Som Flatpay så Shine. November, november – og to fintech unicons på én måned! Svenskerne har så decacorns som Klarna og Lovable. AI-duks Frankrig har Mistral, og vi har SKAT, der lyser af arrogance og uvidenhed, når det gælder skattekredit og softwareudvikling. Og vi har 8 universiteter, der nu for alvor skal måles på spinouts. Så glæd dig, mens du hygger med granduft og stearinlys, til:

• Årets 2. fintech unicorn fejret – og solgtÅrets store juleønske: Luk scaleup gabet!

• Skattekredit-skandalen. Arrogancen og selvtilfredsheden vokser

• Vi spørger: Er 8 uni super-startup-tankere ved at vende? 

• Er erfarne founders alligevel bedre end unge uni-kandidater?

• Frankrig: Europas startup duks?

• Lovables decacorn m/u moms – og Klarnas krypto 

• Børsrevival, børsreform – og hvor noteres Einride? 

• Impact invest over alt – og intet kan stoppe en markedslogik

• Weply og Northvolt. En gang founder, altid founder

• Tech vision og regulatoriske sandkasser for biosolutions og droner

• Vi kan ikke blive ved at drikke caffe latte med havremælk

Skattekredit-skandalen. Arrogancen og selvtilfredsheden vokser

For fem år siden kaldte vi SKAT’s dengang nye Nej-hat-håndtering af skattekredit ordningen for ”en skandale”. Også i omfang større end ’Lagerskattten fra Helvede’, der ramte enkelte sagesløse børsnoterede. Her var det op til 1600 softwareudviklende startups, der blev berørt, når de i en kritisk fase skulle sikre likviditet til at udvikle fornyende software.

Efter fem års boksen med SKAT og utallige sager prøver vi igen-igen at skubbe til SKAT. SKAT slap i Iværksætterreformen med bare selv at skulle undersøge ordningen. Et indkaldt møde i foråret er, hvad ministeriet har præsteret på over halvandet år. Og den tidsplan, de lagde frem på forårsmødet, er nu totalt overskredet.

Bootstrapping har derfor stillet 5 spørgsmål til SKAT, du kan læse her. Og du kan læse SKAT’s svar her. Eller svar og svar. De hævder fx, at de intet behøver lære af de sager, der ender i Landsskatteretten, som de taber, for det er så få. Sandheden er, som advokat Claus Pilgård, Nielsen Nørager påpeger, at SKAT efter syn & skøn har tabt 75 % de sidste to år.

Så umiddelbart vil mange nok sige, at svarene ligner uhørt arrogance blandet med selvtilfredshed over egen praksis. En praksis SKATs egne medarbejdere end ikke kan forklare, mens de har prøvet at få ret håbløst forældede LL § 8B og 8X til at passe på moderne software. I fortvivlelse beder de så founders redegøre for ting, en skattemedarbejder dog forstår – senest hørte jeg om en DSB-billet til 48 kr.!

Lige meget hvad: SKAT evner ikke at løfte den danske skattekreditordning. Problemerne bliver åbenbart først løst, når politikerne stempler ind.

Årets 2. fintech unicorn fejret – og solgt

Når selv DR vil fortælle om Shine, at ”Enhjørning-salg skal fejres med rødvin og Dire Straits”, er man klar over, at en scaleup-exit kan være en national nyhed. Bundlinjen er, at Rico Andersen og Martin Hegelund – som vi længe havde som founders af Ageras, inden de så blev til Shine efter et opkøb af en fransk startup – er den fortsættende business unit, som en del af franske Cegid.

Rico og Martin går fra at lede 400 mand til 2.500. Målet er det samme, at blive en en pan-europæisk platform for SMV’er og revisorer ved at samle e-fakturering, digital bogføring, erhvervskonti, skat, HR og løn i én finansiel hub. Lagt sammen når de op på at servicere mere end 1 million SMV’er og 15.000 revisionshuse i Frankrig, Tyskland, Spanien, Portugal, Holland og Danmark. Så gad vide, om SMV-revisorer snart vil kunne mere end det at møde op måneder inde i det nye år og fortælle, hvad man allerede vidste om sidste års regnskab?

