Vi skal i dag se på alt det, der venter os i økosystemet i ’26 – især alle mulighederne med AI:

• AI-Manifestets 20 forslag til diskussion

• Andrej Karpathy’s nye vibe tider – kan alle udviklere nu fyres?

• AI-udfordringerne i ‘26 – med og uden bobler

• Vokser venturefunding i Danmark og Europa i det nye år …? 

• David Dreyer: Innovation og spinouts skal på banen i ’26

• Regering af stort og småt, hvad venter os af godt i ‘26? 

• Kommer AI-robotten hjem til os alle? 

• Vivino-erfaringen: You can incorporate anywhere, but best in Delaware 

• Har de danske børser en fremtid – og hvad tør Venstre?

• Store Skiftedag og store SoMe-kvababbelser

AI-Manifestets 20 forslag til diskussion

Tech-verdenen er et stort økosystem, og man kan ikke gøre sig uafhængig – i al fald ikke uden at risikere at sakke bagud i en lukket boble. Og vi er allerede pænt langt bagude i forhold til et dominerende USA og et accelererende Kina. Men i EU og Danmark kan vi gøre rigtig, rigtig meget for at komme bedre med på beatet, ja på at være førende på nogle felter. Og det vil sikre suverænitet.

Hvordan det, ja det lægger Bootstrapping og Danske Tech Startups op til at diskutere i året ud fra vores AI-Manifest, som vi offentliggjorde i ugen. For givet er, at AI også i år bliver det helt store samtaleemne i tech-verdenen. Under Manifestets 20 konkrete forlag ligger 4 områder, vi anbefaler at arbejde på:

• Set med geopolitiske suverænitetsbriller skal vi have en europæisk og dansk innovations- og teknologistrategi med en AI 2.0 tilgang, der formulerer mål for kapital, infrastruktur, talent og offentlig efterspørgsel. Herunder skal vi sikre et fælles “AI-entry point” i EU, som startups kan navigere efter. Og data og GDPR-adgang samt udbudsregler og anden regulering skal radikalt moderniseres, bl.a. så vi i Danmark kan udnytte vores unikke fælles datasæt.
• Europæisk infrastruktur skal være et reelt konkurrencedygtigt valg. Det betyder bl.a. prioritering af et europæisk cloud-credit-program, der understøtter brugen af europæiske datacentre og hosting-udbydere, prioritering af front-tech som kvante, hvor vi kan være med, og fri tilgængelighed for tech startups til supercomputere som Gefion.
• Udvikling og fastholdelse af bedste AI-talenter lige fra universiteter til et fælles europæisk arbejdsmarked med fuld mobilitet og fordelagtige, ensartede rammer for ansættelse, beskatning og medejerskab. 
• Fokus fra projektkapital til kapital til skalering af AI-produkter herunder vækstkapital i en paneuropæisk AI Growth Fund. Vi skal sikre gennemgribende reformer af finansiering og børser, herunder de afgørende incitamenter til, at 1-2 % af pensionsselskabernes kapital kommer i spil i Europa på feltet. 

 Men læs selv vores 20 konkrete forslag – det tager dig 4 minutter – og giv dit besyv med. Og hør vores podcast med Jan Damsgaard, CBS og Jimmy Fussing, Heartcore Capital.

Andrej Karpathy’s nye vibe-tider – kan alle udviklere nu fyres?

Andrej Karpathy, medstifter af OpenAI, har over nytår trukket den helt store opmærksomhed mellem udviklere på X. De førende ‘kodeskrivere’ får nu den fulde erkendelse af, at de reelt er et overflødigt og for langsomt led. AI skriver koden hurtigere, bedre og med færre fejl. For de erfarne udviklere er det mest en sorg – de taber meget af glæden ved deres faglighed og improvisationen ’i hænderne’, når de bare skal indtale en opgave. Jeg forstår dem til fulde. Jeg bruger kun ChatGPT til research, for det givende er selve skrivearbejdet.

Men det er jo allerede en gammel nyhed, de nu erkender. Intet er så let at automatisere som simpel kodning, test og dokumentation. Copilot, Cursor osv. har allerede sat tusinder af lightkodere på gaden. Og her i Norden har vi snakket op og ned af stolper og hele TechBBQ rundt om, at Lovable og andres vibe coding gør, at vi alle nu kan kode. Når det rammer her på kanten til 2026, er det nu nok, fordi de seneste versioner af Claude har et niveau, hvor det er blevet meget tydeligt på kroppen også for de tunge udviklere i US big tech.

