Hver gang danske VC’er investerer 100 kroner i nye virksomheder, går 98 kroner til mandlige teams, mens kvinder og blandede hold må slås om den sidste to-krone. Mød Liva Echwald-Tijsen, som er en af kvinderne, der kræver ligestilling i tech-verdenen.

Frygten for banaliteter og misforståelser lurer hele tiden under overfladen i løbet af det to timer lange interview med Liva Echwald-Tijsen.

Og mindst et par gange må den 40-årige erhvervscoach med det blonde hår trukket tilbage i en stram hestehale kortvarigt afvige fra det åbne og imødekommende smil og anlægge et mere skeptisk udtryk.

Liva Echwald-Tijsen er reflekteret og velargumenteret: Hun vil enormt gerne have verden til at forstå, at der er systemiske uligheder i tech-verdenen, som forhindrer samfundet i at høste store gevinster.

“Tal viser, at kvinder i gennemsnit kun får fat i 1 ud af 100 kroner, der investeres fra VC’erne i 2018″

Men samtidig er hun også en kvinde med en sag: Efter at have skrinlagt karrieren som show- og musicaldanser startede hun i 2015 som selvstændig coach i Træd Frem. Og har dags dato hjulpet over 500 startups med at optimere kropssproget, når de træder frem foran potentielle investeringer. Og det er undervejs i denne proces, at hun har indset, at der gøres absurde forskelle på mænd og kvinder med en god idé.

“Tal viser, at kvinder i gennemsnit kun får fat i 1 ud af 100 kroner, der investeres fra VC’erne i 2018. Mændene får 98 kroner. Og de blandede hold får den sidste krone. Det er jo helt vildt,” siger hun.

Det er et privilegium at få adgang til funding
Jeg møder hende i et hvidt mødelokale på Klub tæt ved Nørreport. Et arbejdsfællesskab grundlagt af Thomas Madsen-Mygdal, og som blandt andet derfor tiltrækker mange kontorløse eksistenser fra Københavns kreative klasse.

Det er også Klub, der lægger lokaler til, når Liva Echwald-Tijsen tirsdag står i spidsen for Women’s Entrepreneurship Day Denmark (WED): En global mærkedag, som på tværs af 144 lande skal bruges til at fremme betingelserne for kvindeligt entrepreneurship.

Og her er Liva blandt andet grundet sit engagement som stifter af Female Founders of the Future (FFF) udpeget til at være bannerfører for den danske indsats fra 2019-2022.

“Der skal være plads til andre succesparametre end at vokse sig stor på rekordtid og blive solgt til amerikanerne eller kineserne”

“Det er et privilegium at få adgang til funding. Og hvis privilegierne fordeles ulige blandt andet på grund af kønsbias, er der ikke ligestilling. Noget af det kan forklares med, at det kun er 25 procent af iværksættere, der er kvinder, men det forklarer ikke det hele,” siger hun.

Der er penge i det
Og så er det, at frustrationen presser sig på: Når journalisten taler om stereotyper som kvinder i frisørsaloner og værdien af kvindelige værdier. Og værst af alt ideen om, at det er synd for kvinderne. Den ekstremt ulige kønsrepræsentation i tech-branchen er nemlig ikke primært et problem for kvinderne. Den er et problem for samfundet.

“Et studie fra Boston Consulting Group viser, at hvis vi udligner skævheden mellem kønnene, får vi adgang til fem trillioner dollars på verdensplan. Jamen, så lad os da komme i gang. Selvfølgelig skal det være retfærdigt. Men det virkelige potentiale handler altså om, at det er en god forretning.”

Hvad er det så for nogle faktorer, der er med til at skabe uligheden?

“Det er afgørende, at man har rollemodeller at spejle sig i. Og helst af samme køn. Hvis vi skal have flere kvinder til at starte, skal vi udfordre stereotypen af den rigtige iværksætter. Er det virkelig kun unge mænd i storbyens kældre, der kan få gode ideer?”

“Og så skal vi væk fra mediernes heltekåring af dem, der made it big time. Der skal være plads til andre succesparametre end at vokse sig stor på rekordtid og blive solgt til amerikanerne eller kineserne.”

Skæve strukturer skal fikses

Liva husker tydeligt, da hun som nyudpeget WED-ambassadør blev inviteret til workshop i EU-Kommissionen.

“Her oplevede jeg, at flere talte ind i fix-tankegangen. Altså, at kvindernes forhindring i at blomstre som tech-iværksættere først og fremmest er et spørgsmål om den rette indstilling. Vi kan sagtens bruge alle vores psykologer på at fikse kvinders manglende mod, men jeg hopper ikke med på, at det er så grelt, at 52 procent af Europas befolkning skal fikses. Mod kan vi alle have brug for, når man sætter noget nyt i værk, men det tror jeg ikke, er et spørgsmål om køn.”

“Hvis vi skal fikse noget som helst, er det de skæve strukturer. Det er også derfor, at workshoppen 19. november fokuserer på at bygge stærke inkluderende økosystemer. Jeg kan sagtens coache den ene kvinde efter den anden til at starte egen virksomhed, men hvis de alligevel løber panden ind i en mur, er vi lige vidt.”

Hvad er det så for nogle konkrete forhindringer, som betyder, at de i sidste ende er mændene, der løber med pengene og privilegierne?

“Eksempelvis er det værd at se på, hvem der sidder i beslutningsbestyrelserne i de europæiske VC’ere. Her kigger vi altså på 80-90 procent mænd. Og når mandlige VC’ere leder efter investeringsobjekter, har de en tendens til at lede efter nogle, der ligner dem selv. Det betyder, at vi står tilbage med ideen om, at den rigtige founder er en ung mand.”

Men også under de spirende virksomheders salgstaler bliver der gjort forskel på kønnene, forklarer Liva Echwald-Tijsen.

“Forskningen viser, at når kvinder pitcher for VC’ere, bliver de spurgt ind i en derisking conversation. Mens mændene spørges ind i en potential conversation. Og da teknologisk iværksætteri per definition er en high risk-investering, som er drevet af potentiale og knap så meget virksomhedernes reelle værdi, så kræver det ikke et geni at regne ud, hvem der har størst sandsynlighed for at få fat i investeringerne.”

Heldigvis kan Liva se ridset af lys for enden af tunnelen. Alene under september måneds TechBBQ i Kødbyen var der seks events, som var dedikeret til spørgsmål om kønsdiversitet i tech-branchen. Og i næste uge, 27/11, afholder Danish Business Angels en såkaldt Female Founders Pitch.

“Jeg er glad for, at opmærksomheden på problemet stiger. Lige nu taler alle om FN’s 17 verdensmål. Og vi taler om, at vi skal løse verdens klimaproblemer. Men det er helt gakket, at vi kun spørger halvdelen af befolkningen, hvordan vi løser klimakrisen gennem iværksætteri.”