Så som ved unicorn Flatpay er det ikke radikal innovation til Nobelpriser, men det, der giver pote, er solid business eksekvering til et B2B SMV-segment. Og så knofedt. Martin Thorborg, der var med ombord på Ageras til 2017 udtalte, at han ”ingen kender som dem, der kan knokle døgnet rundt i 13 år. ”

Så mørke november blev en lysende måned for dansk fintech. Om Thomas Krogh Jensen, CEO for Copenhagen Fintech, også er til Mark Knopler ved jeg ikke, men han jubler naturligt nok med på LinkedIn:

“I couldn’t be more excited. This is exactly the kind of trajectory – bold, ambitious, and European-scale – we envisioned when we set out to champion the Nordics as a global fintech innovation powerhouse.” Og uddyber i den Nordic Fintech rapport 2025, der er lige på trapperne.

Årets store juleønske: Luk scaleup gabet!

Når danske og europæiske scaleups kommer efter series A, skal de senest begynde at kigge sig om efter udenlandske investorer, dvs. oftest amerikanske. Men handlekraftige EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen ønsker, at “det bedste af Europa vælger Europa”. Og det er så baggrund for den Scaleup Europe Fund, der skal i gang til foråret med 35 mia. kr. i ryggen. Det vil hjælpe på de scaleups, der ikke kan finansieres fra 50-100 mio. kr. Og det bliver en markedsbaseret, privat forvaltet og medfinansieret vækstfond, der skal kunne være med i de større runder i EU.

Danmark har founding investors med: Novo Holding’s Kasim Kutay og EIFO’s Peter Lundquist og Eric Balck-Sørensen. Hov, men vi har jo 4.000-5.000 mia. kr. i vores pensionskasser – Europas bedste. Deres medlemmer har vel en 30-40 års horisont til pension og har børn og børnebørn, der skal have jobs. Skal de ikke med? Advent er den gode forventnings tid, så lad mig fremhæve, at de 8 største af dem så småt er ved at indstille sig på Europas gang. Medlemmerne kan ikke blive ved at lægge ryg til, at vi ender som en Lab for US tech. PensionDanmark har fx allokeret 100 mio. kr. til noget så radikalt innovativt som kvantecomputing.

Nu, hvor Danske Bank meldte ud, at deres DVK IV fund of funds har haft first closing på 1,7 mia. kr. ud af 3-4 mia. kr., synes jeg da, at der må være flere institutionelle, der vil slippe deres typiske ticket på 500 mio. kr. hos DVK. Hos Danske kan pensionsselskaberne endda selv vælge, om det er ventures, buy-out eller co-investering, man er mest til. Men julemanden opfylder nok ikke vores hede ønske om at lukke hele scaleup funding-gabet i år!

Vi spørger: Er 8 uni super-startup-tankere ved at vende? Skal du som BA eller VC have dit kontor på et af universiteternes campusser? Universiteternes mure er ved at falde ikke mindst ud til startups, corporates og investorer. Tag Jes Broengs Open Entrepreneurship eller Søren E. Frandsens Spin-outs Denmark-program – der er ikke langt til Kendall Square i Boston. Fra AAU Innovation og The Kitchen i det jyske over SDU’s Innovationspark til Skylab og Science på DTU og Innovation District på KU er der nu fx fine startup-faciliteter. 

Men alle skal med. Overalt – også på samfundsfag og humaniora – skal der åbnes op. En traditionsbunden universitetsverden accelererer mod innovation og spinouts. Nu er det at bygge forretning ikke længere at gå over på the dark side i forhold til ’rigtig’ forskning. Vi er ellers nogen, der husker, dengang videnskabsminister Helge Sander blev mobbet hele vejen hjem til Herning for at mene, at mere forskning skulle blive til faktura. Innovation og iværksætteri skal ifølge anbefaling fra Taskforce for styrket viden og teknologioverførsel” lovfæstes som lige så vigtigt en kerneopgave som undervisning og forskning for vores 8 universiteter.

• Så forskere skal kunne få anerkendelse, løn og bedre faciliteter for at drive innovation. 
• Founders skal ikke længere kæmpe for at bevare retten til egen innovation og patenter. Licensering og IP skal kunne køre på fast track efter standardkontrakter både for startups og corporates.
• Og campus skal som nævnt åbnes meget mere op mod startups og investorer. 

Men hvordan vil vores 8 ret forskellige universiteter konkret accelerere det, de allerede er i gang med? Det har vi udfordret dem på i ugens artikel ”Fra Uni til unicorns”. Og bedt alle universitetsrektorer og innovationsledelser om at svare på efter nytår. Vi ser frem til nye tider.