Så vi kan ikke længere sige til vores børn og børnebørn: Bliv udvikler, så har du verdens sikreste job. Vi skal foreslå, at det måske vil være en god ide at blive datalog, altså at kunne tænke over og udvikle systemerne, der udvikler, fx i cybersikkerhed.

Der er så et pænt langt stykke vej, før AI kan forstå alle fagligheder og greb i vores fysiske verdener med alle vores undtagelser, kreative tiltag osv. Og til at AI kan agere rumligt i selvagerende robotter. Så på den led er der nok at opfinde og udvikle. Og de europæiske AI-startups med Mistral, Helsig og Lovable i toppen, der har rejst mere end 250 mio. kr, hyrer jo nok et par stykker hver. Ivan Landabaso har en top 50 liste på LinkedIn.

Endelig er der jo en stor recirkulation af jobs. Hvert år fyres der globalt ifølge layoffs.fyi-opgørelsen mellem 150-250.000 tech-arbejdere. Så de 122.000 i 2025 er faktisk lavt. Men spændende at se tallet næste år.

AI-udfordringerne i ‘26 – med og uden bobler

Der er selvfølgelig også enormt fokus på de big tech-aktier, der er i alverdens porteføljer. For de får mega svært ved at tjene de oppustede værdisætninger hjem af AI forventninger og massive investering i datacentre og infrastrukturer. Men det vil ikke stoppe udviklingen af så potent en teknologi.

Blandt de spændende og for startups og ventureinvestorer mere nærværende emner i ’26 er:

– Vil enterprise-medarbejdere tage AI til sig, selv om AI ikke er så intelligent endnu, at der ikke laves fejl? Eller rettere at modellernes omverdens- og kontekstforståelser er for primitive, så forslag er for opfundne, undtagelser fra regler ikke fattet osv. osv.

– Vil nogle vertikaler nå at få førende AI startups – sådan som fx Corti har potentialet til i sin sundhedsniche? 

– Vil vi se nok europæisk kapital mobiliseret (den er der jo) til at finansiere vores AI-scaleups, eller vil vi fortsat overlade det til amerikanske fonde – finansieret bl.a. af EU’s institutionelle investorer?

– Vil vi se de første humanoide robotter med brugbar batteritid og anvendt ikke bare til eksperimenter? Og vil vi se selvkørende taxis fra Waymo i Europa? Og vil europæisk og kinesisk Open Source være en styrke eller ej?

Vokser venturefunding i Danmark og Europa i 2026 …?

Det 100 dollars-spørgsmål vil jeg klart svare ja til. Også selv om der ikke bliver noget bonanza i ventureland, og renten ikke kommer længere ned. 2025 er heller ikke så svær at overgå. Pitchbook regner med en vækst i kapital i ’26 til ventures i Europa på 6-7 % – eller pænt over 500 mia. kr., omend via færre men større runder i 2026. Nøjagtigheden i Pitchbooks landeforudsigelser er nu lidt tvivlsom, da de ikke ser de mindre transaktioner.

Jeg er stille optimist i forhold til den danske scene. For det vokser frem med nye venturefonde og nye BA’er, herunder ex-founders med erfaring og kapital. Og både EIFO, EIF og EU mobiliserer midler. DVK4 nu er etableret og i gang. Tre pensionsselskaber kom med ETNA-forsvarsfonden. De midler og mange andres midler skal jo deployeres.

David Dreyer: Innovation og spinouts skal på banen i ’26

Vi kan få en nyt niveau af innovation og spinouts ud af vores otte selvstændige universiteter i 2026. I al fald hvis KU-rektor David Dreyer Lassen’s Task Force-forslag vedtages og for alvor gennemføres i 2026. Du kan læse dem i kort form her.

David skrev til mig til jul, at ”Task forcens arbejde har – som jeg forstår det – nu været igennem regeringen og er fortsat på indeværende sæsons lovprogram. Det er ikke ofte, man går fra koldstart til lovgivning på godt et år, jeg krydser fingre for at det kører igennem til marts eller april.” Så der er institutter, der skal accelerere og Tech Transfer-kontorer, hvor man nok lige skal finde sine ben og få gjort op med forældede procedurer og aftaler. Vi offentliggør snart, hvad de har tænkt sig i praksis – og bagefter løbende hver især af de otte.

Til foråret er forskning og innovation ligestillet i loven. Så er det bare med at understøtte det, så vi kan få al den viden i kommercielt spil – til gavn for os alle.

Regering af stort og småt, hvad venter os af godt i ‘26?

