selv om man ikke endnu har genetableret en låneforretning.
Anna’s Footprint Fund på 568 mio. kr. impact
Anna Søndergaards store rådgiver- og investorteam gør det godt på en klimadagsorden i modvind. Nu kan de gøre det endnu bedre, fordi de har rejst penge fra en meget, meget lang række erhvervsdrivende fonde til deres første artikel 9 venturefond. 568 mio. kr. er super flot efter danske forhold med fokus på tidlige deep tech- og scale-up-selskaber med forretnings- og bæredygtighedspotentiale. Seneste investeringer er i Octarine Bio, TetraxAI og Nordic Salt Cycle. I øvrigt forventer danske impact-investorer flest at øge deres investeringer, ikke mindst i udlandet. Det viser Invest for Impact Denmarks aktuelle analyse “Det danske impact-investeringsmarked 2025 – status og tendenser”.
Frederik Haslings nytårsløfter
Januar er tiden for nytårkure og ditto forudsigelser for 2026. Vi har fx budt på Ulla Brockenhuus-Schack om markedet, Nina Movin om profitabilitet og Lars Tvede om AI-agenter. Sidste år bød Frederik Hasling, Manzanti ind i Bootstrapping Podcast, og han var i ugen frisk nok til på LinkedIn at evaluere egen 2025-træfsikkerhed. Af exits fik vi ikke så mange som forventet. Runder med vækstkapital var der også få (men gode) af. Og LPs’ var tilbageholdende, så det var udenlandske investorer, der skød ind i danske fonde. Vi håber og tror på bedre held med ’26, Frederik!
Sæt i gang EIFO. Send Erik Balck i luften
EIFO har sat gang i 6 ugers kampagne i TV2 News m.m., der hedder ”Sæt ting i gang”. Og det er jo en god opfordring. Især hvis det er højteknologisk og skaber vækst. Tror, det er fordi EIFO mener, de har et kendskabsproblem i erhvervslivet. I så fald burde founding father – gode Michael Dithmer, nu formand for EIFO – da han var departementschef, måske have givet barnet et bedre navn fra start. Der er gang i navneideer til EM håndboldherrerne, så hvad skal EIFO hedde?
Investeringsdirektør Erik Balck Sørensen skrev i et post fra et flysæde, at hans fokus og commitment i EIFO’s opdaterede 2030 strategi er: ”at accelerere innovation, hvor Danmark allerede er en global frontløber – life science, industriel bioteknologi, kvanteteknologi, udvalgt deeptech og greentech. Samtidig fortsætter vi med at opbygge robuste økosystemer inden for forsvar og anvendt kunstig intelligens, samtidig med at vækst er vores kerneprioritet.” Godt, nede på jorden er vi rolige ved det.
Rekordår for secondaries … men
Når M&A og IPOs i ‘25 fortsat tørrede ud, fordi priserne var for lave, forlængede mange fonde med brædder og ”continuation vehicles”. Og tyede, for at skaffe bare lidt likviditet, til secondaries-salg. Så 2025 blev internationalt et rekordår for secondaries. Det nordiske marked er nok noget andet. For det ikke mit indtryk, at det bare er ‘piece of cake’ at rejse tredje fond for gode Peter Sandberg og Frank Lyhne i N2F. Endsige for FiftyFive (tidligere Nordic Eye) at få købt secondaries i deres fond, som de jo for et år siden sagde, de nu ville fokusere på.
Camilla Nysum’s nye Rebloom platform, der skulle gøre det let for alle at købe/sælge secondaries, har gang i den. Men det er fordi, de nærmest har pivoteret til at udbyde US ’endnu ikke børsnoterede’, altså oven for nævnte OpenAI, Anthropic og Musk’s selskaber. De går som varmt brød. Når det gælder børsnoterede aktier, krypto m.m., har platformen Pluto Markets med lavpris-kurtage vind i sejlene. Der er ikke den ex. unicorn founder, tilsat FCK’s Thomas Delaney, der ikke er investor. Og kan det skubbe til retail-markedet for danske aktier, er det fint.
Vinterhi i vinterferien
På Moltbook chatter (founders bag) AI-agenterne om at undgå mennesker. I vinterferien vil redaktionen være i jysk feriehi – og både undgå sociale medier og at sidde fast i snedriverne! Men ha’ det nu så herligt, til vi kigger ind i din mailboks med det seneste vigtige fra økosystemet.