Ikke mindst i deeptech som defence, kvante, space samt grøn omstilling er vi dybt afhængige af, at studerende og forskeres viden skal blive til stærke startups. Og det er ikke bedre på universitetshospitalerne i forhold til at åbne for Life Science. Det viser Bettina Langemark, Ward 24/7 og Marie Lommer Bagger, Measurelet og 15 andre danske Medtechs aktuelle opråb. Hospitalerne mangler mod til tech fornyelse. Der er lang vej, før innovation har samme omfang som på de bedste videnshubs i USA og Asien.

Er erfarne founders alligevel bedre end unge uni-kandidater?

Det mener gode Niels Buus, GomSpace, der var vores kerneeksempel i kampen mod lagerskatten. Og som lige har delt sine erfaringer med rumfartsinnovation med os. ”I dag foregår langt det meste iværksætteri gennem AAU Innovation, DTU Skylab, SDU Entrepreneurship Labs og AU The Kitchen. De gør en stor indsats inden for deres rammer, men de tænker som universiteter”, skrev Niels Buus i Børsen i ugen. Niels refererer til international forskning, der viser, at de mest succesfulde founders er modne og erfarne. Så styres vi af akademiske processer, koster det vækst.

Det er uomtvisteligt – såmænd påvist i flere universitetsundersøgelser – at de mest succesfulde virksomheder skabes af founders, der er omkring de 40-50 år. Og Niels var selv 50 år, da han i 2007 stiftede GomSpace. Men altså sammen med to andre civilingeniører, der var uddannet på Aalborg Universitet. Så universiteterne er vigtige al den stund, at ikke enhver kan gå direkte ind fra roemarken i Sønder Tranders og skabe en deeptech. Men hovedpointerne er gode nok: 

– I Danmark bliver talentfulde unge alt for ofte opfordret til at meritere sig via endnu en forskningsartikel i stedet for at stifte en startup.

– Aldersdiversitet i teams er totalt overset på anden måde end den store erfaring, Business Angels – og operationelt orienterede VC’s – bringer til bordet.

Apropos roemarken. I Station F i Paris har de lavet en Fighters Club accelerator, der hvert år optager 100 startup founders, der ikke er akademikere for derefter at finansiere de 10 bedste i hver kohorte. Fight og knofedt er altid ingredienser i succes.

Station F og Frankrig: Europas startup duks?

Nu vi er ved Station F i Paris, er det verdens største startup-campus som præsident Macron indviede i 2017. Du skal forestille dig hovedbanegården eller Bella Center omdannet til arbejdsplads for 6000 mennesker i 1000 startups – ud af 11.000 ansøgere – der må bo til leje der i 2 år. Der kører 30 acceleratorprogrammer i vertikaler osv. osv.

Vi var en god delegation fra Danske Tech Startups, der var nede at se på herlighederne herunder fx tale med økonomiprofessor Philippe Tibi. Han er til nu den eneste i EU, der har formået for alvor at mobilisere institutionelle investor til at allokere vækstkapital til ventures. Indtil nu er der kommet 110 mia. kr. på bordet. Og Tibi har valideret og godkendt 134 fonde til unoterede aktier og 31 fonde til børsnoterede aktier. Det gør det lettere for de institutionelle at investere.

Franske eliteuniversiteter er i top ikke mindst på matematik. Det er noget af baggrunden for at de – bl.a. med Mistral, der lige har lanceret deres seneste open source model – er duksen i klassen på AI. Frankrig er seks ganske større end Danmark og jo også uden for Paris langt hen et traditionsbundet bondesamfund. Og hvad enten du snakker kapital, antal startups og unicorns osv. er de ikke seks gange, men bare dobbelt så store som Danmark. Jo jo, en jydebonde kan man godt imponere – men så alligevel …

Lovables decacorn m/u moms – og Klarnas krypto

Mens vi herhjemme revner af stolthed over Flatpay og Shine, det sene efterårs to fintech unicorns, har Sverige deres fintech stjerne i børsnoterede decacorn Klarna (værdi pt. på NYSE ca. 75 mia. kr.).

Nu annoncerer CEO Sebastian Siemiatkowski, at de for alvor vil bruge deres egen stablecoin KlarnaUSD til transaktioner. Det tempo og den brugervenlighed, som blockchain-teknologier kan give, er den danske finansverdens legacy-systemer næppe gearet til. Der må være et stort potentiale for fintechs og neobanker i betalinger og diverse mikroservices.