Magt er ret. Den regelbaserede internationale orden og demokratiske procedurer bliver hældt af brættet. Aftaler om handel og vandel bliver de stores skalten og valten. Kampen om Grønland er en del af den globale magtkamp mellem USA og Kina, et USA af advokater og et Kina af entreprenører, som Dan Wang kalder det i årets bog: ”Breakneck. China’s Quest to Engineer the Future”. I dag er Nvidia’s H200 chips kastebold i det spil. I morgen en anden. USA vs. Kina er det store spørgsmål – med krigen og fredens gang i Ukraine som et af aspekterne.

Og så er der de små i andedammen. Mette Frederiksens nytårsvalgtale var befriende tydelig på, hvad folketingsvalgkampen fra nu og frem til efteråret kommer til at handle om: fødevarepriser & moms og pension & anden velfærd. Tilsat kriminelle udlændinge og sikkerhed. Og det altså ud over Grønland og hendes egen person. Så det bliver hverken aktie- og kapitalbeskatning, udbudsdirektivet eller manglen på vækstkapital eller børsreform, der bliver valget hovedtema.

Men fortvivl ikke, interessen er større end længe, for der har bredt sig en forståelse i kølvandet på iværksætterreformen og Draghi-m.fl.-rapporter af, at startups og vækstvirksomheder nok er det, der skal sikre næste generations velfærd. Vi er hævemidlet i kagen, og råderummet til fødevarechecks og andet vælgergøgl kommer i fremtiden ikke ud af ingenting og lommeuld. Så adskillige partier varmer allerede op og vil komme med iværksætterudspil i året.

Vi fik med flertalsregeringen og iværksætterreformen 46 forbedringer. Mindre forbedringer jo, men dog for plus 3 mia. kr. og dermed meget mere end i mange år forud. Og før jul kom straksfradraget for softwareudvikling tilbage. Lige nu mangler vi at få medarbejderaktier helt på plads. Og selvsagt skattekreditten, hvor SKAT jo går i flyverskjul. Men får de lov til det efter valget i 2026? Vidste du i øvrigt, at fremover bliver founders og andre virksomhedsejere ikke beskattet, hvis de overdrager 1/3 eller mere af ejerskabet til medarbejderne, der også får bedre muligheder for at finansiere købet?

Det var det i småtingsafdelingen. Så er der de større visioner. Hvis vi ikke er helt fremme på tech og innovation, får vi hverken økonomi eller forsvar til at sikre kongeriget fra Christiansø til Grønland. Lad os komme i gang i 2026.

Kommer AI-robotten hjem til os alle?

Jeg blev lidt misundelig på gode Jakob Sand. (Han har efterfulgt mig i bestyrelsen i Forte Advice, min første virksomhed fra længe før internettet, og som nu mest af alt er tech-rådgivning). For Jakob og hans hustru Charlotte har for 200.000 kr. købt en kinesisk humanoid robot fra Unitree Robotics, som de viste frem i Børsen som en anden julegave. Hvad den kan hjemme i køkkenet er nu uklart for mig – nok en del mere end min robotstøvsuger, når jeg læser IDTech’s seneste rapport om servicerobotter.

Ifølge Jakob Sand er pointen med deres selskab Hive Robots nu at udbygge robotten med en masse software til forskellige B2B-formål. Er det godt set eller for tidligt? Det er altid godt at være tidligt ude, og den dag de robotter har batterier og software til at udføre systematisk produktion i fabrikkerne, vil det rykke enormt. Arne, der slæbte ølkasser på Fuglsang Bryggeri er en saga blot. Det er den sande Arne-pension.

Vivino-erfaringen: You can incorporate anywhere, but best in Delaware

De to Vivino-stiftere Theis Søndergaard og Heini Zachariassen har begge gjort sig i Børsen over nytår. Theis fortæller om glæden ved sin genstart af Vivino-ideen med Dry Boots, der nu så finder vej i junglen af low alchohol-drikke. Og kan bygges med AI meget hurtigere og lettere.

Heini brokker sig over at være BA i et Europa, der kan opleve, at notarer tager 30 % af en 10.000 Euro investering: ”Den brutale virkelighed er, at Delaware fungerer: Digital selskabsstiftelse på 48 timer. Standardiserede investeringsdokumenter, som hele verden kender og forstår. Europas ser anderledes ud. 27 forskellige retssystemer. Handler, der tager måneder på grund af kompleksitet på tværs af grænser.” Så Heini messer: ”You can incorporate anywhere, as long as it is Delaware”. Og foreslår: ”En samlet europæisk selskabsform. Digital fra start. Standardiserede aktieoptioner. Et EU-dækkende register. Et system, der er lige så enkelt og genkendeligt som det amerikanske – men for hele Europa.” For som Heini spidsformulerer det: ”Vi taber ikke startups, når de er blevet store. Vi taber dem, allerede når de stifter deres selskab.”

