"Iværksættere er en forrygende forretning for samfundet som helhed, da iværksætteri er ansvarligt for det meste af samfundets vækst og fornyelse samt jobskabelse," skriver investor Lars Tvede. Foto: Scanpix.

Lars Tvede: Aktiegevinstskatten er gift for dansk iværksætteri

Danmark har Europas højeste aktiegevinstskat, som er gift for virkelysten og ikke mindst for investeringslysten i iværksætterprojekter. Og alligevel indbringer den kun ca. 0,5 % af statens indtægter. Hvis man afskaffede den, ville det give et enormt vækstboom.

Vidste du, at Danmark har Europas højeste beskatning på kapitalgevinster.

En investor bosat i Danmark, som investerer i en startupvirksomhed og senere sælger aktierne med gevinst, betaler 42 % gevinstskat. Det er det højeste skatteniveau i hele Europa.

Til sammenligning er gennemsnittet for samtlige lande i Europa blot 23 %, og i Holland er den nede på 1 %. Aktiegevinster er desuden totalt skattefrie i Belgien og Schweiz, ligesom de i øvrigt også er det i bl.a. Singapore, Hong Kong, New Zealand og andre steder, herunder sågar i Grønland. I USA betaler man faktisk kapitalgevinstskat, men den er lempelig:

“Taxpayers in the 10 and 15 percent tax brackets pay no tax on long-term gains on most assets; taxpayers in the 25-, 28-, 33-, or 35- percent income tax brackets face a 15 percent rate on long-term capital gains. For those in the top 39.6 percent bracket for ordinary income, the rate is 20 percent.”

Den er med andre ord mellem nul og 20 %.

Dummebøder for at udskyde forbrug og investere i vækst

Hvad er investering egentlig? Det starter typisk med, at du har tjent nogle penge og betalt skat af dem. De fleste vælger så at bruge dem, hvilket i øvrigt udløser moms og måske andre forbrugsskatter.

Men lad os antage, at netop du i stedet vælger at investere dem i aktier først. Det vil sige, at du:

  • accepterer at udskyde dit forbrug.
  • accepterer en risiko for at tabe de penge, du allerede har betalt indkomstskat af.

Specielt ved investering i startupvirksomheder er risiko for tab af de allerede beskattede penge over 50 %. En stor undersøgelse i USA viste således, at 44 % af startups var gået ned efter tre år og 71 % efter 10 år. Så du udskyder dit forbrug og tager en stor risiko, og det straffes du for.

Denne straf er hårdere, end mange bemærker. Hvorfor? Fordi hvis dine investeringer går godt, får du et overskud, men i mellemtiden er din købekraft af pengene udhulet grundet inflation. Staten beskatter nemlig din nominelle gevinst, ikke din inflationskorrigerede gevinst. Regnes dette aspekt med, er
Danmarks gennemsnitlige effektive kapitalgevinst 85,4 %.

Brandbeskatning på at være nyttig

Aktiegevinstskat er straf af uhyre nyttig adfærd. Det moralske grundlag herfor er efter min mening meget svagt, da det introducerer et ekstra skattelag for folk, der støtter vækst og innovation.

Hvis du taber dine penge på investeringerne, har du endda betalt indkomstskat af penge, du aldrig fik mulighed for at forbruge. Så det moralske argument er yderst kritisabelt.

Men det nationaløkonomiske argument er lige så svagt. Alle mainstream-nationaløkonomer, herunder i øvrigt også mainstream-socialistiske nationaløkonomer, er enige om, at kapitaldannelse er afgørende for økonomisk vækst.

Af samme årsag viser modeller og empiriske undersøgelser, at samfund med lav eller ingen kapitalgevinstskat får den højeste kapitaldannelse og langsigtede vækst. Derfor er det næppe en tilfældig sammenhæng, at Schweiz, der netop ikke har nogen kapitalgevinstskat, globalt er nr. 1 på Global Innovation Index og nr. 2 på Global Entrepreneurship Index og i øvrigt har en ekstremt høj levestandard sammenlignet med nationerne omkring det.

96 % til samfundet

Sagen er, at iværksættere er en forrygende forretning for samfundet som helhed, da iværksætteri er ansvarligt for det meste af samfundets vækst og fornyelse samt jobskabelse.

Men derudover gælder det, jf. et stort studie over 53 års iværksætteri foretaget af Yale-økonomen William Nordhaus, at iværksætterne kun selv beholder gennemsnitligt 4 % af den værditilvækst, de skaber med deres arbejde og ideer. Resten – de 96 % af værditilvæksten – tilfalder deres ansatte, det offentlige, underleverandører og alle de konkurrenter, der relativt hurtigt følger i deres spor. Men mere end alle andre grupper tilfalder gevinsterne forbrugerne. Som der skrives i føromtalte rapport:

“We conclude that only a minuscule fraction of the social returns from technological advances over the 1948-2001 period was captured by producers, indicating that most of the benefits of technological change are passed on to consumers rather than captured by producers.”

Motivet for at fjerne aktiegevinstskatten er bl.a. at undgå at beskatte iværksætternes meget beskedne andel af den samfundsgevinst for i stedet at stimulere værdistigningen i form af de 96 %.

Måske hjælper det mentalt at tænke på aktiegevinstbeskatning som destruktiv beskatning af fiskestænger i et samfund, hvis langsigtede trivsel afhænger primært af fangsten af fisk.

What if?

Hvad ville der egentlig ske, hvis Danmark sænkede aktiegevinstskatten? Det kan man få en idé om, hvis man kigger på Schweiz, hvor der kom økonomisk boom i de kantoner, der først ophævede kapitalgevinstskatterne.

Eller man kan studere nedenstående graf, der viser en omvendt korrelation imellem niveauet af kapitalgevinstskatter og det provenu, de indbragte.

Som grafen viser steg provenuet altså, når man sænkede skattesatserne og vice versa.

Totalt skattefrit?

Eller hvad, hvis Danmark gik endnu videre og ligesom Schweiz og Singapore helt og aldeles afskaffede disse skatter? Ville det ikke give et kæmpe hul i finansieringen af velfærdsstaten? For provenuet fra nul skat er vel nul?

Lad os starte med, at aktiegevinstskatten i 2016 bidrog med ca. 8,9 mia. kr. ud af de samlede offentlige indtægter fra skatter og afgifter på 967,2 mia. kr. Det svarede altså til 0,92 % af statsbudgettet. Medregner vi også beskatning af udbytte (hvilket ikke er det samme som beskatning af kursgevinst), lægges 26,7 mia. kr. til. Så er vi oppe på 3,7 %. Nu var 2016 imidlertid et meget godt aktieår, og gennemsnitligt ligger summen af de to på ca. 2 % og for aktiegevinstskat alene på godt 0,5 % af statsbudgettet.

Så hvis det kun var skat på kursgevinster, man afskaffede, skulle der kun en ganske ubetydelig langsigtet væksteffekt til, for at det ville blive en forrygende gevinst for både borgere og stat.

Og kan vi forvente en sådan væksteffekt? I Schweiz opkræver staten ikke kapitalgevinstskat, men det gjorde kantonerne tidligere, indtil nogle af dem begyndte at ophæve denne. Det viste sig her, at de kantoner, der ophævede denne skat, fik en BNP-stigning på 3,2 % i forhold til dem, der ikke gjorde det. Alt andet lige fik de altså en samlet stigning i skatteprovenue ved at ophæve aktiegevinstskatten.