Lovable er, som nævnt i sidste nyhedsbrev, så hurtigt voksende, at CEO Anton Osika har glemt at betale moms. Eller hvad undskyldningen nu er. Men nu betaler de, og de vokser også vildt. Seneste runde skulle efter sigende give Lovable en værdisætning omkring 40 mia. kr. på basis af en ARR på ca. 1,3 mia. kr. Lovable er formentlig Europas hurtigst voksende decacorn nogensinde. Så hvor mange i Danmark tæller unicorns, kan de i Sverige tælle decacorns.

Weply og Northvolt. En gang founder, altid founder

Weply’s ex-CEO Søren Gøtterup-Tang fortæller i vores nyeste podcast om, hvornår og hvordan man som founder er klar til at gå fra borde som kaptajn, når skibet skal ud på de større have. Og løfter også sløret for det, der ikke kun sker for Søren: Det varer sjældent længe, før man igen får umådelig trang til selv at starte igen, selv om man mageligt bare kunne give videre som business angel.

Trangen florerer åbenbart også ude på oceanerne, for Northvolts CEO Peter Carlsson – co-founder af det, der engang var Europas ultimativt mest hypede climate tech, som vi valfartede op for at se – rebounder. Til Sifted fortæller han, at han vil hjælpe med at bygge Europas kritisk vigtige industrivindere. Og han er allerede co-founder af Aris Machina (Agentic manufacturing) og Sonder (Electrical grids). Tør de institutionelle investorer gå med ham igen? Ud fra at vi skal industrialisere grønt, og at anden gangs founders kun gør det bedre, så burde de.

Impact invest over alt – og intet kan stoppe en markedslogik

Selvfølgelig har impact-investeringer det ikke nemt, når politikerne ikke rykker til COP30, og autoritære olie-og kulregimer har momentum. Men der er en logik med billiggørelse via sol, vind, kernekraft og batterier (og en dag fusion). Og det gør, at impact på dette vigtigste felt bliver vinderen. Generelt er besparelser det ’afpolitiserede’ hovedrationale for impact lige nu. Hver generation iPhone har derfor et lavere footprint, som CEO Alexis Normand , fra scaleup Greenly formulerer det. Selv om EU nu har reduceret rapporteringskravene for SMV’er, oplever de stadig en trickle-down-effekt fra de store virksomheders impact-krav, som presses ned gennem værdikæden.

En temperaturmåling lanceret på Danish Impact Investing Summit 2025 indikerer, at impact investeringerne holder samme niveau i 2026. Dog sådan, at fx pensionskasser som LP’s signalerer en mindre risikovillighed til grønne investeringer end den forventning, venture- og kapitalfondene har. De har brændt sig i første runde.

De to tidligere Vækstfond-direktører Christian Motzfeldt og Rolf Kjærgaard havde på samme summit en diskussion med Birgitte Frost Mathiesen af, hvad der ligger i ’impact-rodekassen’. Dækker det fx kun artikel 9-fonde eller bredt fx sundhed, natur som biodiversitet og de infrastrukturer der opretholder vores skrøbelige samfund. Et eksempel er vel når EIFO leverer 750 mio. kr. i eksportlån (ud af 7,5 mia. kr.) til Vulcan Lionheart-projektet, der i Rhindalen skal.etablere storskala grøn geotermisk litium-produktion for uafhængighed af Kina? Og er defence så også med nu? Mon ikke den brede tilgang til impact mentalt er vigtig, altså en optik, vi ser vores liv og arbejdsliv igennem fra vi står op og børster tænder, til vi går i seng? Og at den snævre også er vigtig, fx når Greenly og mindre som fx DoLand skal rapportere scope 1-3.

Børsrevival, børsreform – og hvor noteres Einride?

De danske børser er ikke attraktive nok at investere på. Så det har længe stået mere på afnoteringer end noteringer. Måske er det ved at vende. Jeg talte den anden dag med John Norden – den certified advisor, der vel har haft mest succes på et First North, hvor langt fra alt har været succes. Senest er edtech Shape Robotics endt i dybe krise- og finansieringsproblemer, og det er ikke to år siden fx Økonomisk Ugebrev, spurgte om selskabet var “næste storvinder på First North?” John Norden har nu rejst 80 mio. kr. til fire andre af sine børsnoterede selskaber – godt nok uden om børsen, forstås.

Vi var enige om, at der nok skal komme børsnoteringer næste år i Danmark. Og they better be good! De svenske rammevilkår er meget mere attraktive for menige retailers og for institutionelle. Vi skal have lavere aktieskat som hovedsiden i en samlet børsreform. Punktum.