Har de danske børser en fremtid – og hvad tør Venstre?

“Børsmarkedets fremtid” er en passende titel på Thomas Black-Petersen nye FBV-rapport. Sidste børsnotering var engang i 2023. Afnoteringer står i kø. Og alt for mange er kørt skævt, senest Shape Robotics og det endda på hovedbørsen. Det er ikke bare en dansk katastrofe, men en europæisk tendens, der kalder på en børsreform.

Hvorfor? Bl.a. fordi alle typer investorer og venturefonde ville få return og dermed geninvestere. Tænk hvad SpaceX, OpenAI, Anthropic og andre, der er på vej på New York’s børs, vil recirkulere af milliarder, ja billioner. (Antropic’s værdisætning er nok den laveste med dog over 2.500 mia. kr.) Og med børsvejen beholder founders en stor del af kontrollen over egen virksomhed – og demokratiserer dele af ejerskabet. Rapporten kommer med en række anbefalinger især til den nødvendige politiske handling. Det, der må springe lige i øjnene, er topniveauet af dansk aktiebeskatning, herunder den afgrundsdybe afstand til de incitamenter, øvrige nordiske landes aktiespareordninger rummer, samt den særlig skæve beskatning for founders’ udbytte. Jeg er spændt på, hvad Venstres politikere vil sige. De er nemlig medværter til DI’s og FBV’s børskonference om emnet her den 22. januar.

Men særlig spændt er jeg på, hvad politikerne tør sige om de stærke danske pensionsselskabers allokering af vores +4.000 mia. kr. Selskaberne har med globalt udsyn givet ejerne, dvs. os borgere, flotte afkast. Men nu står vi i en helt anden geopolitisk situation, hvor det ikke nytter, vi bare er Lab for et USA, der suger vores innovation og talent. Flotte afkast i passive ETF’er giver ikke vores børn og børnebørn gode liv og jobs. Og hvis vi på alle teknologier er afhængige af et land, der laver pression mod os – fra hvordan vi regulerer sociale medier til hvordan vi forsvarer Grønland – så er vi simpelthen tvunget til at blive lidt home biased i stedet for foreign biased på investeringer! Og det gælder for hele EU og koordineret og allerhelst sammen. Snart ved vi måske hvor vi har Venstre?

Store Skiftedag og store SoMe-kvababbelser

I de glade dot.com dage i sen-90’erne kunne vi tro på, at sociale netværk og medieplatforme ville give os en bedre verden, hvor alle kunne kommunikere frit. Vi havde danske webtjenester som sol.dk og eniro.dk og i Groupcare fik vi – fire år før Facebook – over 700.000 danskere på vores sociale fællesskab. Men ak og ve, et flertal selv af amerikanske forældre ønsker nu, at TikTok, X, Snapchat mv. aldrig var opfundet.

De splitter os i stedet for at samle. Og de er den mindre sunde form for dopamin for især unge hjerner. Vi ved fra utallige rapporter, at algoritmestyring og manipulativt indhold giver polarisering, stress, koncentrationssvigt, ensomhed og dårligere indlæring. Så alternativer vokser frem som paddehatte. Så der er flere at skifte til den 20. marts, som Danmark Skifter har udnævnt til “Store Skiftedag”. På redaktionen har vi i al fald kontakt med følgende:

•  Hudd er kommet til Sverige og Danmark fra Norge, hvor der allerede er over 160.000 brugere – kun ægte brugere med MitID til verifikation. Og uden algoritmer, der styrer, hvad man ser.
•  Socii, er et brugerdrevet alternativ også uden algoritmer og kommercielle bindinger, med fokus på gennemsigtighed og datasikkerhed.
•  Rebuild er et europæisk (paraply )initiativ af Thomas Madsen-Mygdahl, nok den mest konsekvente frontfigur de sidste 30 år for internettet som innovativt, nede-fra fællesskab. Han inviterer også på LinkedIn (ja, det er jo der folk er!) til at genopbygge europæiske SoMe platforme.

Her på din danske kanal er vi igen, før du ser dig om. Der er så meget, der skal ske i 2026 – og det markeres bl.a. i vores og økosystemets mange nytårskure. På herligt gensyn der og her.