SERIE: Bliv klogere på myterne omkring økosystemet for nordiske impact-startups

+impact by Danske Bank er med en ny rapport, State of Nordic Impact Start-ups, dykket ned i de ti mest almindelige myter omkring, hvad der holder impactområdet tilbage i Norden. Resultaterne bygger på en kvantitativ analyse af 1.018 nordiske impactstartups, og vi har på Bootstrapping fået lov til at dele disse myter over de næste uger. Her kommer den første.

Myte 1: De nordiske lande er globale ledere inden for impactstartups
Delvist falsk

Kort sagt har det nordiske økosystem gode forudsætninger, men Storbritannien er det bedst performende økosystem i Europa.

I de nordiske lande er vi stolte af de unikke kvaliteter, der kendetegner vores del af verden. Vi har lave niveauer af ulighed, afbalanceret velfærdsforsyning og er blevet anerkendt som den mest innovative region i Europa (Europa-Kommissionen, 2017). Kombineret med vores relativt tidlige vedtagelse af dagsordenen for bæredygtig vækst er de nordiske lande blevet anerkendt som frontløbere i omdannelsen af grøn økonomi.

Men er vi så langt foran, som vi tror? +impact af Danske Bank er dybt ned i det nordiske impactstartupøkosystem for at vurdere status quo. Det nordiske impactstartupmiljøs sundhed er uløseligt forbundet med det overordnede startupøkosystem og den generelle samfundsbevidsthed omkring impact. Så hvordan fungerer de tre krydsende domæner rent faktisk i Norden?

Figur 1.1: De tre krydsede domæner:

Kilde: State of Nordic Impact Start-ups

 

Gode forudsætninger i Norden, men også svagheder

For at vurdere resultaterne af det nordiske impactstartupøkosystem har +impact taget et kig på krydset mellem det nordiske startupøkosystem, den nordiske impactagenda og det nordiske impactstartupøkosystem. Konklusionen er, at Norden har mange forudsætninger for et blomstrende startupøkosystem – men også nogle svagheder, som holder økosystemet tilbage. Imidlertid adskiller Stockholm sig endnu en gang – denne gang med den relativt største føring af antallet af impactstartups i deres økosystem. Derudover opfattes Vestdanmark og København som startupøkosystemer med høj vækst, og Helsinki som et udfordrende startupøkosystem.

Omvendt får de nordiske lande en høj placering på SDG-indekset sammenlignet med deres europæiske jævnaldrende. Imidlertid skal de høje forbrugsmønstre og de dertil knyttede miljømæssige påvirkninger adresseres, hvis vi ønsker at nå vores mål for FN’s 2030-dagsorden.

Når man zoomer ind på det nordiske impactstartupøkosystem, viser data fra The State of European Tech 2019, at London ikke kun har den største andel af tech-virksomheder i Europa, men også den største andel af impact-tech-virksomheder. Imidlertid adskiller Stockholm sig endnu en gang – denne gang med den relativt største føring i forhold til impact-startups i deres økosystem.

Vil du læse mere om, hvordan +impact er kommet frem til disse resultater, så læs mere her.