Bedste marked er selvsagt i New York, og derfor skal svenske el-lastbil Einride noteres dér. Vi var en delegation i Stockholm for nogle år siden, der talte med ledelsen. Einride har kørt godt, uanset fiaskoen for Northvolt, og til i dag har de rejst omkring en milliard kroner. Ærgerligt, at vi ikke kan holde på den slags bæredygtige zebras. Einride skal i øvrigt noteres via en SPAC, altså en allerede noteret virksomhed. Det troede jeg ellers var forbeholdt de mest hidsige dage i 2020-21, da de underliggende selskaber ofte er spekulative og due diligence-forhastet. Men det viser vel, at markedet er på vej op også med kæmpenoteringer som Anthropic, der med Claude allerede er vurderet til over 2.500 mia. kr.

Hvordan vil Søren Pind mon rydde op i Inaktive Ejere?

Journalist Nicolaj Vorre skrev i ugen i Berlingske om de ret mange medlemmer af Aktive Ejere, der har meldt sig ud efter Henrik Sass Larsens dom. Den ny ex-minister i spidsen for foreningen, Søren Pind, forsikrede så, at nu vil der blive ryddet op. Men hvad skal der ryddes op i?

Når DanBAN langt tidligere forlod foreningen, var det fordi, den burde rebrandes som Inaktive Ejere, efter absolut intet at have gjort for medlemmer med ventureinvesteringer i de fire år, iværksætterreformen blev debatteret. Og det er vel svært at rydde op i ingenting? Henrik mente ikke, at noget behøvede være skriftligt eller offentligt, han kunne ordne alt på de indre linjer med regeringen. En regering, der så vidt jeg fornemmede længe inden sagen havde meget lidt lyst til at omgås en forhenværende indpisker, der helt åbenbart ikke var rask. 

Af Vorres artikel fremgår, at foreningens formand Christian Frigast synes, direktøren kan skrive offentligt om hvad som helst. Det gør Søren Pind så også. Flittigt. Og ofte intelligent. Men ikke om kapital. Mon ikke mange af de tilbageværende medlemmer i krogene tænker, at deres højt betalte direktør bør holde sig mere til det emne.

Tech-vision og regulatoriske sandkasser for biosolutions og droner

Regulatoriske sandkasser – er det offentlige nu sandet til? Det kunne man tro, fx når man tænker på den ringe intelligens, der er i det offentliges indkøb. Men meningen er her det modsatte. Sandkasserne handler om ”forløb, hvor iværksættere og innovative virksomheder får skræddersyet støtte til at imødekomme administrative krav, som står i vejen for dem”. Det er en udløber af Iværksætterefomen.

Jeg ville ændre reglerne i stedet for at bruge krudt på at forklare, hvordan de bøjes. Og jeg ville have startet hos skatteminister Anne Halsbro og fødevareminister Jakob Jensen. Men det er så erhvervsminister Morten Bødskov og transportministeren (jo, han hedder Thomas Danielsen) der nu lægger ud med biosolutions og droner. Og det er da vertikaler, hvor grotesk og langsommelig regulering også virkelig generer startups. Men vi bør som i Sverige og Finland have en egentlig tech-strategi for ’must win battles’ på tværs af de ministerielle siloer. ATV, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, beskriver den vision i deres seneste rapport.

Vi kan ikke blive ved at drikke caffe latte med havremælk

Som den tidligere topgeneral i Natos militærkomité Rob Bauer sagde på Danske Banks “Navigating Tomorrow” konference, hvor han dystopisk udmalede overgangen fra hybridkrigen til et reelt krigsscenarie:

“Det kan godt være, at investeringer i forsvar på kort sigt ikke giver lige så højt et afkast som investeringer i big tech”, men ”nu må investorerne vælge side”.

Du kan læse meget mere i Finans og Børsen, mens du får latten galt i halsen over, at du skal i krig. Det fik de også i Frankrig ifølge The New York Times, hvor der rapporteres om ”krigshidselse”, da deres øverste general Fabien Mandon kom med samme budskab om, at unge franskmænd måtte gå i døden for deres land. 

Foreløbig har vores startups nok at slås med … Ha’ det anyway herligt – og byt bare latten ud med god rødvin – til vi ses i næste uge. Og kom let over julegaven: Klik her, og giv andre eller dig selv et PRO abonnement i julegave.